Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9259@2003-05-20/da

Indhold

1. Indledning

Deres klient , cpr.nr. , Deres journalnr.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 6. februar 2003.

Nævnet traf denne

Medlemmet er ikke berettiget til at overgå til efterløn på noget tidspunkt.

Der er ikke i loven hjemmel til at dispensere for manglende anciennitet.

Ankenævnet lægger til grund, at medlemmet fylder 60 år den 3. maj 2008.

Ankenævnet lægger videre til grund, at hun har været nyindmeldt medlem af arbejdsløshedskassen fra den 8. marts 1999.

Medlemmet vil således på sin 60-års dag have en samlet anciennitet som medlem af en a-kasse på godt 9 år.

Efter lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, er retten til efterløn betinget af 25 års medlemskab af en a-kasse inden for de sidste 30 år inden overgangen til efterløn, ligesom det også er en betingelse, at medlemmet har betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for de sidste 30 år inden overgangen til efterløn.

Medlemmet vil ikke kunne opfylde denne bestemmelse.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at medlemmet ikke kan opfylde kravet i overgangsbestemmelsen i lovens § 74 a, stk. 2, om 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år, da bestemmelsen forudsætter et uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.

Medlemmet kan heller ikke den dag, hvor hun fylder 60 år, opfylde kravet i lovens § 74 a, stk. 3, om medlemskab i 20 år inden for 25 år.

Efter reglerne i lovens § 74 a, stk. 4, kan Direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i lovens § 74 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Både § 74 a, stk. 2, og stk. 3, forudsætter imidlertid, at der har foreligget en afbrydelse i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag, hvilket ikke er tilfældet i medlemmets situation, eftersom hun først er optaget som medlem af arbejdsløshedskassen fra den 8. marts 1999.

Ankenævnet bemærker, at a-kassen efter de daværende regler skulle opkræve efterlønsbidrag af ethvert medlem, med undtagelse af personer omfattet af den dagældende lov § 77, stk. 5, der ikke skriftligt havde valgt efterlønsbidraget fra. Medlemmet var ikke på daværende tidspunkt omfattet af dagældende § 77, stk. 5 og havde heller ikke skriftligt valgt efterlønsbidraget fra.

Endvidere skal det bemærkes, at medlemmet ikke på noget tidspunkt har fået tilsagn om at kunne gå på efterløn. Den første egentlige afgørelse i sagen falder den 14. maj 2002.

Vedrørende Deres bemærkning om, at a-kassen har indgået en bindende aftale om efterløn, og at a-kassen administrerer en beskyttelsespræceptiv lovgivning, bemærker ankenævnet, at medlemmet ikke kan få en bedre ret, end hun har efter loven. Såfremt medlemmet finder, at hun som følge af a-kassens fejlagtige trækning af efterlønsbidrag, har lidt et økonomisk tab, henvises hun til at anlægge civilt søgsmål ved domstolene.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen, at Deres klient er født den 3. maj 1948.

I brev af 8. april fra afdeling konstaterer a-kassen, at Deres klient ikke vil kunne opnå ret til at gå på efterløn, idet kravet om 20 års medlemskab inden for 25 år ikke kan opfyldes på grund af manglende anciennitet. A-kassen meddeler samtidig, at Deres klient ikke skal betale efterlønsbidrag pr. 1. april 2002.

Med brev af 11. april 2002 fremsender afdelingen deres afgørelse til videre behandling i hovedledelsen.

I udateret brev anker Deres klient afgørelsen fra afdelingen af 8. april 2002, hvori Deres klient citerer følgende:

”Hvis du er født før 1. juli 1949, kan du opfylde kravet, hvis du har været fuldtidsforsikret fra 1. juli 1999 og uafbrudt herefter. Perioden skal i alt være mindst fem år inden for 10 år og mindst 26 uger lige før efterlønnen”.

Citatet er hentet fra lov om arbejdsløshedsforsikring, bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 74 j, stk. 1 og 2.

Paragraffen omhandler efterlønnens størrelse og finder ikke anvendelse i kravet om medlemsanciennitet.

Hovedledelsen afgør i brev af 14. maj 2002, at de er enige med afdelingen om, at Deres klient på intet tidspunkt mellem hendes 60. og 65. år kan opnå ret til efterløn, da hun ikke har medlemsanciennitet nok til det ved hendes fyldte 65. år.

I brev af 11. juni 2002 anker De afgørelsen af den 14. maj 2002 på vegne af Deres klient.

De anfører bl.a., at det er Deres opfattelse, at afgørelsen ikke er korrekt, fordi den relevante bestemmelse er arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2, da stk. 3 gælder for personer født mellem 1. marts 1952 og 1. juli 1964.

De henviser videre til, at det i stk. 3 fremgår, at for medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999, og at Deres klient er fra Polen og først fik arbejdstilladelse i 1998, hvorfor Deres klient ikke havde mulighed for at blive medlem af a-kassen den 31. marts 1992.

De fremhæver også, at a-kassen administrerer en lovgivning, som er beskyttelsespræceptiv, hvorfor a-kassen ikke kan trække et efterlønstilsagn tilbage”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 19. august 2002 denne afgørelse:

”Da Deres klient er nyoptaget i en a-kasse pr. 8. marts 1999, kan hun ikke gå på efterløn ved det 60. år eller på et andet tidspunkt inden det 65. år.

Deres klient kan ikke få en dispensation, så hun kan stilles, som om hun blev optaget i a-kassen senest den 31. marts 1992.

Der er ikke hjemmel i loven til at fravige kravet om medlemsanciennitet.

Ifølge § 6 i dagældende bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, kan optagelse tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse (bestemmelsen findes nu i § 9 i bekendtgørelse nr. 617 af 23. juli 1999 om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere).

Ved afgørelsen har direktoratet lagt vægt på, at Deres klient er født den 3. maj 1948, at Deres klient ikke før den 1. april 1992 har været medlem af en a-kasse, at Deres klient er nyoptaget i Kristelig a-kasse den 8. marts 1999, at Deres klient den 1. september 1999 blev overflyttet til ..´s a-kasse, og at Deres klient i år 2013 fylder 65 år, og på dette tidspunkt vil hun kun have været medlem af en a-kasse i ca. 14 år.

Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år, og medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Deres klient var ikke medlem af en a-kasse fra den 31. marts 1992.

Da Deres klient ikke opfylder kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, skal Deres klients medlemsperiode mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år før hun har ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001. Da Deres klient først er optaget i en a-kasse den 8. marts 1999, kan hun ikke – inden hun fylder 65 år – nå at opfylde kravet om medlemskab af en a-kasse i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

I arbejdsløshedsforsikringsloven er der ikke hjemmel til at dispensere fra kravet om medlemsanciennitet, men direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet, jf. lovens § 74 a, stk. 4. Bestemmelsen kan dog kun anvendes ved særligt undskyldelige afbrydelser i medlemskabet.

Direktoratet finder ikke, at dispensationsadgangen i § 74 a, stk. 4, kan bringes i anvendelse, idet Deres klient ikke senest 31. marts 1992 har været medlem af en a-kasse, og dermed ikke har et afbrud i medlemskabet.

Direktoratet finder heller ikke, at der i forhold til Deres klients optagelse i a-kasse den 8. marts 1999 foreligger så ganske særlige undskyldelige omstændigheder, at Deres klient kan få en dispensation, så hun stilles som om hun var optaget i a-kassen den 31. marts 1992.

Det bemærkes, at der indtil den 31. december 1992 var mulighed for at få dispensation, hvis man på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet havde været forhindret i at blive optaget i en a-kasse senest den 31. marts 1992, jf. § 75 b, stk. 3, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Med henvisning både til ovennævnte tidsmæssige begrænsning i adgangen til at dispensere og til at dispensationsadgangen ikke findes i nugældende lov om arbejdsløshedsforsikring, finder direktoratet ikke, at Deres klient kan stilles som om hun var optaget i en a-kasse senest den 31. marts 1992.

Deres klient er derfor omfattet af kravet om mindst 20 års medlemskab inden for 25 år, men på grund af at hun er nyoptaget i en a-kasse pr. 8. marts 1999, og ikke har anciennitet nok, når hun fylder 65 år, vil hun aldrig kunne overgå til efterløn.

Der er ikke hjemmel i loven til at dispensere fra kravet om medlemsanciennitet.

I Deres klients ankeskrivelse (udateret) har hun bl.a. citeret følgende:

”Hvis du er født før 1. juli 1949, kan du opfylde kravet, hvis du har været fuldtidsforsikret fra 1. juli 1999 og uafbrudt herefter. Perioden skal i alt være mindst fem år inden for 10 år og mindst 26 uger lige før efterlønnen”.

Direktoratet skal bemærke, at Deres klient har citeret § 74 j, stk. 1 og stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven. Reglen drejer sig om efterlønnens størrelse i relation til deltids- og fuldtidsforsikrede, ikke om kravet til forudgående medlemskab for ret til efterløn.

For så vidt a-kassen fejlagtigt har opkrævet efterlønsbidag af Deres klient bemærkes, at dette ikke bevirker, at hun kan opnå en bedre retsstilling end reglerne giver mulighed for.

Såfremt Deres klient finder, at a-kassens fejl har påført hende et økonomisk tab, må dette evt. søges afklaret ved de almindelige domstole”.

3. Klagen til ankenævnet

De har den 11. september 2002 på vegne af Deres klient indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn, idet De har anført, at direktoratets afgørelse ikke er korrekt.

De har anført, at bestemmelsen i lovens § 74 a, stk. 2, er mangelfuld, idet personer født før 1. april 1942 ikke vil have mulighed for at gå på efterløn ved deres 60. år, selvom de har været medlem siden 31. marts 1992, da disse ikke kan opfylde krav nr. 2 om, at medlemskabet mindst skal udgøre 10 år indenfor de sidste 15 år. De har anført, at der er tale om en uhensigtsmæssighed, der åbenlyst ikke har været lovgivers hensigt, og at det må føre til, at reglen ikke kan håndhæves, da kravets efterlevelse i alle situationer vil føre til en urimelig forskelsbehandling af medlemmerne.

Subsidiært har De gjort gældende, at sagen skal afgøres efter lovens § 74 a, stk. 3, da det af sidste punktum i bestemmelsen fremgår, at det for medlemmer født før den 1. april er tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Endelig har De anført, at det er undskyldeligt, at Deres klients efterlønsbidrag ikke er indbetalt tidligere, da Deres klient er fra Polen og først har fået arbejdstilladelse i Danmark i 1998. Hun har derfor ikke haft mulighed for at indbetale efterlønsbidrag førend dette tidspunkt. Deres klient har således haft en berettiget forventning om at kunne gå på efterløn, og har fra hun påbegyndte efterlønsbidragsindbetalingerne den 8. marts 1999, indrettet sin tilværelse efter, at hun kunne gå på efterløn.

Med henvisning til almindelige formueretlige principper om aftaleindgåelse har De således på vegne af Deres klient gjort gældende, at der er indgået en for a-kassen bindende aftale om efterløn. I denne forbindelse har De tillige gjort gældende, at a-kassen administrerer en lovgivning, som er beskyttelsespræceptiv, hvorfor a-kassen ikke kan trække et efterlønstilsagn tilbage.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har den 23. september 2002 sendt Deres klage til ankenævnet, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2, og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4)

5)

6)

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1959.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3, er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at mdlemmet efterbetaler bidraget til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag fra den pågældende periode.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998:

§ 77

Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper:

1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.

4) Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

5) Medlemmer under 30 år.

§ 77, stk. 5 blev indsat i loven ved lov nr. 1000 af 23. december 1998 og trådte i kraft pr. 1. april 1999.

Bekendtgørelse nr. 123 af 1. marts 1999 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse:

§ 1

Stk. 2. A-kassen opkræver efterlønsbidrag af ethvert medlem, jf. dog lovens § 77, stk. 5, der ikke skriftligt vælger efterlønsbidraget fra.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992:

§ 75 b

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt. er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i at blive optaget i en a-kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Versioner

1. 2003-05-20