Fra hvilket tidspunkt medlemsbidraget skal nedsættes for en efterlønsmodtager
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9208@2003-05-05/da
Indhold
Vedrørende
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. februar 2003.
Nævnet traf denne
s medlemsbidrag skal nedsættes fra den 5. november 2001, hvor han gik på efterløn.
Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 3, nr. 4, skal medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 og som modtager efterløn, betale bidrag på 2,42 gange dagpengenes størrelse.
Da gik på efterløn den 5. november 2001, skal hans medlemsbidrag nedsættes fra bidrag på 6.04 gange dagpengenes størrelse til 2,42 gange dagpengenes størrelse.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at den sproglige formulering "som modtager efterløn" i ovennævnte regel om medlemsbidrag er entydig.
A-kassen har anført at der ved reglen i § 76, stk. 1, sidste punktum, hvorefter "Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning fra medlemmerne" er forudsat en sammenhæng mellem de opkrævede medlemsbidrag og indbetalte statsbidrag.
Ankenævnet finder at dette - selv om det måtte være tilfældet - ikke ændrer ved fortolkningen af § 77, stk. 3, nr. 4, om medlemsbidrag.
Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnet tiltræder herefter direktoratets afgørelse af 29. august 2002.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
...
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
Direktoratet traf den 7. juni 2002 afgørelse om, at De først var berettiget til at overgå til efterløn den 5. november 2001. Direktoratet hjemviste spørgsmålet om regulering af medlemsbidrag til a-kassens afgørelse i 1. instans.
A-kassen traf den 12. juli 2002 afgørelse om, at Deres medlemsbidrag først blev nedsat måneden efter, De gik på efterløn, dvs med virkning fra 1. december.
A-kassen henviste til §§ 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 549 af 20. juni 2000 om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. Det følger heraf, at a-kasserne skal afregne et medlemsbidrag til staten for hvert registreret medlem pr. den 1. i måneden. Da De den 1. novem-ber 2001 endnu ikke var gået på efterløn, skal a-kassen over for staten afregne fuldt medlemsbidrag for Dem. A-kassen opkrævede derfor fuldt medlemsbidrag fra Dem.
De har i klagen bl.a. anført, at De ønsker medlemsbidraget reguleret fra det tidspunkt, De gik på efterløn.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 29. august 2002 denne afgørelse:
De kan få nedsat Deres medlemsbidrag fra den 5. november 2001, hvor De gik på efterløn.
Begrundelse
Det fremgår af § 77, stk. 3, nr. 3, at medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 og som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag på 6,04 gange dagpengenes størrelse.
Når medlemmet overgår til efterløn, nedsættes bidraget til 2,42 gange dagpengenes størrelse, jf. § 77, stk. 3, nr. 4.
Da De overgik til efterløn den 5. november 2001 skal Deres medlemsbidrag nedsættes fra dette tidspunkt.
Reglerne om a-kassernes afregning af medlemsbidrag til staten, jf. lovens § 76, kan ikke føre til et andet resultat.
3. Klagen til ankenævnet
... har på egne vegne den 25. september 2002 klaget over at afregningsreglen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 76 ikke tager hensyn til reguleringer i en månedsperiode, og opkrævningen af medlemskontingent derfor må tilrettes i overensstemmelse med lovens intension og afgørelsen fra Arbejdsdirektoratet.
... har henvist til at kassen til staten skal afregne det registrerede antal bidragspligtige medlemmer pr. den 1. i måneden ganget med den månedlige bidragssats, og der tages ikke hensyn til regule-ringer i medlemskontingentets størrelse i en månedsperiode efter reglerne i arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 77, stk. 2-4, om kontingentsatser for forskellige grupper af medlemmer.
... har konkret henvist til at direktoratet ikke i afgørelsen af ...s sag har taget hensyn til sammen-hængen mellem § 76 og § 77, stk. 2-4. Efter denne afgørelse er kassen forpligtet til at ændre medlemmets status og dertil hørende kontingentopkrævning fra rettighedsdatoen, hvorimod ... skal afregne fuldt statsbidrag. ... skal således fra den 5. november 2001 betale kontingent efter § 77, stk. 3, nr. 4), dvs. 2,42 gange 588, der er dagpengenes størrelse for 2001, i alt 1.422 kr. pr. år eller 119 kr. pr måned. ... skal derimod afregne 296 kr. pr. måned til statskassen, svarende til 6,04 gange 588, i alt 3.551 kr. pr. år. En regulering pr. 5. november 2001 betyder således at kassen kun kan opkræve 142,60 kr. hos medlemmet, men skal afregne 296 kr. til staten. Reglen om månedsvis afregning blev indført pr. 1. januar 1993, og på det tidspunkt var der ikke forskel i kontingentsatser for forskellige grupper af medlemmer.
... har anført at der er i lovreglerne er forudsat en sammenhæng mellem medlemsbidrag og statsindbetalinger, idet kassen efter § 76 til staten indbetaler for hvert medlem et beløb svarende til de bidrag der skal betales efter § 77, stk. 2-4. At denne sammenhæng har været den reelle hensigt med lovens formulering fremgår af ændringen af § 76 i 1998, idet kassen efter den daværende § 76 kunne indbetale statsbidraget ved andre indtægter end bidrag fra medlemmer eller formue. Hensigten var at sikre en direkte sammenhæng mellem medlemsbidrag, der skulle betales for det enkelte medlem, og det beløb kassen opkrævede for det samme medlem.
... har videre anført at kassen har 9-10.000 medlemmer der årligt skifter status fra almindelig a-kassemedlem til enten at få efterlønsbevis eller direkte at gå på efterløn. Kassen skal i gennemsnit afregne en ½ måneds bidrag til staten uden at kunne opkræve dette beløb hos medlemmet, Dette medfører sammenlagt en merudgift for kassen på 1-2 mio. kr. Dette beløb dækkes ind via administrationskontingenter og giver dermed et urigtigt billede af administrationskontingentets størrelse. Dette betyder samtidig at staten reelt modtager en kontingentindtægt fra kassen som ikke svarer til medlemmernes kontingentforpligtelser.
... fastholder derfor det synspunkt at kassen er berettiget til at opkræve det beløb fra det enkelte medlem som kassen skal afregne til staten. Såfremt kassens synspunkt ikke kan tages til efterretning må konsekvensen være at direktoratets afregningsregler ændres.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 22. oktober 2002 fastholdt den trufne afgørelse.
Direktoratet har bemærket at man er enig i at der er forudsat en naturlig sammenhæng mellem statsbidraget i lovens § 76, stk. 1, og bidraget der opkræves fra de enkelte medlemmer.
Men sammenhængen er ikke entydig, jf. formuleringen beløb svarende til .
Direktoratet har henvist til at det ved den skriftlige fremsættelse af forslag til lov nr. 113 af 31. marts 1983 om den (nye) kvartalsvise indbetalingsprocedure , jfr. § 76 blev nævnt at beløbet skal indbetales uafhængigt af om det enkelte medlem har indbetalt sit medlemsbidrag til arbejdsløs-hedskassen , og at det derfor var kassernes forpligtelse at sørge for at der løbende er tilstrækkelige midler til at dække de kvartårlige indbetalinger til staten .
Ved omlægningen af bidragsstrukturen i 1998 blev der ikke efter direktoratets opfattelse ændret ved dette forhold, selv om der ganske rigtigt, som nævnt i bemærkningerne sikredes en bedre sammen-hæng mellem retten til efterløn og det enkelte medlems forpligtelse til at betale bidrag til efterløns-ordningen .
Direktoratet finder således ikke at det var hensigten at sikre en direkte (entydig eller fuldstændig) sammenhæng mellem medlemmernes indbetalinger og a-kassernes bidrag til staten.
Direktoratet har videre henvist til at i bekendtgørelse af 20. juni 2000 om tilsynet med de anerkend-te arbejdsløshedskassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. er statsbidraget efter § 11, stk. 2, da også (fortsat) fastsat ud fra det registrerede antal medlemmer pr. den 1. i måneden.
I denne forbindelse har direktoratet bemærket at medlemsbidrag der evt. måtte være indbetalt til a-kassen for en periode som begynder efter den 1. i måneden ikke skal afregnes til staten. Det drejer sig om nyindmeldelser eller overflytninger i månedens løb.
5. Nyt efter klagen
Intet nyt fremkommet.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 76. Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.
§ 77
stk. 3
nr. 3. Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag på 6,04 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
nr 4. Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 5, skal indbetale bidrag på 2,42 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998
§76
stk. 4. Beløb som skal indbetales til staten efter stk. 1 og 2 tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne eller forbrug af andre indtægter eller formue.
Bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. Dir. f. Arbejdsløshedsforsikr. bek. nr. 549 af 20. juni 2000
§ 11. En arbejdsløshedskasse skal for hvert medlem indbetale et medlemsbidrag til staten. Bidraget indbetales månedsvis bagud.
Stk. 2. Bidraget beregnes som det registrerede antal betalingspligtige medlemmer pr. den 1. i måneden multipliceret med den månedlige bidragssats, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 76, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Medlemstallet efter stk. 2 skal reguleres for indmeldelser, overflytninger og sletninger, der sker med virkning for opgørelsestidspunktet.
Stk. 4. Medlemsbidrag efter stk. 2 skal indbetales til DfA's konto i Danmarks Nationalbank senest den 10. i den følgende måned.
Stk. 5. Hvis medlemsbidrag ikke indbetales rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.
Stk. 6. Kassen skal til endelig afregning over for staten regulere de afregnede acontobidrag. Der skal for hver måned afregnes et medlemsbidrag, som er beregnet på grundlag af kassens regulerede medlemstal, jf. stk. 3.
Stk. 7. Den beregnede regulering efter stk. 6 udlignes senest i forbindelse med aflæggelse af kassens årsregnskab via mellemregningskontoen med DfA.
I bemærkningerne til lov nr. 1000 af 23. december1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse, ( efterlønsbevis, medlemsbidrag), lovforslag 125, står vedrørende ændringen af § 76 eller nr. 9 følgende:
Bestemmelsen svare indholdsmæssigt til dele af gældende lovs § 76, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2-4.
Endelig foreslås det at bestemmelsen i den gældende § 76, stk. 4, om at kassen kan tilvejebringe dækning af sine udgifter til indbetaling til staten af medlemsbidrag ved forbrug af andre indtægter end bidrag fra medlemmerne eller formue udgår. Baggrunden for forslaget er at kasserne altid opkræver det fulde beløb hos medlemmerne. Samtidig sikres en bedre sammenhæng mellem retten til efterløn og det enkelte medlems forpligtelse til at indbetale bidrag til efterlønsordningen.