Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9163@2003-04-15/da
Indhold
Vedrører AB 92 §§ 22, stk. 1 og 27, stk. 1.
Ved klageskrift modtaget i Voldgiftsnævnet den 6. marts 2002 har klager indklaget indklagede for en i henhold til Regler for behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af afdelingsleder, ingeniør Bjarne J. Rasmussen, direktør Erik S. Petersen og landsdommer Knud A. Rasmussen, direktør Erik S. Petersen og landsdommer Knud A. Knudsen, sidstnævnte som formand.
Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale principalt 666.027,50 kr., subsidiært 638.397,75 kr., alt med nærmere angivne procesrenter.
Indklagede har påstået frifindelse.
Der har forud for anlæggelse af voldgiftssag været afholdt syn og skøn.
Under den mundtlige forhandling den 19. december 2002 blev sagen optaget til kendelse. Det blev i den forbindelse tilkendegivet, at der ønskedes en kort kendelse, og parterne erklærede sig enige i, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringer og parternes procedure.
Voldgiftsrettens bemærkninger:
Ad betalingskravet (fakturaen bilag 6):
Ifølge kontrakten (bilag 1) skulle acontobegæringer betales inden 20 dage. Indklagedes rådgiver, en arkitekt, var en erfaren bygherre og tillige medindehaver af indklagede. Acontobegæringen af 20. maj 2001 blev ikke afvist af indklagede, der heller ikke præciserede, hvilke oplysninger man eventuelt ønskede, før man ville honorere betalingskravet.
Ad spørgsmålet om forsinkelse:
Klageren var ved kontraktens indgåelse og ved opstartmødet (bilag 1 og A) bekendt med, at erhvervslejeren i ejendommen ikke kunne forventes at være flyttet den 1. april 2001, men det forventedes at ske kort tid derefter. Klageren udførte de nedrivningsarbejder, som man havde mulighed for, uden at lejeren var flyttet. Som det fremgår af bilag 4 og 5, var indklagede bekendt med, at klageren anså lejerens fortsatte tilstedeværelse som en afgørende hindring for entreprisens færdiggørelse. Den forsinkelse, der er en følge heraf, kan på ingen måde tilskrives klageren, som desuden ved den sidste sætning i bilag 5 alene kan anses for at have givet tilsagn om at ville acceptere en kortere udsættelse.
Ved klagerens skrivelse af 9. november 2001 (bilag 7) varslede man ophævelse af aftalen under henvisning til både betalingsvægring og forsinkelse. Skrivelsen blev ikke besvaret af indklagede og fakturaen af 20. maj 2001 heller ikke betalt.
I hvert fald den manglede betaling har kunnet danne grundlag for den senere ophævelse af kontrakten, der derfor findes berettiget.
Indklagede skal herefter til klageren betale 88.750 kr. incl. moms med procesrente som anført nedenfor. Beløbet rummer dels betaling for ekstraydelser, 21.000 kr., som anført i påstandsdokumentet, dels et skønsmæssigt fastsat beløb for tabt nettofortjeneste.
Indklagede skal endvidere betale procesrente af 125.000 kr. i perioden fra den 5. juni 2001 til den 30. maj 2002.
Thi bestemmes:
Indklagede skal til klageren betale 88.750 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. marts 2002 til betaling sker.
Indklagede skal endvidere til klageren betale procesrente af 125.000 kr. for perioden 5. juni 2001 30. maj 2002.
Indklagede skal til klageren betale 10.000 kr. i sagsomkostninger, herunder til delvis dækning af skønsomkostninger.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af klageren med 1/3 og af indklagede med 2/3 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.