Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9266@2003-05-20/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 9. januar 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er selvforskyldt ledig den 31. december 2001 i forbindelse med Deres arbejdsophør ved xxx.

Ifølge direktoratets afgørelse af 10. juni 2002 skulle De have en karantæne på 5 uger på grund af Deres arbejdsophør.

Den 11. december 2002 vedtog Folketinget imidlertid at ændre reglerne om selvforskyldt ledighed med virkning fra den 1. januar 2003 (L 60). Med ændringen af loven gennemføres en lempelse af reglerne for selvforskyldt ledighed, idet der pålægges den samme sanktion, 3 uger, uanset hvilken sanktionsbelagt handling, der er udført.

Da ændringsloven såvel som ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed ikke indeholder en særlig overgangsregel, er det ankenævnets opfattelse, at det er den lempeligere sanktionsregel, der skal anvendes ved afgørelsen af denne sag.

Ankenævnet begrunder denne opfattelse med, at sagen først bliver endeligt afgjort, efter at de nye og lempeligere sanktionsregler er trådt i kraft, og at det i praksis antages, at regelændringer, der indebærer lempelser i forhold til tidligere gældende regler, skal anvendes på sager, der ikke er endeligt afgjort forud for reglernes ikrafttræden, hvis andet ikke er bestemt.

Ankenævnet finder herefter, at De i stedet skal pålægges en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra den 1. januar 2002 grundet Deres arbejdsophør.

De anses endvidere ikke for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002. Karantænen kan ikke afvikles, så længe De ikke står til rådighed, jf. § 43, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed.

Karantænen er udstået, såfremt karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, den har virkning fra, jf. § 43, stk. 2, i samme bekendtgørelse.

Begrundelse for afgørelsen om selvforskyldt ledighed

Dette skyldes, at De ikke har haft en gyldig grund til at opsige Deres arbejde ved xxx. Såfremt et medlem opsiger sit arbejde uden en gyldig grund i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, pålægges medlemmet 3 ugers effektiv karantæne, jf. § 3, i bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed, jf. § 1, nr. 20, i bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De selv har opsagt arbejdet som fagbetjent på xxx, og at De fratrådte den 31. december 2001.

Ankenævnet har videre lagt vægt på Deres oplysning om, at De har opsagt arbejdet på grund af nedskæringer og uoverensstemmelse med ledelsen. De har flere gange kritiseret ledelsen for, at der ikke blev nedsat et samarbejdsudvalg, og at der ikke blev gennemført medarbejdersamtaler. De mente, at ledelsen forsøgte at føre en nedskæringspolitik, og at ledelsen grundlæggende forsøgte at ændre de jobfunktioner, som De var sat til at udføre.

De har endvidere oplyst, at De i efteråret 2000 blev pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til postservice samtidig med, at De skulle fortsætte med at passe Deres øvrige jobfunktioner. Som konsekvens heraf opsagde De Deres job, men De trak opsigelsen tilbage, da det blev aftalt, at postserviceordningen fik en prøvetid på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt ikke, da ordningen fortsatte i hele 2001.

De har desuden oplyst, at i foråret 2001 blev en stilling som fagbetjent nedlagt grundet besparelser og nedskæringer. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning på den skole, hvor stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at rette op på skolen, og næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på mindre end 1 år var blevet pålagt 1½ fuldtids-stilling oveni Deres egen stilling.

Ankenævnet har i denne forbindelse tillige lagt vægt på, at De som daværende tillidsmand ved xxx har henholdt Dem til tavshedspligt og loyalitet i forbindelse med arbejdsforholdene på Deres tidligere arbejdsplads. De har således ikke ønsket at meddele samtykke til, at arbejdsløshedskassen kunne indhente oplysninger fra Deres Forbund eller xxx Kartel eller Deres arbejdsgiver for så vidt angår arbejdsforholdene på Deres tidligere arbejdsplads.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af det af Dem fremsendte materiale til belysning af fakta i sagen, at xxx-skolerne på grund af faldende finanslovsbevilling kombineret med stigende udgifter ville få et underskud på 1,3 mio. kr. i 2002. Dette ville betyde besparelser og nedskæringer, (jf. ledelsens brev af 13. september 2001).

Det fremgår videre af Deres fremsendte materiale, at ledelsen i brev af 24. september 2001 oplyste om den nye arbejdsfordeling for fagbetjentene, som skulle træde i kraft den 1. oktober 2001. I brevet beskrives fagbetjentenes væsentligste arbejdsopgaver, og det nævnes, at der er taget udgangspunkt i, at fagbetjentgruppen er blevet reduceret med 1 fagbetjent. Den fagbetjent, der var ophørt, havde tidligere ifølge ledelsens notat af 8. februar 2001 haft ansvaret for xxx-skolen og sekretariatet.

Det fremgår endvidere af brevet af 24. september 2001, at De skulle være fagbetjent på xxx-skole 2 og 3 og på xxx-skolen. Til sammenligning fremgår det af ledelsens notat af 8. februar 2001, at De var fagbetjent på xxx-skole 1, 2 og 3.

Det ses således af materialet, at Deres ændrede arbejdsfunktioner ville betyde, at De som fagbetjent før havde haft ansvaret for xxx-skole 1, 2 og 3 og fra den 1. oktober 2001 i stedet skulle have ansvaret for xxx-skole 2 og 3 og xxx-skolen.

Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet også i relation til ændrede bevillinger samt nedskæringer m.v.

På baggrund af ovenstående er det ankenævnets opfattelse, at De ikke har godtgjort, at Deres arbejdsgiver væsentligt skulle have misligholdt Deres ansættelsesforhold, således at Deres an-sættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad Deres arbejdsgiver har stillet Dem i udsigt, jf. § 25 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. De har således ikke en gyldig grund til Deres arbejdsophør i medfør af denne bestemmelse.

Begrundelse for afgørelsen om rådighed

Dette skyldes, at De ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så længe De ikke kan overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen, jf. § 5, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed. Et medlem skal endvidere kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF, jf. § 5, stk. 3, i samme bekendtgørelse.

De kan ikke få dagpenge, så længe De ikke kan overtage arbejde, jf. § 29, i samme bekendtgørelse, jf. §§ 5-8, i samme.

Ankenævnet har lagt grund, at De har oplyst, at Deres Poste Restante adresse er Deres permanente adresse, og at De tømmer postkassen hver fredag. De har endvidere oplyst, at De har en god ven på posthuset i xxx, hvor De har Deres poste restante adresse. De kunne derfor tiltræde nyt arbejde eller andet med dags varsel.

Ankenævnet har imidlertid i denne forbindelse lagt til grund, at De ikke har oplyst at have en fast aftale med Deres ven om afhentning af post hver dag, således at De har kendskab til Deres daglige post.

Ankenævnet skal bemærke, at De derfor ikke har kunnet gøre Dem bekendt med den daglige post, og De har således ikke kunnet overtage arbejde, møde til samtaler på AF mv. dagen efter, at De har modtaget brev herom fra AF eller arbejdsløshedskassen.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002, fra hvilken dato De har bedt om dagpenge.

De har til sagen bemærket, at De ønsker at få oplyst, hvilken lovhjemmel, der ligger til grund for direktoratets afgørelse for så vidt angår Deres rådighed. Ankenævnet har noteret sig, at direktoratet har svaret på dette ved brev af 28. juni 2002.

De har videre bemærket, at De fandt, at det var en uhyggelig påstand, at De eventuelt skulle tiltræde nyt arbejde lørdag og søndag. Ankenævnet skal hertil bemærke, at der ikke er tale om, at De skal tiltræde nyt arbejde lørdag eller søndag, men at De skal kunne tiltræde formidlet arbejde eller kunne møde til samtaler på AF hverdagen efter arbejdsløshedskassen eller AF har indkaldt Dem eller formidlet Dem arbejdet.

Da De således selv i brev af 9. februar 2002 har oplyst over for arbejdsløshedskassen, at De tømmer Deres postkasse hver fredag, er dette ensbetydende med, at et brev, der fremsendes fra AF/arbejdsløshedskassen mandag i en given uge om et formidlet arbejde/et møde på AF onsdag eller torsdag i samme uge først ville komme til Deres kendskab om fredagen, hvor De har oplyst, at De tømmer Deres postkasse.

De har endvidere henvist til, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig, og at den skal respekteres og beskyttes, jf. E.U.- Charter om menneskerettigheder kapitel 1. De har desuden henvist til, at det fremgår af Grundlovens § 71, stk. 1, at den personlige frihed er ukrænkelig.

Ankenævnet skal i denne henseende bemærke, at De som ledig er omfattet af arbejdsløsheds-forsikringslovens regler, og at De i denne forbindelse skal opfylde nogle betingelser for at kunne opnå ret til dagpenge, hvilket ankenævnet ikke finder er i strid med den menneskelige værdighed eller den personlige frihed.

De stillede endvidere spørgsmål ved, at både arbejdsløshedskassen og direktoratet fremsætter en praksis som lovgivning, hvilket De mente vel er klart i strid med arbejdsmarkedslovgivnin-gen, og De mente ikke, at en praksis kunne fratage borgere deres grundlovssikrede rettighe-der.

Ankenævnet skal i denne forbindelse bemærke, at både arbejdsløshedskassen og direktoratet har henvist til § 3 og § 5 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed, som er hjemlen for afgørelserne om Deres rådighed i henholdsvis arbejdsløshedskassen og i direktoratet med henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1 og 2.

Ankenævnet har endvidere noteret sig, at direktoratet ved brev af 28. juni 2002 har oplyst Dem om, at lovhjemlen, som ligger til grund for Deres sag om rådighed er arbejdsløshedsfor-sikringslovens § 62, stk. 1 og 2, hvor det fremgår af stk. 2, at direktøren for arbejdsdirektora-tet efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1.

I medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 2, har direktøren for arbejdsdirektoratet

således fastsat, at et ledigt medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er blevet formidlet. Et ledigt medlem skal endvidere kunne møde til samtaler på AF og i tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse herom, jf. § 5, stk. 1 og 3, i direktoratets bekendtgørelse om rådighed.

Ankenævnet skal videre bemærke, at direktoratets praksis alene fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen om rådighed, men at vejledningen ikke har lovhjemmel. Ankenævnet har således truffet afgørelse om Deres rådighed med udgangspunkt i § 5 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed, som har hjemmel i loven om arbejdsløshedsforsikring.

De har endelig henvist til nogle navngivne personer i forbindelse med den efterfølgende sletning fra Deres arbejdsløshedskasse, hvor personernes første efternavn var enslydende, hvor De i den forbindelse bemærkede, at De måtte formode, at der ikke var nogen familiemæssig sammenhæng, da De ellers ville mene, at der var tale om inhabilitet.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at spørgsmålet om Deres sletning som medlem fra arbejdsløshedskassen ikke kan behandles i forbindelse med nærværende sag, da ankenævnet først kan tage stilling til sletningen efter direktoratets afgørelse herom. Ankenævnet kan derfor ikke behandle spørgsmålet om en eventuel inhabilitet i denne forbindelse på dette tidspunkt.

Ankenævnet har endelig noteret sig, at direktoratet har hjemvist forholdet omkring lørdagslukningen på xxx posthus til arbejdsløshedskassen til nærmere undersøgelse.

Ankenævnet skal henvise til § 62, stk. 1 og 2 samt § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 samt til § 3, § 14, § 25, § 42, § 43 og § 44, i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed. Der henvises videre til § 3, § 5 samt § 29, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Der henvises endvidere til § 1, nr. 11, og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002. Desuden henvises til § 1, nr. 20 og § 2, i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed nr. 1202 af 18. december 2002 om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse den 10. juni 2002, dog med ændring af sanktionen for selvforskyldt ledighed.

På ankenævnets vegne

Xxxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af ledighedserklæring, underskrevet den 2. januar 2002, at De havde været ansat som fagbetjent på xxx fra den 6. april 1998 til den 31. december 2001. De havde selv sagt Deres stilling op den 1. oktober 2001 på grund af nedskæringer og uenighed med ledelsen. Som Deres adresse havde De angivet: ”Poste restante” xxx.

I Deres opsigelse af 1. oktober 2001 anførte De, at De langt fra var enig i måden, man forsøgte at prioritere midlerne fra Kulturministeriet. Endvidere fandt De, at besparelserne blev målrettet mod bestemte personalegrupper.

I brev af 3. oktober 2001 bekræftede arbejdsgiveren Deres opsigelse. Arbejdsgiveren fastholdt, at De havde et opsigelsesvarsel på 3 måneder, De kunne derfor fratræde Deres stilling den 31. december 2001.

De havde den 8. januar 2002 skrevet under på, at De stod til rådighed og var aktivt arbejdssøgende i henhold til § 6, stk. 1 og 2, i rådighedsbekendtgørelsen.

I brev af 8. januar 2002 til a-kassen skrev De, at de arbejdsretlige principper havde været og var på en alvorlig prøve på Deres arbejdsplads, og De nævnte som eksempel, at der nu var blevet taget initiativ til at få nedsat et samarbejdsudvalg, og at man også var gået i gang med de livsvigtige medarbejdersamtaler. De anførte, at De primært havde valgt at forlade xxx på grund af disse problemstillinger, og fordi man forsøgte at føre en nedskæringspolitik og grundlæggende forsøgte at ændre de jobfunktioner, De var blevet ansat til at udføre. Til slut anførte De, at De kunne kontaktes på Deres ”Poste Restante” adresse.

I brev af 16. januar 2002 skrev a-kassen til Dem, at den genfremsendte et brev af 10. januar 2002, idet a-kassen ikke havde været opmærksom på Deres ”Poste Restante” adresse. A-kassen skrev, at såfremt der var tale om en permanent adresseændring i folkeregisteret, ønskede den oplysning herom. I brevet af 10. januar 2002 bad a-kassen Dem om at fremsende kopi af al korrespondance med Deres forbund samt referater fra eventuelle møder.

I brev af 31. januar 2002 skrev De til a-kassen, at Deres ”Poste Restante” adresse var Deres permanente adresse. Endvidere oplyste De, at De ikke som ex-tillidsmand kunne bryde Deres tavshedspligt og Deres loyalitet over for både forbundet og Deres arbejdsgiver. De håbede, at der kunne træffes afgørelse om Deres dagpengeret ud fra De oplysninger, De allerede havde givet.

I brev af 6. februar 2002 skrev a-kassen til Deres tidligere adresse i xxx. A-kassen oplyste, at De ifølge Folkeregisteret ikke havde haft fast adresse siden april 2000. De blev bedt om at kontakte a-kassen vedrørende Deres adresse, og fordi a-kassen ville fortælle Dem, hvilke papirer, den skulle bruge som dokumentation i Deres sag.

I brev af 9. februar 2002 anførte De, at De ikke havde problemer med Deres adresse i forhold til andre myndigheder, heller ikke AF. Vedrørende yderligere dokumentation anmodede De om at få tilsendt de blanketter, som a-kassen mente, at De manglede at udfylde. De oplyste, at De tømte Deres postkasse hver fredag, så De håbede, at a-kassen ville tage det med i sine overvejelser, hvis den ønskede et møde.

I brev af 20. februar 2002 traf a-kassen afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig. De fik derfor en karantæne på 5 uger fra den 1.januar 2002. A-kassen traf endvidere afgørelse om, at De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og at De derfor ikke kunne få dagpenge eller afvikle Deres karantæne, førend De skriftligt attesterede, at tømte Deres postkasse hver dag.

I brev af 25. februar 2002 klagede De over begge afgørelser. Vedrørende Deres opsigelse anførte De bl.a., at De talrige gange såvel mundtligt som skriftligt havde gjort opmærksom på, at der skulle nedsættes et samarbejdsudvalg, hvilket først blev imødekommet fra ledelsens side efter Deres opsigelse. De havde også på flere møder efterlyst medarbejdersamtaler, hvilket også først blev indført efter Deres opsigelse. De anførte, at hvis De skulle bryde Deres tavshedspligt, så ønskede De en skriftlig accept fra FFT v/ xxx og STK v/ xxx. Vedrørende spørgsmålet om Deres rådighed anførte De, at De stod til rådighed hver dag, og at De kunne tiltræde nyt relevant fagligt arbejde inden for 24 timers varsel uden problemer.

I brev af 28. februar 2002 bekræftede a-kassen modtagelsen af Deres klage. A-kassen tilsendte Dem samtidig en fuldmagt, som bemyndigede a-kassen til at indhente de nødvendige oplysninger hos STK og FFT.

I brev af 3. marts 2002 til a-kassen anførte De, at De ikke ville underskrive fuldmagten. De meddelte, at De havde skrevet til FFT v/xxx, og at De kunne acceptere, at a-kassen rettede henvendelse hertil og til xxx, STK, og så måtte de nævnte personer afgøre, om de måtte videregive fortrolige oplysninger.

I brev af 19. marts 2002 skrev Københavns Retshjælp på Deres vegne, at den påklagede a-kassens 2 afgørelser. Retshjælpen anmodede om en ny frist til at komme med yderligere bemærkninger.

I brev af 22. marts 2002 gav a-kassen Københavns Retshjælp en frist til 10. april 2002 til at komme med yderligere bemærkninger.

I brev af 2. april 2002 til a-kassen sendte Københavns Retshjælp en fuldmagt, som De havde givet til Københavns Retshjælp.

I brev af 5. april 2002 skrev xxx, at han og xxxx var indstillet på at holde et møde med Dem.

I brev af 11. april 2002 skrev De til xxxx, at De ikke for tiden havde brug for et møde, da problemerne var blevet skabt af a-kassen, medmindre De fik sløjfet Deres karantæne på 5 uger og fik Deres dagpengeret tilbage.

I brev af 15. april 2002 skrev De til a-kassen og oplyste, at De havde skrevet et brev til xxx og afvist at mødes, førend der forelå en afgørelse fra a-kassen.

I brev af 17. april 2002 skrev a-kassen til Københavns Retshjælp og oplyste, at den fastholdt afgørelsen, og at den havde videresendt klagen til arbejdsdirektoratet. De blev orienteret herom i brev af samme dato.

Den 22. april 2002 modtog direktoratet Deres klage og sagens øvrige akter, idet a-kassen oplyste, at den fastholdt afgørelsen.

I brev af 2. maj 2002 bad direktoratet Københavns Retshjælp om at få uddybet Deres oplysning om, at Deres arbejdsgiver grundlæggende forsøgte at ændre De jobfunktioner, De var ansat til at udføre. Der blev samtidig sendt en kopi af dette brev til Dem.

Københavns Retshjælp returnerede direktoratets høringsskrivelse, idet retshjælpen oplyste, at sagen ikke kunne identificeres uden retshjælpens journalnummer.

Den 6. maj 2002 modtog direktoratet kopi af a-kassens breve af 2. maj 2002 til Dem og retshjælpen vedrørende aktindsigt og oplysning om, hvem der er repræsenteret i a-kassens hovedledelse.

I brev af 13. maj 2002 genfremsendte direktoratet indholdet af brevet af 2. maj 2002 til retshjælpen med kopi til Dem.

I brev af 15. maj 2002 besvarede De direktoratets breve af 2. maj og 13. maj 2002. De anførte bl.a., at De fremsendte en jobbeskrivelse, som De selv havde lavet efter påbud fra Kulturministeriet. Ved ansættelsen havde De ikke modtaget en jobbeskrivelse, men alene en oversigt over de opgaver, De skulle løse på daværende tidspunkt. Vedrørende ændring af Deres jobfunktion oplyste De:

1. De blev i efteråret 2000 pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til postservice samtidig med, at De skulle fortsætte med at passe Deres øvrige jobfunktioner. Som konsekvens heraf opsagde De Deres job, men trak opsigelsen tilbage, da det blev aftalt, at postserviceordningen fik en prøvetid på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt ikke, da ordningen fortsatte i hele 2001.

2. I foråret 2001 blev en stilling som betjent nedlagt. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning på den skole, hvor stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at rette op på skolen, og næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på mindre end 1 år var blevet pålagt 1½ fuldtidsstilling oveni Deres egen stilling.

Vedrørende Deres bopælsforhold oplyste De bl.a., at De lever uden fast bopæl efter en tvangsauktion, men at De har en god ven på posthuset i xxx, og at De derfor kan tiltræde nyt arbejde eller andet med dags varsel.

Endelig oplyste De, at De i brev af 1. maj 2002 havde anmodet om at blive meldt ud af såvel a-kassen som af forbundet, idet De tilkendegav, at De håbede, at der kunne ske en overflytning til en anden a-kasse, når direktoratet havde taget stilling til sagen om Deres dagpengeret.

Sammen med Deres brev af 15. maj 2002 sendte De forskellige bilag til belysning af De fakta, De påberåber Dem. Til belysning af pkt. 2 ovenfor sendte De kopi af mødeindkaldelse af 13. september 2001 fra ledelsen af xxxx til 4 fagbetjente. På mødet skulle den fremtidige organisering af fagbetjentopgaverne bl.a. drøftes. I brev af 24. september 2001 til brugerne af xxx-skolerne oplyste ledelsen om den nye arbejdsfordeling for fagbetjentene, som trådte i kraft den 1. oktober 2001. Det fremgår heraf, at De nu skulle være fagbetjent på xxxskole 2 og 3 og på xxxskolen. (Til sammenligning fremgår det af ledelsens notat af 8. februar 2001, at De var fagbetjent på xxx-skole 1, 2 og 3.) I brevet af 24. september 2001 beskrives fagbetjentenes væsentligste arbejdsopgaver, idet det nævnes, at der er taget udgangspunkt i, at fagbetjentgruppen var blevet reduceret med 1 fagbetjent. Den fagbetjent, der var ophørt, havde tidligere ifølge ledelsens notat af 8. februar 2001haft ansvaret for xxx-skolen og sekretariatet.

De afsluttede Deres brev af 15. maj 2002 med oplysningen om, at De ikke havde flere kommentarer, og at De afventede direktoratets stillingtagen til sagen.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

1. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 10. juni 2002 denne afgørelse:

”De er selvforskyldt ledig den 31. december 2001.

De skal have en karantæne på 5 uger.

Karantænen har virkning fra den 1. januar 2002.

De har ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002.

De står ikke til rådighed, så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag.

De har derfor ikke ret til dagpenge fra den 1. januar 2002, og så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag.

Karantænen kan ikke afvikles, så længe De ikke står til rådighed.

Begrundelse

Selvforskyldt ledighed:

Når De har opsagt et arbejde, anses De som hovedregel for selv at være skyld i, at De blev ledig.

Se § 63, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

De er dog ikke selv skyld i ledigheden, hvis der har været en gyldig grund til opsigelsen. Gyldige grunde vil som hovedregel have relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde. Alle de gyldige grunde er nævnt i kap. 3 i bekendtgørelsen.

Der er lagt vægt på, at De selv opsagde arbejdet som fagbetjent på xxx, og at De fratrådte den 31. december 2001.

Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Dette følger af § 25 i bekendtgørelsen.

Medlemmet har således en gyldig grund til at opsige et arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt misligholder ansættelsesforholdet.

Direktoratet lægger vægt på Deres oplysning om, at De opsagde arbejdet på grund af nedskæringer og uoverensstemmelse med ledelsen. De havde flere gange kritiseret ledelsen for, at der ikke var nedsat samarbejdsudvalg, og at der ikke blev gennemført medarbejdersamtaler. De mente, at ledelsen forsøgte at føre en nedskæringspolitik, og at de grundlæggende forsøgte at ændre de jobfunktioner, som De var sat til at udføre.

De blev i efteråret 2000 pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til postservice samtidig med, at De skulle fortsætte med at passe Deres øvrige jobfunktioner. Som konsekvens heraf opsagde De Deres job, men trak opsigelsen tilbage, da det blev aftalt, at postserviceordningen fik en prøvetid på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt ikke, da ordningen fortsatte i hele 2001.

I foråret 2001 blev en stilling som betjent nedlagt. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning på den skole, hvor stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at rette op på skolen, og næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på mindre end 1 år var blevet pålagt 1½ fuld-tidsstilling oveni Deres egen stilling.

Direktoratet lægger også vægt på arbejsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.

Direktoratet finder det herefter ikke godtgjort, at der forelå væsentlig misligholdelse fra Deres arbejdsgiver side.

Direktoratet vurderer således, at De ikke havde en gyldig grund til at opsige arbejdet, jf. § 25 i bekendtgørelsen.

De blev derfor selvforskyldt ledig den 31. december 2001, og De skal have en karantæne på 5 uger, jf. § 3, stk. 1, og § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Karantænen har virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 42, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Karantænen kan ikke afvikles, så længe De ikke står til rådighed, jf. § 43, stk. 1, og nedenfor.

Karantænen er udstået, såfremt karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt den har virkning fra, jf. § 43, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Rådighed:

Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af Arbejdsformidlingen (AF) eller a-kassen.

Et medlem skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejds-markedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.

Det fremgår af § 5, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Ifølge direktoratets praksis, som følger af vejledning nr. 189 af 20. december 2000 til rådigheds-bekendtgørelsen, skal medlemmet gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5 - 8.

Det fremgår af rådighedsbekendtgørelsens § 29.

Der er lagt vægt på Deres oplysning om, at Deres Poste Restante adresse er Deres permanente adresse, og at De tømmer postkassen hver fredag. De har på ledighedserklæringen, som er underskrevet den 2. januar 2002, opgivet Deres Poste Restante adresse.

De har derfor ikke kunnet gøre Dem bekendt med den daglige post, og De har således ikke kunnet overtage arbejde, møde til samtaler på AF mv. dagen efter, at De har modtaget brev herom fra AF eller a-kassen.

Direktoratet finder herefter, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002, fra hvilken dato De har bedt om dagpenge.

De står ikke til rådighed, så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag.

De har derfor ikke ret til dagpenge fra den 1. januar 2002, og så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag, jf. rådighedsbekendtgørelsen § 5, stk. 1 og 3, og § 29.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at De har udtalt, at De har en god ven på posthuset i xxx, hvor De har Deres poste restante adresse, og at De derfor kan tiltræde nyt arbejde eller andet med dags varsel.”

2. Klagen til ankenævnet

Ved brev af 12. juni 2002 klagede De over direktoratets afgørelse, idet De bemærkede følgende:

”Jeg skulle efter Arbejdsdirektoratets afgørelse ikke stå til rådighed så længe jeg ikke har attesteret at jeg er bekendt med min daglige post. Hvilket lovgrundlag ligger til grund for denne afgørelse ?? og hvad skal jeg egentlig attestere i den forbindelse ??.Arbejdsdirektoratet påstår i den selvsamme afgørelse at jeg ikke er bekendt med min daglige post og at jeg som ledig skal være til rådighed om Lørdagen og kunne tiltræde nyt arbejde om Søndagen hvilket slet ikke er relevant for min arbejdssituation og jeg ønsker at Arbejdsdirektoratet juridisk uddyber disse spørgsmål og fremlægger skriftligt bevis for disse påstande.

Jeg mener ikke at der er nogen borgere i dette Demokrati som lovgivningsmæssigt skal skrive under på at de er bekendt med deres post hver dag og jeg ønsker at Arbejdsdirektoratet fremlægger skriftligt bevis for denne påstand som jeg finder i strid med menneskerettighederne og en krænkelse af privat livet.

I øvrigt finder jeg det dybt kritisabelt at mine 8 jobansøgninger i foråret 2002 slet ikke er nævnt og taget med i vurderingen vedr. min rådighed og at jeg skal tiltræde evt. nyt arbejde Lørdag og Søndag er jo så uhyggelig en påstand at jeg ser frem til at rejse sagen ved Domstolen da jeg tilsyneladende ikke kan forvente en seriøs og uvildig behandling fra Arbejdsdirektoratet og A-kassen, men jeg formoder at jeg skal igennem de klagenævn der nu engang er før jeg kan rejse sagen som et civilretsligt søgsmål mod A-kassen og Arbejdsdirektoratets behandling af mine rettigheder i denne sag.

Undertegnede ønsker 100'% aktindsigt i min sags videre færden og forventer at modtage en kopi af Arbejdsdirektoratets evt. kommentarer til Ankenævnet.”

3. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 28. juni 2002 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 10. juni 2002.

Direktoratet dog bemærkede endvidere følgende:

”Medlemmet har i sin klage anført, at han ønsker at vide, hvilken lovhjemmel, der ligger til grund for direktoratets afgørelse i sagen om, at medlemmet ikke står til rådighed, så længe han ikke attesterer, at han tømmer sin postkasse hver dag.

Dagpenge ikke må udbetales til et medlem, som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette følger af § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 (loven).

Det fremgår af § 62, stk. 2, i loven, at direktøren for arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

I medfør af § 62, stk. 2, i loven har direktøren for arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsat, at et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller a-kassen. Denne bestemmelse fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Det fremgår endvidere af § 5, stk. 3, i rådighedsbekendtgørelsen, at et medlem skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.

Ifølge direktoratets praksis, som følger af vejledning nr. 189 af 20. december 2000 til rådighedsbekendtgørelsen, skal medlemmet gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5 - 8.

Det fremgår af rådighedsbekendtgørelsens § 29.

Det følger heraf, at et medlem både skal kunne og ville gøre sig bekendt med sin daglige post.

Medlemmet anfører i klagen, at direktoratet i afgørelsen har påstået, at medlemmet ikke er bekendt med sin daglige post.

Direktoratet skal hertil oplyse, at medlemmet i forbindelse med a-kassens sagsbehandling havde oplyst, at hans poste restante adresse var hans permanente adresse, og at han tømte postkassen hver fredag.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på denne oplysning, som medlemmet selv er kommet med.

Medlemmet anfører videre i klagen, at direktoratet i afgørelsen har påstået, at medlemmet som ledig skal være til rådighed om lørdagen og kunne tiltræde nyt arbejde om søndagen.

Direktoratet har i afgørelsen lagt til grund, at medlemmet ikke kan gøre sig bekendt med sin daglige post, når han kun tømmer sin postkasse hver fredag. Direktoratet har på dette grundlag konkluderet, at han ikke har kunnet overtage arbejde, møde til samtaler på AF mv. dagen efter, at han har modtaget brev herom fra AF eller a-kassen.

I forbindelse med direktoratets sagsbehandling har direktoratet indhentet oplysning om, at posthuset, hvor medlemmet har sin poste restante adresse, ikke har åbent om lørdagen.

Ifølge direktoratets praksis kan et medlem ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet ikke kan gøre sig bekendt med sin post om lørdagen. Dette begrundes med, at et medlem, der får et brev om lørdagen fra AF eller a-kassen, skal kunne starte i beskæftigelse, møde til samtaler m.v. om mandagen.

På dette grundlag har direktoratet hjemvist til a-kassen at undersøge forholdet og træffe afgørelse herom.

Endelig spørger medlemmet i sin klage, hvad han skal attestere for at stå til rådighed. Direktoratet henviser til besvarelsen af dette spørgsmål i brevet af d.d. til medlemmet.”

4. Nyt efter klagen

Ifølge direktoratets samtalerapport den 20. juni 2002 i forbindelse med en telefonisk samtale ført med arbejdsløshedskassen, oplyste arbejdsløshedskassen, at man ikke mente at kunne træffe afgørelse om rådighed, som direktoratet havde bedt om ved hjemvisningen, idet arbejdsløs-hedskassen i forvejen havde truffet afgørelse om, at De ikke stod til rådighed, så længe De ikke havde attesteret, at De tømte Deres postkasse hver dag.

Det blev endvidere oplyst, at arbejdsløshedskassen ikke havde modtaget Deres breve, hvori De kritiserede arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

Arbejdsløshedskassen så gerne, at De rettede henvendelse til arbejdsløshedskassen, så arbejds-løshedskassen kunne vejlede Dem om Deres konkrete muligheder for at opfylde kravene om at stå til rådighed.

Ved brev af 24. juni 2002 til ankenævnet fremkom De med yderligere bemærkninger til sagen. De anførte følgende:

”Ifølge bekendtgørelsen om rådighed (bekendtgørelse. Nr. 1353 af d. 20. dec. 2000) er jeg blevet frataget min dagpengeret, men i

§ 3, stk. 1. står følgende: Hvis medlemmet har bopæl i Danmark , men ikke fast adresse, kan medlemmet få dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 5.

§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF el. Arbejdsløshedskassen.

De her betingelser kan jeg til enhver tid leve op til og jeg ønsker, at STA’s A-kasse skriftligt dokumenterer, at dette ikke skulle være tilfældet.

Jeg vil endvidere henvise til E.U.- Charter om Menneskerettigheder Kapitel 1. Artikel : Den menneskelige værdighed; Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.

Grundlovens kapitel VIII § 71, stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.

Vedr. min adresse har jeg været igennem en tvangsauktion og er derfor uden fast bopæl, hvilket ikke har forhindret mig i at passe mit arbejde, og jeg har da også beskrevet min specielle situation over for STA’s A-kasse, men intet kan forandre deres afgørelse. Jeg skal slagtes af min egen faglige organisation og jeg skal personligt forfølges af sagsbehandler: xxx, som er ude i en hetz imod min person og derfor vil gøre hvad som helst for at fratage mig mine dagpengerettigheder i min arbejdsløshedssituation.

Jeg mener, at der klart sker en forskelsbehandling af mennesker, der er i arbejde og arbejdsløse. Man kan være i arbejde uden fast bopæl, hvilket ikke giver de store problemer, men man kan ikke være arbejdsløs uden fast bopæl, uden at få frataget alle sine rettigheder af sin egen A-kasse, hvilket klart er en trussel mod retssikkerheden for den enkelte borger i et demokrati.

Undertegnede har afholdt møde med STA’s A-kasse v. xxx d. 3/7-2002 kl. 14.30 vedr. min dagpengesag. Jeg skal tilsyneladende attestere et ikke eksisterende dokument om, at jeg er bekendt med min post, hvilket jeg har tilkendegivet i foråret 2002 uden at det har ændret A-kassens holdning til min dagpengeret.

Min udtalelse om at jeg tømmer min postkasse er jo en ”metafor”= talemåde, hvilket jo ikke er ensbetydende med, at jeg ikke er bekendt med min daglige post, og jeg åbner normalt min post, når jeg modtager den og læser også indholdet, hvilket A-kassen v. xxx ønsker at jeg attesterer og jeg ønsker, at hun fremlægger bevis for at jeg ikke skulle kunne være bekendt med indholdet af min daglige post.

Jeg har over for STA v. xxx spurgt om A-kassen ønsker, at jeg møder op hos A-kassen hver dag og stempler, at jeg er til rådighed, hvilket xxx afviste som unødvendigt. Jeg har også tilbudt at møde op på posthuset hver dag for at stemple, hvilket xxx heller ikke mente var nødvendigt.

Konklusion: A-kassen v. xxx ønsker, at jeg attesterer et ikke eksisterende dokument, men A-kassens hovedledelse v xxx ikke finder det nødvendigt, så er det bare at jeg spørger; skal min rådighed afhænge af disse 2 vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at jeg er til rådighed, i mine øjne er dette simpelthen idioti og det er på dette grundlag, at jeg har fået frataget min dagpengeret.

Både A-kasse og Arbejdsdirektoratet fremsætter en praksis som lovgivning, hvilket vel klart er i strid med arbejdsmarkedslovgivningen og en praksis kan vel aldrig fratage borgere deres grundlovssikrede rettigheder el.?

Jeg håber, at jeg snart møder nogle mennesker med en smule kompetence inden for sagsbehandlersystemet, og så håber jeg, at jeg snart får en fair og retfærdig behandling i mit dagpengespørgsmål.”

Ved brev af 26. august 2002 anmodede De ankenævnet om aktindsigt i Deres sag, idet De bemærkede følgende:

”Undertegnede ønsker 100 % aktindsigt i min klagesag i henhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven dvs. jeg ønsker en kopi af sekretariatets oplæg m.v. til selve ankenævnet, da jeg ønsker at indbringe sagen hos advokat, der herefter vil tage stilling til, om der skal rejses civilt søgsmål mod STA’s Arbejdsløshedskasse efter at Arbejdsmarkedets Ankenævn har taget stilling til sagen, da det i mine øjne virke som om, at Arbejdsdirektoratet og min egen A-kasse slet ikke forholder sig til de faktiske forhold, men udelukkende ser på, hvordan man kan fratage A-kasse medlemmerne deres rettigheder, så jeg ser frem til når retssikkerheden igen bliver taget alvorligt i dette land.

Jeg håber at du/I vil sende mig en kopi af alle de papirer, som sekretariatets oplæg rummer evt. inden Ankenævnet skal tage stilling til sagen.”

Ved brev af 30. august 2002 imødekom ankenævnets sekretariat Deres anmodning om aktindsigt med undtagelse af sekretariatets oplæg til ankenævnet.

Sekretariatet oplyste Dem om, at selve oplægget til ankenævnet er et internt arbejdsdokument, hvori der ikke meddeles aktindsigt, jf. § 12 i forvaltningsloven.

Sekretariatet orienterede Dem endvidere om, at det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i forvaltningsloven, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag.

Sekretariatet udbad sig Deres eventuelle kommentarer til sagen inden den 16. september 2002.

De fremkom ikke med yderligere kommentarer i anledning af aktindsigten.

På Deres foranledning fremsendte Datatilsynet den 30. september 2002 en høring til ankenævnet om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Ankenævn havde foretaget samkøring af oplysninger om Dem, herunder om samkøringen var sket i kontroløjemed og i bekræftende fald på hvilket retsgrundlag samkøringen var iværksat.

Ved brev 3. oktober 2002 fremkom ankenævnets sekretariat med en udtalelse, hvoraf fremgår, at sekretariatet ikke har foretaget samkøring af personoplysninger. Der var således ikke foretaget samkøring af personoplysninger i forbindelse med behandlingen af Deres sag ved ankenævnet.

Ved brev af 18. november 2002 fremkom De med yderligere bemærkninger, idet De anførte følgende:

”Undertegnede ønsker at indbringe sagen for ”Folketingets Ombudsmand” , da jeg for nylig har modtaget brev fra min A-kasse vedr. sletning fra samme pga. manglende kontingentindbetaling og da jeg samtidig har modtaget kopi af A-kassens’s hovedledelses opfattelse af et møde, der blev afholdt tilbage i juli mdr. og da xxx her fremsætter direkte løgne for at sværte min person til , så ser jeg ingen anden udvej end at få relevant juridisk hjælp til det videre forløb.

Jeg tilsender dig kopi af hans opfattelse af vores møde, og så vil jeg gerne fremsætte min version af selv samme møde, som du hermed også modtager kopi af. (Sekretariatet skal bemærke, at disse kopier indgår i bilagene for ankenævnets behandling af sagen).

Jeg forventer, at ”Folketingets Ombudsmand” varetager mine interesser herfra og når der foreligger en afgørelse, vil jeg om nødvendigt rejse et erstatningskrav mod A-kassen via en domstolsprøvelse, da jeg savner bevis for, at jeg ikke skulle være til rådighed for arbejdsmarkedet og en praksis som Arbejdsdirektoratet gør til ”lovgivning” vedr. begrebet at stå til rådighed er i mine øjne dybt kritisabelt.

I øvrigt er det bemærkelsesværdigt at konstatere at sletningen fra min A-kasse henhører under xxx og mit møde i hovedledelsen var med xxx, men jeg må formode, at der ikke er nogen familie sammenhæng her ellers ville jeg mene, at der var tale om at være inhabil.”

Ved brev af 28. november 2002 oplyste ankenævnets sekretariatet Dem om, at Deres sag fortsat verserede ved ankenævnet, hvorfor De ikke på nuværende tidspunkt kunne få Deres sag behandlet ved Folketingets Ombudsmand.

Sekretariatet orienterede Dem om, at Deres sag først skal prøves af ankenævnet, som sidste administrative instans i det administrative system på arbejdsløshedsforsikringens område. Da ankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, kan De herefter klage over ankenævnets afgørelse til Folketingets Ombudsmand.

Sekretariatet oplyste videre, at De således først kunne klage til Folketingets Ombudsmand, når den administrative rekurs var udnyttet dvs. efter De har modtaget ankenævnets afgørelse i Deres sag.

Ankenævnet sendte brevet til Folketingets Ombudsmand til orientering.

Ved brev af 1. december 2002 til ankenævnet fremsendte De kopi af svar fra Folketingets Ombudsmand, hvoraf fremgår, at Folketingets Ombudsmand ikke kan behandle klager over forhold, der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed før denne myndighed har truffet afgørelse.

Ved brev af 27. december 2002 fremsendte De en oversigt over Deres job-ansøgninger i året 2002 for at dokumentere, at De bestræbte Dem på at få et nyt arbejde, således at ankenævnet var orienteret herom.

5. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbek. nr. 603 af 25. juni 2001

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

.

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af stk. 1-4.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed

Opsigelse af arbejde

§ 3. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 3

.

Arbejdspladsen

§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Karantæner

§ 40. Et medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter §§ 3-5 og 8, jf. dog stk. 2 og § 44.

Placering af karantæner

§ 42. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Forældelse og afvikling af karantæner

§ 43. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.

Stk. 2. En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller et ophør. .

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

§ 44. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter §§ 3-11.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 3. Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.

§ 29. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 3, ikke er tilmeldt AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5-8.

Lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, foretages følgende ændringer:

.

11. § 63 affattes således:

"§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

.

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

.

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4."

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

.

Direktoratets bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed nr. 1202 af 18. december 2002

§1

20. § 39 affattes således:

»§ 39. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Versioner

1. 2003-05-20