Klage over utilstrækkelig undersøgelse i forbindelse med bughindebetændelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10562@2003-02-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens journalføring af behandlingen af patienten, hvorimod nævnet ikke fandt anledning til at kritisere overlægens behandling af patienten.
Ifølge journalen var patienten ved indlæggelsen akut medtaget, klamtsvedende, bleg og meget forpint med smerter i maven. Overlægen fandt ved sin undersøgelse af hende, at maven var blød, og at der var normale tarmlyde. På grund af spor af blod i urinen og kraftig ømhed svarende til venstre nyre og opadtil i maven og under venstre ribbensbue, blev patienten overflyttet til organkirurgisk afdeling, hvor hun blev behandlet med smertestillende medicin og væske.
Dagen efter fandt overlægen ved en fornyet undersøgelse af patienten, at hun fortsat havde smerter, og at der var blod i urinen, hvorfor han ordinerede en CT- scanning. Det fremgik imidlertid ikke af journalen, hvorvidt overlægen foretog en objektiv undersøgelse af patienten, hvilket dog fremgik af hans udtalelse til sagen, ligesom han oplyser, at undersøgelserne ikke gav ham anledning til at ændre på diagnosen sten i venstre urinleder. Det fremgik desuden af journalen, at overlægen senere samme dag foretog en fornyet undersøgelse af patienten, hvorved han ændrede morfinindsprøjtningerne til morfintabletter. Ifølge sygeplejekardex havde patienten spist og drukket meget sparsomt. Der havde ikke været vandladning og afføring, men afgang af luft fra tarmen. Hun var træt og mat og havde smerter.
Nævnet oplyste, at et hul på mavesækken ofte giver dramatiske symptomer, ligesom der ved en objektiv undersøgelse findes svær ømhed i hele maveregionen, og det er umuligt for patienten at slappe af i mavemusklerne.
Ifølge journalen blev patienten dagen efter pludselig dårlig med umålelig puls og blodtryk. Hendes mave var oppustet, og en akut CT- scanning viste tegn på bughindebetændelse, hvorfor lægerne foretog akut operation. På denne baggrund fandt nævnet, at overlægens behandling af patienten var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnet fandt dog, at overlægen burde have været mere udførlig ved sin journalføring af resultatet af den objektive undersøgelse af patienten, herunder af resultatet af undersøgelsen af mave- og tarmfunktion.
Der blev afgivet dissens i sagen.