Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9060@2003-03-14/da

Indhold

1. Indledning

KOMOKODA har ved [en repræsentant - A] klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i Danmarks Radio den 28. oktober 2002 og genudsendt dagen efter , idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

I indslaget, der blev bragt i ”19Direkte”, hed det:

” Studievært : En tidligere embedsmand i Finansministeriet kæmper mod korruption og magtmisbrug i Danmark. Og han har travlt, siger han. I weekenden anmeldte han finansministeren til politiet.

Studievært : En tidligere embedsmand i Finansministeriet har en forening, der kæmper mod korruption og magtmisbrug i Danmark. I weekenden anmeldte han finansministeren til politiet.

Speak : Interviewet med [K] måtte ikke foregå på hans privatadresse, men på et sted udpeget af ham, nærmere bestemt Farum Midtby.

[K] : Jamen, Farum er jo, om man så må sige, i offentligheden kendt som et arnested for nyere danmarkshistories største korruptionsskandalesag. Så derfor er Farum et godt sted at mødes – et godt udgangspunkt for en snak om korruption og magtmisbrug i Danmark.

Speak : [K] har netop anmeldt finansminister Thor Pedersen til Hillerød Politi for ulovligt at benytte sit sommerhus til helårsbeboelse. Finansministeren har allerede erkendt og beklaget fejlen, men det er ikke nok.

[K] : Tænk, hvis en bistandsklient, som laver et eller andet, som han ikke skulle have gjort, eller som er ulovligt. Tænk, hvis vedkommende reagerede på samme måde og siger, at nu har jeg taget af kassen, eller nu har jeg hævet nogle uberettigede midler, og jeg lover ikke at gøre det mere, så nu skal vi se fremad.

Speak : I halvfjerdserne arbejdede [K] som embedsmand i Finansministeriet. Efter uoverensstemmelser med sin arbejdsgiver blev han tvangsforflyttet. Den oplevelse var medvirkende til, at han for 20 år siden stiftede Komiteen mod Magtmisbrug og Korruption i Danmark.

[K] : Ja, det er klart, det er klart. Altså, når man har oplevet, at fordi man siger sin mening, så bliver man fyret uden anden grund, og hvad skal vi sige – fuldstændig usagligt og ulovligt – jamen, det er klart, at det gør da indtryk på en. Altså, fordi hvad har man gjort? Hvad er det for en forbrydelse, man har gjort? Selvfølgelig bliver man da temmelig overrasket over, at sådan nogle forhold eksisterer i Danmark, fordi jeg har været så naiv engang, at jeg troede, at Danmark var et retssamfund og demokratisk samfund, og sådan noget ikke forekom. Men det er ikke noget med personlig bitterhed. Der er jo tusindvis af sager her, som ikke har noget som helst med mig at gøre, som vi har ført i komiteen.

Speak : Ifølge [K] foregår medlemmernes arbejde for komiteen ved siden af deres øvrige arbejde. Han vil ikke oplyse, hvilken faglig baggrund medlemmerne i øvrigt har.

[K] : Vi er kvalificerede til at lave det arbejde, vi laver, fordi vi jo selv, hvad skal vi sige, har oplevet den slags ting. Så vi ved, hvad vi snakker om. Ja.

Speak : Talsmanden [K] vil intet oplyse om komiteens øvrige medlemmer – ikke engang, hvor mange de er. Begrundelsen er sikkerhedshensyn.

[K] : Vores medlemmer bliver chikaneret på det groveste, når vi tager sager op. Deres bildæk bliver skåret op, og deres ruder bliver smadret og så videre. Og det har vi sagt, at det ønsker vi jo ikke, hvad skal vi sige, for vores komités medlemmer, at de skal blive udsat for. Så derfor har vi valgt en talsmand, som måske har bredere skuldre og mere hår på brystet end de andre medlemmer i denne her sammenhæng, og som derfor tegner komiteen udadtil og dermed basta.

Studievært : Ifølge [K] har Komiteen mod Magtmisbrug og Korruption tusindvis af sager, der venter på at komme frem i offentligheden.”

Interviewet med klagers landstalsmand foregik i et butikscenter, og i den forbindelse blev der vist en række klip af landstalsmanden fra interviewssituationen og klip, hvor han går rundt i centeret.

Klageren har indledningsvis anført, at man er klageberettiget, når indklagede laver et indslag om klager med dennes landstalsmand, [K], i strid med de aftalte vilkår på en sådan måde, at indklagede bevidst sætter komiteens arbejde i et dårligt lys ved at søge at begå ”karaktermord” på komiteens landstalsmand, gengiver komiteens akter uden tilladelse m.m.

Klageren har oplyst, at journalisten telefonisk kontaktede foreningens talsmand, [K], for at høre, om denne ville medvirke i TV-Avisen samme aften. [K] indvilligede på betingelse af, at indslaget – med afsæt i Thor Pedersen-sagen – skulle handle om korruptionen i Danmark, at indslaget ikke skulle handle om foreningen, herunder organisatoriske forhold, og at indslaget ikke måtte handle om [K]s person eller private forhold.

Klageren har anført, at indklagede uden [K]s accept og uden at orientere ham anvendte interviewoptagelserne i en helt anden sammenhæng end aftalt, nemlig i udsendelsen ”19Direkte”. Der foreligger et klart aftalebrud fra indklagedes side, og indklagede har udvist en højst uprofessionel og uetisk adfærd.

Klageren har videre anført, at indklagede ved anvendelsen af optagelserne systematisk har fraklippet den del (ca. 95%), som handlede om emnet for interviewet, dvs. korruptionen i Danmark, og udelukkende kommenteret og vist optagelser af det, som det på forhånd var udtrykkeligt aftalt, at indslaget ikke skulle handle om, nemlig [K]s person, personlige forhold og klagers organisatoriske forhold.

Klageren har endelig anført, at der med indklagedes krydsklipning, de nedladende speakerkommentarer, der forsøger at latterliggøre foreningens medlemmer, og forsøget på et ”karaktermord” på foreningens landstalsmand, er tale om en produktion, som kun kan karakteriseres som manipulation og censur.

Indklagede har anført, at [A] har indleveret klagen på vegne af komiteen – og ikke på vegne af [K], der særskilt har indbragt indklagedes afgørelse for Pressenævnet. Klagen vedrører præmisserne for det interview, der er gennemført med foreningens landstalsmand [K]. På den baggrund finder indklagede ikke, at klager har retlig interesse og er klageberettiget over for Pressenævnet.

Indklagede har oplyst, at afgørelsen af 18. november 2002 fastholdes, såfremt nævnet finder, at klager har retlig interesse. Indklagede har i den forbindelse gjort gældende, at man ikke har handlet i strid med god presseskik, og at der ikke er grundlag for genmæle. Indklagede har bestridt, at man har anvendt interviewet i nogen anden sammenhæng end den, der blev aftalt, nemlig som indslag i ”19Direkte”, at man systematisk har fraklippet den del af interviewet, der omhandler korruption i Danmark, og at man har tilsidesat præmisserne for interviewet med [K].

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at klager har den fornødne retlige interesse i at klage til nævnet, idet også klager omtales i det påklagede indslag.

Pressenævnet har på baggrund af klagers og Danmarks Radios modstridende forklaringer ikke mulighed for at tage stilling til de nærmere vilkår, der forinden interviewet med klagers landstalsmand blev aftalt mellem parterne. Nævnet finder således på det foreliggende ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med indslaget.

Afsagt den 5. marts 2003.

Versioner

1. 2003-03-14