Gelex

Arbejdsmarkedets Ankenævns kompetence i sag om feriehindring

OphævetVersion 2003-05-05fra 2003-05-05 til 2020-09-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9209@2003-05-05/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 12. februar 2003.

Nævnet traf denne

Nævnet har ikke kompetence til at træffe afgørelse i sagen, men må i stedet henvise Dem til at rejse sagen i det fagretlige system.

Nævnet har lagt vægt på, at ferielovens § 44, stk. 2, hvorefter Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie, jf. § 38, kan få feriegodtgørelse mv. udbetalt, skal forstås i overensstemmelse med ferielovens § 4, stk. 3, hvorefter en sag skal afgøres i det fagretlige system, såfremt lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst.

Dette medfører, at såfremt De er omfattet af en kollektiv overenskomst (ferieaftale), der omhandler spørgsmålet om feriehindringer, så vil en tvist om en feriehindring skulle behandles i det fagretlige system.

Nævnet har videre lagt vægt på, at De er omfattet af en kollektiv overenskomst, der også behandler spørgsmålet om overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodtgørelse uden at ferie holdes på grund af særlige forhold (feriehindringer).

Det fremgår således af sagens oplysninger, at De er omfattet af ”Danmarks Lærerforenings ferieregler” samt af ”Aftale om ferie for personale ansat i kommuner og amter”. Disse er kollektive overenskomster, som begge omhandler ”overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodt-gørelse uden at ferie afholdes på grund af særlige forhold”.

Endelig har Nævnet lagt vægt på, at når der som i nærværende tilfælde er indgået en kollektiv overenskomst om feriehindringer, og sager herom derfor skal afgøres i det fagretlige system, at så vil det også være det fagretlige system, der har ansvaret for og skal tage stilling til, om bestemmelsen i overenskomsten stiller lønmodtageren mindst lige så godt som vedkommende ville være stillet efter ferieloven med tilhørende bekendtgørelse. Dette betyder, at det er det fagretlige system, som skal påse, at de kollektive overenskomster (ferieaftalerne), som De er omfattet af, stiller Dem mindst lige så godt som De er stillet i Ferielovens § 38 og tilhørende bekendtgørelse om ferie § 26.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 4 og § 38, stk. 1, i lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie.

Arbejdsmarkedets Ankenævn annullerer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 4. december 2001.

Nævnet skal i øvrigt beklage den lange sagsbehandlingstid, der skyldes, at sagen har beroet på principielle drøftelser om nævnets kompetence i sager om feriehindringer, hvor der foreligger en kollektiv overenskomst om forholdet.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” I brev modtaget den 27. februar 2002 har De bedt om at få udbetalt 4.066,09 kr., som står på Deres feriekort for optjeningsåret 1999, svarende til 12 feriedage.

De har oplyst, at De gik på barselsorlov og efterfølgende startede på nyt arbejde den 6. marts 2001.

De fik udbetalt feriepenge for 18 dage, da De på grund af barsel var forhindret i at holde Deres hovedferie. Restferien på 12 dage fik De ikke holdt, da De startede på nyt arbejde.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 15. marts 2002 denne afgørelse:

” De kan ikke få udbetalt Deres feriepenge fra optjeningsåret 1999.

Begrundelse

Deres feriepenge optjent i 1999 kan kun udbetales, hvis De i ferieåret fra den 2. maj 2000 til den 1. maj 2001 har holdt den ferie, der svarer til feriepengene, eller hvis De har haft en lovlig feriehindring.

Man kan få udbetalt sine feriepenge, hvis man på grund af særlige forhold har været forhindret i at holde ferien inden ferieårets udløb, jf. ferielovens § 38, stk. 1.

Feriehindringerne fremgår af direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1034 af 20. november 2000, § 26.

At De valgte at gå på arbejde er ikke en feriehindring, der er nævnt i bekendtgørelsen.

Da De valgte ikke at holde ferie men at påbegynde nyt arbejde, er De ikke berettiget til at få Deres feriepenge udbetalt.

Efter en konkret vurdering kan ovenstående ikke anses for at være en ekstraordinær situation, der kan begrunde en anvendelse af Ferielovens § 38, jf. ”særlige forhold”. Direktoratet har herved lagt vægt på, at De valgte at gå på arbejde og ikke at holde Deres ferie. De startede på arbejdet den 6. marts og havde derfor knap to måneder til at holde ferien.”.

3. Klagen til ankenævnet

De ønskede med brev af 8. april 2002 at indbringe direktoratets afgørelse for ankenævnet.

I Deres klage anførte De følgende:

” Jeg ønsker hermed at anke afgørelsen om, at jeg ikke kan få udbetalt mine feriepenge fra 1999.

Jeg kan læse af svarskrivelsen, at jeg ifølge de gældende regler ikke er berettiget til at få udbetalt pengene. Dette finder jeg dog forkert. Jeg har selv optjent pengene ved at arbejde, og De skriver også utallige gange, at det er mine penge. Der er så nogle regler, som foreskriver, at en del af min løn skal administreres af Feriedirektoratet, så jeg også har penge at leve for i min ferie. Det er i princippet en god ordning, som sikrer, at lønmodtagere kan holde ferie i henhold til reglerne.

Men i dette tilfælde føler jeg, at jeg bliver straffet for at arbejde:

Hvis jeg havde valgt at holde ferie i forlængelse af min barselsorlov, havde jeg ikke fået arbejde, men skulle blive ved med at modtage penge fra kommunen i længere tid. Jeg havde på daværende tidspunkt modtaget ydelser fra kommunen i et år.

Jeg blev ansat som barselsvikar for en børnehaveklasseleder på en skole. Hendes barselsorlov var fastsat til at starte d. 6. marts 2001, hvilket vil sige, at jeg, hvis jeg ville have vikariatet, skulle starte den dag. Da skolernes ferie ligger fast, kunne jeg ikke holde ferie i den resterende periode af ferieåret. Det ville også være urimeligt overfor eleverne, at de skulle have vikarer kort tid efter, at de havde skiftet lærer. Desuden ville det have betydet, at mine kolleger på skolen skulle have overtaget mine timer, hvilket jeg også finder helt urimeligt.

Jeg håber, der kan dispenseres fra reglerne i en situation som min. Jeg mener, det er mine penge, som jeg har krav på at få, selvom der i de fastsatte regler ikke er taget højde for omstændigheder som disse. Hvis jeg mod forventning ikke kan få udbetalt pengene, vil jeg udbede mig en redegørelse for, hvad mine penge så er blevet brugt til.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet anførte følgende ved oversendelsen af sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn:

” Vi mener ikke, at der er grundlag for at ændre afgørelsen af 15. marts 2002.

Til xxx ’s anke skal direktoratet bemærke, at det er et klart udgangspunkt i ferieloven, at ferien skal holdes, før at feriepengene kan udbetales. I dette tilfælde begyndte xxx nyt arbejde den 6. marts 2001 efter endt barselsorlov og havde derfor knap to måneder til at holde sin restferie.

Feriepengene er optjent af xxx og er derfor hendes. Man skal dog stadigvæk holde ferien eller have en lovlig feriehindring før, at feriepengene kan udbetales.

Xxx’s motivation for at gå i arbejde er forståelig, men restferien skulle stadigvæk holdes før, at feriepengene kunne komme til udbetaling.

Det er rigtig, at skolernes ferie ligger fast, det kan derfor være svært at skulle holde sin restferie uden for disse perioder. I dette tilfælde var der dog knap to måneder til at placere ferien.

Det at kollegerne skal dække for den som holder ferie er naturligt i forbindelse med afholdelse af ferie på en arbejdsplads.

Hvad angår xxx’s feriepenge kan vi oplyse, at de er ført over i Xxx Kommunes Feriefond. En del af pengene tilfalder statskassen, mens den resterende del kan bruges til erhvervelse af sommerhuse for kommunens ansatte.”

5. Nyt efter klagen

De har med brev af 13. maj 2002 fremsendt Danmarks Lærerforenings Ferieoverenskomst.

6. Regler

Ferielov, lov nr. 396 af 31. maj 2000

§ 4. En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige bestemmelser i loven.

Stk. 2. Loven er ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.

Stk. 3. I det omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system, jf. også § 44, stk. 1.

§ 38. Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.

..

§ 40. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferie omfattet af § 38, stk. 1, i stedet holdes i det følgende ferieår. Reglerne i § 19, stk. 2-4, og § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferie, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af §§ 36 og 38.

§ 44. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om ret til ferie og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, medmindre der er tale om forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf. § 38, kan få feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetalt.

.

Direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1034 af 20. november 2000

§ 26

En lønmodtager, som på grund af :

1) egen sygdom,

2) barselsorlov,

3) orlov til adoption,

4) ophold i udlandet,

5) overgang til selvstændigt erhverv,

6) overgang til arbejde i hjemmet,

7) valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv,

8) indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner,

9) tvangsanbringelse,

10) lovligt varslede og afsluttede konflikter,

11) aftjening af værnepligt,

12) tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår,

13) deltagelse i aktiviteter via en rådighedskontrakt med forsvarets reaktionsstyrker og SHIRBRIG eller

14) manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om et krav på feriepenge, forudsat at kravet på feriepenge er rejst inden ferieårets udløb,

er helt eller delvis afskåret fra at holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at ferie holdes. Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, kan udbetale umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets afslutning.

Stk. 2. Foreligger der en af de i stk. 1 nævnte grunde umiddelbart op til ferieårets udløb, kan feriepenge for ikke holdt ferie udbetales. Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, kan udbetale senest ved ferieårets afslutning.

Stk. 3. Udbetaling efter stk. 1 og 2, kan ske, når det er godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte grunde er til stede.

Versioner

  1. 2003-05-05, til 2020-09-08