Gelex

Klage over mangelfuld behandling af mavesmerter

GældendeVersion 2003-03-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10598@2003-03-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægens behandling af patienten og lagde herved vægt på, at patienten først i marts 2001 henvendte sig med egentlige mavesmerter, hvor hun blev henvist til rektoskopi og røntgenundersøgelse af tyktarmen. Da der i ventetiden blev påvist tegn på infektionsforhold og en lav blodprocent, foranledigede lægen hasteindlæggelse på medicinsk afdeling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at operationen med fjernelse af svulsten i tyktarmen blev anset for helbredende, og efterbehandling ikke var nødvendig. Herudover lagde nævnet vægt på, at lægen i oktober 2001 foretog en undersøgelse af mave og flanker, som intet abnormt viste og intensiverede smertebehandlingen.

Patientklagenævnet fandt endvidere ikke grundlag for kritik af lægens journalføring. Nævnet lagde vægt på, at lægen havde foretaget sådanne notater og anmærkninger til journalen, at denne indeholdt ordnede optegnelser over behandlingen og over, hvad der i øvrigt blev iagttaget vedrørende patientens sygeforløb.

For så vidt angår uoverensstemmelserne mellem patientens udsagn og oplysningerne i lægens journal vedrørende sygeforløbet, fandt nævnet, at der var tale om subjektive skøn og vurderinger, som lægen har foretaget. Disse vurderinger var vigtige elementer i behandlingen af en person med en lang række divergerende symptomer, idet der indgår en vurdering af patientens fysiske og psykiske tilstand, som var nødvendig for behandlingen.

Versioner

  1. 2003-03-20