Gelex

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 128/2002

GældendeVersion 2003-02-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9041@2003-02-26/da

Indhold
  1. Indledning

Adm. overlæge ved Odense Universitetshospital, [K], har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Fyens Stiftstidende den 14. og den 24. november 2002, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over et af bladet bragt genmæle den 15. november 2002.

På forsiden af bladet den 14. november 2002 hed det i overskriften " Hjernesyg sendt hjem fra OUH ". I underoverskriften hed det: "SYGT: 35-årig kvinde føler sig straffet for at have været på privathospital".

Forsideartiklen var sålydende:

" Helle Christensen fra Munkebo er sur på sundhedsvæsenet. Hun føler, at det offentlige sygehusvæsen straffer hende, fordi hun i første omgang blev undersøgt på Privathospitalet Mølholm i Vejle.

For at komme uden om ventelisterne betalte hendes mor otte tusind kroner for undersøgelsen på Mølholm.

Her konstaterede lægerne, at Helle havde begyndende hjernesvind i lillehjernen.

Tilbage hos egen læge i Munkebo blev Helle Christensen henvist til neurologisk afdeling på OUH.

Men her var ikke meget hjælp at hente.

- Beskeden var klar. Jeg var undersøgt på Mølholm, så der kunne jeg bare henvende mig igen, siger Helle Christensen.

- Det er da totalt urimeligt, at jeg skal straffes, fordi jeg har været på privathospital, mener hun.

På OUH bekræfter administrerende overlæge [K], at Helle Christensen har fået besked på at rette henvendelse til Mølholm.

- Grunden til, at vi gør det, er, at vi forsøger at drive afdelingen så rationelt som muligt. Hvis der allerede er lavet én undersøgelse, er der jo ingen grund til at gentage det samme en gang til. Vi ønsker ganske enkelt bare nogle informationer om, hvad det er, Mølholm har lavet, siger han.

Amtets sygehusdirektør er klar i mælet, når det handler om private kontra offentlige sygehuse.

- Patienter, der har valgt en type behandling eller undersøgelse i privat regi, må under ingen omstændigheder behandles anderledes end andre, når de senere kommer i det offentlige sygehusvæsen, siger Niels Mortensen.

sektion

Indland side 5".

I artiklen i bladet hed det i overskriften " Hjernesyn kan ikke betale privatklinik " og i underoverskriften "RISIKO: Helle Christensen føler sig dårligt behandlet kom bare, hvis du har brug for os, siger overlæge":

"Det er jo ikke fordi, jeg synes det er særlig fedt at have fået konstateret hjernesvind, som 35-årig. Men at jeg så overikøbet skal udsættes for en så dårlig behandling på et offentligt sygehus. Det er næsten ikke til at bære, siger Helle Christensen fra Munkebo.

I september blev hun undersøgt på Privathospitalet Mølholm ved Vejle, fordi hun igennem længere tid har haft problemer med balancen.

Min mor lånte de otte tusinde undersøgelsen kostede, for at jeg kunne gå uden om ventelisten på OUH. Scanningen viste, at jeg havde en atrofi på lillehjernen. Svind, siger Helle.

Efterfølgende vurderede Helle’s egen læge, at hun hører til på Neurologisk afdeling på OUH til videre udredning.

Sendt retur

Her meddelte man imidlertid, at ønsket om en undersøgelse ikke kunne efterkommes.

Helle blev i stedet for opfordret til igen at kontakte Mølholm.

Men jeg har da ikke råd til at tage derover igen. Og hvorfor skal jeg i øvrigt straffes og behandles anderledes, fordi jeg har været på privathospital, siger Helle.

På OUH oplyser den administrerende overlæge på afdeling N, at proceduren med at afvise patienter der først er undersøgt på private klinikker eller hospitaler er helt normalt, hvis der ikke medsendes dokumentation eller journalmateriale fra pågældende sted.

Hvad har de lavet

Grunden til, at vi gør det, er, at vi forsøger at drive afdelingen så rationelt som muligt. Hvis der allerede er lavet én undersøgelse, er der jo ingen grund til at gentage det samme en gang til. Vi ønsker ganske enkelt bare nogle informationer om, hvad det er Mølholm har lavet, siger overlæge

Han understreger, at hvis Mølholm eller enhver anden privat klinik eller hospital i Danmark af den ene eller anden grund ikke kan fuldføre behandlingen af en patient er det offentlige sygehusvæsen parat til at tage over.

Du er velkommen

Hvis det er tilfældet, at Mølholm ikke kan afslutte patienten fuldstændigt, så skal hun være hjertelig velkommen her, siger [K]. I øvrigt mener [K], at hele problemet kunne være løst, hvis den pågældende læge på Mølholm, der havde undersøgt Helle Christensen blot havde sørget for at informere hende tilstrækkeligt.

Ifølge Helle Christensen har hendes praktiserende læge fremsendt alt materiale fra hendes undersøgelse fra Mølholm til OUH."

Den 15. november 2002 bragte bladet følgende genmæle:

"Genmæle:

I en artikel i dagens udgave af Fyens Stiftstidende 14-11-02 ved journalist Mads Graves Larsen refereres et sagsforløb under overskriften "Hjernesyg sendt hjem fra OUH". Artiklen er ikke retvisende på flere punkter. Pågældende har ikke været på OUH i det aktuelle forløb, så oplysningen om at hun er hjemsendt er således ikke korrekt.

Det er heller ikke korrekt at manglende oplysninger fra Mølholm klinikken har været af betydning i sagn, eller at der er tale om at straffe patienter som konsulterer et privathospital.

Hvis man som patient konsulterer en lægeklinik, kan man have supplerende spørgsmål om undersøgelsernes resultat og konsekvenserne heraf. I sådanne situationer vil det i første omgang være helt naturligt at rette spørgsmålene til pågældende klinik, frem for at vente på at få iværksat et nyt forløb i en anden klinik. Det er dette forhold som er baggrunden for sagsforløbet på OUH. Hvis den normale fremgangsmåde ikke kan løse en problemstilling som den aktuelle, står vi i denne, som i andre sager, selvfølgelig til rådighed for syge medborgere fra Fyn eller andre amter.

[K], Adm. Overlæge, Neurologisk afdeling N, Odense Universitetshospital.

Citaterne fra overlæge [K] i avisen torsdag den 14.11 var fremsendt per mail og godkendt i telefon af overlægen, før de blev bragt. (red.) "

I en artikel den 28. november 2002 hed det i overskriften " Helle i klemme ". I underoverskriften hed det "DET SYGE VÆSEN: Helle Christensen blev kastebold mellem det offentlige og det private sygehusvæsen". Efter en redegørelse for sagen og for omtalen af genmælet den 14. og 15. november 2002 hed det bl.a.:

"

Og i forbindelse med den første artikel fik [K] sendt følgende citater, der blev godkendt telefonisk:

"På OUH oplyser den administrerende overlæge på afdeling N, at proceduren med at afvise patienter, der først er undersøgt på private klinikker eller hospitaler er helt normal, hvis der ikke medsendes dokumentation eller journalmateriale fra pågældende sted."

"- Grunden til, at vi gør det, er, at vi forsøger at drive afdelingen så rationelt som muligt. Hvis der allerede er lavet én undersøgelse, er der jo ingen grund til at gentage det samme en gang til. Vi ønsker ganske enkelt bare nogle informationer om, hvad det er, Mølholm har lavet, siger overlæge

I forbindelse med tilblivelsen af denne artikel har administrerende overlæge [K] ikke reageret på avisens henvendelser.

"

Klageren har i forhold til overskriften på artiklen den 14. november 2002 anført, at journalisten var fuldt klar over, at den pågældende patient ikke havde været på Odense Universitetshospital. Overskriften er derfor ikke i overensstemmelse med god presseskik.

Klageren har videre anført, at genmælet i bladet den 15. november 2002 var ledsaget af en redaktionel kommentar om, at alle citater var godkendt af klager. Ordet genmæle dækker partsindlæg eller modsvar, men ikke korrektion fra den, som har bragt en urigtig oplysning, og der forelå ej heller i den redaktionelle kommentar indrømmelse eller beklagelse af den forkerte overskrift. Klager finder, at dette ikke er i overensstemmelse med god presseskik.

Klageren har endelig anført, at det ikke er korrekt, når det i det bragte genmæle og i artiklen den 24. november 2002 anføres, at han har godkendt de i artiklen den 14. november 2002 bragte citater. Den 13. november 2002 gjorde klager telefonisk indsigelse mod de første sætningers formulering til artiklen den 14. november 2002, og journalisten lovede, at der ville ske en rettelse. Det er efter klagers opfattelse ikke i overensstemmelse med god presseskik at oplyse, at alle citater er godkendt, når der er gjort indsigelse mod et af dem.

Bladet har anført, at man i bladet dagen efter artiklen den 14. november 2002 har bragt et genmæle om, at den pågældende patient ikke var hjemsendt. I tilslutning til dette genmæle gjorde bladet opmærksom på, at man i øvrigt stod inde for resten af artiklen. Bladet har således imødekommet den forkerte overskrift.

Med hensyn til klagen over, at det i genmælet og artiklen den 24. november 2002 er anført, at klager har godkendt de bragte citater i artiklen den 14. november 2002, har bladet gjort gældende, at journalisten alene har bragt, hvad der fremgår af de førte samtaler og med accept fra klager.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet modtog klagen den 16. december 2002. Nævnet er derfor afskåret fra at tage stilling til den artikel og det genmæle, der blev bragt den 14. og 15. november 2002, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2 og § 40, stk. 2.

Da der i forhold til artiklen den 24. november 2002 foreligger modstridende oplysninger med hensyn til, om klager har godkendt citaterne i artiklen den 14. november 2002, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Afsagt den 12. februar 2003.

Versioner

  1. 2003-02-26