Gelex

Konkrete afgørelser vedr. plejepersonales tilskadekomst i arbejdstiden ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2003 I

GældendeVersion 2003-12-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/20142@2003-12-23/da

Indhold
  1. Indledning

Konkrete afgørelser vedr. plejepersonales tilskadekomst i arbejdstiden ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2003 I

Resumé Fra ÅB 2003: En særlig tilfældegruppe udgør plejepersonale, der kommer til skade, fordi en patient opfører sig voldsomt eller decideret voldeligt. I disse sager foretages der sjældent politianmeldelse af institutionen, og sagerne anmeldes ofte først til Erstatningsnævnet lang tid efter episoden. Det betyder, at nævnet i disse sager ofte kun har ansøgerens egen forklaring om episoden som afgørelsesgrundlag. Selv om nævnet dispenserer fra kravet i offererstatningslovens § 10, om at episoden skal være politianmeldt, jf. nedenfor, kan disse sager derfor ofte være vanskelige at afgøre. Nævnet forsøger altid at indhente en udtalelse fra institutionens ledelse om det præcise hændelsesforløb i forbindelse med den anmeldte episode. Er episoden først anmeldt til nævnet et stykke tid efter den fandt sted, kan det dog ofte være vanskeligt at få en udtalelse fra ledelsen eller andre om det præcise hændelsesforløb, idet episoden er mere eller mindre glemt på institutionen, ligesom der ofte kan være sket udskiftninger blandt personalet, der medfører, at ingen kender nærmere til episoden. Nævnet har desuden i 2003 modtaget en række ansøgninger fra plejepersonale, der ønskede erstatning, efter at de i længere tid havde været udsat for voldsom adfærd fra en patients side. Medmindre der er tale om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffeloven fra patientens side, kan nævnet ikke betale erstatning i disse sager, men må henvise ansøgeren til eventuelt at rette sit krav mod arbejdsgiverens arbejdsskade- eller ansvarsforsikringsselskab.

(N.j.nr. 2260/2003) Ansøger var ansat på et plejehjem og havde i en periode frem til den 11-05-2002 været udsat for voldelig adfærd fra en svært dement beboers side. Forholdet blev anmeldt til politiet den 03-09-2003 af ansøgers fagforening. Politianmeldelsen blev foretaget for at opnå mulighed for erstatning i medfør af offererstatningsloven. Politiet besluttede ikke at indlede efterforskning i sagen, da der ikke var rimelig formodning for, at efterforskning ville føre til en straffesag i anledning af det anmeldte forhold. Politiet lagde vægt på de omstændigheder, hvorunder den anmeldte vold blev forøvet, på beboerens helbredstilstand og på den lange tid, der gik, inden der blev foretaget politianmeldelse. I en erklæring fra ansøgers arbejdsgiver blev det oplyst, at volden bestod i, at ansøger var blevet klemt i hænderne, rykket i armen, nikket skaller i forbindelse med toiletbesøg, fået en albue i maven/siden, blevet sparket, slået, spyttet på, råbt nedværdigende ord til, blevet sprøjtet med vand i forbindelse med badning af beboeren, samt at beboeren var kørt ind i ansøger med sin rollator. Efter den 11-05-2002 blev ansøger sygemeldt. Ansøger kom ikke i arbejde igen. En konkret hændelse den 11-05-2002 blev anerkendt som en arbejdsskade, men Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at ansøger ikke var blevet påført varige psykiske mén i forbindelse med denne hændelse. I stedet forsøgte ansøger, at få skaden anerkendt som en arbejdsbetinget lidelse. I anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen blev den konkrete hændelse beskrevet således: ”beboeren sad på toilettet og skulle have sko på. Ansøger fortalte til beboeren, at han skulle løfte benet for at få skoen på. Ansøger sad på hug foran beboeren, da beboeren slog med flad hånd på ansøgers venstre kind. Kinden blev rød og hævet. Ansøger fik susen for ørene.” Nævnet besluttede, at meddele ansøger afslag på erstatning. Nævnet fandt ikke, at hændelsen gik udover, hvad ansøger efter det oplyste om beboerens habituelle adfærdsmønster, kunne forvente. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøger gennem længere tid havde været udsat for verbale og fysiske sammenstød med den pågældende beboer. Ansøger og arbejdsgiveren var bekendt med beboerens voldelige og aggressive adfærdsmønster og burde i kontakten med beboeren have taget højde herfor. Nævnets afgørelse blev truffet i medfør af offererstatningslovens §§ 1 og 6a.

Versioner

  1. 2003-12-23