Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9220@2003-05-09/da

Indhold

1. Indledning

Vedrører AB 92 § 23.

Klager har ved klageskrift, der er indleveret til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 11. april 2001, begæret en voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist med indklagede. Voldgiftsretten er nedsat med tømrermester Poul-Erik Pedersen, arkitekt m.a.a. Niels Henning Johansen og landsdommer Arne Lyngesen, sidstnævnte som voldgiftsrettens formand.

Klageren har efter det oplyste siden ændret sit navn og er for tiden under betalingsstandsning med tilsyn ved advokat. Indklagede har efter det oplyste ligeledes ændret navn.

Parternes tvist er opstået som følge af klagerens udførelse af tømrer- snedkerentreprisen i forbindelse med ombygning/renovering for indklagede af en tidligere lagerbygning til 11 boliger fordelt på 4 etager. Tvisten består navnlig i, hvorvidt klageren med rette har ophævet entrepriseforholdet som følge af indklagedes manglende betaling af a conto-begæring, hvorvidt klagerens arbejde var mangelfuldt, samt hvorvidt parterne har opgjort deres respektive erstatningskrav korrekt.

Parternes påstande:

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale principalt 479.676,25 kr., subsidiært et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb, alt med procesrente fra den 11. april 2001.

Indklagede har påstået frifindelse.

Indklagede har nedlagt selvstændig påstand på, at klageren tilpligtes at betale principalt 2.117.557,58 kr., subsidiært et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb, alt med procesrente fra den 26. august 2002.

Klageren har påstået frifindelse.

Klagerens krav fremkommer som den aftalte entreprisesum på 483.741 kr. med fradrag af klagerens sparede omkostninger ved ikke at færdiggøre entreprisen, af klageren opgjort til 100.000 kr., og med tillæg af moms.

Indklagedes krav fremkommer som summen af følgende omkostninger: Entreprisens færdiggørelse: 1.260.566,33 kr., udbedring af mangelfulde vinduer: 231.067,25 kr. og udbedring af mangler ved lejlighedsskillevægge og lofter: 1.230.000 kr. I summen fradrages den aftalte entreprisesum på 604.076,25 kr. Alle beløb er inkl. moms, idet indklagede har oplyst, at byggearbejdernes karakter indebærer, at indklagede ikke kan afløfte momsen.

Sagens nærmere omstændigheder:

I begyndelsen af år 2000 lod indklagede udarbejde udbudsmateriale vedrørende renovering/ombygning til boliger af ovennævnte lagerbygning. Af fællesbetingelserne fremgår bl.a., at det påhviler entreprenøren på basis af udbudsmaterialet at supplere dette med udførelsesdokumenter, f.eks. arbejdstegninger, i fornødent omfang, og at disse dokumenter skal sendes til tilsynet i god tid før det planlagte udførelsestidspunkt, samt at entreprenørens forslag til afvigelser fra gældende projekt skal særligt beskrives, såvel teknisk som økonomisk, og at tilsynets godkendelse skal indhentes før iværksættelse.

Af særbeskrivelsen vedrørende tømrer- snedkerarbejdet fremgår bl.a., at alle arbejder skal udføres i henhold til gældende love, normer, regulativer, brandforskrifter m.m., at arbejdet omfatter bl.a. indvendige boligskillevægge, at eksisterende gulve afhøvles/slibes (pkt. 4.14.214), at reposer udføres partielt ud for adgangsdøre til boliger i internt trapperum (pkt. 4.14.218), at der i trappe/elevatortårn udføres let ydervægskonstruktion, der afsluttes med brandimprægneret cedertræ (pkt. 4.14.234), og at der udføres tag over trappetårn (pkt. 4.14.235).

Det er af parterne oplyst, at arbejdsbeskrivelsen oprindeligt var tiltænkt anvendt til fagentreprise, men at arbejdet blev givet i hovedentreprise til hovedentreprenøren. Entreprisekontrakt i overensstemmelse hermed blev senere underskrevet af hovedentreprenøren og indklagede. Det fremgår heraf bl.a., at aftalegrundlaget er kontrakten, arbejdsbeskrivelsen, tegninger og AB 92, at entreprisesummen er 5,5 mio. kr. ekskl. moms, at omkostninger til rådgivere er entreprenøren uvedkommende, og at betaling finder sted 5 dage netto kontant efter a-contobegæring og udført arbejde godkendt af bygherrerådgiver .

Den 12. april 2000 afholdtes møde hos indklagede. I mødet deltog bl.a. ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma der i nærværende sag er klager og en bygningskonstruktør fra indklagede. Det fremgår af indklagedes mødereferat bl.a., at trappetårn blev besluttet opført i stål i stedet for beton, at hovedentreprenøren skulle levere prøve på vinduer til indklagedes godkendelse, og at uklarhed med hensyn til omfang og udførelse af bygherretilsyn skulle afklares mellem indklagede og dennes arkitekt.

Ifølge referat af møde den 28. april 2000 blev prøve af vindue besigtiget. Vinduet blev i det væsentlige godkendt, dog at det blev bemærket, at der var tale om en standard vareprøve, der ikke på alle punkter svarede til den ordrede type.

Af referat af byggemøde den 9. maj 2000 fremgår det bl.a., at tømreren havde 6 mand på pladsen, at skillevægge var udført 75%, at udvendige døre/vinduer var udført 60%. Under Tilsyn er det anført, at Lejlighedsskel skal udføres i henhold til brandkrav.

Den 7. juni 2000 sendte ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager og bygningskonstruktøren fra indklagede oversigt over hovedentreprisesummens opdeling på de enkelte underentrepriser ekskl. moms. I oversigten er Tømrerarbejder, herunder nedrivning anført med en entreprisesum på 2.047.755 kr. Det er samtidig oplyst, at arbejdet er 70% udført, og at der er betalt a conto 1.433.407 kr.

I en af bygningskonstruktøren senere udfærdiget tilsvarende oversigt er Tømrerentreprise, inkl. nedrivning anført med en entreprisesum på 1.689.925 kr. Heraf angives a conto udbetalt 1.206.184 kr. således, at der resterer 483.741 kr. I oversigten er endvidere anført følgende: Vinduer leveret til beløb af 357.800 kr. Arbejdet angives udført 100%, og hele beløbet oplyses at være betalt.

Af referat fra byggemøde den 8. juni 2000 fremgår bl.a., at skillevægge var udført 85 % og udvendige døre og vinduer 60 %. En arkitekt, der har deltaget i udfærdigelsen af udbudsmaterialet er refereret for at have oplyst, at det anbefales at tilknytte en lydtekniker for generel vurdering af bygningens fremtidige lydforhold . Ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager er i samme anledning refereret for at oplyse, at hovedentreprenøren har fået bistand fra gipsleverandøren .

Ved e-mail af 10. juli 2000 til den hos indklagede ansatte bygningskonstruktør tilbød klageren ved ejeren at færdiggøre tømrerentreprisen for et beløb på 547.600 kr. I tilbuddet var opregnet bl.a. følgende arbejdsydelser: beklædning af elevatortårn med cedertræ. Indvendig beklædning af stålkonstruktion med 2 lag gips og levering og montering af trappetrin samt belægning af reposer, bøg .

I telefaxskrivelse af 14. juli 2000 fra indklagede til klageren bekræftes det, at klageren færdiggør de arbejder, der er omfattet af tømrerentreprisen m.v., jf. aftalegrundlaget med hovedentreprenør for et beløb på 483.741 kr.

Ved skrivelse af 31. juli 2000 fremsendte klageren a conto-begæring på 375.000 kr. inkl. moms til indklagede med oplysning om, at beløbet var tiltransporteret Told og Skat.

I skrivelse af 1. august 2000 oplyste indklagede, at der på byggemøde dem 3. august 2000 ville blive foretaget en opgørelse over det udførte arbejde, på hvilket grundlag der derefter kunne fremsendes a conto-begæring til godkendelse.

På byggemødet den 3. august blev det konstateret, at klageren havde 3 mand på pladsen, at klagerens arbejde med skillevægge var udført 90 %, arbejdet med udvendige døre og vinduer var udført 70 %, samt at klageren på tårnbygningen endnu intet arbejde havde udført.

I byggemødereferatet under Tilsyn er bl.a. anført følgende:

Nye vinduer på 4. sal skal kunne opfylde kravet til redningsåbning. Se BR 95

Besigtigede vinduer opfylder p.t. ikke disse krav. Ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager fremkommer med redegørelse.

Boet efter hovedentreprenøren afholder evt. udgifter i forbindelse med ovenstående.

Arkitekten, der har deltaget i udfærdigelsen af udbudsmaterialet fremkommer med oplæg til løsning.

I samme byggemødereferat er under afsnittet Økonomi bl.a. anført:

A conto-begæringer i henhold til stadeopgørelse skal forinden udbetaling forelægges på byggemøde og/eller skriftligt være godkendt af bygherren .

Det fremgår ikke af byggemødereferatet, at klagerens a conto-begæring blev forelagt på byggemødet, hvor bl.a. ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager var til stede.

Ved faktura dateret 8. august 2000 begærede klageren på ny a conto udbetalt 375.000 kr. inkl. moms udbetalt. Beløbet var fortsat tiltransporteret Told og Skat.

I skrivelse af 22. august 2000 rykkede klageren for betalingen og tilføjede, at hvis ikke beløbet omgående blev betalt, ville arbejdet blive standset med varsel i henhold til AB 92.

I skrivelse af 23, august 2000 svarede indklagede, at a conto-begæringer skal forelægges for byggemødet, hvilket ikke var sket, samt at det krævede beløb var uspecificeret og ikke afspejlede forholdet mellem det udførte arbejde og den resterende del af entreprisen.

I skrivelse af 24. august 2000 meddelte klageren, at arbejdet i tilfælde af manglende betaling den følgende dag ville blive standset næstfølgende arbejdsdag.

I skrivelse af 29. august 2000 meddelte klageren under henvisning til parternes møde dagen før, at indklagedes manglende betaling var misligholdelse, og at klageren med omgående virkning bragte entrepriseaftalen til ophør.

Ved skrivelse af samme dag til klageren henviste indklagede til samme møde dagen før, og det hedder herefter i skrivelsen bl.a.:

På mødet blev der udtrykt enighed om stadet, samt værdiansættelserne.

Det blev på denne baggrund klart for mødedeltagerne, at færdiggørelse af tømrer/snedkerentreprisen...ikke ville kunne gennemføres for entreprisesummen.

Da udgifterne til færdiggørelsen skønnedes langt at overstige entreprisesummen, honorerede indklagede ingen del af a conto-begæringen. Indklagede tilføjede, at man havde noteret sig klagerens ophævelse af entreprisen og snarest ville lade denne færdiggøre af anden entreprenør, i hvilken forbindelse indklagede forbeholdt sig sit erstatningskrav.

Ved skrivelse af samme dag anmodede indklagede Voldgiftsnævnet om at udpege skønsmand til at foretage en stadeopgørelse.

Skønsmanden, arkitekt og tømrermester udfærdigede den 28. september 2000 erklæring i sagen. Det fremgår heraf bl.a., at de manglende arbejder under tømrer- snedkerentreprisen udgør 150.000 kr. ekskl. moms. Yderligere manglende arbejder værdisatte skønsmanden til 648.000 kr. ekskl. moms med oplysning om, at der ikke mellem parterne var enighed om, hvorvidt disse arbejder var omfattet af tømrer- og snedkerentreprisen.

Der er forelagt voldgiftsretten bygningstegninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at nye indvendige vægge, der adskiller lejlighederne, er vist som skillevægge, der forløber gennemgående fra stueetage til 3. sal.

Skønsmanden har afgivet tillægserklæring af 19. december 2001 om bygningens lydforhold. Til grund herfor foreligger resultat af bygningsakustiske målinger udført af professionelle på området. Skønsmanden udtaler, at flere af målingerne viser, at kravene i bygningsreglementet ikke er overholdt. Skønsmanden foreslår, at der foretages en nærmere bygningsmæssig undersøgelse, hvilket kræver destruktive indgrab i byggeriet.

De nødvendige destruktive indgreb blev foretaget, og den 2. maj 2002 afgav skønsmanden yderligere tillægserklæring. Heri har skønsmanden konkluderet, at følgende forhold medfører, at kravene til lydisolering ikke er opfyldt:

Gulvbrædderne er gennemgående i lejlighedsskellet.

Der er ikke foretaget den i SBI-anvisningen foreslåede lyddæmpning af eksisterende eller nye gulve på 1. sal.

På et spørgsmål til skønsmanden om, hvorledes problemerne kan løses og omkostningerne herved, svarer skønsmanden med en oplysning om, at SBI anbefaler, at lydisolering af bjælkelag med synlige bjælker udføres med fritliggende loftkonstruktioner og /eller svømmende gulve. Skønsmanden tilføjer, at projektet ikke viser svømmende gulve, og heller ikke hvorledes loftet er monteret/ophængt. Skønsmanden anbefaler, at der udarbejdes et afhjælpningsprojekt.

Vedrørende færdiggørelsen af entreprisen har indklagede fremlagt fakturaer fra X m.fl., hvorefter de arbejder, som indklagede anser omfattet af færdiggørelsesaftalen med klageren, er udført for 1.260.566,33 kr. inkl. moms.

For så vidt angår ændring af ejendommens vinduer har indklagede fremlagt faktura fra X, hvorefter arbejdet er udført for 231.067,50 kr. inkl. moms.

For så vidt angår udbedring af indvendige boligskillevægge og lofter har indklagede fremlagt tilbud fra andet firma, der udfører tømrer- og snedkerentreprise, hvorefter arbejderne vil kunne udføres for 1.230.000 kr. inkl. moms eller 984.000 kr. ekskl. moms. I sidstnævnte beløb indgår nye gulve med 177.000 kr., nedtagning af lofter med 110.000 kr., opsætning af nye lofter med 577.000 kr., el-arbejder med 40.000 kr., og et rådighedsbeløb til flytning af møbler og rengøring på 80.000 kr.

Forklaringer.

Ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager har forklaret bl.a., at han er civiløkonom. Han ejer såvel det firma, der fungerede som hovedentreprenør som det firma, der i nærværende sag er klager. Han fik kendskab til byggeprojektet via arkitekten, der havde deltaget i udfærdigelsen af byggebeskrivelsen. Efter flere drøftelser afholdt parterne mødet den 12. april 2000, og entreprisekontrakten blev senere underskrevet. Ombygningen skulle gennemføres billigst muligt, og de eksisterende gulve skulle anvendes. Hovedentreprenøren udfører ikke selv arbejder, men indgik aftaler med underentreprenører. Første byggemøde blev indkaldt af den hos indklagede ansatte bygningskonstruktør. De næste byggemøder blev aftalt fra gang til gang. Hovedentreprenørens konkurs kom pludseligt. Ca. en uge før konkursen fortalte vidnet bygningskonstruktøren om den vanskelige økonomiske situation. Vidnet lovede at hjælpe med at få underentreprenørerne til at fortsætte som fagentreprenører. Klageren har fra starten udført tømrer- og snedkerentreprisen da som underentreprenør for hovedentreprenøren. Klageren påtog sig straks efter konkursen at fuldføre tømrer- og snedkerentreprisen. Efter vidnets opfattelse er der ikke uoverensstemmelse mellem de arbejder, der er omfattet af klagerens færdiggørelsestilbud og indklagedes accept. Vidnet husker ikke, hvorfor entreprisesummen blev mindre i accepten end i tilbuddet. Der blev ikke ved overtagelsen udfærdiget nogen stadeopgørelse. Klagerens transporterklæring til Told og Skat er den eneste transport, der er anmeldt overfor indklagede. Klagerens a-contobegæring blev genfremsendt, vist nok som følge af at det oprindelige fakturanummer var forkert. På byggemødet den 3. august 2000 blev fakturaen formentlig ikke drøftet, da den ikke da var forfalden, men efter byggemødet forventede vidnet, at beløbet blev betalt. Fakturaen svarer til de af klageren bogførte materialer og det udførte arbejde. De yderligere arbejder, som indklagede fordrede udført, var ikke beskrevet i tømrer- og snedkerentreprisen. Det var ikke vidnets opgave at sikre rådgivning vedrørende lydforholdene. Dette er en ingeniøropgave og henhørte derfor under bygherren. Vidnet forhørte sig om lydproblemer hos en professionel, der fortalte, at gipsvæggene opfyldte kravet til dæmpning, hvis der samtidig blev skåret en rille i gulvbrædderne. Efter vidnets opfattelse er det ikke kun gulvbrædderne, men også de bærende bjælker, der er mulige kilder til lydproblemerne. Det kan efter vidnets opfattelse ikke lade sig gøre at lade skillevæggene gennembryde etageadskillelsen. I så fald vil etagerne falde ned. Vidnet husker ikke, om dette spørgsmål har været drøftet nærmere med indklagede, men indklagedes tilsyn var opmærksom på problemet. Det er blevet drøftet, at indklagede skulle tilkalde en lydtekniker. Hovedentreprenøren skulle levere nye vinduer, men vidnet mener ikke, at vinduerne var med i tømrer- og snedkerentreprisen. Vinduerne er købt af hovedentreprenøren, og bygningskonstruktøren godkendte på mødet den 12. april 2000 vinduerne. Vinduerne blev isat, inden hovedentreprenøren gik konkurs. Vedrørende trappetårnet har vidnet ment, at klageren må have leveret størstedelen af materialerne til træbeklædningen.

Bygningskonstruktøren har forklaret bl.a., at han er uddannet bygningskonstruktør. Udbudsmaterialet blev udfærdiget med henblik på fagentreprise, men det endte med, at hovedentreprenøren påtog sig opgaven som hovedentreprenør. Indklagede havde som rådgivere både ingeniør og arkitekt. I forbindelse med byggemødet den 6. juli 2000 fortalte ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager, at hovedentreprenøren ville gå konkurs. Vidnet kontaktede alle underentreprenørerne og indgik fagentrepriseaftaler med disse med henblik på færdiggørelse. Vidnet fik fra ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager oplysning om hovedentreprisesummens opdeling på underentrepriser. Vidnet havde brug for oplysningerne for at kunne indgå aftaler om færdiggørelsen og tage stilling til a-conto-begæringer. Opstillingen viste, at der af tømrer- og snedkerentreprisesummen var det beløb til rest, som vidnet efter konkursen aftalte med klageren var dennes fagentreprisesum. Da vidnet modtog klagerens a conto-begæring, mente vidnet, at det ikke ville være muligt at færdiggøre entreprisen for et restbeløb. Vidnet undersøgte spørgsmålet nærmere og forelagde problemet for bl.a. ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager på et møde den 28. august 2000. Vidnet fornemmede, at alle tilstedeværende var enige i, at det ikke var muligt at færdiggøre tømrer- og snedkerentreprisen, hvis a conto-begæringen blev betalt. Det er på bygningstegningen vist, at lejlighedsskillevæggene skal være gennemgående, og dette kan gennemføres uden at gennembryde de bærende bjælker. I de tilfælde, hvor skillevæggene ikke er gennemgående, er der tale om vægge til sekundære rum. Vidnet har ikke under byggeriet modtaget oplysning fra ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager om, at de gennemgående skillevægge ikke kunne udføres. På det første møde med skønsmanden hævdede ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager, at skillevæggene var gennemgående. Vidnet overvejer at søge kommunen om dispensation for lydkravene. En af klageren tilkaldt lydtekniker skulle have været betalt af indklagede. Efter vidnets opfattelse kan de leverede og monterede vinduer kun være omfattet af tømrer- og snedkerentreprisen. Problemet med vinduerne var, at de manglede nogle centimeter for at opfylde kravet om redningsåbning. Hvor det var muligt, blev vinduerne ændret, mens andre vinduer måtte udskiftes. Vidnet havde på et møde den 28. april 2000 set en prøve af et vindue, men det var i en mindre størrelse og gav ikke mulighed for at kontrollere, hvorvidt kravene til redningsåbning var opfyldt. Når det i referatet af byggemødet den 3. august 2000 er anført, at konkursboet dækker udgiften ved udbedring af vinduerne, er dette ikke en aftale mellem parterne, men et referat af ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klagers udtalelse.

Arkitekten har forklaret bl.a., at han er arkitekt og har deltaget i udfærdigelsen af udbudsmaterialet. Han har endvidere deltaget i byggemøder en gang om ugen. Han har ikke ført tilsyn og ved ikke, hvem der førte tilsyn. Han så på enkelte problemer, når entreprenørerne anmodede ham derom. Der er i materialet foreskrevet lydisolerende lofter, der kun skal fastgøres ved væggene. De indvendige boligskillevægge skal opfylde kravene vedrørende bl.a. lydisolering og er projekteret som lodret gennemgående vægge. Vidnet husker ikke, hvorfor nogle vægge ikke er projekteret gennemgående. Efter vidnets opfattelse er der altid problemer med lydisolering, når ældre ejendomme indrettes til boligformål. Vidnet har ikke været bekendt med, at skillevæggene ikke var udført gennemgående, og vidnet har heller ikke drøftet dette med ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager. Ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager har tværtimod sagt, at han havde styr på lydproblemerne, da han havde kontakt til gipsleverandøren. Trappe- og elevatortårnet var oprindelig projekteret i beton, men det blev senere efter forslag fra ejeren af det firma, der fungerede som hovedentreprenør samt det firma, der i nærværende sag er klager ændret til et ståltårn, og den tilhørende profilkonstruktion blev ændret til en krydskonstruktion. De bevarede gulve skulle slibes og afleveres klar til overfladebehandling.

Skønsmanden har forklaret bl.a., at kravene til lyddæmpning ikke fremgår direkte af bygningsreglementet, der blot henviser til SBI-anvisninger. Det er et spørgsmål, om det overhovedet er muligt i en gammel erhvervsejendom med den pågældende trækonstruktion at opfylde de nugældende krav til lyddæmpning. Firmaet, der foretog lydmålingerne, havde ingen umiddelbar løsning. Problemstillingen kan derfor kun afklares ved, at der udfærdiges et egentligt udbedringsprojekt under medvirken af en lydteknikker. Herved kan også udbedringsomkostningerne opgøres. Det vil i alle tilfælde hjælpe på lydforholdene, hvis gulvbrædderne afbrydes effektivt mellem lejlighederne, og der isoleres omkring etageadskillelserne. Den rille, der er skåret i gulvene ved skillevæggene, er uden værdi for løsning af lydproblemerne. Formentlig bør der etableres egentlige svømmende gulve for at løse opgaven, og dette kræver, at gulvene udskiftes. Et nedstroppet loft er ikke tilstrækkeligt. Skønsmanden har oplyst vedrørende de prissatte yderligere arbejder, at en let slibning af gulvene er beskrevet i entreprisen. Denne slibning vil koste ca. 5000 kr. ekskl. moms. Ligeledes er en let ydervægskonstruktion på trappe- og elevatortårnet beskrevet i entreprisen. Denne konstruktion er prissat til 260.000 kr. ekskl. moms.

Parternes procedure.

Klageren har til støtte for sine påstande bl.a. anført, at der er udført arbejde for det fakturerede arbejde. Klageren har indtil 31. juli 2000 haft 3 mand på pladsen. Den 31. juli blev fakturaen fremsendt, og der blev ikke på byggemødet den 3. august 2000 rejst indsigelser herimod. Aftalegrundlagets bestemmelse om formel godkendelse på byggemøde er en forskrift, der må vige for den realitet, at det fakturerede arbejde er udført. Efter skønsmandens nu afgivne forklaring resterede arbejde på trappe- og elevatortårnet for 260.000 kr., men dette beløb må reduceres, idet klageren har leveret materialer til denne del af entreprisen. Skønsmandens nu afgivne oplysninger er i øvrigt behæftet med nogen usikkerhed. Da indklagede valgte ikke at betale nogen del af fakturaen, var dette en væsentlig misligholdelse af parternes entrepriseaftale, og klagerens ophævelse, der skete efter behørigt varsel, var dermed berettiget. Klageren har opgjort sit krav korrekt som entreprisesummen med fradrag af 100.000 kr., der ville have udgjort klagerens omkostning ved at færdiggøre entreprisen. Klageren må have krav på erstatning for sin mistede avance. Da klager har ophævet entreprisekontrakten med rette, har indklagede allerede af denne grund ikke noget krav på klageren. I øvrigt bestrides størrelsen af det af indklagede opgjorte krav på færdiggørelsen. For så vidt angår indklagedes mangelskrav afvises disse, allerede fordi de omhandlede arbejder er udført, før klageren blev direkte kontraktspart i forhold til indklagede. Vinduerne var i øvrigt godkendt af indklagede. Det fremlagte tilbud vedrørende lydproblemer opfylder ikke skønsmandens anbefaling af, at der udfærdiges et afhjælpningsprojekt. Lydproblematikken har været rejst over for indklagede, uden at denne gjorde noget derved. Løsningen er derfor ikke klagerens ansvar. I alle tilfælde må det komme indklagede til skade, at indklagedes tilsyn har svigtet.

Indklagede har til støtte for sine påstande gjort gældende bl.a., at indklagede ikke har væsentligt misligholdt parternes entrepriseaftale, og at klageren derfor ophævede aftalen med urette. Da der mellem parterne opstod tvist om, hvilke arbejder der var omfattet af entreprisen, var det berettiget, at indklagede ikke umiddelbart godkendte a conto-begæringen, men krævede denne specificeret. A conto-begæringen blev heller ikke fremlagt på et byggemøde, således som parterne havde aftalt. Efter skønsmandens nu afgivne oplysninger manglede der arbejder for mere end 500.000 kr. ekskl. moms. Indklagede har derfor med rette lagt til grund, at der ved betaling af a conto-begæringen ikke ville være tilstrækkelige midler til entreprisens færdiggørelse. Hertil kommer at transporten til Told og Skat gjorde det klart, at klageren ikke ville være i stand til at færdiggøre entreprisen. Den manglende honorering af a conto-begæringen var derfor ikke en væsentlig misligholdelse, og klagerens ophævelse var med urette. Indklagede har derfor krav på erstatning svarende til de faktiske færdiggørelsesomkostninger. Indklagede har på korrekt måde opgjort sit tab herved. Klagerens arbejde opfylder ikke bygningsreglementets krav vedrørende redningsåbninger og lydisolering. Da klageren har lavet hele entreprisen, hæfter klageren for manglerne. Klageren er for så vidt angår tømrer- og snedkerentreprisen indtrådt i alle den tidligere hovedentreprenørs rettigheder og forpligtelser og dermed også over for indklagede i ansvaret for det mangelfulde arbejde. I alle tilfælde kan indklagede, da hovedentreprenøren er gået konkurs, indtale mangelskravet direkte over for klageren. De indvendige boligskillevægge er udført i strid med projektet, og udførelsen er dermed ansvarspådragende. Klager inddrog trods opfordring ikke sagkyndig lydmand og har heller ikke rejst spørgsmålet om ændring af den foreskrevne udførelse. Klager er dermed ansvarlig for den manglende overholdelse af kravene til lydisolering. Klageren skulle have fulgt bygningstegningernes udvisende af lejlighedsskellenes udførelse, og hvis klageren mente, at disse ikke kunne udføres som projekteret, skulle han have konsulteret bygherren. Indklagede har indhentet tilbud på lovliggørelse vedr. lydisoleringen. Såfremt voldgiftsretten finder, at tilbuddet er for stort eller upræcist, må voldgiftsretten foretage skønsmæssig opdeling på skillevægge og isolering af etageadskillelser. Klager har ikke dokumenteret at have leveret materialer til trappe- og elevatortårnet. Det af klageren påberåbte mulige tilsynssvigt er uden betydning for klagerens ansvar.

Voldgiftsretten udtaler:

Skønsmanden har ved stadeforretningen i september 2000 konstateret, at der uomtvistet manglede udført arbejder for 150.000 kr. ekskl. moms.

Skønsmanden har yderligere værdisat arbejder, hvorom parterne ikke er enige. Vedrørende disse arbejder lægger voldgiftsretten til grund, at følgende er omfattet af parternes entrepriseaftale:

Slibning af trægulve, jf. entreprisebeskrivelsen pkt. 4.14.214, hvilket arbejde i overensstemmelse med skønsmandens oplysning prissættes til 5.000 kr. ekskl. moms.

Trappetrin og reposer i trappe-/elevatortårn, jf. entreprisebeskrivelsen pkt. 4.14.218 og klagerens e-mail af 10. juli 2000. Arbejderne prissættes i overensstemmelse med skønsmandens erklæring til 65.000 kr. ekskl. moms.

Ydervægge på trappe/elevatortårn, jf. 4.14.234, hvilket arbejde i overensstemmelse med skønsmandens oplysninger prissættes til 260.000 kr. ekskl. moms. Voldgiftsretten bemærker herved, at klageren ikke har sandsynliggjort at have leveret nogen del af materialerne dertil.

Tag over trappetårn med rytterlys, jf. entreprisebeskrivelsen pkt. 4.14.235, hvilket arbejde i overensstemmelse med skønsmandens erklæring prissættes til 60.000 kr. ekskl. moms.

Voldgiftsretten fastslår herefter, at der på tidspunktet for fremsættelsen af a conto begæringen resterede arbejde for et samlet beløb på ca. 540.000 kr. ekskl. moms.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren i a conto-begæringen har faktureret mere arbejde, end det klageren havde udført efter indgåelsen af fagentrepriseaftalen med indklagede.

Som følge af det anførte må det antages, at den mellem parterne aftalte fagentreprisesum ikke har været tilstrækkelig til at fuldføre arbejdet.

På denne baggrund tiltræder voldgiftsretten, at indklagede ikke honorerede a conto-begæringen fuldt ud.

Da imidlertid aftalen med klageren om færdiggørelsen var indgået uden egentlig opgørelse på aftaletidspunktet af det arbejde, som den tidligere hovedentreprenør indtil konkursen havde udført, må en del af ansvaret for den opståede situation, der skyldtes det urealistiske forhold mellem det resterende arbejde og den aftalte fagentreprisesum, påhvile indklagede. Indklagede burde derfor have honoreret a conto-begæringen delvist.

Når henses til, at hovedansvaret for den opståede situation påhvilede klageren, der accepterede at færdiggøre entreprisen med den aftalte fagentreprisesum, findes indklagedes undladelse af delvist at honorere a conto-begæringen ikke at kunne anses som en sådan misligholdelse, at det berettigede klageren til at ophæve entrepriseaftalen.

Klageren er derfor erstatningsansvarlig for entreprisens færdiggørelse.

Vedrørende indklagedes omkostninger til entreprisens færdiggørelse finder voldgiftsretten at måtte lægge mindre vægt på de af indklagede afholdte omkostninger og i stedet tage udgangspunkt i ovennævnte beløb på 540.000 kr. ekskl. moms. Når dette beløb sammenholdes med entreprisesummen, finder voldgiftsretten, at denne del af sagen bør afgøres ved, at klagerens krav om betaling af entreprisesummen ikke tages til følge, og at indklagedes krav om yderligere erstatning i anledning af færdiggørelsen heller ikke tages til følge.

Vedrørende parternes tvist angående vinduer bemærker voldgiftsretten, at vinduerne ikke er anført under udbudsmaterialets beskrivelse af tømrer- og snedkerarbejderne, men er beskrevet under et selvstændigt afsnit i udbudsmaterialet. Af indklagedes accept af 14. juli 2000 fremgår det, at klageren skal færdiggøre de arbejder, der er omfattet af tømrerentreprisen m.v. . Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at vinduerne er indkøbt af hovedentreprenøren. Voldgiftsretten finder det på denne baggrund betænkeligt at fastslå, at klageren er ansvarlig for valget af vinduer. Indklagedes krav om erstatning for mangelfulde vinduer tages derfor ikke til følge.

Klagerens undladelse af at udføre gennemgående indvendige boligskillevægge er i strid med det foreliggende tegningsmateriale. Klageren har ikke godtgjort, at den ændrede udførelse er sket efter aftale med indklagede, eller at indklagedes tilsyn har haft viden herom, der kan reducere klagerens ansvar for den ikke kontraktsmæssige udførelse. I overensstemmelse med skønsmandens erklæring lægger voldgiftsretten til grund, at udførelsesfejlen er af væsentlig betydning for den manglende overholdelse af bygningsreglementets krav til lydisolering. Klageren er derfor erstatningsansvarlig for udbedring af væggene. Da den tidligere hovedentreprenør er gået konkurs, og da klageren har udført hele arbejdet med opførelsen af skillevæggene, er indklagede berettiget til at rejse det fulde erstatningskrav imod klageren.

Der er efter sagens oplysninger ikke grundlag for at anse klageren for erstatningsansvarlig for så vidt angår lofter.

Voldgiftsretten kan herefter ikke lægge det af indklagede indhentede tilbud på i alt 984.000 kr. ekskl. moms til grund ved afgørelsen af erstatningens størrelse. Voldgiftsretten tiltræder, at etablering af nye gipslydvægge kan prissættes til 177.000 kr. ekskl. moms, og at der bør afsættes yderligere beløb til udførelse af el-arbejder og til flytning af møbler og rengøring. Voldgiftsretten tager herefter indklagedes krav til følge for så vidt angår et beløb på 250.000 kr. ekskl. moms eller 312.500 kr. inkl. moms.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med det oven for anførte.

For så vidt angår omkostningerne til skønsmandens virksomhed bemærkes, at det har været nødvendigt for indklagede at iværksætte skønnet, og at klageren derfor skal godtgøre indklagede dennes udgifter hertil med de afholdte 67.775 kr.

Efter parternes påstande og sagens udfald skal ingen af parterne i øvrigt betale sagsomkostninger til den anden part.

Parterne skal hver betale halvdelen af omkostningerne ved voldgiftsrettens virksomhed.

Thi bestemmes:

Indklagede frifindes for den af klageren nu under betalingsstandsning nedlagte påstand.

Klageren skal inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse til indklagede betale 312.500 kr. med procesrente fra den 26. august 2002 samt i delvise sagsomkostninger 67.775 kr.

I øvrigt skal ingen part betale sagsomkostninger til den anden part.

Klageren og indklagede skal inden 14 dage efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed hver betale halvdelen af omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

Versioner

1. 2003-05-09