Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9238@2003-05-12/da

Indhold

1. Indledning

[En dyrlæge – K] har ved advokat Svend Falk-Rønne klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 6. november 2002 , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

I udsendelsen hed blandt andet følgende:

” Speak : Mange drømmer om at eje en hest. Men drømmen kan blive dyr. Under overfladen trives fup og svindel. En dyrlæge vil aflive en rask hest for at få udbetalt nogle forsikringspenge.

Speak : Formanden for hestedyrlægerne manipulerer med beviserne i en retssag. Det mener denne hesteejer. Han vil afsløre sagen, som har rystet ministeren.

Fødevareminister Marianne Fischer Boel : Det tyder da på, at det er fup og svindel.

Speak : Dette program ser på fup og svindel i dyrlægernes verden. Dyrlæger regnes normalt for troværdige fagfolk. Men i en række sager, vi har undersøgt, er deres moral under anklage. Vi spørger hestedyrlægernes formand, om de brådne kar i branchen bliver fjernet.

Speak : I en af sagerne er formanden selv under anklage for at manipulere med beviserne i en retssag. Den retssag tabte familien Brogård på grund af en erklæring lavet af hestedyrlægernes formand. Familien mener, at han og andre dyrlæger er i lommen på mellemhandlere i branchen. De har mistanke om, at dyrlægerne bliver bestukket, når der handles med kostbare heste.

Kristian Brogård : Det rygte, man har hørt – og det er jo altså meget svært at bevise – , det er jo, at man betaler et beløb til dyrlægen for at få en hest enten syg eller rask, ligesom det nu passer sig bedst.

Speak : Familien Brogård mener, at dyrlægernes formand vidnede falsk i en retssag om hesten her. De har sat sig for at afsløre formanden og får nu undersøgt hesten igen under et andet navn. Det vender vi tilbage til.

Speak : Der er også mistanke om korruption i den næste sag om hesten Montana. Og her er det formanden for de danske hestedyrlæger, der er under anklage. Familien Brogård fra Vestjylland solgte i 1999 Montana her. Den bliver købt af en berider, der kort tid efter påstår, at Montana er halt. Og med en dyrlæges hjælp, vinder han en sag, og hesten og handlen går tilbage her til Kristian Brogård.

K.B. : Så fik vi jo hesten tilbage igen, og vi havde den jo til at gå her et stykke tid. Og vi tog selv blodprøver på den. Og den var frisk og i orden. Og vi kunne ikke forstå det her. Men en hest med den dyrlægeerklæring – hvor den faktisk er invalid i højre bagben – den er jo umulig at sælge. Så vi gik og spekulerede på, om vi skulle slagte den, eller hvad vi skulle gøre. Så blev vi enige om at få den tjekket ved vores egen dyrlæge igen, Gunnar Yde.

Ukendt : Den ser absolut ikke ud til at fejle noget som helst.

Marianne Brogård : Vi får at vide, at der er ikke noget med den. Den er 100% i orden, og det er vores lokale dyrlæge, og ham har vi kun gode erfaringer med.

Speak : Nu har familien sat sig for at prøve at afsløre hestedyrlægernes formand, fordi det var ham, der i retssagen erklærede Montana skadet. Montana skal derfor afsted til en ny undersøgelse, men denne gang under falsk navn. Den skal undersøges på Nørlund Hestehospital, landets største, hvor lederen hedder Hans Schougaard. Spørgsmålet er, om Schougaard vil finde de samme fejl, som formanden for hestedyrlægerne fandt ved retssagen, nemlig en kronisk lidelse i bagbenet. Men hvis der er snydt ved den tidligere undersøgelse, hvad var så dyrlægens motiv? Familien Brogård mener, at berideren fik dyrlægen til at opfinde fejl, og at berideren købte sig til dyrlægens konklusioner i sagen.

K.B. : Set i bakspejlet så tror jeg altså, at ham berideren, der har købt den, han havde så travlt med at få den lavet salgsklar, at han har redet den for hårdt og muligvis forkert. Det skal jeg ikke sige, men den er i hvert fald blevet overanstrengt, vil jeg tro, og så er den blevet halt. Det har så været nemmere at sende sorteper tilbage, hvis man kan få en dyrlæge til at skrive, at den har fejlet et eller andet.

Speak : Den anklage er rettet direkte mod formanden for de danske hestedyrlæger, [K]. Han var udpeget af retten som uvildig ekspert i sagen. Når Kristian Brogård mener, at formanden for hestedyrlægerne er i lommen på berideren, skyldes det blandt andet, at berideren var med, da [K] skulle se hesten ved den såkaldte uvildige undersøgelse.

Interviewer : Er det en normal fremgangsmåde, at den ene part i sagen får lov til at fremlægge sine synspunkter, uden at modparten bliver hørt?

[K] : Nej, det er ikke normalt, men i min indkaldelse til syn og skøn – nu ved jeg ikke, hvad jeg har gjort dengang – men nu om dage, da skriver jeg altid, at jeg ønsker enten begge parter eller ingen af dem at give møde. Den pågældende berider var med, fordi han kørte hesten, så vidt jeg husker. Han transporterede hesten til stedet. Men det har absolut ingen indflydelse på min vurdering, hvad berideren siger.

Interviewer : Hvis ikke det har nogen indflydelse, hvorfor har du så ikke bare fortsat med at gøre det på den måde. I dag siger du, at den ene part ikke får lov til at .

[K] : For at undgå sådanne nogle spørgsmål, som du stiller.

Interviewer : Så må der vel også have været noget galt med fremgangsmåden?

[K] : Nej, nej, jeg føler ikke selv, at der er noget galt med fremgangsmåden inde i min sjæl, om jeg så må sige, men udadtil der er jeg godt klar over, at laver man syn- og skønsforretninger, så er det enten begge parter eller ingen af parterne, der er tilstede.

Interviewer : Kan vi så godt konkludere, at det var en fejl, at vedkommende fik lov til at møde op alene og give sin udlægning?

[K] : Ja, det må jeg jo tage på min kappe. Det er selvfølgelig en fejl fra min side.

Speak : Formanden afviser altså, at fejlen havde betydning for hans bedømmelse af hesten. Men var der andre fejl? Vi er tilbage ved den nye undersøgelse af Montana. I retten forklarede formanden, at hesten havde såkaldte kroniske kollaps- og knogleforandringer. Nu skal man tage nye røntgenbilleder her, og så viser de vel det samme.

Interviewer : Hvis man én gang på røntgenbilleder har konstateret kollaps- og knogleforandringer, kan det så pludselig forsvinde, når man tager nogle nye røntgenbilleder?

[K] : Det kan ikke pludselig forsvinde, hvis røntgenbillederne bliver taget i sammenlignelige produktioner.

Interviewer : Hvad ligger der i det?

[K] : Der ligger det i det, at man kan tage billeder i mange forskellige vinkler, og i en bestemt vinkel kan man se en forandring, som man ikke kan se i en anden vinkel.

Interviewer : Men har I ikke nogen standarder for, hvordan den vinkel skal være?

[K] : Det har vi selvfølgelig.

Interviewer : Så stiller jeg lige spørgsmålet igen. Hvis man én gang på røntgenbilleder har konstateret den her fejl, skal man så kunne se den samme fejl, når man tager røntgenbilleder igen?

[K] : Det skulle man kunne, jo.

Speak : Nu skal hestehospitalet altså ifølge formanden kunne finde de samme fejl. Men det sker ikke. Hesten er sund og rask. Der er intet unormalt at se på røntgenbillederne. Vi spørger lederen af hestehospitalet, hvordan det kan ske?

Interviewer : De når frem til i retssagen, at der er noget galt med hesten. Der er problemer med hesten. Og senere hen, når du så undersøger den, så er der ikke noget?

Hans Schougaard : Den var i orden den dag, og den eneste gang, vi har undersøgt den, da var den i orden. Det er stadigvæk to år efter retssagen.

Kristian Brogård : Så blev vi jo dybt rystede, da han godkendte den uden anmærkning. Og så var vi jo klar over, at der var noget muggent ved det her. Man kan jo ikke vinde sådan en retssag så.

Speak : Familiens egen dyrlæge, der også har taget røntgenbilleder af Montana, godkender ligeledes hesten. Men hvad var det så for alvorlige knogleforandringer, formanden for hestedyrlægerne så på Montana, som afgjorde retssagen, og som andre dyrlæger ikke kan finde?

[K] : De forandringer, som var på de billeder, som jeg så, de vil også kunne ses på billeder taget andre steder efterfølgende.

Speak : Vi får derfor sendt de nye billeder til [K]s klinik her i Charlottenlund. Han ser dem uden at vide, at det er billeder af Montana. Og nu er den kroniske knoglelidelse, kaldet spat, pludselig væk. Formanden for hestedyrlægerne erklærer Montana rask, altså det modsatte af det, han forklarede i retssagen.

Speak : Retten skrev, at især syn- og skønsmandens, altså din erklæring og forklaring, afgjorde sagen. Efterfølgende kan du ikke selv se på røntgenbilleder, at den, hesten, har spat – noget, der ikke kan forsvinde. Hvordan .?

[K] : Ja, det kan jeg jo så ikke kommentere andet end det, jeg allerede har sagt. Nu er det jo så ikke billeder, jeg selv har taget, som I efterfølgende har sendt til mig – sandsynligvis.

Interviewer : Som Nørlund Hestehospital har sendt til dig.

[K] : Ja, og på de billeder har jeg så ikke kunnet se nogen forandringer – åbenbart.

Interviewer : Det er meget svært for mig at forstå det her, fordi hvad er det så overhovedet værd?

[K] : Det kan jeg godt forstå, at du må sige.

Speak : Formanden for hestedyrlægerne [K] og dyrlæge Hans Schougaard står for kontrollen af røntgenbilleder, når man hvert år her i Herning kårer Danmarks bedste og dyreste hingste. De to dyrlægers ord kan gøre en hest millioner af kroner værd eller det modsatte. Der er med andre ord tale om to af Danmarks på papiret mest troværdige dyrlæger. Vi beder dem nu om at vise os beviserne i Montana-sagen.

Interviewer : Vi kunne godt tænke os at se de røntgenbilleder, som førte til din konklusion.

[K] : Den hed Brogårdens Montana. Det kan vi da sikkert godt finde frem. Jeg har dem da ganske givet liggende. Men jeg kan så sige, hvilken forstand har du på det, om jeg så må sige.

Interviewer : Vi kan spørge dig, om vi må låne dem med og vise dem til en anden dyrlæge.

[K] : Jamen, der vil jeg så gerne, som vores kutyme er, der vil jeg gerne – det er vores kollegiale kodeks, der siger, at vi sender dyrlæger imellem. Så hvis du giver mig navnet på den pågældende dyrlæge, så vil jeg selvfølgelig sende dem.

Interviewer : Ja, jeg ville umiddelbart være mere tryg ved, at jeg selv fik dem, men det kan så ikke lade sig gøre?

[K] : Altså, det er imod vores kollegiale kodeks. Vi gør det aldrig på den måde.

Speak : Men efterfølgende kan hestedyrlægernes formand hverken finde de gamle røntgenbilleder eller de nye her. Heller ikke hans kollega Hans Schougaard kan finde dem.

Hans Schougaard : De billeder, vi tog, da I var inde to år efter, kan vi desværre ikke finde ud af, hvor de er blevet af i systemet.

Interviewer : Hvor kan de være blevet af?

H.S. : Jamen, desværre er sådan jo, at røntgenbilleder bliver sendt meget rundt omkring i hele verden og frem og tilbage blandt dyrlæger. Og engang imellem er der altså nogen, der går tabt, og vi ved ikke, hvor de her de er gået tabt. Vi kan bare se udfra vores system, at vi har sendt dem ud af byen, og vi sendte dem i sin tid over til . jeg kan ikke engang huske det jeg mener, det var [K], som var sælger eller ham, der var nede og få hesten handlet hos os, bad dem om at sende dem over til dem.

Interviewer : Han siger til os, at han har sendt billederne tilbage til dig.

H.S. : Ja, det er nok muligt.

Fødevarerminister Marianne Fischer Boel : Det synes jeg da også er besynderligt, at man i en situation, hvor der i øvrigt – så vidt jeg husker – var taget to sæt billeder, ikke kan finde hverken de gamle eller de nye billeder.

Interviewer: Hvad tænker du?

M.F.B. : Jamen, nu skal jeg jo passe på, hvilket ordvalg jeg bruger, men det tyder da på, at det er fup og svindel.

Speak : Ingen kan med andre ord forklare, hvor beviserne i sagen er i dag. Beviser, familien Brogård har brug for ved en eventuel ny retssag om Montana.

Kristian Brogård : Det er jo et retssamfund, vi lever i, og man regner jo med, at det fungerer, men øhh en vigtig person som en dyrlæge, hvis de kommer med nogen udtalelser, som dommerne de også regner vi regner med, at de erklæringer, der kommer, at de er reelle og i orden. Og hvis det viser sig, at det ikke passer, så kan man jo ikke regne med. Så er en retssag, det er ikke et spørgsmål om, hvem der har ret eller ikke. Det er bare et spørgsmål om at få den rigtige erklæring og så have den dygtige sagfører. Det er ikke et spørgsmål om ret eller uret.

[K] : Jamen, den mistanke kan jeg jo ikke gøre så meget ved på nuværende tidspunkt. Og det er jeg da ked af, at han har den mistanke. Den er grundløs.

”

Klageren har gjort gældende, at Danmarks Radio på en række punkter har handlet i strid med god presseskik:

1. Der mangler i udsendelsen en oplysning om hvilke andre dyrlæger, som forinden syns- og skønforretningen har set og vurderet røntgenbillederne af ” Brogårdens Montana”. Det fremgår klart af sagen, at dyrlægerne Per Bottke, Hans Schougaard og H.C. Lundegaard har fundet røntgenologiske forandringer på hesten. Udsendelsen giver således det skæve billede, at klager skulle stå helt alene om at have fundet disse forhold, og det er ikke en fair behandling. En fair udlægning af forholdet ville være at oplyse, at samtlige dyrlæger havde fundet knogleforandringer, bortset fra en, men at kun klager havde vurderet knogleforandringerne som værende problemfyldte i forhold til hestens fremtidige virke.

2. Journalisten lader i interviewet klager indrømme, at det var en fejl, at den ene part var tilstede i forbindelse med syns- og skønsforretningen. Journalisten vidste eller burde vide, at Retten i Nibe ikke har bedømt dette forhold som værende en fejl. Indklagede burde have oplyst seerne om, at Retten i Nibe ikke havde fundet grundlag for afholdelse af en ny syn- og skønsforretning. I øvrigt fremgik det ikke af de spørgsmål, som journalisten forinden interviewet sendte til klager, at man ville stille kritiske spørgsmål om hans rolle i sagen. Klager har derfor ikke haft nogen mulighed for at forberede sig på spørgsmål om selve syns- og skønsforretningen.

3. I udsendelsen fremsættes der en række sigtelser mod klager for strafbare forhold, hvilket er groft injurierende for ham. Sådanne udsagn, som kan være groft krænkende over for en person, skal af journalisten efterprøves i særlig grad, inden de bringes. Jo grovere sigtelsen er, des større krav må der stilles til efterprøvelsens grundighed. En efterprøvelse af sådanne forhold kan ikke ske ved alene at forelægge det for den, der krænkes. Svaret fra den krænkede vil jo oftest være givet på forhånd. Der er således ikke sket nogen som helst efterprøvning af familien Brogårds sigtelser, som blot ukritisk er udbredt.

4. Med hensyn til røntgenbillederne har indklagede fremstillet et hændelsesforløb, der er i strid med sandheden. De røntgenbilleder, som efterspørges fra syn- og skønsforretningen, kan alene forstås som værende de billeder, klager selv tog. Hovedspørgsmålene til syns- og skønserklæringen er således baseret på klagers egne røntgenoptagelser og en klinisk bedømmelse af hesten. Det er i strid med sandheden, når det oplyses, at klager ikke kan finde disse billeder.

5. Det fremstilles som et faktum, at kontrol-røntgenbillederne er forelagt klageren, og at han på baggrund heraf skulle have erklæret hesten for rask. Klager har ikke erkendt at have set de pågældende billeder og have udtalt sig som hævdet. Der er ej heller noget belæg for at fremføre, at kontrol-røntgenbilleder skulle være bortkommet hos klager.

6. Sammenfattende er det klagers opfattelse, at udsendelsen er tendentiøs, idet den på forhånd klart signalerer, at alle dyrlæger, som får deres sager behandlet, falder i kategorien ”fup og svindel”. For så vidt angår hesten ” Brogårdens Montana”, bringes seeren til den konklusion gennem en bevist tilbageholdelse af oplysninger, bevist forkerte oplysninger og en udbredelse af sigtelser.

Danmarks Radio har indledningsvis oplyst, at programmet er en såkaldt undersøgende dokumentarudsendelse, der med udgangspunkt i en række konkrete sager belyser, om dyrlæger overtræder deres beføjelser moralsk og etisk samt i forhold til gældende regler på området, blandt andet dyrlægeloven og straffeloven. Indklagede har bestridt, at god presseskik er tilsidesat, og har oplyst følgende:

Ad 1: Andre dyrlæger har muligvis set nogle røntgenologiske forandringer, men ingen andre dyrlæger end klager har udtalt sig om betydningen af de røntgenologiske fund og konkluderet, at hesten led af en kronisk uhelbredelig lidelse. En sådan diagnose vil almindeligvis blive stillet efter en grundig klinisk undersøgelse suppleret med en vurdering af røntgenbilleder af hestens ben. Mange heste vil på røntgenbilleder synes at have knogleforandringer, men langt fra alle vil have spat. Det er det, der er hele omdrejningspunktet for sagen. Ikke om der var noget at se på røntgenbillederne, men hvad og hvilken betydning forandringerne har. Den vurdering, som klager har, står han helt alene med. Oplysningen om, at tre andre dyrlæger havde fundet røntgenologiske forandringer, var således ikke relevant.

Ad 2: Klager blev bedt om at komme med sin egen holdning til sin egen handlemåde i en sag, han kendte rigtig godt, og som han vidste var et af temaerne for interviewet. Klager fremkom med sin egen vurdering af, om han handlede rigtigt eller forkert i forbindelse med afholdelse af syn og skøn. Det er uden betydning for udsendelsen, om der er tale om et egentligt lovbrud og/eller brud på den handlemåde, der gælder etisk og sædvanligt ved afholdelse af syn- og skønsforretninger i branchen. Indklagede kan ikke erkende, at klager ikke i detaljer var bekendt med hele det juridiske forløb omkring Montana, idet klager med journalisten havde aftalt temaet for interviewet via telefon og mail.

Ad 3: Indklagede er enig i, at forhold, der er egnet til at påvirke en persons omdømme, i særlig grad skal efterprøves, inden de bringes. Dette er også sket her. De er blandt andet efterprøvet ved forelæggelse for klager. Klager var orienteret om emnet, har haft god tid til at forberede sig på interviewet, og i udsendelsen er han klippet således, at han bliver konfronteret med anklagerne og giver svar på tiltale. Han afviser meget klart beskyldningerne fra modparten og får det sidste ord i programmets diskussion af dette emne. I øvrigt må klager som formand for hestedyrlægerne i Danmark påregne offentlig kritik – god som dårlig – fra branchen specielt og fra pressen generelt.

Ad 4: Indklagede har i udsendelsen efterspurgt to sæt røntgenbilleder, dels røntgenbillederne der blev taget af dyrlæge Per Bottke i forbindelse med syn- og skønsforretningen, og dels de kontrol-røntgen- billeder, der blev taget på Nørlund Hestehospital. Begge sæt er i dag forsvundet, og det er efter indklagedes opfattelse rimeligt – og en væsentlig del af opgaven med dokumentarprogrammer – at stille spørgsmålstegn ved, hvordan det kan lade sig gøre. Og også lade andre forholde sig til den kendsgerning.

Ad 5: Indklagede må afvise, at der ikke er bevis for, at kontrolbillederne er forelagt klager. Dels er der i medfør af reglerne om god presseskik ikke en pligt til at fremlægge bevis i en dokumentarudsendelse. Dels blev kontrolbillederne naturligvis forelagt klager. Det var en væsentlig præmis for hele den efterfølgende kontrolundersøgelse, som udsendelsen omhandler. Dyrlæge Hans Schougaard forklarer i udsendelsen, at billederne er sendt til klager, og har efterfølgende bekræftet det over for indklagede. Herudover har klager selv over for journalisten bekræftet, at han så på billederne af Montana, og at han ikke bemærkede noget på dem.

Ad 6: Indklagede må afvise, at der er tale om en tendentiøs udsendelse. Indklagede har med baggrund i en række kendsgerninger fundet grundlag for at lade kritik af branchen og dyrlægerne komme frem generelt og specifikt lade Kristian Brogård fremkomme med sin holdning til den måde, hvorpå klager håndterede hesten Montana. Klager fik som nævnt før, under og i programmet lejlighed til at komme til orde, og han forholdt sig i udsendelsen til Kristian Brogårds beskyldninger. Også efter programmet blev sendt, fik han tilbudt at kommentere og medvirke i et nyhedsindslag, hvilket han afslog.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

For Pressenævnets vurdering har det ikke afgørende betydning, hvorvidt det i udsendelsen blev oplyst, at tre andre dyrlæger forinden klagers skønserklæring havde konstateret røntgenologiske knogleforanderinger. Nævnet må gå ud fra, at klager som skønsmand har foretaget de for afgivelse af skønserklæringen fornødne undersøgelser. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Nævnet finder ej heller grundlag for kritik af indklagede i anledning af, at klager i udsendelsen forespurgt udtaler, at han har begået en fejl ved at lade alene den ene part være til stede under syn- og skønsforretningen.

I udsendelsen fremkom Kristian Brogård med en række vurderende udsagn om klagers rolle i forbindelse med retssagen om hesten Montana. Nævnet finder, at indklagede har efterprøvet disse udsagn ved at lade klager komme til orde i forhold hertil, og nævnet finder ej heller på dette punkt grundlag for at udtale kritik af indklagede.

For så vidt angår de røntgenbilleder, der blev vurderet af klager i forbindelse med retssagen, har parterne over for nævnet fremført forskellige synspunkter om hvilke billeder, journalisten under interviewet med klager bad om at se. Af indslaget fremgår det, at journalisten anmodede om at se de røntgenbilleder, der førte til klagers konklusion. Disse billeder eller en del af dem er efter det oplyste bortkommet efterfølgende, enten hos klager eller andetsteds. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af indklagede i den anledning.

Om kontrolbillederne finder nævnet, at der ikke er tilvejebragt oplysninger, der viser, at klager ikke har fået forelagt disse. Efter kontrolbilledernes bortkomst ses ikke tilvejebragt andre oplysninger, herunder eventuelt yderligere røntgenbilleder, til belysning af hesten Montanas tilstand. Nævnet finder, at indklagede ikke har handlet i strid med god presseskik ved efterfølgende at sætte spørgsmål ved, hvorledes billederne efterfølgende er forsvundet.

Nævnet finder, at indklagede heller ikke i øvrigt har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 1. maj 2003.

Versioner

1. 2003-05-12