Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9240@2003-05-12/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 4. december 2002 , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

I udsendelsen hed det blandt andet:

”

Speak : Den udstoppede fugl her er fredet og kommer fra Danmark. Den er skudt. Og manden her er under mistanke for at handle med krybskytter.

Her bor Roland Kaiser. Han er konservator og har levet af at udstoppe dyr i mere end 25 år. Udstoppede fugle som disse kan være op til 50.000 kr. værd. Jo mere sjældne fuglearter, der er tale om, jo dyrere er de. Derfor blev Roland Kaiser begejstret, da han sidste år mødte en dansker, som kunne skaffe disse sjældne fugle. Det er fredede fugle – fugle, som hverken må fanges eller jages og kun må udstoppes, hvis de er født i fangenskab eller f.eks. dræbt i trafikken. At sælge eller eje den slags fugle kræver særlige certifikater – en slags pas for fuglene, og Roland Kaiser spurgte danskeren, om disse papirer var i orden.

Roland Kaiser : Han sagde, at det var klart, for det kræves ved handel med den slags dyr.

Speak : Her Rüdiger Albrecht – en tysk embedsmand, der kontrollerer, at konservatorerne i området ikke udstopper ulovlige fugle. Hver anden måned besøger han rutinemæssigt Roland Kaiser for at se de fugle, han får ind, og han undrede sig over, hvordan der kunne komme så sjældne fugle fra Danmark.

Rüdiger Albrecht : Så ville jeg se, hvilke dokumenter der fulgte med disse fugle, som jo givet ikke er fundet på gaden i Danmark.

Speak : Men før dokumenterne skulle kontrolleres, måtte Roland Kaiser vise Rüdiger Albrecht fuglene. I dag så er fuglene altså udstoppede, men dengang var de døde fugle frosset ned. Roland Kaiser og Rüdiger Albrecht opdager noget overraskende.

R.K. : Jeg viste ham dyrene og han sagde, at for rørhøgens og duehøgens vedkommende kunne man i frossen tilstand have en formodning om, at de var skudt. Fordi fjerdragten var delvist beskadiget af hagl.

Speak : Man kunne altså direkte se, at to af fuglene var skudt, og Rüdiger Albrecht satte så en nøje undersøgelse af alle fuglene i gang. I alt var der 11 fugle, der var skudt – 11 fredede fugle leveret af danskeren.

R.A. : Det fremgår, når fuglene bliver skåret op. Der er slet ingen tvivl. Og på de nedfrosne kroppe, der blev taget ud af skindet, ville man på røntgenbillederne kunne se, at der var hagl i kroppene.

Speak : For at kunne fastslå dødsårsagen med sikkerhed, blev skindet altså taget af fuglene og kroppene undersøgt. De udstoppede fugle står nu her, mens kroppene stadig er frosset ned som bevismateriale. Men man behøver faktisk ikke at skære fuglene op for at se, at de er skudt. Alene på fjerdragten har en del af fuglene skader, der for eksperter er tydelige tegn på skud.

R.K.: Falken her havde 17 skudhuller. Her ses et af dem tydeligt. At fjerdragten er så tynd her skyldes, at adskillige hagl har ramt hovedet. Hovedet og fjerdragten er indsmurt i blod og måtte renses.

Speak : Der er altså helt tydeligt et skudhul her og her et andet skud, der har ramt falken i næbet. Rüdiger Albrecht viser nu her nogle af de papirer, der fulgte med fuglene. Og her er der igen noget galt. Syv af fuglene skal følges af et internationalt certifikat – et pas – for at kunne handles lovligt. Tre af fuglene havde originale certifikater med. Det er sådan, det skal være. De var lovlige. Tre andre fugle havde kun kopier af certifikatet. De er ikke lovlige. Og den sidste den havde slet ikke noget certifikat med. Den er direkte ulovlig. Men siger den tyske embedsmand og konservatoren - nogle af papirerne passer ikke sammen med fuglene. Duehøgen, som ifølge papirerne kommer fra den danske natur, skulle have været død i 16 år og altså været frosset ned siden. Og fra Grækenland kommer to aftenfalke – den ene ses her – de skulle have været frosset ned i 30 til 40 år. Men siger tyskerne: Så gamle var fuglene slet ikke.

R.A. : Høgen, der blev fundet i Danmark, er ikke ældre end et eller to år. Og det bestrider ingen. Men de mindre arter fra Grækenland kan ikke være ældre end fem år.

Speak : Heller ikke Roland Kaiser mener, at fuglene kan være så gamle. For selv om fugle er frosset ned, så får de alligevel ældningstegn, hvis de er frosset i mange år.

(Interview med Roland Kaiser)

Speak : Så ifølge Roland Kaiser kan fuglene under ingen omstændigheder være over 10 år gamle.

R.K. : Nej, med sikkerhed ikke.

Speak : Flere af fuglene her er altså ifølge de tyske myndigheder og den tyske konservator skudt inden for få år. Og det har de tyske myndigheder slået alarm til de danske myndigheder om. De tyske myndigheder tror nemlig, at fuglene her er ofre for krybskytteri – en forbrydelse, der i Tyskland kan give op til flere års fængsel.

Rapporten er taget til Skagen, og her er den mand, der bliver beskyldt for at handle med fugle dræbt af krybskytter. Han har Konservatorgården her, og han hedder [K]. Her i sin virksomhed udstopper [K] alle slags dyr. Og her hans frysere fyldt med tusindevis af frosne fugle. Mange af dem er fredede. Hvor kommer alle disse fugle fra?

[K] : De allerfleste, det er fugle, der bliver fundet på den ene eller anden måde herhjemme, som folk kommer med. Og folk i den forbindelse, det kan være ganske almindelige mennesker, som finder den, fordi de får den på deres rude hjemme, hvor de bor, eller de finder den, når de er ude at gå eller køre en tur.

Speak : Når en konservator i Danmark får indleveret en fredet fugl, skal han skrive den ind i en protokol som denne her og give den et registreringsnummer. Han skal også undersøge, hvad fug- len er død af og skrive det i protokollen. Hvis fuglen er skudt, skal han afvise den, så er det nemlig forbudt overhovedet at have fuglen. Ifølge protokollerne har [K] undersøgt de fugle, han har handlet med den tyske konservator. Hvorfor har [K] ikke opdaget, at fuglene var skudt?

[K] : Det er ikke mærkeligt, at man ikke kan konstatere det, og det kan jeg ikke, fordi jeg har overladt den i samme stand som jeg har modtaget den. Hvis jeg bare havde haft den under forarbejdning, så ville jeg kunne have konstateret, at de var skudt.

Speak : Men den tyske konservator viste jo Rapporten, at man kan se skuddene uden på fuglene?

[K] : Det må jeg stille mig meget undrende overfor, om du har kunnet se fjerene er skudt i stykker. Det har jeg i hvert fald ikke kunnet se. Og jeg kan så sige, at de fugle, jeg afleverede, de har med garanti ikke været nogen, at jeg har skudt, eller jeg har været bekendt med andre har skudt.

Speak : Men hvad siger protokollerne her om, hvornår fuglene er døde. Ifølge den tyske embedsmand og den tyske konservator var mange af fuglene jo døde indenfor de sidste 5 år.

[K] : Ja, men så må de bevise så må de forklare baggrunden for, at de kan sige det. Fordi jeg må fastholde, at de fugle, jeg har afleveret til den tyske konservator, de var i overensstemmelse de kan meget vel have været både 10 og 20 og 30 år. Jeg har haft dem liggende i 10 år.

Speak : [K] har altså leveret en række fugle til tyskerne. Og der er tre fugle, der ifølge [K]s protokoller skulle komme fra den danske natur. Fuglene er skudt, men det opdagede [K] ikke, da han fik dem, siger han i dag. Om den første fugl – duehøgen her – forklarer [K], at den kom fra en fuglekyndig mand, der havde fået fuglen ind som syg og ikke kunne holde den i live. Om den anden danske fugl – skovhornuglen her – forklarer [K], at den har han fået indleveret fra en mand, der sagde, at fuglen var trafikdræbt. Men fuglen var ulovlig. Den var skudt.

Interviewer : Heller ikke skovhornuglen har du ku´ se var skudt?

[K] : Nej, det har jeg ikke.

Interviewer: Og du har undersøgt den?

[K] : Jeg har undersøgt den, sådan når jeg modtager den, har jeg undersøgt den. Det har jeg.

Speak : Men hvad har [K] skrevet om den tredie danske fugl – den sjældne rørhøg.

[K] : Den har jeg selv fundet. Den har jeg fundet nede ved Skanderborg – i nærheden af Skanderborg.

Interviewer : Hvad har du skrevet som dødsårsag?

[K] : Der står, at den er fundet ved vejen. Og der har jeg skrevet, at jeg har kunnet se, at der var læsioner i hovedet af den.

Interviewer : Men det er altså også en fredet fugl?

[K] : Det er en fredet fugl.

Interviewer : Også den fugl var skudt?

[K] : Ja, det siger man jo så. Igen, jeg har i hvert fald ikke skudt den og kan kun konstatere, at jeg har samlet den op på landevejen.

Interviewer : Du siger, du fandt den i vejkanten. Og hvad har du konstateret, den var død af?

[K] : Jamen, altså når man finder en død fugl ved vejkanten, så er den mest sandsynlige dødsårsag jo, at den har været trafikdræbt.

Interviewer : Men det vil sige, at den har været skudt først, og så er den blevet trafikdræbt bagefter?

[K] : Det kan være en mulighed. Altså fugle kan godt beskydes uden at dø i skudøjeblikket. De kan sagtens blive beskudt og leve kortere eller længere tid med skudskader, og netop de svækkede fugle, som de jo vil blive, søger ganske ofte til landevejens spisekammer, fordi der er det nemt at finde føde.

Interviewer : Der er en dejlig nem forklaring for en konservator, som bliver pågrebet med en skudt fugl. Er det ikke?

[K] : Jamen, det kan man da sige, hvis man vælger at betragte det på den måde. Men om det er en nem forklaring eller ikke en nem forklaring – det er jo sådan historien er. Det er jo sådan sandheden er. Lige i øjeblikket synes jeg ikke, den er særlig nem, når der er så meget fokus på den for alle sider.

Speak : [K] siger altså, at han ikke ved, hvordan fuglene er blevet skudt, og at han ikke handler med ulovlige fugle. Men hvad er der så sket? Der er tale om fredede fugle, der er skudt. Der mangler originale certifikater og ifølge tyskerne er de fredede fugle skudt for nylig. De tyske myndigheder mener, at der kun kan være én forklaring.

R.A. : Disse gamle tilladelser kan meget vel benyttes til ulovligt skudte fugle. Den mistanke har jeg meddelt de danske myndigheder. At der benyttes gamle certifikater til at legalisere nyskudte fugle.

Speak : Men hvad ville myndighederne i Tyskland gøre, hvis de havde sådan en mistanke til en tysk konservator?

(Interview med Rüdiger Albrecht)

Speak : Hvad har de danske myndigheder gjort for at undersøge, om der er andre skudte fugle hos [K]? De har røntgenfotograferet mellem 20 og 30 fugle ud af disse mange tusinde fugle. Og ud af de 20-30 fugle, da fandt man faktisk en fugl med hagl i. Men her et år efter, at de tyske myndigheder opdagede de skudte fugle, så er sagen langt fra afklaret. I Tyskland er det 5 mdr. siden, at man sidst hørte fra de danske myndigheder.

”

Herefter følger en beskrivelse af, hvilke krav de danske myndigheder stiller for, at en konservator kan sælge EU-fredede fugle samtidig med, at det oplyses, at [K] gennem de seneste år har fået tilladelse til at handle med fugle, der skulle være beskyttet. I den forbindelse interviewes Rüdiger Albrecht, Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening samt Niels Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen. Programmet afsluttes med følgende speak:

”Politiets efterforskning i sagen om [K] er stadig i gang, men her i Danmark er myndighedernes indsats altså slet ikke så omfattende som den f.eks. ville være i Tyskland, hvis der er mistanke om krybskytter.

”

Klageren har blandt andet anført, at Roland Kaiser og Rüdiger Albrechts udsagn i udsendelsen stod uimodsagt, og det blev end ikke betvivlet, om deres udsagn var korrekte. Programmet redegør indgående for de tyske holdninger i sagen, men ikke tilsvarende indgående for den aktuelle research – der ikke stemmer overens med de tyske holdninger – hvorved de tyske udsagn får uberettiget overvægt i udsendelsen. Klagers baggrund for transaktionen og klagers forklaring på sagsforløbet blev overhovedet ikke nævnt. Dette måtte dog være ret så vigtigt at få belyst.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at han i forhold til antydningen under interviewet om, at han bevidst skulle hvidvaske eller handle med ulovligt skudte fugle, svarede, det ville være temmelig tåbeligt at overdrage fugle med skudsår i kroppen, dvs. bevismateriale, når han på mindre end en time ville kunne flå skindet af fuglen og således fjerne beviset for ulovligheden. Et ikke uvæsentligt argument, som imidlertid ikke var medtaget i udsendelsen.

Klageren har videre anført, at Roland Kaiser og Rüdiger Albrechts påstand om, at de aktuelle fugle ikke kunne være mere end et par år gamle – som frosne – , blev ikke belyst og endevendt. Dette på trods af, at flere konservatorer, inklusiv Zoologisk Museum i København, inden udsendelsen var blevet bedt om en udtalelse desangående, og at klager selv under interviewet grundigt forklarede, hvorledes hans konkrete erfaring og viden var. Det ligner fortielse af et – for den ønskede hensigt – upassende faktum.

Klageren stiller sig undrende over for, at det ikke – på baggrund af, at politiet har optaget en rapport om den rejste mistanke – blev oplyst, hvad politiet har foretaget sig i sagen. Ej heller blev det oplyst, at politiet rent faktisk har ransaget Konservatorgården – både erhvervsbygninger og samtlige rum i privatboligen.

Klageren har yderligere anført, at hans forklaring på, hvilke krav myndighederne stiller til branchen og klager selv, samt hvilke kontrolmuligheder der eksisterer, og hvorledes det virker i praksis, kun blev nævnt i en meget forkortet og ufuldstændig form. Dette på trods af, at det som oplæg til klagers medvirken blev pointeret, at dette var vigtigt at få belyst. Kontrollen er andet end en protokol, der føres af konservatoren.

Det er samtidig klagers opfattelse, at det havde været mere relevant at få besvaret og uddybet spørgsmålet om, hvor gode vi i Danmark er til at sikre de vildtlevende fredede fugle, ved at rette henvendelse til Dansk Ornitologisk Forening fremfor at søge at hente svaret i Tyskland på baggrund af en sag, der hovedsageligt drejer sig om importerede fugle.

Klageren har endelig oplyst, at det ville have været reelt at vise dokumentation for udsendelsens påstand om, at sjældne fugle som de viste kunne sælges for 40-50.000 kr. pr. stk.

Indklagede har indledningsvis anført, at klager generelt i sin klage har fremsat en række betragtninger, argumenter og holdninger til, hvordan vinklen på programmet kunne have været, og hvilke alternative interviews udsendelsen kunne have indeholdt. Danmarks Radio har – som alle andre uafhængige medier – redigeringsret på udsendelserne. Danmarks Radio researcher, udvælger og redigerer formidlingen af oplysninger til offentligheden. Medvirkende kan have holdninger til programmernes kvalitet, men redigeringsretten ligger entydigt hos medierne.

Indklagede er ikke enig i påstanden om, at Roland Kaisers og Rüdiger Albrechts udsagn stod uimodsagte og ikke blev betvivlet. Programmet redegør indgående for de tyske holdninger i sagen. Klager forelægges samtlige forhold, som han også får lejlighed til at adressere. De kritiske udsagn står således ikke uimodsagte. Indklagede har i den forbindelse henvist til en række konkrete citater. Hvad angår oplysningerne om fuglenes papirer fortæller Roland Kaiser i udsendelsen, at klager har sagt, at fuglenes papirer selvfølgelig skulle være i orden. Dette har klager over for udsendelsens journalist erklæret sig enig i.

Indklagede kan ej heller tiltræde, at Roland Kaisers og Rüdiger Albrechts påstand, om at de aktuelle fugle ikke kunne være mere end et par år gamle – som frosne – , ikke blev belyst. Indklagede har bragt klagers kommentar til spørgsmålet.

Med hensyn til omtalen af det danske politis behandling af sagen finder indklagede, at omtalen er fair. Udsendelsen redegør konkret for antallet af beslaglagte fugle hos klager og oplyser også, at der er fundet yderligere en skudt fugl. I slutningen af udsendelsen understreger værten, at politiet fortsat efterforsker.

Hvad angår udsendelsens redegørelse for de danske myndigheders administrative praksis har indklagede oplyst, at udsendelsen viser talrige gange billeder af og bringer forklaringer om den protokol, som klager er pligtig til at skrive sine fugle op i med angivelse af dødsårsag. Myndighederne er interviewet og udtaler, at de som udgangspunkt stoler på den dødsårsag, som konservatoren selv angiver i protokollen. Udsendelsen belyser endvidere, hvorledes klager i flere tilfælde har opnået myndighedernes godkendelse til salg af fredede fugle, uden at der er sket en egentlig sagsbehandling af de enkelte fugle. Professor Peter Pagh udtaler, at det i strid med EU-reglerne.

Med hensyn til klagen over, at indklagede ikke har været opmærksom på relevante udtalelser fra autoritative kilder, f.eks. Dansk Ornitologisk Forening, har indklagede oplyst, at biolog Knud Flensted fra førnævnte forening medvirker i udsendelsen og blandt andet kommenterer de lister over fugle, som klager af myndighederne har fået godkendelse til at sælge.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.

Nævnet finder, at klager er kommet tilstrækkeligt til orde i forhold til Roland Kaisers og Rüdiger Albrechts oplysninger, herunder om at klager skulle have solgt et antal fugle, der var skudt, og at en række fugle – som frosne – ikke kunne være mere end et par år gamle. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af indklagede.

Nævnet finder, at indklagede heller ikke i øvrigt har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med udsendelsen.

Afsagt den 1. maj 2003.

Versioner

1. 2003-05-12