Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9223@2003-11-13/da

Indhold

1. Indledning

Vedrører AB 92 § 30, stk. 2, nr. 2.

Klageren foretog i 1995 en omfattende renovering og tilbygning til en af sine ejendomme, som efterfølgende skulle anvendes til autoforretning. Renoverings- og tilbygningsarbejdet blev forestået af indklagede, der antog adciterede til bl.a. at udlægge en stentæppebelægning på nogle gulvarealer.

Denne voldgiftssag drejer sig om, hvorvidt indklagede og adciterede har pådraget sig et ansvar over for klager som følge af mangler ved de udlagte stentæppebelægninger.

Voldgiftsnævnet har i henhold til Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter nedsat en voldgiftsret til behandling af sagen. Voldgiftsretten har bestået af salgschef, arkitekt Jess Heilbo og arkitekt Ole Dreyer som faglige dommere og med landsdommer Lisbeth Parbo som formand.

Påstande:

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 350.000 kr. med procesrente af 200.000 kr. fra den 21. september 1999 og af 150.000 kr. fra den 4. september 2001.

Indklagede har over for klageren påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Over for adciterede har indklagede nedlagt påstand om, at adciterede skal friholde indklagede for ethvert beløb, som indklagede måtte blive tilpligtet at betale til klageren inkl. renter og omkostninger.

Adciterede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Sagsfremstilling:

Klageren udbød i januar 1995 ombygningen af den i nærværende sag omhandlede ejendom i licitation på grundlag af tegninger og beskrivelse udfærdiget af klagerens rådgiver. I beskrivelsen vedrørende gulvarbejde er det angivet, at arbejdet bl.a. omfattede levering og udlægning af stenplastgulve. I beskrivelsen er der som grundlag for arbejdet bl.a. henvist til materialeleverandørens anvisninger, og under Anvisninger, materialer er der vedrørende stenplast anført følgende:

Som type stentæppebelægning X, 2-3 mm kornstørrelse og i farve 10B Natur-Hell fra adciterede.

Der skal anvendes gulvsystemer fra et af følgende firmaer:

- Adciterede

- Firma A

- Firma B

- Firma C

- Firma D

7.4 Anvisninger, arbejdsudførelse

7.4.1 Alment

Den detaljerede fremgangsmåde ved arbejdets udførelse skal nøje fastlægges, før arbejdet bringes til udførelse. Entreprenørens forslag hertil skal fremlægges for tilsynet til gennemsyn og kommentering.

Af tegningerne til ombygningen fremgår, at der skulle være stenplastbelægning på gulvene i udstillingslokale og showroom/kontor.

Adciterede fremsendte den 17. januar 1995 tilbud til indklagede vedrørende gulvarbejdet. Det fremgår af tilbuddet, der henviser til arbejdsbeskrivelsen og tegningerne, at det bl.a. omfattede stentæppebelægning på 1248 m 2 . I en system- og arbejdsbeskrivelse, der var vedlagt tilbuddet, er det om stenplastgulve anført:

2.1. Stenplastgulve

2.1.1. Primning med 1 lag af produkt, som anvendes til primning. Forbrug ca. 0,12 kg. Pr. m 2 .

2.1.2. Levering og udlægning af stentæppebelægning X, kornstørrelse 2-3 mm i 7-8 mm lagtykkelse. Farve: 10 B Natur-Hell

Af adciteredes datablad med tekniske data for den nævnte stentæppebelægning fremgår bl.a., at bindemidlet var lavmolekylær epoxyharpiks, og at blandingsforholdet var 96 dele a-komponent og 4 dele b-komponent. Der er oplysning om forskellige AT-godkendelsesnumre for a- og b-komponent. Om stentæppebelægningen hedder det endvidere:

Anvendelsesområder STENTÆPPEBELÆGNING X er en fast og slidstærk belægning, specielt egnet til kontor-, udstillings- og hotelområder

Egenskaber STENTÆPPEBELÆGNING X giver betonunderlag en fugefri overflade med en lyddæmpende struktur, samt en slidstærk og modstandsdygtig gulvflade. Fås i flere farver.

Kemikalieresistens STENTÆPPEBELÆGNING X er kemisk resistent overfor almindelige rengøringsmidler, benzin- og oliespild i automobiludstillinger.

Kornstørrelse STENTÆPPEBELÆGNING X leveres i 4 forskellige kornstørrelser: 1-2 mm, 2-3 mm, 3-4 mm og 4-6 mm se venligst vedlagte farvekort.

Den 3. februar 1995 accepterede klageren et tilbud fra indklagede på udførelse af hovedentreprisen for en samlet entreprisesum på 3.510.316 kr. excl. moms.

De 24. februar 1995 blev der afholdt et møde på byggepladsen med deltagelse af repræsentanter for klageren, indklagede og adciterede, ligesom lejeren var til stede. Mødet havde til formål at afklare tekniske spørgsmål vedrørende gulvbelægningerne af plast og at informere lejeren om de valgte gulvbelægninger. En medbragt prøve på stenplastbelægningen blev godkendt, dog blev det aftalt, at der skulle iblandes 10% ekstra lyse sten. Tillægsprisen herfor blev fastsat til 2.000 kr. excl. moms.

Indklagede antog den 20. marts 1995 adciterede til at udføre ca. 1250 m 2 stenplastgulve for 169.104 kr. excl. moms. Arbejdet med stentæppebelægningen blev herefter udført, og det fremgår af et byggemødereferat fra den 6. april 1995, at afsluttende kvalitetssikringsmateriale fra adciterede var godkendt. Af dette materiale fremgår følgende:

Dato m 2 Produkt Kg Kg/m 2

21/3-95 432 Imp.Agent I/W 45 0,104

22/3-95 Kvarts 5087,5 11,77

- - Resin 277,5 0,642

Ved 1-årsgennemgangen den 15. maj 1996 blev det påtalt, at der var en lunke i gulvet i showroomet. Den blev efterfølgende udbedret. Senere i 1996 var der kontakt mellem ejendommens lejer og adciterede, og i december 1996 foretog adciterede mod betaling en afvaskning og overfladebehandling af en del af stentæppebelægningen i showroom/kontor.

Der var efter lejerens opfattelse fortsat problemer med stentæppebelægningen, også efter at disse arbejder var udført, og der var forskellige kontakter. Ved skrivelse af 21. oktober 1998 til indklagede gennemgik klageren det hidtidige forløb og henviste bl.a. til et brev af 6. oktober 1997 fra et ejendomsfirma. I brevet af 21. oktober 1998 fremsatte klageren en endelig reklamation vedrørende stentæppebelægningen. Den 26. november 1998 blev der foretaget en fælles besigtigelse af gulvene, hvori både indklagede og adciterede deltog. Indklagede afviste herefter ved brev af 11. december 1998, at det udførte arbejde var mangelfuldt.

Der foregik dog fortsat efter afvisningen forhandlinger mellem de involverede parter om at finde en for lejeren tilfredsstillende løsning. Den 16. marts 1999 blev der således holdt et møde mellem repræsentanter for indklagede, adciterede og klagerens rådgiver, hvor løsningsforslag blev drøftet. Forslaget indebar, at nogle nærmere angivne skader skulle udbedres for adciteredes regning og nogle andre skader for lejerens regning. Som led i en løsning skulle der endvidere indgås en vedligeholdelsesaftale mellem lejeren og adciterede. Adciterede havde udarbejdet udkast til en sådan aftale, som repræsentanten for klagerens rådgiver efterfølgende gennemgik og kommenterede. Aftalens formål var herefter at sikre belægningen en levetid på minimum 10 år (fra udlægning) med rimelige vedligeholdsudgifter. Af udkastet fremgik endvidere, at den skulle gælde for perioden 1. juni 1999 1. juni 2005, og at lejeren skulle betale en fast pris pr. år, hvortil kom udgifter til reparation af mekaniske skader. Efter korrespondance mellem bl.a. lejeren og adciterede viste det sig imidlertid, at en forligsmæssig løsning ikke var mulig. I et brev af 11. maj 1999 til en repræsentant for klageren understregede adciteredes advokat, at der ikke bestod noget retsforhold mellem ejendommens ejer/lejer og adciterede, og henviste den til at gøre krav gældende over for indklagede, der herefter måtte tage stilling til, om denne ønskede at inddrage adciterede.

Der har under sagen været afholdt syn og skøn, og de udmeldte syns- og skønsmænd har afgivet erklæringer den 5. januar 2001 og den 27. maj 2001.

Af den første erklæring fremgår bl.a., at der blev holdt syns- og skønsforretning den 28. august 2000, og at det blev aftalt, at der skulle udføres to støvsugerprøver af gulvene i henholdsvis udstilling og showroom. Det blev oplyst, at gulvene ikke blev vasket, men støvsuget en gang ugentligt, dog var der ikke støvsuget de seneste to uger før syns- og skønsforretningen. Skønsmændene har herefter besvaret de stillede spørgsmål således:

Spørgsmål 1 a

Er de på ejendommen udlagte stenplastgulve af en egnet kvalitet, henset til det faktum, at gulvene er udlagt i en automobiludstilling, i kundemodtagelse og showroom og dermed knyttede kontorområder.

Svar: Nej, da stenmaterialet ikke er tilstrækkeligt bundet af epoxybindemiddel. Adciterede oplyste følgende blandingsforhold mellem sten og binder:

Sten: 11,77 kg/m 2

Binder: 0,642 kg/m 2

Denne blanding giver et bindemiddelindhold på 5,2% af blandingen.

Spørgsmål 1 b.

Fremstår det udførte gulv i overensstemmelse med det parterne imellem aftalte.

Svar: Skønsmændene tager udgangspunkt i bilag C teknisk datablad, bilag D mødejournal og bilag A pkt. 7.3.8 som værende aftalegrundlag.

Der er leveret en ca. 5 mm tykt Stentæppebelægning X sandsynligvis med 2-3 mm farvede sten.

Gulvet fremstår med skader, gennemslidning, løse sten, revner, tilsmudsning og intakte områder.

Spørgsmål 2a:

Fremstår gulvene ensartede pæne i overfladen, henset til det faktum at gulvet har været i brug siden april 1995.

Svar: Gulvene fremstår ikke pæne, selvom det har været i brug siden 1995.

Spørgsmål 2b.

Syns- og skønsmanden bedes besvare hvorvidt vedligeholdelsen (herunder reparation af mekaniske skader) har været forsvarligt.

Svar: Vedligeholdelsen er næppe gennemført i perioden, hvorimod der er udført reparationer i kontorområdet .

Spørgsmål 2c.

Syns- og skønsmanden anmodes yderligere om at vurdere, hvorvidt der er forskel på udseendet mellem udstilling (linie K-P /3-14) og showroom (linie E-E /0-10) og imellem showrooms linie E-H / 0-3 og linie E-H / 4-10.

Svar: Skønsmændene finder ikke der er væsentlig forskel på udstillingsområdet og showroom.

I området E-G / 7-10 er der dog mere snavset og udført reparationer.

Spørgsmål 2d.

Syns- og skønsmanden anmodes yderligere om at redegøre om baggrunden for eventuelle forskelle i udseendet, ligesom syns- og skønsmanden anmodes om at vurdere tilsmudsningsgraden i linie E-H / 4-10.

Svar: Er besvaret i spørgsmål 2c.

Spørgsmål 2e.

Endelig anmodes syns- og skønsmanden om at tilkendegive, hvorvidt de af lejeren anvendte rengøringsmaskiner og rengøringsmidler er hensigtsmæssige.

Svar: Lejeren havde ved synsforretningen ikke nogen maskine eller rengøringsmidler som blev brugt på stentæpperne .

Spørgsmål 3.

Syns- og skønsmanden bedes efter nærmere undersøgelse på stedet redegøre for om træk og vedhæftningsstyrker i henhold til leverandørens egen tekniske data er egnet til brug i samme omfang som punkt 1a.

Svar: Der kan ikke på sædvanlig måde udføres styrkeprøver som er anvendelige. De oplyste styrkeparametre på bilag C anses for at være bindemidlets egenskaber og ikke det samlede materiale.

Spørgsmål 4.

Såfremt gulvene fremstår mangelfulde i forhold til udbudsmaterialet, bedes syns- og skønsmanden oplyse, hvorledes udbedring kan foretages, og hvad omkostningerne herved andrager.

Svar: Skønsmændene vurderer at gulvene fremstår mangelfulde, fordi stenene ikke er tilstrækkelig bundet af bindemidlet.

Udbudsmaterialet (bilag A) og teknisk datablad (bilag C) redegør ikke umiddelbart for bindemiddelindholdet.

Det vurderes at en fjernelse af eksisterende belægning og nyudlægning vil være nødvendig. Prisen herfor kan være ca. kr. 40/m 2 for afrensning og kr. 185/m 2 for ny belægning eller i alt 280.000 kr. excl. moms.

Spørgsmål 5.

Idet der er foretaget udskiftning af belægning under 7 kontorstole, og at der efterfølgende er foretaget rengøring i område 6-10 og E-H og topcoated i samme område, bedes syns- og skønsmanden oplyse, om de udførte arbejder er udført håndværksmæssigt korrekt.

Svar:

Skønsmændene kan ikke påpege egentlige fejl ved arbejdet udført i december 1996 og primo 1997.

Spørgsmål 6.

Er der i projektmaterialet foreskrevet diletering i undergulve og topbelægning? Kan der i modul K-P/10 samt i modul H/2-3 konstateres revner i belægningen og i underbetonen.

Svar: Der er ikke foreskrevet dilatering i belægningen, ligesom der ikke er udført dilatering.

Hvordan undergulvet er udført er ikke undersøgt.

Spørgsmål 7a.

Løsner topbelægningen sig ved almindelig brug (færdsel af kunder og personale) er gulvet således, at der ved almindelig støvsugning opfanges større mængder sten, end det kan forventes af den type gulve.

Svar: Der blev ved synsforretningen udført støvsugeprøver i 2 felter i showroom 12,03 m 2 og udstilling 19,4 m 2 . Der blev afsuget henholdsvis 155 gr og 780 gr, svarende til netto belægningsmateriale 126,6 gr og 408,4 gr eller 0,1266/12,4 x 12,03 = 0,085% og 0,4084/19,4 x 12,41 = 0,17% af belægningen.

Det fjernede materiale er sandsynligvis gået løs siden sidste støvsugning.

Skønsmændene vurderer at mængde er større end forventet.

Spørgsmål 7b.

Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der i modul M-N / 13-14 kan konstateres mekaniske påvirkninger, herunder ridser, løse sten m.v.

Svar: Ja.

Spørgsmål 7c.

Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der er skader, f.eks. nær modul L/4.

Svar: Ja.

Spørgsmål 7d.

Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der er ubeskyttet belægningskant i modul F-G/10 som konstateret den 26. november 1998.

Svar:

Ja.

Spørgsmål 7e.

Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt løse sten helt eller delvis kan henføres til spørgsmål 6 og 7b.

Svar: Nej.

Spørgsmål 7f.

Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt andre forhold har medvirket til løse sten, herunder drejbane/slidte kontorstolshjul, rengøring med slibende maskine, specielt i snavset område.

Svar: Nej.

Spørgsmål 8.

Kan gulvet holdes rent både ved almindelig rengøring som ved maskinel rengøring ved brug af de af adciterede anbefalede rengøringsmidler?

Syns- og skønsmanden anmodes om at vurdere hvorvidt en maskinel rengøring under anvendelse af en gulvvaskemaskine som anvendes på værksteder kan benyttes uden at efterlade snavsede/ikke rengjorte baner på gulvet.

Svar: Skønsmændene vurderer at en egnet gulvvaskemaskine og rengøringsmidler kan holde gulvet pænt ved jævnlig vask.

Adciterede har ikke anvist rengøringsmiddel for skønsmændene. Gulvvaskemaskine må selvfølgelig ikke benyttes i værksted o. lign.

I tillægserklæringen af 27. maj 2001 er følgende spørgsmål besvaret:

spørgsmål A.

Idet adciterede henviser til det bilag som Bilag C fremlagte datablad, anmodes skønsmændene om at oplyse, hvorvidt skønsmændene kan tiltræde/ikke tiltræde, at databladet overfor en sagkyndig læser tilkendegiver, at blandeforholdet i den omhandlede Stentæppebelægning X er

96 dele a-komponent = sten

4 dele b-komponent = bindemiddel.

Ifald skønsmændene kan besvare ovenstående bekræftende, anmodes skønsmændene herefter om at oplyse den procentuelle størrelse af det foreskrevne bindemiddel (lavmolekylær epoxyharpiks).

Svar:

Databladet for Stentæppebelægning X læses, af skønsmændene, sådan at databladet alene udtrykker egenskaberne for bindemidlet.

Komponenterne a og b har begge tilknyttede PR-nr. 558857 og 559454 som er betegnelser for kemiske produktnumre i AT’s register, som f.eks. base og hærder for en epoxyharpiks. Det ville for skønsmændene virke forstyrrende hvis stenmaterialet har et sådant PR-nr.

På samme måde gælder det for de mekaniske egenskaber som ligeledes vurderes at være udtryk for bindemidlets mekaniske egenskaber. Det forekommer usandsynligt at det sammensatte materiale (epoxyharpix og stentilslag) kan opnås så høje talværdier for tryk- og bøjningstyrke.

Såfremt databladets blandingsforhold (komponent a og komponent b) mellem stenmateriale og epoxy vil det betyde at der skal være et bindemiddelindhold på 4%.

Spørgsmål B.

Ved besvarelsen af spørgsmål 4 tilkendegiver skønsmændene, at gulvene fremstår mangelfulde i forhold til udbudsmaterialet.

Skønsmændene anmodes om at uddybe besvarelsen, idet udbudsmaterialet (bilag A) er udarbejdet af bygherrerådgiveren, som i udbudsmaterialet, side 79 har foreskrevet, at gulvet skal udføres som type Stentæppebelægning X, 2 3 mm kornstørrelse og i farve 10B - Natur-Hell fra adciterede.

Da det af sagen omhandlede gulv ubestridt er en Stentæppebelægning X, og da skønsmændene i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1 b) har tilkendegivet, at kornstørrelsen sandsynligvis er 2 3 mm, og at der er tale om farvet sten, bedes manglerne i forhold til udbudsmaterialet nærmere beskrevet.

Svar:

Udbudsmaterialet beskriver en stentæppebelægning og henviser direkte til den belægning som her er udlagt. Skønsmændenes vurdering af mangler skal ses udfra en generel betragtning af en stentæppebelægning med tilsvarende alder.

Det er ikke muligt at henvise til nogen egentlig mangel i forhold til beskrivelsen da denne ikke er detaljeret i en grad, som kan danne baggrund for at kassere belægningen på grund af fysisk målelige egenskaber. Beskrivelsen angiver heller ikke noget blandingsforhold mellem bindemiddel og stentilslag.

Det kan tilføjes, at beskrivelsen ikke angiver nogen kvalitetskrav overhovedet, men sandsynligvis blot en henvisning til en besigtiget prøve.

Det er skønsmændenes vurdering at en stentæppebelægning bør indeholde mere bindemiddel end de her brugte ca. 5%. Bindemiddelindholdet må med finere tilslag være forholdsmæssigt større end ved f.eks. tilslag mellem 5 og 8 mm.

Spørgsmål C.

I forbindelse med skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 7e oplyser skønsmændene, at løse sten hverken helt eller delvis kan henføres til spørgsmålene 6 og 7b.

Adciterede forstår ikke skønsmændenes besvarelse af netop spørgsmål 7b fremgår, at der i modul M N/13 14 kan konstateres bl.a. løse sten mv.

Skønsmændene bedes derfor om en uddybende besvarelse.

Svar:

For at vurdere omfanget af løse sted er der i to områder gennemført støvsugning af overfladen for at bestemme mængden af løse sten, som havde rester af epoxy.

De steder, som er undersøgt på denne måde er uden væsentlige mekaniske skader som tilfældet var i de i spørgsmålet nævnte felt, hvor der tilsyneladende var slæbt karosseri- eller bildele ind hen over gulvet.

Spørgsmål D.

Der vedlægges ordrebekræftelse af 15. december 2000 på en tilsvarende gulvbelægning til kr. 135,- pr. m 2 , idet skønsmændene anmodes om at foretage en yderligere undersøgelse af de nugældende markedsforhold og herefter oplyse, hvorvidt skønsmændenes fornyede undersøgelse giver anledning til at ændre det i skønserklæringen anførte vedrørende anslåede udgifter til en ny udlægning (spørgsmål 4).

Svar:

Det er skønsmændenes vurdering at en stentæppebelægning bør have et større bindemiddelindhold end hvad adciterede har anvendt i denne sag.

Skønsmændene finder da netop, at bindemiddelindholdet er en betydningsfuld del af prisen for en ny belægning. Skønsmændene er bevidst om at en stentæppebelægnings udtryk ligger i at der netop er så meget bindemiddel at belægningen ligner et ubundet materiale. Bindemiddelandelen skal dog være høj nok til at binde alle korn.

Prisen for den nye belægning i 5 mm’s tykkelse kan således godt være som angivet i svar på spørgsmål 4.

Prisen er sammenlignet med tre kontroloplysninger fra konkurrerende entreprenører, som oplyser priser på fra kr. 170 til kr. 205, hvorfor skønsmændene ikke finder anledning til at ændre overslaget.

Spørgsmål E.

Skønsmændene anmodes om at oplyse levetiden for et stentæppegulv, hvor mekaniske skader ikke afhjælpes, og hvor vedligeholdelsen indskrænker sig til det i nærværende sag oplyste.

Herefter anmodes skønsmændene om at angive værdiforøgelsen forbundet med den i besvarelsen af spørgsmål 4 foreskrevne fuldstændige udskiftning af den eksisterende belægning med efterfølgende ny udlægning.

Svar:

Det er ikke skønsmændenes erfaring at stentæppegulve skal underkastes egentlig vedligehold, udover at mekaniske skader fra slag og slid skal repareres straks efter skaderne at de opstår.

Gulvene skal naturligvis rengøres ved vask med tilbagesugning og støvsugning.

Afskrivningen af stentæppegulvet bør foretages over en 10 15 årig periode, alt efter hvor intens trafik der er på gulvet og tilsmudset gulvet accepteres. Gulve med stentæppebelægning er vanskelige og måske umulige at holde helt rene. Herefter bør gulvet omgøres efter at den tidligere belægning er fjernet.

I dette tilfælde kan der evt. være tale om en forbedring (nyt for gammelt) på lidt over 30% af omkostningen som angivet i besvarelsen på spørgsmål 4.

Adciterede har fremlagt et brev af 3. september 2002 fra et firma i samme branche som adciterede til adciterede. Det hedder heri:

Vedrørende: Markedsprisen på stentæppe belægning.

Pris niveauet på ca. 1000 m 2 er imellem kr. 135,00 145,00.

Jeg har ligeledes spurgt en anden fagperson indenfor branchen om priser, han mener at kr. 135,00 er mere realistisk end kr. 145,00.

Adciterede har endvidere fremlagt en telefax af 9. september 2002 fra X til adciterede. Telefaxen har følgende indhold:

Vedr.: Nybyggeri angivelse af navnet på lejerens firma, angivelse geografisk placering

I ovennævnte byggeri udført år 2000 indgår 600 m 2 X stentæppebelægning i udstilling.

Arbejdet er udført af adciterede til en pris af kr. 155,00 pr. m 2 excl. moms.

Forud var modtaget tilbud fra to andre firmaer indenfor samme branche på præcis samme type belægning. Tilbuddene var enslydende med lavere pris end tilbuddet fra adciterede.

Af forskellige årsager, blandt andet tidligere godt og tillidsfuldt samarbejde, valgtes adciterede til at udføre entreprisen, trods den højere pris.

Ovenstående fremstilling bekræftes:

Forklaringer:

Vidnet har forklaret, at han er ejendomsmægler. Han har i en årrække ført tilsyn med 5 af klagerens ejendomme. Ejendommen som sagen omhandler var indtil 1995 udlejet til en skole, og skulle derefter efter en ombygning udlejes til lejeren. Klagerens rådgiver forestod ombygningen, herunder hvem der som entreprenør skulle udføre ombygningsarbejderne. Der skulle efter direktøren for det lejende firmas ønske være stenplastgulve på nogle gulve. Direktøren havde set sådan nogle gulve hos firmaets afdeling i en anden by. Vidnet har deltaget i nogle møder i forbindelse med ombygningen. Han deltog i mødet den 24. februar 1995, hvor gulvbelægningerne blev drøftet. Det var klagerens rådgiver og direktøren, som valgte, hvilken stenbelægning der skulle anvendes. På mødet talte de om, om belægningen kunne holde til, at der kørte kontorstol med hjul på den. De fik at vide, at det ikke var nødvendigt med plader under kontorstolene. Så vidt han husker, fik de også at vide, at belægningen kun skulle rengøres en gang om året. Han hørte første gang om problemer med stentæppebelægningen ½ - ¾ år efter 1-årsgennemgangen. Problemerne bestod i, at sten løsnede sig, og var koncentreret til gangarealerne i udstillingen og i området fra kontoret og ud mod værkstedet. Desuden var der problemer inden for portene og under kontorstolene.

Direktøren for det firma, der skulle leje den i denne sag omhandlede ejendom har forklaret, at han er direktør for det firma, skulle leje ejendommen. Han havde set stenplastgulve hos en kollega i en anden by og ønskede selv at få stenplastgulve for bl.a. at undgå problemer med nye dæk på malede betongulve. Klagerens rådgiver henvendte sig ikke til ham, før udbudsmaterialet blev udarbejdet. Han deltog i mødet den 24. februar 1995, hvor de fik forevist de planlagte gulve. En ansat fra adciteredes selskab havde prøver på stentæppebelægningen med i forskellige farver og med forskellige stenstørrelser. Vidnet spurgte til belægningens egenskaber. Han fik at vide, at der skulle foretages en årlig hovedrengøring, og at rengøringen i øvrigt bestod af lettere rengøring/støvsugning en gang om måneden. Han fik at vide, at gulvet havde en holdbarhed på 10 15 år, og at det ikke var nødvendigt med plasticskånere under kontorstolene, hvis de var af den moderne slags. De første 1 ½ år var det en fornøjelse at have stenplastgulvene. Derefter viste der sig problemer med gulvarealet i showroomet ud mod værkstedet. Han reklamerede i december 1996 til adciterede, og den ansatte der havde deltaget i mødet d. 24. februar 1995 besigtigede forholdene og fastslog, at gulvet ikke var i orden. De defekte områder skulle skæres væk, og der skulle lægges en ny belægning i disse områder, hvorefter arealet skulle have en topcoating. De aftalte en fast pris på 10.000 kr. for arbejdet. Arbejdet blev udført, men var ikke tilfredsstillende, idet der efterfølgende udvikledes kraftige skader. Som gulvene ser ud nu, er der store grater i både den oprindelige og den renoverede belægning. Der er mange løse sten i gangarealerne i modsætning til kørselsarealerne. Der er foretaget rengøring af gulvene i årenes løb. Der er alene foretaget den omtalte reparation i december 1996. Han kunne ikke tiltræde det løsningsforslag, han fik forelagt i foråret 1999, fordi vedligeholdelsesaftalen kun tilbød en årlig undersøgelse, ikke en udbedring.

Direktøren for det adciterede selskab har forklaret, at han er eneindehaver og direktør i det adciterede selskab, der kan holde 25 års jubilæum i år. Firmaet har som sit speciale at udføre fugefri industribelægninger og er et af de to største firmaer i branchen. Firmaet, der har mange store kunder, har ofte lavet stentæppebelægninger, der er billige, behagelige at gå på, støjdæmpende og rengøringsvenlige. Rengøringsbehovet afhænger af brugen, men normalt skal belægningerne kun støvsuges en gang om året. Fra begyndelsen af 1990’erne lavede adciterede 6 8 stentæppebelægninger årligt. I de senere år har de lavet færre stentæppebelægninger, fordi priserne er blevet så lave. Det seneste tilbud, adciterede har afgivet, lød på 165 kr. pr. m 2 . Adciterede importerer selv sine råvarer. Det fremlagte datablad, der er oversat fra engelsk, er et standarddatablad for adciteredes gulve. Når der tales om 96 dele a-komponent, er der tænkt på kvarts, medens der med de 4 dele b-komponent er tænkt på bindemiddel. AT-godkendelsesnumrene vedrører begge epoxybindemidlet, som består af resin og hærder. 2 3 mm lys natur er den almindeligste type stentæppebelægning. Der anvendes samme mængde bindemiddel i alle belægningerne uanset stenstørrelsen. Der var og er ikke generelle forskrifter for, hvor meget bindemiddel der skal anvendes. 4%’s bindemiddelindhold er det minimum, man kører efter. 6% er det maksimale. Behovet for bindemiddel er afhængigt af, hvor tyktflydende det er, om der er brugt primer, og hvilken temperatur der er ved udlægningen. Hvis der for lidt bindemiddel i et stentæppe, vil det vise sig, inden der er gået et år. Et stentæppes holdbarhed afhænger af vedligeholdelsen, der omfatter hurtig udbedring af mekaniske skader. Der kan også påføres gulvet en transparent epoxylak, hvilket var det, adciterede tilbød i vedligeholdelsesaftalen. Det afhænger af brugen, hvor ofte der skal påføres en overfladebehandling med epoxy. Det almindelige er, at det sker hvert 5. år. Et stentæppe har en maksimal levetid på 10 år, hvis skaderne ikke udbedres straks, og gulvet ikke jævnligt får en topcoating. Problemet vedrørende den pågældende ejendom skyldtes, at der i kundemodtagelsen ud mod værkstedet blev meget snavset, hvilket gav et øget behov for rengøring. Reelt var et stentæppe uegnet i det område på grund af tilsmudsningen. Der vil altid være løse sten. Ved skønsforretningen var der enighed om, hvor der skulle foretages støvsugeprøver. Der er ikke sket fejl i forbindelse med stentæppets udlægning, hvilket dokumenteres af de fremlagte kvalitetskontroloplysninger, der er nedskrevet under arbejdets udførelse. Der er heller ikke fejl i forbindelse med blandingsforholdet mellem sten og bindemiddel. Adciteredes stentæpper lægges i dag uden primer for at spare arbejdstid. Det koster 25 kr. pr. m 2 at fræse stentæppebelægningen væk, hvilket kun er nødvendig i det meget tilsmudsede område. Som følge af konkurrencesituationen er prisen for en stentæppebelægning nu 135 145 kr. pr. m 2 . Det firma, hvorfra adciterede modtog brevet af 3. september 2002 er på størrelse med adciterede.

Den ansatte hos adciterede har forklaret, at han har været ansat hos adciterede i 11 ½ år og har været i branchen i 17 år. Han har beskæftiget sig med stentæppebelægninger siden 1987 88. Han har været i byen, hvor den pågældende ejendom ligger et par gange i forbindelse med, at gulvarbejdet på ejendommen blev udført. Han konstaterede ingen fejl i forbindelse med arbejdets udførelse. Han deltog dog ikke i afleveringsforretningen eller 1-årsgennemgangen. Han har set en lunke, som blev udbedret. Han er bekendt med, at adciterede har lagt andre gulve ud fra de tekniske data, der fremgår af databladet. Disse gulve har ikke givet anledning til reklamationer. Da han efter lejerens reklamation besigtigede stentæppebelægningen i ejendommen, bar gulvene tydeligt præg af, at de ikke var vedligeholdt. Reparationen blev lavet ekstraordinært stærk, for at gulvet skulle kunne holde som underlag for kontorstolene. Han husker ikke, om han under mødet i februar 1995 gav udtryk for, at det var nødvendigt med underlag for kontorstolene. Det er kontorstolenes tilstand, der afgør, om underlag er nødvendig. Udkastet til vedligeholdelsesaftale var et fornuftigt oplæg til en løsning af problemerne. Der var mekaniske skader og rengøringsproblemer vedrørende arealet hen mod værkstedet. Klagerens rådgiver var klar over behovet for vedligeholdelse.

Projektlederen har forklaret, at han var projektleder på entreprisen. Arbejdet var udbudt i licitation, og indklagede fik hovedentreprisen. Deres tilbud byggede på de fremlagte tegninger og beskrivelse. På gulvmødet den 24. februar 1995 drøftede man mest værkstedsgulvene. Stentæppebelægningen blev kort nævnt. De talte om, at der skulle være flere lyse sten, men ellers skulle belægningen være som nævnt i udbudsmaterialet. Han må have sent databladet og system- og arbejdsbeskrivelsen vedrørende stentæppebelægningen til bygherren, men han husker det ikke. Indklagede blev ikke orienteret om reparationen i december 1996. Der blev første gang reklameret til indklagede den 6. oktober 1997, og den 21. oktober 1998 modtog indklagede en reklamation fra bygherren. Indklagede modtog ikke noget indimellem.

Syns- og skønsmændene har vedstået deres erklæringer af 5. januar og 27. maj 2001. Skønsmændene har supplerende forklaret, at en stentæppebelægning består af sten og et bindemiddel. Bindemidlet er epoxy, som består af base og hærder i et vist forhold, som afhænger af producenten. Normalt bruges der mindst hærder. Blandingsforholdet kan f.eks. være 2:1. Et blandingsforhold på 10:1 eller 96:4 kan ikke tænkes, idet bindemidlet så ikke ville hærde. Adciteredes datablad kan forstås, som om der er et indhold på 4% resin i forhold til kvarts. I 1995 var der ikke forskrifter for, hvor meget bindemiddel der skulle til. Opfattelsen i dag af, hvor meget der skal til, varierer. Det er deres opfattelse, at 5,2%, som der ifølge kvalitetskontrolmaterialet er i belægningen i ejendommen, er for lidt. Hvor meget der skal til, afhænger af flere faktorer. Der skal et vist minimum til for at coate stenene. På den anden side må der ikke være for meget, for så kan belægningen ikke lægges ud. Bindemidlet skal have en vis fedme, så det ikke lægger sig i bunden af belægningen, og der skal bruges mindre bindemiddel, jo større sten der anvendes. Det er deres opfattelse, at mindst 8% bindemiddel vil være en fornuftig blanding. Anvendelsen af primer har ikke noget med selve stentæppet at gøre, men hvis underlaget ikke er primet, inden stentæppet udlægges, kan der suges bindemiddel ned i underlaget. Skønsmændene blev gjort bekendt med, at et firma i samme branche i sit datablad foreskriver et bindemiddelindhold på 6 ¼% for gulve med en stenstørrelse på 2 4 mm. Skønsmændene bemærkede hertil, at det måske reelt svarer til de 8%, de har skønnet ved stenstørrelser på 2 3 mm.

Stentæppebelægninger er meget anvendt i autoforretninger. Løse sten kan ikke undgås. De kan ikke 100% udelukke, at der i støvsugerprøverne er sten, som stammer fra mekaniske skader. Der var under skønsforretningen enighed om, at de udvalgte steder for støvsugerprøverne var repræsentative. Vedligeholdelse af et stentæppe består i rengøring, ligesom skader skal repareres inden for rimelig tid. Det er svært at sige, hvad manglende reparation af skader betyder for et stentæppes levetid. De kunne ved skønsforretningen konstatere mekaniske skader i kontorområdet, hvor der var skader efter kontorstole. Der var endvidere mekaniske skader i udstillingslokalet efter et vrag, der var blevet slæbt ind, og der var skader i tilknytning til et par støbeskel. En udbedring af forholdene vil kræve opfræsning af den gamle stentæppebelægning og lægning af et nyt stentæppe. Den reparation og topcoating, der er foretaget på en del af det lagte stentæppegulv, udgør ikke en tilstrækkelig afhjælpning, når problemet reelt er det manglende bindemiddelindhold. Der var fortsat skader i kontorområdet. En topcoating vil naturligvis forstærke overfladen, men vil ikke hjælpe længere nede i belægningen. Prisen for en topcoating er måske halvdelen af den pris, de har anslået til udbedring. I showroomet er der et meget snavset gangareal, hvor det vil være hensigtsmæssigt at lægge en anden belægning. Manglende bindemiddelindhold vil afhængigt af påvirkningen vise sig inden for de første år efter lægningen.

Skønsmændene blev gjort bekendt med de nu fremlagte prisoplysninger. De fastholdt, at en pris på 185 kr. pr. m 2 er en realistisk pris. I denne pris vil der være plads til småreparationer efter fjernelsen af den gamle belægning.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at indklagedes ydelse vedrørende stentæppebelægningerne er mangelfuld, og at klageren derfor har krav på at få erstattet udgifterne til udbedring af manglerne. Det er ved skønsmændenes oplysninger dokumenteret, at stentæppebelægningernes tilstand er værre og med flere løse sten, end der må påregnes, og at dette skyldes et for lille indhold af bindemiddel. Der er ikke tale om en udviklingsskade, men om en fejl i forbindelse med udlægningen. Denne fejl kan ikke lastes bygherrerådgiveren, der alene har godkendt farve og stenstørrelse. Det forhold, at bygherrerådgiveren har anvist 4 forskellige mulige underentreprenører over for den professionelle hovedentreprenør, som selv har kunnet vurdere, om vilkårene for opgaven kunne accepteres, kan ikke føre til, at klageren stilles, som om klageren har anvist det anvendte produkt. Bygherrerådgiveren har ikke givet anvisninger for, hvordan arbejdet skulle udføres. Det har ikke fremgået af adciteredes datablad, at indholdet af bindemiddel var afhængigt af stenstørrelsen. Det bestrides, at der ikke er foretaget den forudsatte vedligeholdelse af stentæppebelægningerne. De små mekaniske skader som ikke er blevet udbedret, har ikke udviklet sig. Udgifterne til udbedring må fastsættes i overensstemmelse med det skøn, som skønsmændene har udøvet. En topcoating udgør ikke tilfredsstillende udbedring, hvilket bl.a. ses af, at der er huller også i det område, der tidligere har fået en topcoating. En nylægning af stentæppebelægningerne udgør ikke nogen forbedring og i hvert fald ikke en forbedring i en størrelsesorden som anslået af skønsmændene. Efter skønsmændenes oplysninger kan der forventes en levetid på mindst 10 15 år for belægningen. Der er reklameret rettidigt. Der er efter sagens forløb ikke grundlag for at indrømme indklagede afhjælpningsret.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand over for klageren anført, at klageren ikke har bevist, at der består en mangel ved det udførte gulvarbejde, som kan lastes indklagede. Klagerens rådgiver har i udbudsmaterialet foreskrevet et bestemt fabrikat stenplastgulv, og indklagede har anvendt en af de anviste underentreprenører og har leveret det foreskrevne produkt. Klagerens rådgiver har været bekendt med oplysningerne i adciteredes datablad. Kvalitetssikringsmaterialet bekræfter oplysningerne i databladet. Der er leveret i overensstemmelse med disse oplysninger. Der skal ske identifikation mellem klagerens rådgiver og klageren. Bindemiddelindholdet i stentæppebelægningen udgør inkl. primer ubestridt 6,2%, svarende til indholdet i et firma i samme branches produkt. Der kan ikke heroverfor lægges vægt på skønsmændenes usikre oplysninger om et mindsteindhold på 8%. Det efterfølgende forløb viser, at det ikke er bindemiddelindholdet, der har forårsaget problemerne. De problemer, der i 1996 konstateredes i kontorområdet, skyldtes, at stentæppebelægningen var uegnet i dette område. Først i oktober 1998 3 ½ år efter nedlægningen reklamerede klageren over løse sten. Den nuværende tilstand må i overensstemmelse med skønsmændenes oplysninger tilskrives manglende vedligeholdelse og mekaniske skader.

Indklagede har endvidere bestridt, at indklagede hæfter for eventuelle mangler ved det leverede produkt. Indklagede har ikke haft reel valgfrihed, idet et bestemt produkt var foreskrevet af bygherrens rådgiver. Hvis denne ikke har foretaget de nødvendige undersøgelser, kan det ikke lastes indklagede. Det følger af AB 92 § 30, stk. 2, nr.2, at klageren selv hæfter for rigtigheden af det valgte produkt. Alle gulve er lagt i overensstemmelse med oplysningerne i databladet.

Indklagede har gjort gældende, at der fortsat består en afhjælpningsret for indklagede. En erstatning kan maksimalt udmåles til 40.000 kr., idet der ved beløbets fastsættelse skal tages hensyn til en forbedring på 80% i forhold til en forventet levetid på 10 år, som imidlertid forudsætter en løbende vedligeholdelse, der ikke er foretaget. Der skal endvidere ske fradrag for kontorområdet, hvor belægningen var uegnet, ligesom der ikke skal tages hensyn til den prisforøgelse, der ligger i, at skønsmændene har regnet med reparation af undergulvet i deres skøn over udbedringsudgifter.

Indklagede har over for adciterede anført, at adciterede som specialist har påtaget sig at udføre stentæppebelægningen, ligesom det er adciterede, der har udfærdiget det fremlagte datablad. Hvis det statueres, at der foreligger en mangel, skyldes dette mangler ved databladet. Indklagede har derfor fuld regres over for adciterede for ethvert beløb, indklagede måtte blive tilpligtet at betale til klageren. Indklagede har endvidere anført, at klagerens synspunkter videreføres over for adciterede, og adciteredes synspunkter videreføres over for klageren.

Adciterede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at indklagede havde fuld klarhed over, hvad der blev leveret, idet dette fremgik af adciteredes tilbud med tilhørende bilag. Det er det ordrede produkt, således som dette er beskrevet i databladet, som er leveret, og der er derfor ikke grundlag for efterfølgende at komme med indsigelser mod produktet. Det må indgå i vurderingen, at der er leveret et lavprisprodukt. Det er bygherrens rådgiver, der har foreskrevet det anvendte produkt, som var dem bekendt. Adciterede bestrider ikke, at der er en række skader på stentæppebelægningen, men bestrider, at de kan lægges adciterede til last. Der kunne ikke ved 1-års gennemgangen konstateres løse sten, og der gik næsten 4 år, før der blev reklameret over løse sten. Adciterede har lavet lignende gulve, uden at der er fremkommet lignende reklamationer. Der var ikke i 1995 forskrifter for indholdet af bindemiddel i stentæppebelægninger. Bygherren må bære udviklingsrisikoen. Både indklagede og klagers rådgiver var bekendt med oplysningerne om et bindemiddelindhold på 4%. Stentæppebelægningen i ejendommen er udført med et bindemiddelindhold på 6,1% inkl. primer. Det er ikke ved de fremkomne oplysninger godtgjort, at indholdet af bindemiddel udgør en mangel ved de leverede gulve. Det er heller ikke godtgjort, at manglende bindemiddel er årsag til de konstaterede skader. Ved fastsættelsen af en eventuel erstatning må der tages udgangspunkt i en m 2 -pris på 135 145 kr. pr. m 2 , hvortil kommer udgifter til affræsning på 25 kr. pr. m 2 . Der kan ikke tages hensyn til udgifter til reparation af undergulvet. En fuldstændig nyudlægning vil medføre en levetidforøgelse på 80%, idet belægningen som følge af manglende vedligeholdelse har en levetid, der ikke overstiger 10 år. Det må i øvrigt antages, at afrensning og topcoating udgør en tilstrækkelig udbedring. Adciterede har bevaret sin afhjælpningsret.

Voldgiftsrettens begrundelse og resultat.

I overensstemmelse med skønsmændenes oplysninger lægger voldgiftsretten til grund, at der ved skønsforretningen i 2000 kunne konstateres flere løse sten, end der kunne forventes i den udlagte stentæppebelægning fra 1995. I overensstemmelse med skønsmændenes oplysninger lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at årsagen hertil var et for lavt bindemiddelindhold i belægningen, idet belægningen er udført med et bindemiddelindhold på 5,2% mod et skønnet nødvendigt indhold på 8%.

Klagerens rådgiver havde i sit udbudsmateriale anført, at stenplastgulvene skulle være Som type stentæppebelægning X med angivelse af farve og stenstørrelse, og havde foreskrevet, at et af 4 bestemte firmaer skulle udføre arbejdet. Disse anvisninger findes imidlertid ikke at indeholde sådanne begrænsninger i indklagedes valgmuligheder, at der er grundlag for at statuere, at det for lave bindemiddelindhold i stentæppebelægningen ikke er en mangel ved den udførte entreprise. Stentæppebelægningen anses herefter for mangelfuld.

Ved vurderingen af, om indklagede har pådraget sig ansvar som følge af mangler, lægger voldgiftsretten vægt på, at klageren og dennes rådgiver ikke vedrørende denne specielle entreprise har modtaget klare oplysninger om forholdet mellem sten og bindemiddel ud fra den valgte stenstørrelse, idet adciteredes datablad ikke indeholdt sådanne oplysninger. Indklagede har herefter pådraget sig ansvar over for klageren for de konstaterede mangler.

Stentæppebelægningen er udlagt i 1995, og voldgiftssagen har verseret siden 1999. På den foreliggende baggrund findes indklagede ikke længere at have nogen afhjælpningsret. Ved fastsættelsen af den erstatning, som tilkommer klageren lægger voldgiftsretten til grund, at udbedring skal ske ved en fuldstændig omlægning af belægningen, og at udgifterne hertil som udgangspunkt svarer til det af skønsmændene anslåede beløb. Heri skal dog fragå udgifterne til reparation af mekaniske skader, som ejendommens lejer hæfter for, ligesom udgifterne til omlægning af gulvene i det område, hvor en stentæppebelægning efter det foreliggende ikke var egnet som gulv, skal fragå. Endelig må der ved beløbets fastsættelse tages hensyn til, at klageren herved får nyt for gammelt . Det beløb, som indklagede herefter skal betale til klageren, fastsættes skønsmæssigt til 90.000 kr. + moms eller i alt 112.500 kr. med procesrente fra den 21. september 1999.

Det mangelfulde arbejde er udført af adciterede, som er specialist på området, og som er ansvarlig for indholdet af det fremlagte datablad. Herefter findes adciterede at burde friholde indklagede for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger, som indklagede ved kendelsen tilpligtes at betale til klageren.

Efter sagens udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor anført. Det er oplyst, at klageren har afholdt udgifter til syn og skøn med 30.869,63 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede skal til klageren betale 112.500 kr. med procesrente fra den 21. september 1999.

Indklagede skal betale delvise sagsomkostninger til klageren med 30.000 kr. Ingen af disse parter skal i øvrigt betale sagsomkostninger til den anden part.

Adciterede skal friholde indklagede for ethvert beløb, som indklagede ved denne kendelse er pålagt at betale til klageren.

I forholdet mellem indklagede og adciterede ophæves sagens omkostninger.

De tilkendte beløb skal betales inden 14 dage.

Klageren skal betale 1/3 og adciterede 2/3 af udgifterne til voldgiftsrettens virksomhed. Beløbene betales efter opgørelse og påkrav.

Versioner

1. 2003-11-13