Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9262@2003-05-20/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres sag på møde den 9. januar 2003.

Nævnet traf følgende

Ankenævnet finder ikke at De har dokumenteret at De var endeligt ophørt med at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved den bortforpagtning med 5 års gensidig uopsigelighed der blev aftalt den 21. marts 2000 – men De skal ikke tilbagebetale dagpenge for perioden 17. april-17. september 2000, og De skal heller ikke pålægges nogen sanktion.

Det fremgår af reglerne at dagpenge kun kan udbetales til et medlem som er ledig. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig når det dokumenteres at hans personlige arbejde er ophørt mere end midlertidigt. Det er en forudsætning for at modtage dagpenge at et medlem der bortforpagter sin selvstændige virksomhed, ikke i forpagtningsperioden er beskæftiget i virksomheden.

Ankenævnet finder at De ved Deres handlemåde har skabt en formodning for at De i perioden 17. april-17. september 2000 fortsat var involveret i driften af den selvstændige virksomhed. Nævnet finder således ikke at De har dokumenteret at Deres personlige arbejde var ophørt mere end midlertidigt. I forbindelse hermed har nævnet lagt vægt på at Deres navn forefindes på en række bilag i forpagterens regnskabsmateriale, herunder ugentlige forhandlertotaler til Dansk Tipstjeneste A/S vedrørende kundeindbetalinger og præmieudbetalinger og indbetalingsbilag til bank. Nævnet har også lagt vægt på at De i 2000 hæftede med Deres garantistillelse over for Dansk Tipstjeneste A/S og Bladkompagniet A/S.

Når ankenævnet ikke finder at De skal tilbagebetale dagpenge for perioden 17. april-17. september 2000, er årsagen den at nævnet ikke finder at De har udvist uagtsomhed af en vis grovhed som kræves før tilbagebetaling kan kræves. I denne forbindelse har nævnet lagt vægt på at De har oplyst at grunden til at De i 2000 hæftede med Deres garantistillelse over for Dansk Tipstjeneste A/S og Bladkompagniet A/S, var at forpagteren ikke var i stand til økonomisk at stille de omhandlede garantier, og at De ville være sikker på at kunne bevare tipsforhandlerretten efter bortforpagtningens ophør.

Ankenævnet finder ikke at De skal pålægges en sanktion for svig. Nævnet har lagt vægt på at politiet den 5. september 2002 har opgivet påtale mod Dem for bedrageri da videre forfølgning ikke kunne forventes at føre til at De fandtes skyldig til straf idet de af Dem foretagne dispositioner og forløbet ikke i tilstrækkelig grad kunne antages at godtgøre det nødvendige forsæt.

Ankenævnet finder heller ikke at De skal pålægges en uagtsomhedssanktion idet Deres handlinger ikke kan karakteriseres som uagtsomme. Dette skyldes at nævnet ikke finder at De burde have indset at Deres handlinger kunne medføre at der blev udbetalt dagpenge med urette.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og stk. 2, og § 88, stk. 1,

direktoratets bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 4, stk. 1 og stk. 2, og

direktoratets bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 4, stk. 1 og stk. 2, § 6 og § 9, stk. 1 og stk. 2.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 16. april 2002.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:

”Sagen er opstået ved, at direktoratet har modtaget oplysninger fra Skattekontoret i xxx Kommune, hvoraf det fremgår, at De i 2000 har medvirket med den daglige drift af xxx efter at De har bortforpagtet forretningen. Skatteforvaltningen har vedlagt regnskabsbilag, der vedrører forpagteren, hvoraf det fremgår, at Deres navn fremgår bl.a. på ugentlige forhandlertotaler til Dansk Tipstjeneste og indbetalingsbilag til bank.

De har oplyst, at De fortsat havde forhandlerkontrakterne til Dansk Tipstjeneste og Bladkompagniet efter bortforpagtningen, da forpagter ikke kunne stille med den fornødne kapital til at få deponeringerne fra Dansk Tipstjeneste og Bladkompagniet.

Det foreligger oplyst fra Told- og Skattestyrelsen, at De i 2000 har modtaget et vederlag på kr. 61.091,-.

De har forklaret, at det forhold at en anden underskriver med Deres navn og på Deres vegne, må bero på en aftale mellem de involverede parter. De har videre forklaret, at forpagteren har modtaget kr. 42.655,- af Deres vederlag fra Dansk Tipstjeneste.

De har i perioden fra og med uge 16 i 2000 til og med uge 37 i 2000 skrevet 0 timer på Deres dagpengekort.

Direktoratet har den 1. februar 2001 indberettet sagen til a-kassen med anmodning om, at der træffes afgørelse om, hvorvidt De har modtaget dagpenge med rette.

Arbejdsløshedskassen har den 7. juni 2001 truffet afgørelse om, at De ikke har arbejdet i den bortforpagtede virksomhed, og at De derfor har modtaget Deres dagpenge med rette.

Direktoratet har den 9. maj 2001 meddelt Dem, at det vil blive nærmere undersøgt, om De har modtaget dagpenge med rette. De opfordres samtidig om, at fremkomme med bemærkninger til sagen.

De ses ikke at have reageret på direktoratets brev.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 18. april 2002 følgende afgørelse:

”Direktoratet har den 2. maj 2001 fået xxxs afgørelse i Deres sag. Det fremgår af afgørelsen, at arbejdsløshedskassen finder, at De ikke har arbejdet i Deres bortforpagtede virksomhed samtidig med, at De modtog dagpenge.

Arbejdsløshedskassen finder således, at De har modtaget Deres dagpenge med rette.

De har ikke klaget over a-kassens afgørelse.

Direktoratet har hjemmel i § 88, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, til at ændre en arbejdsløshedskasses afgørelse såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

Direktoratet træffer følgende

De er ikke ophørt med at være beskæftiget i Deres virksomhed, da De bortforpagtede denne med ikrafttrædelse den 1. januar 2000. De skal derfor betale de dagpenge tilbage, som De har modtaget af arbejdsløshedskassen fra og med uge 16 (Altså fra den 17. april. Ankenævnets sekretariat.) i 2000 og til og med uge 37 (Altså til den 17. september. Ankenævnets sekretariat.) i 2000.

Deres arbejdsløshedskasse vil blive anmodet om at opgøre beløbet.

De skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Direktoratet finder, at De ikke var ophørt med at være beskæftiget i Deres virksomhed efter at De bortforpagtede denne den 31. december 1999 og modtog dagpenge fra og med den 21. marts (Der må menes 17. april. Ankenævnets sekretariat.) 2000.

Det fremgår af § 4, stk. 2, i direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998, at det er en forudsætning for at modtage dagpenge, at medlemmet ikke i forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.

Der henvises endvidere til § 57, stk. 1 og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001. Det fremgår heraf, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem som er ledig. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde er ophørt mere end midlertidigt.

Direktoratet har lagt vægt på,

i at det fremgår af oplysninger, som direktoratet har modtaget fra skatteforvaltningen i xxx Kommune, at De har skrevet under på en række bilag i forpagterens regnskabsmateriale. Det fremgår bl.a., at De har underskrevet ugentlige forhandlertotaler til Dansk Tipstjeneste, der vedrører kundeindbetalinger og præmieudbetalinger, samt på indbetalingsbilag til bank,

i at De ifølge oplysninger fra Dansk Tipstjeneste i hele 2000 har hæftet med Deres garantistillelse overfor Tipstjenesten,

i at det fremgår af Deres forklaringer, at De fortsat havde tipsforhandlerkontrakten efter bortforpagtningen som følge af, at forpagteren ikke var i stand til selv at stille tilstrækkeligt med kapital til at kunne få deponeringerne til Dansk Tipstjeneste og Bladkompagniet,

i at De i følge oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen har haft en skattepligtig indtægt på kr. 61.091 i 2000, som De har modtaget som vederlag fra Dansk Tipstjeneste,

i at det fremgår af forsiden på dagpengekortene, at man skal læse vejledningen, før man udfylder dagpengekortene,

i at det tydeligt fremgår af vejledningen, at man som arbejdsløs er forpligtiget til at oplyse om alt arbejde, herunder i egen virksomhed,

i at De ved Deres underskrift på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte.

De har forklaret, at det med hensyn til lovligheden af at andre har underskrevet med Deres navn alene må bero på aftalen mellem de involverede parter. De har videre forklaret, at De har overført kr. 42.655,- til forpagteren, som er dennes andel af vederlaget fra Dansk Tipstjeneste for 2000. De mener derfor, at De er endelig ophørt med at arbejde i virksomheden.

Direktoratet finder, at De på grund af Deres personlige hæftelser over for Dansk Tipstjeneste og Bladkompagniet, samt sammenholdt med at De i den angivne forpagtningsperiode har underskrevet en række bilag vedrørende virksomheden, ikke kan anses for at være ophørt med Deres personlige arbejde og Deres økonomiske hæftelse i virksomheden.

Direktoratet finder, at der ikke kan tillægges Deres forklaring om ”falsk” underskrift nogen betydning, da sagens bilag (bl.a. forpagtningskontrakt, ledighedserklæring og dagpengekort) viser at Deres underskifter er stærkt varierende.

Det må således have stået Dem klart, at De misinformerede a-kassen ved på tro og love at have erklæret, at Deres arbejdsmæssige og økonomiske forpligtigelser i virksomheden var ophørt, og at De dermed fik a-kassen til at udbetale ydelser, som De ikke var berettiget til.

Det fremgår af § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, at den maksimale sanktion var slettelse som medlem af a-kassen.

Denne bestemmelse er ændret ved lov nr. 334 af 17. maj 2000, som senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, således at den maksimale sanktion for svig nu er 962 timers effektiv karantæne. (Det fremgår af denne redegørelse at den maksimale sanktion for svig allerede i lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 var ændret til 962 timer. Ankenævnets sekretariat.)

Af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse (sanktionsbekendtgørelsen) fremgår det, at har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Af § 4, stk. 2, fremgår det, at karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Selvom størrelsen af det beløb, som De skal betale tilbage til arbejdsløshedskassen endnu ikke er opgjort, finder direktoratet, at det vil have en sådan størrelse, at De skal have den maksimale sanktion på 962 timer.

Direktoratet har i dag bedt a-kassen om at lade politiet vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale mod Dem for overtrædelse af straffeloven.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i sanktionsbekendtgørelsen, at a-kassen efter pålæg fra direktoratet skal anmelde medlemmet til politiet for overtrædelse af straffeloven, når direktoratet har truffet afgørelse om, at medlemmet skal have en effektiv karantæne for udvist svig. Det skal som udgangspunkt ske, når tilbagebetalingsbeløbet er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.”

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 6. maj 2002 anførte De:

”Hermed påklages Arbejdsdirektoratets underkendelse af xxxs afgørelse i min dagpengesag.

Da der i øjeblikket arbejdes på at tilvejebringe dokumentationer til sagen vil specificeret påklage ikke kunne fremsendes inden for for 4-ugersfristen, hvorfor herværende formelle påklage fremsendes.

Nævnte specificerede påklage forventes at kunne foreligge inden 4 uger fra d.d.”

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 16. maj 2002 at der ikke var kommet nye oplysninger der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

Københavns Politi meddelte den 5. september 2002 arbejdsløshedskassen:

”Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttet at opgive påtale mod xxx for overtrædelse af straffelovens § 279, bedrageri i perioden april-oktober 2000. Begrundelsen for afgørelsen er, at videre forfølgning ikke kan forventes at føre til, at den pågældende findes skyldig til straf.

Eventuelt erstatningskrav må herefter rejses ved civilt søgsmål. Nærmere oplysning herom kan eventuelt fås ved henvendelse til det stedlige dommerkontor.

Det fremgår bl.a. af sagen, at pgl. i starten af perioden bortforpagtede sin forretning. En række af forretningens bilag vedr. Dansk Tipstjeneste og Bladkompagniet har imidlertid været underskrevet med sigtedes navn. Han har hertil bl.a. forklaret, at forpagter ikke selv havde været i stand til at stille den fornødne kapital, og at et modtaget beløb fra Dansk Tipstjeneste er blevet delt i overensstemmelse med den faktiske udøvelse af virksomheden og forpagtningen. På den baggrund fastholdt Dana den 7. juni 2001, at dagpengene var udbetalt med rette, hvorimod Arbejdsdirektoratet den 18. april 2002 fandt, at sigtede ikke kunne anses for ophørt med personligt arbejde i virksomheden efter bortforpagtningen.

Jeg har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at sigtedes foretagne dispositioner og forløbet ikke i tilstrækkelig grad kan antages at ville kunne godtgøre det nødvendige forsæt.

”

Direktoratet meddelte den 20. september 2002 ankenævnets sekretariat:

”Vedlagt fremsendes brev af 5. september 2002 fra Københavns Politi, Advokatur K.

Direktoratet skal bemærke, at direktoratet fastholder afgørelsen, idet medlemmet ikke har overholdt sin oplysningspligt over for a-kassen, da han ikke oplyste om sin økonomiske og arbejdsmæssige forpligtelser overfor a-kassen.”

De meddelte den 18. oktober 2002 ankenævnets sekretariat:

”Hermed følger en mere specificeret klage over afgørelse truffet i min sag af Arbejdsdirektoratet.

Indledningsvis må fastslås, at jeg ikke på noget tidspunkt i den periode forretningen xxx var bortforpagtet til xxx har arbejdet i forretningen, hvilket den afgørelse xxx traf 1/5 2002 også bekræfter.

Da Arbejdsdirektoratet på baggrund af en henvendelse fra xxx Kommune bad xxx om at undersøge min sag, gennemførte xxx en grundig undersøgelse af mine forhold og kunne 1/5 konkludere, at jeg ikke havde modtaget udbetalinger fra A-kassen med urette.

Da denne afgørelse imidlertid ikke passede xxx fra Arbejdsdirektoratet pålagde han xxx endnu en gang at undersøge sagen, hvilket skete med samme resultat som før jfr. xxxs 2, afgørelse 7/6 2002.

På trods af disse klare afgørelser fortsatte xxx sit personlige korstog mod mig og nægtede at acceptere det resultat xxx efter en grundig undersøgelse, foranlediget af hans eget pålæg, havde nået og afviste ubegrundet xxxs afgørelse i sagen.

Hvilken baggrund xxx har for at fortsætte sin forfølgelse af mig er mig uvist, da jeg så vidt vides intet personligt udestående har med ham.

Der kan ikke fremlægges yderligere dokumentationer i sagen, da denne allerede er omhyggeligt belyst af xxxs undersøgelse, og jeg mener at konklusionerne i de to ovennævnte afgørelser og materialet der ligger til grund herfor klart bekræfter, at jeg ikke har modtaget udbetalinger fra A-kassen med urette.

Afslutningsvis kan oplyses, at Politiet på opfordring fra xxx har gennemført en undersøgelse af hvorvidt jeg skulle have handlet i strid med arbejdsløshedslovgivningen, og at resultatet heraf var at Politiet ligesom xxx ikke fandt at der på grundlag af det i sagen foreliggende kunne konkluderes at jeg skulle have modtaget dagpenge med urette.

Da således både xxx og Politiet i lighed med mig selv er af den opfattelse, at der ikke findes materiale der dokumenterer at jeg skule have arbejdet i min arbejdsløshedsperiode og dermed uberettiget have fået modtaget dagpenge, skal jeg hermed indstille til Ankenævnet at min sag afgøres i overensstemmelse hermed.”

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 2

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2

87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

§ 88. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser. Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

Stk. 2

Direktoratets bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 4. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i mindst 5 år.

Stk. 2. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke i forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 4. Har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

§ 6. Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37 timer.

Stk. 2. Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3. Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgår 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.

Versioner

1. 2003-05-20 · til 2003-06-12