Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9151@2003-04-08/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over DJØF-bladets afslag på genmæle overfor en artikel bragt DJØF-bladet nr. 23/02 af 6. december 2002.

Artiklen havde overskriften ” NU MÅ DET SLUTTE ” og underoverskriften ”En lille gruppe ledige bebuder sagsanlæg mod DJØFs hovedbestyrelse”.

Klager er medlem af sektorudvalget for Sektoren for Arbejdssøgende, SfA/DJØF, og udpeget som repræsentant af sektorudvalget.

Artiklen var sålydende:

”Samme dag, som DJØF holdt repræsentantskabsmøde, bragte dagbladet Politiken en historie om, at en gruppe arbejdsløse medlemmer ville prøve at vælte formanden på mødet, fordi hovedbestyrelsen har ændret den måde, som de ledige organisatorisk er indplaceret i forbundet på – efter gruppens mening på ulovlig og udemokratisk vis.

Oprøret viste sig at være en én- eller to-mandshær, mens de øvrige deltagere udtrykte harme og frustration over, at en så frugtesløs debat skulle stjæle tid.

Den lille gruppe af kritiske ledige, som kommer fra Overenskomstforeningens sektion for ledige i København, mener, at der er begået vedtægtsbrud, og at hele formålet har været et vellykket forsøg på at amputere de ledige politisk og økonomisk.

De mener også, at DJØFs sekretariat bevidst har modarbejdet dem på alle måder ved bl.a. at have frataget dem nøglerne til DJØFs medlemslokaler i København og overtaget driften af lokalerne fra dem. Og frataget dem retten til at drive vikarbureau og kursusvirksomhed.

”Vi er kun blevet behandlet sådan, fordi vi er arbejdsløse. Hele DJØF er gennemsyret af ulovlighed,” fastslog formanden for Københavns-sektionen, Henning Lech-Rasmussen, der som den eneste talte på gruppens vegne.

Han bebudede samtidig, at han har søgt fri proces for at sagsøge hovedbestyrelsen for ulovligt at have ændret vedtægterne.

Hovedbestyrelsen afviste, at der var begået ulovligheder og opfordrede til, at den lille gruppe bilagde striden.

”Nu må det slutte,” lød det også fra de studerendes formand, Jakob Brandt.

”En stor del af mine medlemmer her i København risikerer om kort tid at komme ud i arbejdsløshed, og jeg kan ikke holde ud at tænke på, at de skal møde så forkvaklede forhold. Derfor har jeg det utrolig fint med, at DJØFs sekretariat har overtaget styringen.”

Kurt Lyhne, tillidsrepræsentant i Aalborg kommune, var kontant:

”Der er blevet brugt mange timer på denne sag på Sektorforsamlingsmøderne i Overenskomstforeningen. Jeg er ikke jurist og kan ikke udtale mig om sagens mere spidsfindige detaljer. Men helt ærligt, Henning Lech-Rasmussen: Jeg tror ikke på jer!”

Dirigenten satte derpå et forslag til afstemning om, at repræsentantskabet udtrykte kritik af den måde, som de arbejdsledige i Københavns-afdelingen er blevet behandlet på. Kun to stemte for.”

Den 27. december 2002 anmodede klager sammen med Henning Lech-Rasmussen og Eiler Johan Andrén om at få bragt følgende genmæle:

” GENMÆLE

Mod DJØFbladets dækning af repræsentantskabsmødet d. 21. nov. 2002

Under overskriften ”Nu må det slutte” bragte DJØFbladet nr. 23/02 for den 6. december 2002 en usigneret artikel, hvis formål mere syntes at være at udstille og nedgøre forbundets arbejdssøgende medlemmer, end at give en redelig dækning af repræsentantskabsmødets forløb.

Sektorudvalget for de arbejdssøgende i DJØF (SfA/DJØF) behandlede artiklen på sektorudvalgets møde den 12. december 2002 og bad sektorens repræsentanter til mødet om at bede DJØFbladet berigtige forholdet.

DJØFbladet tager i artiklen udgangspunkt i en artikel i dagbladet Politiken, som samme dag som Repræsentantskabet fandt sted, havde markedsført en historie om, at en gruppe arbejdsløse medlemmer ville prøve at vælte forbundets formand på mødet. Mens det er korrekt, at Politiken bragte en sådan påstand, er det vildledende og presseetisk kritisabelt, at DJØFbladet prøver at tillægge SfAs repræsentanter denne hensigt og mening. For det første har udsagnet ingen dækning i, hvad der faktisk skete og kom til udtryk under mødet. For det andet har DJØFbladet blot taget påstanden for pålydende uden kritisk at undersøge, om sagen havde noget på sig. For det tredje har DJØFbladet ikke så meget som prøvet at indhente en kommentar fra sektorens lovligt valgte repræsentanter, som man prøver at tørre historien af på.

Om det faktiske forhold kan det bekræftes, at ét medlem af forbundet havde rejst tanken. Af det godkendte referat af Onsdagsmøde i SfA København, d. 20.11.2002 fremgår det, at ”[NG] foreslog, at der skulle rejses mistillid til forbundsformand Sine Sunesen på Repræsentantskabsmødet, hvilket der ikke var tilslutning til på onsdagsmødet, og det blev på det bestemteste afvist af de 2 repræsentantskabsmedlemmer [JB] og [HLR].” End of story. Hertil kommer at både sektorudvalgets formand, Maria Zech-Hubers, og Københavns afdelingens formand, Henning Lech Rasmussen, samme morgen havde meddelt Sine Sunesen og Forbundet, at historien ikke havde noget på sig. Disse dementier vælger DJØF-bladet også at se bort fra i sin omtale.

Hvis DJØFbladets artikel ikke var et lærestykke i journalistisk kildekritik og saglig dækning, hvad skulle historien så bruges til?

Af de Vejledende regler for god presseskik fremgår det bl.a., 1. at ”det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte” og 2. ”Kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.”

Det er en kendt sag, at der er et kritisk forhold mellem forbundsledelsen og sektoren for arbejdssøgende i DJØF, og især de arbejdssøgende i sektorens største afdeling i København. DJØFbladet er forbundets instrument, og det ses, at det var denne kritik, der skulle stemples, mistænkeliggøres og nedværdiges med bladets dækning.

I DJØFbladets historie laves der en vildledende kobling mellem Politikens and og kritikken: ”Oprøret viste sig at være en én- eller to-mandshær, mens de øvrige deltagere udtrykte harme og frustration over, at en så frugtesløs debat skulle stjæle tid.” – Senere udtrykkes det, at kun to stemte for den udtrykte kritik af den måde, som de arbejdsledige i Københavns afdelingen er blevet behandlet på. DJØFbladet undlader at gøre opmærksom på at det er en stemmeafgivning som tæller 100% af repræsentanterne for den berørte afdeling. Man undlader også at nævne, at i alt 6 repræsentanter undlod at stemme; at ingen af sektorens repræsentanter stemte imod kritikken. Den lille gruppe omfattede således små 8% af de 102 stemmeberettigede repræsentanter. At majoritetsholdningen på mødet ikke var venlig overfor de svagest stillede medlemmer af forbundet er formentlig åbenbart, men at de ”besiddende repræsentanter” i en faglig organisation ikke skulle indrømme de arbejdssøgende medlemmer ret til vedtægtsmæssigt at varetage deres faglige, økonomiske og sociale interesser i en demokratisk forsamling er mindre indlysende. At DJØFbladet blot mener, at man skal stigmatisere de ledige – som de kaldes – med nedgørende bemærkninger (f.eks. ”forkvaklede forhold”) er beklageligt og kritisabelt.

Endnu en markant undladelse prægede DJØFbladets behandling. Bladet undlader helt at omtale et legitimt ændringsforslag til budgettet, som havde til formål at genoprette Repræsentantskabets budgetmæssige forudsætninger ved gennemførelsen af den ny organisering. Ændringsforslaget blev imidlertid nægtet behandling af mødets dirigent, Henrik Oehlenschlæger, som i parentes bemærket også er forbundets advokat imod SfA/København. Det motiverede ændringsforslag vedhæftes.

SfA/DJØFs medlemmer af repræsentantskabet:

Eiler Johan Andrén, Henning Lech-Rasmussen (sign), [K] (sign) ”

Bladet har efterfølgende telefonisk afvist klagers genmæle.

Klageren har anført, at bladet har farvet sin dækning af repræsentantskabsmødet ved at tillægge de arbejdssøgendes repræsentanter meninger og hensigter, som ikke er fremsat på repræsentantskabsmødet, men som er ”lånt” fra en artikel i Politiken, som ikke havde dækning hos sektorens repræsentanter.

Klageren har videre anført, at det er åbenbart, at bladet ikke har søgt at kontrollere, om de givne oplysninger er korrekte. Artiklens tilrettelæggelse er endvidere sådan, at dens sigte og effekt synes at være at bringe SfAs demokratisk valgte repræsentanter i miskredit og dermed påføre dem og SfA størst mulig skadevirkning. Bladet har ikke selv på eget initiativ søgt at berigtige forholdet, uanset at man er blevet gjort opmærksom på forholdet først gennem et brev fra Henning Lech- Rasmussen tidligt i december 2002 og senere gennem det afviste genmæle.

Klageren har med hensyn til genmælets længde anført, at bladet har en så lang produktionstid, at berigtigelsen i genmælet kun kan fungere som berigtigelse, hvis sagens hovedtræk anføres sammen med den angivne skadevirkning.

Bladet har afvist at optage genmælet i den foreliggende form, idet man ikke finder, at der er tale om korrektion af fejlagtige oplysninger i artiklen. Artiklen er en journalistisk dækning af en del af debatten på DJØFs repræsentantskabsmøde.

Bladet har videre anført, at indlægget fra klager, Henning Lech-Rasmussen og Eiler Johan Andrén må betragtes som debatindlæg, og bladet har derfor tilbudt at bringe det som et sådant. De vejledende retningslinier for læserbreve i bladet angiver et omfang på ca. 2000 enheder, og det er derfor forudsat, at indlægget vil blive redigeret til cirka dette omfang. Klager har efter samråd med de to andre meddelt, at de ikke ønsker at tage imod dette tilbud – som stadig står ved magt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Klagen angår alene det forhold, at DJØF-bladet har afvist at bringe et genmæle vedrørende en artikel om DJØFs repræsentantskabsmøde den 21. november 2002 bragt i bladet den 6. december 2002.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk skade eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Den pågældende artikel i DJØF-bladet indledes med en omtale af, at Politiken samme dag, som repræsentantskabsmødet havde fundet sted, havde bragt en historie om, at en gruppe arbejdsløse medlemmer ville prøve at vælte formanden på mødet, og fremstår i øvrigt som en journalistisk dækning af en del af debatten på repræsentantskabsmødet.

Pressenævnet finder ikke, at der i DJØF-bladets artikel er bragt forkerte oplysninger af faktisk karakter i forhold til klageren eller SfA, hvorfor nævnet ikke finder grundlag for at tage klagerens krav om genmæle til følge.

Nævnet skal over for bladet præcisere, at et medie har pligt til skriftligt at besvare en anmodning om genmæle, og at dette skal ske snarest muligt som angivet i medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Afsagt den 26. marts 2003.

Versioner

1. 2003-04-08