Klage over mangelfuld kontrol af brud i albue
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10571@2003-02-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslæge As behandling af patienten.
Det var nævnets opfattelse, at det ikke var korrekt af afdelingslæge A på baggrund af røntgenbilleder taget efter operation den 28. august 2001 og 10 dage efter operationen den 6. september 2001 at vurdere, at der ikke kunne forekomme skred i frakturen og på den baggrund undlade yderligere røntgenkontrol af armen.
Ved operationen blev der isat 3 K-tråde, hvoraf den ene sad yderligt, hvorfor det videre var nævnets opfattelse, at fiksationen ikke kunne betragtes som optimal. Nævnet fandt på denne baggrund, at afdelingslæge A burde have antaget, at der forelå en risiko for, at frakturen kunne skride. Der burde derfor have været planlagt flere røntgenkontroller i forløbet og i hvert fald ved K-tråds fjernelse den 27. september 2001 eller gipsfjernelsen den 11. oktober 2001.