Ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, lukning, ægtefælleudtræden, bortfald af arbejdsfunktion, pakning, osteskærere
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9264@2003-05-20/da
Indhold
Vedrørende Deres j.nr. xxx, cpr.nr. xxx
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. februar 2003.
Nævnet traf følgende
Deres klient anses for ophørt mere end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse den 1. oktober 2001 idet hun fra denne dato kan anses for udtrådt af sin ægtefælles virksomhed ved bortfald af arbejdsfunktioner.
Det fremgår af reglerne at beskæftigelse i ægtefællens selvstændige virksomhed anses for drift af selvstændig virksomhed hvis der er under 20 ansatte i virksomheden.
Ankenævnet lægger til grund
i At Deres klient er selvstændig erhvervsdrivende fordi hun sammen med den eneste anden ansatte var beskæftiget i ægtefællens virksomhed med at pakke de xxx som virksomheden producerede.
i At Deres klients ægtefælle havde startet virksomheden med produktion af en af ham opfundet xxx.
i At virksomheden fik en samhandelsaftale med detailkæden xxx hvorefter xxx skulle aftage alle virksomhedens produkter, samt at der var en aftale om at virksomhedens produkter kun måtte leveres til xxx.
i At der udover xxx blev produceret tre produkter xxx som ikke var omfattet af aftalen med xxx, i ægtefællens virksomhed
i At Deres klient alene pakkede de produkter, der var samhandelsaftale med xxx om mens Deres klients ægtefælle pakkede de øvrige tre produkter i virksomheden
i At xxx opsagde samarbejdet med virksomheden
i At al produktion i virksomheden standsede et halvt år før den 1. oktober 2001
i At Deres klient og den anden medarbejder i virksomheden blev opsagt til fratræden den 1. oktober 2001, hvorefter der ikke blev pakket produkter omfattet af xxx aftalen
i At Deres klients ægtefælle efter, at produktionen og pakningen af produkterne var ophørt, forsøgte at sælge de pakkede produkter og maskinerne.
Ankenævnet finder det på denne baggrund godtgjort at Deres klients arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres klient alene var beskæftiget med pakning af de produkter, der var omfattet af samhan-delsaftalen med xxx, og at pakning af disse produkter var ophørt den 1. oktober 2001 som følge af at al produktion i virksomheden ophørte et halvt år tidligere.
De efterfølgende oplysninger om at skifteretten den 23. maj 2002 modtog anmodning fra virksomheden om betalingsstandsning, og at der den 13. november 2002 blev afholdt tvangsauktion over erhvervsejendommen som Deres klients ægtefælle ejede – anser ankenævnet for at understøtte nævnets afgørelse.
Ankenævnet henviser til
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, nr. 1, og
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1, og § 7.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 4. april 2002.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
xxx Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet
+ akter
1. Sagsforløb
Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:
”Den l. april 2000 blev xxx ansat i den virksomhed, [Virksomheden hedder xxx. Ankenævnets sekretariat.] hvor hendes ægtefælle er eneejer af aktierne. Hun blev ansat til foreståelse af pakning af virksomhedens produkter. Herudover blev der yderligere ansat en medarbejder til at forestå pakningen.
xxxs ægtefælle, xxx, startede virksomheden med produktion af en af ham opfundet xxx. Virksomheden fik en samhandelsaftale med xxx, hvorefter xxx skulle aftage alle virksomhedens produkter. Der var tale om en aftale, hvorefter virksomhedens produkter kun måtte leveres til xxx.
Der blev således optaget lån og iværksat en produktion, ligesom der blev leaset maskiner m.v. ene og alene på grundlag af denne samhandelsaftale. Herefter blev Deres klient og den yderligere medarbejder ansat til at forestå pakningen af produkterne. Ud over de to ansatte i pakkeriet var der ingen andre ansatte i virksomheden, bortset fra virksomhedens direktør, xxx - Deres klients ægtefælle.
Imidlertid har xxx opsagt samhandelsaftalen, og al drift i virksomheden er hermed ophørt. Direktør xxx forsøger at få solgt de produkter, der allerede er pakket, til anden side og forsøger at få afhændet maskiner m.v., og både Deres klient, xxx, og den anden medarbejder i pakkeriet blev derfor afskediget, da der ikke længere er produktion og dermed heller ikke behov for pakning af varer.
[Ifølge ledighedserklæring af 3. oktober 2001 ophørte Deres klient i virksomheden den 1. oktober 2001. Ankenævnets sekretariat.]
Den 15. marts 2002 sendte direktoratet en høring til Dem for at få afklaret et par spørgsmål.
De svarede den 2. april 2002, at aftalen med xxx vedrørte xxx. Herudover blev der produceret tre produkter, xxx, som ikke var omfattet af aftalen med xxx. Produktionen af disse produkter er også ophørt, da det ikke har været muligt at sælge dem. De tre produkter blev pakket af xxx, men al produktion på virksomheden er nu indstillet.
De oplyser endvidere, at xxx stadigvæk forsøger at sælge de allerede indpakkede produkter. Han ejer lokalerne, som virksomheden drives fra. Det er ikke afgjort, hvad der videre skal ske med virksomheden, men xxx kan ikke betale terminsydelserne på erhvervsejendommen eller overholde leasingkontrakten på maskinen.”
Sekretariatet er med de anførte tilføjelser enig i fremstillingen.
2. Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 4. april 2002 følgende afgørelse:
”Den 20. december 2001 har direktoratet modtaget Deres klage på vegne af ovenstående klient over en afgørelse, som xxx Arbejdsløshedskasse (a-kassen) har truffet den 18. oktober 2001. [Skal være den 5. december 2001. Ankenævnets sekretariat.]
Afgørelse
Deres klient er selvstændig erhvervsdrivende.
Deres klient opfylder ikke betingelserne for at kunne anses for at være ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed.
Begrundelse
Deres klients beskæftigelse i ægtefællens virksomhed anses for drift af selvstændig virksomhed, da der var under 20 ansatte. Der henvises til § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
I henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 57, stk. 1, kan dagpenge kun udbetales til et medlem, som er ledigt. Ifølge § 57, stk. 3, anses en selvstændig erhvervsdrivende for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt skal Deres klient opfylde en af betingelserne i §§ 3–14 i direktoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen).
Ifølge ophørsbekendtgørelsens § 7 kan et medlem, der udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlem-mets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet.
Direktoratet har lagt vægt på, at Deres klients arbejdsopgaver i virksomheden var pakning af produkter. Direktoratet finder ikke, at det er dokumenteret, at disse arbejdsopgaver er bortfaldet mere end midlertidigt i virksomheden.
At en samhandelsaftale vedrørende to produkter er blevet opsagt, at tre andre produkter ikke har været mulige at sælge, at produktionen i virksomheden dermed er ophørt, og at Deres klient blev afskediget, fordi der ikke var et aktuelt behov for pakning af varer, ændrer ikke herpå.
Der henvises til, at aktiviteterne i virksomheden udelukkende er nedsat som følge af manglende efterspørgsel. Der henvises endvidere til, at hvis efterspørgslen og salget øges, afhænger omfanget af virksomheden og dermed omfanget af Deres klients arbejdsopgaver i virksomheden alene af, hvorledes Deres klients ægtefælle vælger at drive virksomheden.
Direktoratet har lagt til grund, at Deres klients ægtefælle fortsat forsøger at sælge virksomhedens produkter, og at det ikke er afgjort, hvad der videre skal ske med virksomheden. Virksomheden er dermed ikke endelig lukket eller overdraget.
Det fremgår af vejledningen til ophørsbekendtgørelsen, at § 7 ikke kan anvendes, hvis medlemmet udtræder af virksomheden, fordi indtjeningen falder, og arbejdsfunktionen i øvrigt helt eller delvist består.
Deres klient opfylder ikke betingelsen i bekendtgørelsens § 7 om varigt bortfald af arbejdsopgaver i virksomheden.”
3. Klagen til ankenævnet
Ved indankningen den 22. april 2002 anførte De:
”Som advokat for ovennævnte xxx skal jeg hermed påklage ovennævnte afgørelse. Det fastholdes fortsat, at min klients hidtidige arbejdsfunktion er bortfaldet mere end midlertidigt. Der vil i nærmeste fremtid fremkomme yderligere dokumentation herfor, og jeg beder Dem således venligst afvente denne dokumentation inden klagen behandles.”
4. Nye oplysninger
Retten i xxx modtog den 23. maj 2002 anmeldelse fra xxx om betalingsstandsning.
Tilsyn for betalingsstandsningen, advokat xxx, udtalte den 4. juni 2002 bl.a. at Deres klient blev opsagt til fratræden i selskabet den 1. oktober 2001. Der var ikke siden denne dato og siden Deres klients fratræden sket pakning af varer i selskabet og dermed udøvet nogen funktion, omfattet af Deres klients arbejde for selskabet. Der havde i øvrigt ikke såvidt det var oplyst for advokaten, været produceret i virksomheden siden den 1. oktober 2001.
5. Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 13. juni 2002:
”Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Det forhold, at virksomheden den 23. maj 2002 anmeldte betalingsstandsning, finder direktoratet ikke kan føre til en anden vurdering af sagen. Direktoratet har herved lagt vægt på, at betingelserne for ophør ikke var tilstede den 1. oktober 2001, jf. begrundelsen i afgørelsen af 4. april 2002.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”
6. Nye oplysninger
Arbejdsløshedskassen traf den 25. juni 2002 afgørelse om at Deres klient ansås for ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed den 23. maj 2002 på grund af betalingsstandsningen.
Den 13. november 2002 afholdtes der tvangsauktion over den ejendom hvori virksomheden blev drevet - hvilken ejendom ejedes af Deres klients ægtefælle.
På forespørgsel fra ankenævnets sekretariat meddelte Deres klient den 7. januar 2003 telefonisk at den anden pakker var holdt op med arbejdet samtidig med Deres klient den 1. oktober 2001. Selve produktionen af xxx var ophørt ca. ½ år tidligere.
7. Regler
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt
Stk. 2
Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af Direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Stk. 2.
§ 4. En person, der – uden at være medejer – er ansat i ægtefællens virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis
1) der er under 20 ansatte i virksomheden,
Stk. 2
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.
Stk. 2
§ 7. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.
(Direktoratets vejledning nr. 27 af 13. marts 2001 til bekendtgørelsen
Til § 7. Arbejdsfunktionens bortfald. Bestemmelsen bruges, når medlemmets arbejde i virksomheden bliver overflødigt, fordi der i virksomheden sker faktiske ændringer af mere varig karakter i tidsmæsssig sammenhæng med medlemmets udtræden. F.eks. kan en delvis lukning eller en driftsomlægning medføre, at der ikke længere er behov for medlemmets arbejdskraft i virksomheden.
Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis medlemmet udtræder af virksomheden, fordi indtjeningen falder, og arbejdsfunktionen i øvrigt helt eller delvist består )