Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9265@2003-05-20/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx på møde den 6. februar 2003.

Nævnet traf følgende

xxx kan ikke overflyttes til fuldtidsforsikring med virkning fra den 1. januar 1995 eller et senere tidspunkt og kan dermed heller ikke overgå til efterløn som fuldtidsforsikret med virkning fra den 1. september 2001.

Ankenævnet har lagt til grund, at

i xxx blev optaget i a-kassen som fuldtidsforsikret den 1. maj 1988,

i at hun den 31. januar 1989 anmeldte skift til deltidsforsikring,

i at hun fra den 1. februar 1989 til og med den 31. december 1994 var ansat på xxx med et timetal på 130 timer per måned,

i at det af hendes ansættelseskontrakt af 19. april 1995 fremgik, at hun fra januar 1995 var ansat på xxx på deltid med et timetal på 135 timer per måned, og

i at hun i april 2001 ønskede at overgå til efterløn per 1. september 2001.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at

i xxx har oplyst, at hun af en a-kasseformand på et møde på xxx fik oplyst, at hun ikke med sin ændrede stilling kunne overgå til fuldtidsforsikring,

i at a-kassen har bekræftet, at der var et medlemsmøde på xxx i januar eller februar 1997, og at xxx og et andet medlem har drøftet spørgsmålet om overgang til fuldtidsforsikring med en navngiven formand for a-kassen på medlemsmødet, og

i at a-kassen den 7. august 2001 udstedte et efterlønsbevis, hvorefter xxx skulle være berettiget til efterløn på en fuldtidssats.

A-kassen har på vegne af xxx ansøgt om, at xxx kunne efterbetale forskellen i medlemsbidrag på deltids- og fuldtidsforsikring for årene fra 1. januar 1995, hvor hun har arbejdet på fuld tid, at hun kunne overflyttes til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft, og at hun derefter kunne overgå til efterløn som fuldtidsforsikret.

Ankenævnet har lagt vægt på, at xxx først ansøgte om fuldtidsforsikring (og overgang til efterløn) i april 2001, og at hun ikke på dette tidspunkt opfyldte betingelsen om at være fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn.

Ankenævnet har yderligere lagt vægt på, at xxx efter det oplyste drøftede sine ansættelses-forhold med en formand for a-kassen på et medlemsmøde på xxx i januar eller februar 1997, og at hun efter det oplyste fik at vide, at hun med 135 timer per måned ikke kunne overgå til fuldtidsforsikring.

Selv, hvis xxx stilles, som om hun på medlemsmødet modtog korrekt vejledning fra a-kassen, eller som om a-kassen havde ændret hendes status til fuldtidsforsikring på det tidspunkt, hvor a-kassen blev bekendt med det ændrede timetal (i januar eller februar 1997), vil det heller ikke føre til, at xxx opfylder betingelsen om at være fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, da hun overgik til efterløn den 1. september 2001.

Ankenævnet finder ikke, at xxx kan stilles, som om hun først overgik til efterløn på et senere tidspunkt end den 1. september 2001, da a-kassen ikke har givet fejlagtig vejledning om efterlønsreglerne.

A-kassen har på vegne af xxx anført, at en fortolkning af reglen i § 68 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v. og forarbejderne til denne efter a-kassens opfattelse må føre til, at xxx’s anmodning om at etablere en korrekt status som fuldtidsforsikret siden 1. januar 1995 bør imødekommes.

Ankenævnet finder ikke, at en adgang til at efterbetale medlemsbidrag til a-kassen med det formål at ændre xxx’s forsikringsstatus tilbage til 1. januar 1995, er foreneligt med hensigten med bestemmelsen i § 68 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter ankenævnets opfattelse er der ikke i § 68 med forarbejder hjemmel til, at et medlem kan efterbetale medlemsbidrag til a-kassen og opnå en ændret forsikringsstatus som følge heraf. Efter reglerne kan der tidligst ske skift af forsikringsstatus fra den dato, hvor a-kassen har modtaget medlemmets ansøgning om skiftet.

xxx kan dermed ikke overgå til efterløn som fuldtidsforsikret.

Ankenævnet henviser til §§ 68, stk. 3-5 og 74j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001) og til §§ 2-4 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. maj 2002.

Ankenævnet har ved afgørelsen ikke taget stilling til, om xxx’s efterlønsbevis af 7. august 2002 er af betydning for, med hvilket beløb hun skal have udbetalt efterløn, da Arbejdsdirektoratet ikke har vurderet dette spørgsmål.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende måde:

”Det fremgår af sagen, at De siden 1. februar 1989 har været deltidsforsikret. Deres arbejdsgiver xxx har oplyst, at De fra den 1. februar 1989 til 31. december 1994 arbejdede 130 timer om måneden. Den 19. april 1995 underskrev De et ansættelsesbevis, hvoraf det fremgik, at Deres arbejdstid fra januar 1995 var 135 timer om måneden.

Den 4. december 2001 meddelte a-kassen Dem, at De ikke kunne modtage efterløn som fuldtidsforsikret. For at få efterløn som fuldtidsforsikret skal man have været fuldtidsforsikret 5 år før overgangen til efterløn.

De bad i et brev af 5. december 2001 om dispensation til at modtage efterløn som fuldtids-forsikret. De anførte, at De gennem flere år havde bedt om at blive overført fra deltid til fuldtid ved en nu afgået formand i xxx. Han havde sagt, at det ikke kunne lade sig gøre, selvom De har arbejdet 135 timer om måneden i mange år. De gik på efterløn den 1. september 2001.

A-kassen traf den 20. marts 2002 afgørelse om, at De ikke kunne overflyttes til fuldtids-forsikring.

De har i klagen anført, at De den 7. august 2001 fik et efterlønsbevis, hvor satsen for fuldtidsforsikrede var anført. De mener, at beviset må være bindende for a-kassen. De anfører desuden, at De er blevet fejlvejledt.

A-kassen har redegjort for sagens forløb i et brev af 17. april 2002 til direktoratet. A-kassen har bl.a. forklaret, at De ikke på baggrund af efterlønsbeviset kan få en rettighed, som som går ud over det, der følger af loven. A-kassen har samtidig indstillet, at De får dispensation til at overgå til fuldtidsforsikring pr. 1. januar 1995.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 24. maj 2002 følgende afgørelse:

”De kan ikke få efterløn som fuldtidsforsikret. De kan ikke omforsikres fra deltids- til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft.

Et deltidsforsikret medlem, som får fuldtidsarbejde, skal overflyttes til fuldtidsforsikring, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Det fremgår af § 3, at overflytningen tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget skriftlig anmodning om overflytning.

A-kassen modtog først en anmodning fra Dem om overgang til fuldtidsforsikring i forbindelse med, at De ønskede at gå på efterløn.

Direktoratet skal bemærke, at De selv bærer ansvaret for, at De er forsikret korrekt i overensstemmelse med omfanget af Deres arbejde.”

3. Klagen til ankenævnet

A-kassen skrev følgende på vegne af xxx den 20. juni 2002:

”A-kassen skal anke Arbejdsdirektoratets afgørelse truffet den 24. maj 2002 over for vort ovennævnte medlem under j.nr. xxx.

A-kassen skal anmode Arbejdsmarkedets Ankenævn om at ændre Arbejdsdirektoratets afgørelse i overensstemmelse med a-kassens indstilling til direktoratet i skrivelse af 17. april 2002, efter direktoratets hjemvisning af sagen til ny behandling i a-kassen:

Hovedkassen skal indstille til Arbejdsmarkedets Ankenævn, at der – i overensstemmelse med arbejdsløshedsforsikringslovens krav om, at xxx fra den 1. januar 1995 skulle være fuldtidsforsikret i forbindelse med overtagelsen af ansættelsesforholdet med 135 timer pr. måned ved xxx – træffes afgørelse om xxx’s overgang til fuldtidsforsikring fra 1. januar 1995 i overensstemmelse med den af xxx foreslåede fulde realudligning, således at xxx efterbetaler differencen i kontingentet.

Hovedkassen finder, at det i spørgsmålet om den mulige realudligning , så forholdene bringes i overensstemmelse med den gældende retstilstand, er af sekundær betydning, hvilke indbyrdes konkurrerende årsager der har været til, at loven ikke har været fulgt.

Det afgørende hensyn er, at forholdene gøres lovlige , således at xxx i alle forhold opfylder betingelserne i loven og betragtes som fuldtidsforsikret fra 1. januar 1995 i overensstemmelse med hendes fuldtidsarbejde i perioden.

xxx har således som vist haft fuldtidsarbejde og haft ret og pligt til at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring i hele perioden fra 1. januar 1995. Ud fra det faktiske omfang af medlemmets arbejde og det fortsatte lovkrav om at være fuldtidsforsikret kan der ikke herske tvivl om, at xxx’s forhold til arbejdsmarkedet fra 1. januar 1995 og frem til begæring om og overgang til efterløn har været fuldtidsarbejde. Den eneste forhindring herfor er den manglende lovliggørelse af medlemmets forsikringsforhold.

Vel vidende hvilken betydning disse retsforhold har for medlemmets forhold finder a-kassen, at direktoratets afgørelse er en belastende afgørelse , hvilket gør det mere påkrævet, at direktoratet som forvaltningsmyndighed erkender ansvaret for at efterprøve, om der eksisterer et klart og utvetydigt retsgrundlag for en sådan belastende afgørelse i modstrid med, hvad der i det hele må betragtes som en naturlig løsning, nemlig realudligning af medlemmets forsikringsstatus i overensstemmelse med medlemmets faktiske forhold til arbejdsmarkedet.

Hovedkassen skal henvise til begrundelsen i vores vedlagte skrivelse af 17. april 2002 til Arbejdsdirektoratet med henvisning til den formelle lovtekst.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere på baggrund af fremstillingen neden for fremføre følgende forhold:

i xxx har i hele perioden fra 1. januar 1995 arbejdet i et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

i xxx har i hele perioden fra 1. januar 1995 været omfattet af såvel retten som pligten i lovens § 68, stk. 3, til at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring og betale kontingent som sådan.

i xxx’s ret og pligt i henhold til § 68, stk. 3, til at lade sig fuldtidsforsikre fra påbegyndelsen af fuldtidsarbejde har ikke i loven og den deraf følgende retstilstand været underlagt samme begrænsning som omforsikringen den modsatte vej i henhold til § 68, stk. 1: ”Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning.”

i Det hidtidige lovkrav om realudligning med tilbagevirkende kraft i form af krav om overflytning til fuldtidsforsikring og betaling af kontingent som fuldtidsforsikret med virkning fra påbegyndelse af arbejdet blev ikke fjernet fra lovteksten for at modvirke en sådan realudligning, men af praktiske årsager begrundet i, at der kunne opstå et krav på efterbetaling af kontingent for flere år, hvilket ikke alle havde økonomisk evne til.

i Lovændringen giver således ikke tilstrækkeligt grundlag for at afskære xxx fra hendes ønske om at bringe forholdene i overensstemmelse med det primære lovkrav om at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring fra det tidspunkt, arbejdet af det forudsatte omfang påbegyndtes.

i De faktiske forhold forhindrer ikke en sådan løsning. xxx har således i hele perioden fra 1. januar 1995 haft såvel ret som pligt til og mulighed for at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.

i Der har som vist i materialerne været konkurrerende årsager til, at omforsikringen ikke har fundet sted. Forholdene kan ikke i sig selv begrunde, at lovliggørelse ikke kan finde sted. Direktoratet har hverken fremlagt de hensyn eller de retskilder, der begrunder direktoratets afgørelse.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratets afgørelse konstaterer lakonisk to ting:

1. ”De kan ikke omforsikres fra deltids- til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft.”

2. ”De kan ikke få efterløn som fuldtidsforsikret.

Direktoratet begrunder alene dette med henvisning til bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring, hvor a-kassen inddrager den formelle lovtekst i § 68 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Arbejdsdirektoratet undlader overhovedet at behandle de fremførte forhold i a-kassens indstilling eller at begrunde, hvorfor indstillingen ikke kan følges.

Lovliggørelse med tilbagevirkende kraft

Indtil Folketingets vedtagelse af lov nr. 1062 af 22. december 1993 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. var reglen , at der skulle omforsikres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedsforsikrede overtog arbejde af et omfang, der er fuldtidsarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Indtil da havde § 68, stk. 3, følgende udformning:

”Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som lønmodtager med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, skal lade sig overflytte som fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse . Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.”

Fremhævningen er a-kassens.

Kravet var ganske klart. Der var og er fortsat en pligt for arbejdsløshedsforsikrede at være fuldtidsforsikret, når de har arbejde med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge. Med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse. Medlemmet var og er givet en klar pligt til at melde ændringen i arbejdstiden til a-kassen, så pligten kan realiseres.

Resultatet skulle være, at medlemmerne blev fuldtidsforsikrede med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for fuldtidsarbejdets begyndelse. Alt efter omfanget af de forsikredes undladelsessynder ville der melde sig et tilsvarende krav på efterbetaling af kontingent for den periode, hvor de har unddraget sig retten og pligten til at være fuldtidsforsikret. Et krav om realudligning i forhold til lovkravet.

Det er netop årsagen til, at der blev konstateret administrative problemer med denne retsregel. Det fremgår også af forarbejderne til ovennævnte lov nr. 1062 af 22. december 1993. I bemærkningerne til ændringsforslaget til lovens § 68, stk. 3, står følgende:

”Efter den gældende regel skal overflytningen endvidere ske med virkning fra arbejdets påbegyndelse. Dette har vist sig vanskeligt administrerbart, idet arbejdet kan være påbegyndt indtil flere år inden, kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.

Det foreslås derfor, at denne regel ophæves. Der vil administrativt blive fastsat regler om, at overflytning kan ske fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om overflytning, eller fra det tidspunkt, hvor kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden. Der vil endvidere med hjemmel i lovens § 68, stk. 5, blive fastsat regel om sanktion i form af udelukkelse fra ret til dagenge i de tilfælde, hvor medlemmet ikke anmelder ændringen i arbejdstiden til kassen.”

Bemærkningerne understreger således, at pligten for medlemmerne uændret er, at de skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring fra tidspunktet, hvor de påbegynder arbejdet. Det er stadig den primære retstilstand. Gør de ikke det, så er der tale om en tilsidesættelse af retstilstanden . En tilsidesættelse som lovgiverne alternativt i forhold til det hidtidige krav om realudligning kræver sanktioneret . Ogs Også dette markerer, at det fortsat er den primære retstilstand.

Lovgiverne valgte ikke at lave nogen direkte lovtekst i § 68, stk. 3, om tidspunktet for overflytning til fuldtidsforsikring. Lovteksten markerer den primære retstilstand. Der er således ikke lavet nogen formel lovtekst, der forhindrer eller stiller sig i vejen for at praktisere en løsning svarende til den indtil 1993 gældende retstilstand; en realudligning af forholdene gennem omforsikring med tilbagevirkende kraft og efterbetaling af kontingentdifferencen. At et krav i den formelle lovtekst fjernes for at give plads til en mere smidig praksis kan ikke bruges til at fastslå, at der så ikke kan ske omforsikring med tilbagevirkende kraft, især ikke når det med pålæggelse af sanktion vises, at det burde være tilfældet.

Med Folketingets vedtagelse af ovennævnte lov nr. 1062 fik § 68, stk. 3, følgende udformning:

”Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger/3 måneder har haft beskæftigelse som lønmodtager i mere end 30 timer i gennemsnit om ugen, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.”

Denne formelle lovtekst kan på ingen måde bruges til at lægge hindringer i vejen for medlemmets ønske om at realudligne frem for at modtage en sanktion. Den formelle lovtekst er et krav til medlemmet om at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, når arbejdet har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Når medlemmet efter en vildfarelse bliver bekendt med, at omforsikringen i henhold til § 68, stk. 3, er et lovgivet krav, som medlemmet har forbrudt sig imod, så er der ikke retsligt belæg for at afvise medlemmets ønske om at bringe forholdene i overensstemmelse med gældende ret ved at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring og betale det kontingent, som i henhold til retstilstanden skulle have været betalt i den mellemliggende periode fra tidspunktet, hvor medlemmet i henhold til loven skulle have været fuldtidsforsikret.

A-kassen skal understrege, at lovgiverne ikke – som i stk. 1 i samme § 68 – har fundet i stk. 3 at ville indsætte samme utvetydige regel:

”Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning.”

Havde lovgiverne ønsket, at det skulle være retstilstanden, så ville det selvfølgelig tilsvarende have været indføjet i § 68, stk. 3, men det er altså – som vist ovenfor – ikke tilfældet.

A-kassen må derfor afvise, at der er grundlag i loven og retskilderne for den for medlemmet belastende afgørelse, som Arbejdsdirektoratet har meddelt.

Arbejdsdirektoratet henviser da heller ikke til loven og retskilderne i Folketingets forarbejder, men til bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring. En retskilde som rangerer lavere i retskildehierakiet end loven og forarbejderne til loven.

Intet over og intet ved siden af Folketinget. Det gælder uanset, at der i § 68 er givet bemyndigelse til, at Arbejdsdirektoratet udsteder regler vedrørende omforsikringer. Disse skal ligge inden for de rammer, som er givet af lovgiverne. Bemyndigelsen gør ikke Arbejdsdirektoratet til en lovgivende forsamling.

Arbejdsdirektoratet har i omtalte bekendtgørelse gjort sig skyldig i en overskridelse af rammerne i den af lovgiverne meddelte retstilstand. Det fremgår deraf, at Arbejdsdirektoratet lader den af Folketinget meddelte lovregel i § 68, stk. 1, gælde for § 68, stk. 3, uanset at det klart fremgår af loven, at Folketinget ikke har villet indsætte samme bestemmelse i § 68, stk. 3: ”Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning.”

Ønsker direktoratet at fratage medlemmet muligheden for realudligning med de konsekvenser det har, så er det at betragte som en belastende afgørelse, og direktoratet må i sidste instans kunne henvise til en direkte lovtekst, der uden tvivl er ensbetydende med, at direktoratet kan træffe den belastende afgørelse.

I forarbejderne til hovedloven såvel som til efterfølgende love vedrørende § 68 er det begrundet, hvilke hensyn der giver denne forskel mellem overflytning fra fuldtidsforsikring til deltidsforsikring og overflytningen den modsatte vej fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring. Forskellen er ganske klar og begrunder den forskellige retstilstand, som Folketinget har givet i lovteksten vedrørende såvel overflytningstidspunktet som karantænebestemmelser.

For at understrege det af a-kassen fremførte skal den formelle lovtekst i § 68 vises i sin helhed.

”§ 68. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.

Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.”

Reglerne om den tidligste overflytning vedrører kun stk. 1. Stk. 3 siger som vist, at medlemmet skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, og der er ingen bestemmelse om, hvilket tidspunkt det tidligst kan ske fra. Sanktionen i stk. 5 vedrører udelukkende stk. 3 og understreger pligten til at blive omforsikret til fuldtidsforsikring fra det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes. Konsekvenserne af ikke at gøre det blev lempet af lovgiverne. Et omfattende økonomisk krav om efterbetaling af kontingent blev frafaldet i lovteksten til fordel for bemærkninger til lovforslaget om udelukkelse fra dagpenge i en effektiv karantæne af begrænset varighed. Det stiller sig selvfølgelig ikke i vejen for, at medlemmer vælger at foretage fuld udligning af deres brøde. Det er i klar overensstemmelse med kravet i stk. 3.

Arbejdsdirektoratet har hverken i afgørelsen eller i forhold til udformningen af bekendtgørelsen vist hen til kilderne til den af direktoratet hævdede retstilstand. Som public service virksomhed og offentlig forvaltningsmyndighed må det forlanges, at Arbejdsdirektoratet henviser til det fornødne retsgrundlag for den konkrete afgørelse såvel som for den udstedte bekendtgørelse.

Arbejdsdirektoratet har efter forhandling med Landsarbejdsrådet givet de første paragraffer i bekendtgørelsen følgende udformning:

”Overflytning til deltidsforsikring

§ 1. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsarbejde, skal efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem, der overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3. Et fuldtidsforsikret, ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter skriftlig anmodning overflyttes til deltidsforsikring med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget anmodningen.

Stk. 4. Overflytning til deltidsforsikring forudsætter, at kassen ifølge sine vedtægter optager deltidsforsikrede.

Stk. 5. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.

Overflytning til fuldtidsforsikring

§ 2. Et deltidsforsikret medlem, som får fuldtidsarbejde, skal overflyttes til fuldtidsforsikring.

Stk. 2. Overflytning er betinget af, at medlemmet:

1) har haft mere end 360 løntimer inden for en periode på 12 uger, hvis medlemmet er time-, uge- eller 14-dages lønnet, eller

2) har haft mere end 390 løntimer inden for en periode på 3 måneder, hvis medlemmet er månedslønnet.

Stk. 3. Et medlem, der har været aflønnet med forskellige lønformer i den periode, der skal danne grundlag for overflytningen, kan overflyttes, hvis medlemmet opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 1 eller nr. 2.

Stk. 4. Et medlem, der får udbetalt løn månedsvis, anses for månedslønnet, uanset om pågældende ikke er fast månedslønnet.

Stk. 5. Ved afgørelsen af om en aktivitet kan medregnes som lønarbejde, anvendes reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.

§ 3. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning, eller fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i arbejdstiden.

Stk. 2. Overflytning kan ikke finde sted efterfølgende, hvis medlemmet ikke på ansøgnings- eller konstateringstidspunktet opfylder kravet til arbejdets omfang i henhold til § 2, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2.

Stk. 3. Kassen kan dog træffe afgørelse om, at et medlem kan overflyttes til fuldtidsforsikring, uanset om kravet til arbejdets omfang i henhold til § 2, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2, ikke er opfyldt, når medlemmet ikke tidligere har haft mulighed for at konstatere, at én af betingelserne har været opfyldt.

§ 4. Modtager kassen medlemmets meddelelse om ændringen i arbejdstiden, eller konstateres ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger efter, at én af betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt, skal kassen ved overflytningen træffe afgørelse om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og andre ydelser fra kassen for de første 20 timers dagpengeberettigende ledighed.

Stk. 2. Udelukkelsen fra dagpenge og andre ydelser forudsætter dog, at medlemmet kan overflyttes til fuldtidsforsikring på dette tidspunkt.

Stk. 3. Sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for overflytningen.

Som vist af a-kassen ovenfor, så er der ikke det fornødne grundlag i arbejdsløshedsforsikringsloven til at lade § 3, stk. 1, gælde for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring. Så skulle Folketinget have indsat samme betingelse i § 68, stk. 3, som i § 68, stk. 1.

Der er ikke et tilstrækkeligt lovgrundlag til at afvise, at medlemmer har mulighed for at skifte fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft – forudsat altså, at der realudlignes ved tilsvarende betaling af kontingent med tilbagevirkende kraft. At forholdene således på alle måder bliver realudlignet fra tidspunktet for påbegyndelsen af fuldtidsarbejde af det forudsatte omfang. Det er selvfølgelig en forudsætning for fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft.

Der er ikke saglige argumenter for at afvise en sådan realudligning.

Har medlemmerne ikke vilje eller evne til at realudligne perioden, men må vælge sanktionen for ikke at følge den givne retstilstand, så kan omforsikring selvfølgelig først finde sted på et senere tidspunkt, hvis der da er det fornødne grundlag. Men medlemmet har vist, at hun har såvel evnen som viljen til at lovliggøre medlemsforholdene fra 1. januar 1995.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev følgende den 26. juni 2002:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 24. maj 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet er enig i, at xxx havde ret og pligt til at overgå til fuldtidsforsikring den 1. januar 1995, da hun påbegyndte fuldtidsarbejde. Det er medlemmets eget ansvar at sørge for at blive forsikret i overensstemmelse med beskæftigelsens omfang.

Direktoratet ville finde det yderst betænkeligt at indføre en mulighed for, at et medlem kunne tilrettelægge sine forsikringsforhold med tilbagevirkende kraft. Vi skal henvise til, at man i tilfælde af ledighed/overgang til efterløn bliver stillet betydeligt bedre økonomisk som fuldtidsforsikret, end hvis man er deltidsforsikret.

A-kassen anfører, at der ikke er hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring til at fastsætte et krav om, at overflytning til fuldtidsforsikring først kan ske, når medlemmet ansøger herom. Direktoratet skal her henvise til bemærkningerne til lovens § 68, hvoraf det fremgår, at der administrativt vil blive fastsat regler om, at overflytning skal ske fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om overflytning eller fra det tidspunkt, hvor kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.

A-kassen kritiserer endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i loven ikke er nævnt i afgørelsen. Direktoratet skal hertil bemærke, at vi af hensyn til afgørelsens læsevenlighed indskrænker regelciteringen. Da det følger af sig selv, at direktoratets bekendtgørelser har hjemmel i loven, er der ingen grund til at nævne bemyndigelsesbestemmelser specifikt.”

5. Nyt efter klagen

xxx har den 16. januar 2003 telefonisk oplyst, at a-kassen afholdt overenskomstvejledningsmøde i januar eller februar 1997 på xxx, og at det må være dette møde, hvor De har henvist til, at De talte med den tidligere formand for a-kassen om Deres arbejdstimer og spørgsmålet om overgang til fuldtidsforsikring.

De er den 21. januar 2003 blevet gjort bekendt med denne oplysning og har ikke været uenig i tidspunktet for mødet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001)

§ 68. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, der inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.

Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter de regler, som fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

§ 74 j. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Stk. 3. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring

§ 2. Et deltidsforsikret medlem, der får fuldtidsarbejde, skal overflyttes.

Stk. 2. Overflytning er betinget af, at medlemmet:

1) har haft mere end 360 løntimer inden for en periode på 12 uger, hvis medlemmet er time-, uge- eller 14-dageslønnet, eller

2) har haft mere end 390 løntimer inden for en periode på 3 måneder, hvis medlemmet er månedslønnet.

§ 3. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning, eller fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i arbejdstiden.

§ 4. Modtager kassen medlemmets meddelelse om ændringen i arbejdstiden, eller konstateres ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger efter, at een af betingelserne i § 2 stk. 2, er opfyldt, skal kassen ved overflytningen træffe afgørelse om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og andre ydelser fra kassen for de første 20 timers dagpengeberettigede ledighed.

Stk. 3. Sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for overflytningen.

Versioner

1. 2003-05-20