Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9221@2003-05-09/da
Indhold
Vedrører AB 92, ekstraarbejder
Hulboringer:
Ved entreprisekontrakt af 8. og 14. november 2000 påtog klageren sig at udføre hovedentreprisen i forbindelse med om- og tilbygning af 18 plejeboliger og center for indklagede. I kontrakten, der er udformet af indklagede, er det i § 2 angivet, at grundlaget for entreprisen bl.a. er entreprisekontrakten, klagerens tilbud og udbudsmaterialets fællesbetingelser i den nævnte rækkefølge.
Klagerens tilbud lød på knap 11 mio. kr. excl. moms, hvilket svarede nøje til den aftalte entreprisesum i kontrakten. Klagerens tilbud var afgivet på den foreskrevne tilbudsliste fra indklagedes rådgiver og bestod ifølge tilbudslistens nummerering af 23 sider. Den bemærkning, som klageren indføjede på side 18 vedrørende ventilationsanlæg, hvorefter boring af huller i eksisterende dæk og vægge ikke var medregnet, må betragtes som et forbehold. Det er ubestridt, at indklagede blev bekendt med forbeholdet.
Det er ligeledes ubestridt, at parterne, før entreprisekontrakten blev udfærdiget, drøftede betydningen af bemærkningen på side 18, og at begge parter klart tilkendegav deres modsatrettede opfattelse af, om det nævnte arbejde var omfattet af det accepterede tilbud. Indklagede havde efter parternes drøftelse ikke grundlag for at antage, at klageren havde frafaldet sin opfattelse af, at boring af huller i eksisterende dæk og vægge var ekstraarbejde, der udløste krav på ekstrabetaling et arbejde, som indklagede fra næstlavestbydendes tilbud vidste beløb sig til ca. 130.000 kr.
På den baggrund havde indklagede som den, der udformede entreprisekontrakten, en særlig anledning til at sikre sig mod fortolkningstvivl, hvilket imidlertid ikke skete på andre måder end ved angivelse af rangfølgen mellem de dokumenter, der lå til grund for entreprisen. Herefter lægges det til grund, at boring af huller i eksisterende dæk og vægge ikke er omfattet af entreprisesummen, idet klagerens tilbud efter kontrakten har forrang for fællesbetingelserne i tilfælde af uoverensstemmelse, og idet det herefter ikke kan være afgørende, om klageren efter disse betingelser måtte være forpligtet til at angive forbehold på forsiden af tilbudslisten. Klageren har derfor krav på betaling for boring af huller i overensstemmelse med sin ekstraregning på 174.037,50 kr., der størrelsesmæssigt er ubestridt.
Strøafstand:
Udbudsmaterialet indeholder ikke præcise angivelser af strøafstand, men henviser til leverandørens anvisninger. Leverandøren af de parketgulve, der skulle lægges i plejeboligerne har i den som bilag 14 fremlagte tekniske information angivet forskellig strøafstand for bl.a. Alm. Bolig og steder med hjullast. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det forskellige steder i tegningsmaterialet fremgik, at plejeboligerne skulle være kørestolsegnede, ligesom det må være almen viden, at kørestole er almindeligt forekommende hos beboere i plejeboliger. Klageren kunne derfor ikke gå ud fra, at parketgulvene kunne lægges med en strøafstand som anvist vedrørende almindelige boliger. Klageren kan herefter ikke kræve betaling for udlægning af yderligere strøer, og indklagede frifindes for dette krav.
Som følge af det anførte skal indklagede betale 174.037,50 kr. med procesrente fra den 7. december 2001 til klageren.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes:
Indklagede skal til klageren inden 14 dage betale 174.037,50 kr. med procesrente fra den 7. december 2001 og sagsomkostninger med 16.000 kr.
Indklagede skal betale de omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens virksomhed, efter opgørelse og påkrav.