Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 132/2002
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9059@2003-03-14/da
Indhold
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i Danmarks Radio den 28. oktober 2002 og genudsendt dagen efter , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
I indslaget, der blev bragt i ”19-direkte”, hed det:
” Studievært : En tidligere embedsmand i Finansministeriet kæmper mod korruption og magtmisbrug i Danmark. Og han har travlt, siger han. I weekenden anmeldte han finansministeren til politiet.
Studievært : En tidligere embedsmand i Finansministeriet har en forening, der kæmper mod korruption og magtmisbrug i Danmark. I weekenden anmeldte han finansministeren til politiet.
Speak : Interviewet med [K] måtte ikke foregå på hans privatadresse, men på et sted udpeget af ham, nærmere bestemt Farum Midtby.
[K] : Jamen, Farum er jo, om man så må sige, i offentligheden kendt som et arnested for nyere danmarkshistoris største korruptionsskandalesag. Så derfor er Farum et godt sted at mødes – et godt udgangspunkt for en snak om korruption og magtmisbrug i Danmark.
Speak : [K] har netop anmeldt finansminister Thor Pedersen til Hillerød Politi for ulovligt at benytte sit sommerhus til helårsbeboelse. Finansministeren har allerede erkendt og beklaget fejlen, men det er ikke nok.
[K] : Tænk, hvis en bistandsklient, som laver et eller andet, som han ikke skulle have gjort, eller som er ulovligt. Tænk, hvis vedkommende reagerede på samme måde og siger, at nu har jeg taget af kassen, eller nu har jeg hævet nogle uberettigede midler, og jeg lover ikke at gøre det mere, så nu skal vi se fremad.
Speak : I halvfjerdserne arbejdede [K] som embedsmand i Finansministeriet. Efter uoverensstemmelser med sin arbejdsgiver blev han tvangsforflyttet. Den oplevelse var medvirkede til, at han for 20 år siden stiftede Komiteen mod Magtmisbrug og Korruption i Danmark.
[K] : Ja, det er klart, det er klart. Altså, når man har oplevet, at fordi man siger sin mening, så bliver man fyret uden anden grund, og hvad skal vi sige – fuldstændig usagligt og ulovligt – jamen, det er klart, det gør da indtryk på en. Altså, fordi hvad har man gjort? Hvad er det for en forbrydelse, man har gjort? Selvfølgelig bliver man da temmelig overrasket over, at sådan nogle forhold eksisterer i Danmark, fordi jeg har været så naiv engang, at jeg troede, at Danmark var et retssamfund og demokratisk samfund, og sådan noget ikke forekom. Men det er ikke noget med personlig bitterhed. Der er jo tusindvis af sager her, som ikke har noget som helst med mig at gøre, som vi har ført i komiteen.
Speak : Ifølge [K] foregår medlemmernes arbejde for komiteen ved siden af deres øvrige arbejde. Han vil ikke oplyse, hvilken faglig baggrund medlemmerne i øvrigt har.
[K] : Vi er kvalificerede til at lave det arbejde, vi laver, fordi vi jo selv, hvad skal vi sige, har oplevet den slags ting. Så vi ved, hvad vi snakker om. Ja.
Speak : Talsmanden [K] vil intet oplyse om komiteens øvrige medlemmer – ikke engang, hvor mange de er. Begrundelsen er sikkerhedshensyn.
[K] : Vores medlemmer bliver chikaneret på det groveste, når vi tager sager op. Deres bildæk bliver skåret op, og deres ruder bliver smadret og så videre. Og det har vi sagt, at det ønsker vi jo ikke, hvad skal vi sige, for vores komités medlemmer, at de skal blive udsat for. Så derfor har vi valgt en talsmand, som måske har bredere skuldre og mere hår på brystet end de andre medlemmer i denne her sammenhæng, og som derfor tegner komiteen udadtil og dermed basta.
Studievært : Ifølge [K] har Komiteen mod Magtmisbrug og Korruption tusindvis af sager, der venter på at komme frem i offentligheden.”
Interviewet med klager foregik i et butikscenter, og i den forbindelse blev der vist en række klip af klager fra interviewssituationen og klip, hvor klager går rundt i centeret.
Klageren har oplyst, at der inden udsendelsen forelå tre klare vilkår for hans tilsagn om at medvirke i indslaget, nemlig at indslaget skulle dreje sig om korruption i Danmark, at indslaget ikke skulle dreje sig om klagers person eller hans private forhold, og at indslaget ikke skulle dreje sig Komiteen mod Magtmisbrug og Korruption i Danmark (KOMOKODA) som sådan, herunder om KOMOKODAs organisation, fordi dette var emnet uvedkommende og kun ville bidrage til at dreje fokus væk fra det emne, som klager gav til tilsagn om at medvirke i forhold til, nemlig korruptionen i Danmark. Klager tilkendegav udtrykkeligt over for journalisten i en telefonsamtale, der fandt sted en time før optagelserne, at hans medvirken var betinget af en accept af disse vilkår.
Klageren har anført, at disse tre vilkår hverken ved optagelsen af interviewet, ved redigeringen af optagelserne eller ved produktionen (speakningen, udsendelsen) af indslaget blev overholdt, hvilket er et klart aftalebrud – og desuden meget uprofessionelt og særdeles uetisk.
Klageren har med hensyn til indslagets indhold anført, at der ved anvendelsen af optagelserne helt systematisk var fraklippet den del, som handlede om emnet for interviewet, nemlig korruptionen i Danmark.
Klageren har yderligere anført, at det viste indslag udelukkende kommenterede og viste optagelser og klip af forhold, som det på forhånd var udtrykkeligt aftalt, at indslaget ikke skulle handle om, nemlig klagers person, hans personlige forhold for mere end tyve år siden og KOMODODAs organisation, medlemmer osv. I den forbindelse blev der givet den urigtige, misvisende og ærekrænkende oplysning, at klager blev tvangsforflyttet på grund af uoverensstemmelser med hans arbejdsgiver. Grunden til, at klager blev ”tvangsforflyttet”, var imidlertid ikke uoverensstemmelser med arbejdsgiveren, men magtmisbrug og korruption i statsadministrationen. Dette – sammenholdt med fokuseringen på et jakkeærme i uorden m.m., fortielsen af de forbrydelser, der blev begået af klagers arbejdsgivere i forbindelse med ”tvangsflytningen”, som de facto var en fyring, samt speakerens noget nedladende tone og kommentarer i øvrigt – får indslaget i sin helhed til at fremstå som stærkt manipulatorisk, fornærmende og særdeles ærekrænkende for klager. Klager har i forbindelse med en klage til indklagede anmodet om, at der i samme udsendelse blev bragt en berigtigelse i forhold til den pågældende kommentar. Klager ønsker i den forbindelse at klage over, at indklagede har været alt for lang tid om at besvare klagen, som omfattede et krav om genmæle (berigtigelse).
Klageren har endelig anført, at det forekommer uetisk, at intervieweren dækker sig bag en anden person (speakerens stemme), således at en velkendt speaker med stor personlig autoritet hos seerne forlener interviewerens spørgsmål og kommentarer med en lånt autoritet.
Indklagede har anført, at man ikke har handlet i strid med god presseskik, og at der hverken er grundlag for et genmæle eller en berigtigelse. Med hensyn til klagen over indklagedes sene besvarelse af klagers henvendelse finder indklagede ikke, at 3 uger er en uforsvarlig lang sagsbehandlingstid.
Indklagede har i forhold til spørgsmålet om berigtigelse over for bemærkningen ”uoverensstemmelse med sin arbejdsgiver” anført, at man har vanskeligt ved at se, hvordan speaken kan være krænkende for klager, når indslaget så klart lader klager fortælle, hvad der skete. Speaken lægger netop op til klagers historie, hvor klager med egne ord og ordvalg forklarer sin historie. At indklagede ikke anvender samme ord, gør ikke klagers historie ringere eller mere uinteressant. Der er derfor ikke grundlag for berigtigelse.
Indklagede har videre anført, at der ikke foreligger aftalebrud, ligesom der ikke på anden måde er handlet uetisk i forbindelse med indslagets tilblivelse.
Indklagede har i den forbindelse oplyst, at præmissen for indslaget var, at der i anledning af politianmeldelsen af Thor Pedersen skulle laves et indslag om magtmisbrug og korruption i Danmark. Journalisten fortalte klager, at han ønskede et tv-interview til ”19Direkte”, og forklarede, at der var tale om et program, der kom lige efter TV-avisen. Det var alene betingelsen om, at indslaget skulle handle om korruption i Danmark, der blev aftalt og tiltrådt. For de øvrige to punkter var aftalen, at klager selv skulle sige fra, hvis der kom spørgsmål, som han ikke ville besvare. Dette gjorde klager rent faktisk under interviewet på journalistens spørgsmål om, hvor mange der er med i KOMOKODA. Dette er den eneste gang under og efter interviewet, at der var en tilkendegivelse fra klager om vilkår og betingelser. Alle øvrige oplysninger har klager selv givet frivilligt og i overensstemmelse med aftalen med journalisten.
Indklagede er ikke enig i, at journalisten systematisk har fraklippet de dele af interviewet, som omhandlede korruption i Danmark. Indslaget gengiver klagers opfattelse af korruption i Danmark belyst ved politianmeldelsen med baggrund i sommerhushistorien.
Indklagede har endelig anført, at journalisten ikke på noget tidspunkt har lovet ikke at spørge til foreningens aktiviteter, eller hvad der driver klager. Tværtimod forelagde han klager spørgsmålene på forhånd. Klager udtrykte da, at spørgsmålene var irrelevante, men nævnte på intet tidspunkt, at det var et krav for interviewet, at der ikke blev spurgt til, hvordan foreningen arbejder, eller hvad der er klagers personlige drivkraft.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har på baggrund af klagers og Danmarks Radios modstridende forklaringer ikke mulighed for at tage stilling til de nærmere vilkår, der forinden interviewet med klager blev aftalt mellem parterne. Nævnet finder således på det foreliggende ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio.
Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, på hvilken baggrund klager i sin tid blev afskediget fra Finansministeriet, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af, at Danmarks Radio ikke har bragt en berigtigelse på dette punkt.
Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med indslaget.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af tidspunktet for Danmarks Radios besvarelse af den dertil indgivne klage.
Afsagt den 5. marts 2003.