Medicinsk behandling ikke tvangsmæssig
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10557@2003-01-20/da
Indhold
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var tale om tvangsbehandling. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det af journalen fremgik, at patienten ikke satte spørgsmål ved den aktuelle medicinering, selv om hun anførte at Serenase var noget gift, samt at det af journalen fremgik, at hun var indstillet på for nuværende at få medicin. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det af et senere journalnotat fremgik, at patienten klagede over vældig meget, herunder at hun endnu ikke havde fået sin medicin og igen senere, at hun ønskede nogle medicinændringer, som blev imødekommet, men intet for så vidt angår medicineringen med Serenase. Endelig lagde nævnet vægt på, at hun senere anførte at være tilfreds med den aktuelle medicinering, bortset fra morgen Serenasen, der herefter blev seponeret, således at der alene blev givet Serenase om natten.