Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10563@2003-01-20/da

Indhold

1. Indledning

Nævnet fandt, at vagtlægen og den praktiserende læge ikke havde overtrådt lægeloven ved behandlingen af patienten. Det fremgik af vagtlægenotatet, at vagtlægen ved konsultationen fik at vide, at patienten var snublet ned på en seng og havde forvredet nakken. En objektiv undersøgelse viste normale forhold, herunder ingen neurologiske udfaldssymptomer. Lægen vurderede, at det drejede sig om en forstrækning og rådede patienten til at søge egen læge, hvis han ikke fik det bedre.

Nævnet oplyste, at en oplysning om et knæk i nakken i forbindelse med et uheld ofte vil være indikation for at foretage en røntgenundersøgelse. Der var modstridende oplysninger fra klager og vagtlægen vedrørende det forhold, om patienten ved konsultationen oplyste om, at han i forbindelse med skaden hørte et tydeligt knæk i nakken. Der forelå ikke yderligere oplysninger, der kunne understøtte den ene forklaring fremfor den anden, hvorfor nævnet fandt, at tvivlen måtte komme den indklagede til gode.

Nævnet oplyste, at et brud som det foreliggende er sjældent forekommende, da nakkehvirvlerne hos unge mennesker ofte kan modstå store påvirkninger, mens bløddelene kan blive forstrakt og give anledning til smerte mv. Et regulært knoglebrud i nakkehvirvlerne vil normalt kun forekomme ved en voldsom tilskadekomst.

Vedrørende klagen over den praktiserende læge fremgik det af journalen, at patienten på grund af fortsatte gener dagen efter fik foretaget en objektiv undersøgelse, hvorved lægen fandt ret udtalt ømhed af nakkens bløddele. På baggrund af sygehistorien og nakkens bevægelighed fandt han det dog ikke nødvendigt at ordinere en røntgenundersøgelse. Han ordinerede smertestillende gigtmedicin og henviste patienten til behandling hos en fysioterapeut samt fornyet kontrolundersøgelse 2 uger senere, hvis generne fortsatte.

Versioner

1. 2003-01-20