Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9287@2003-05-28/da

Indhold

1. Indledning

Scientologi Kirken i Danmark har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Jyllands-Posten den 16. marts 2003 , idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften ” Erstatningssag mod Scientology trækker ud ”. I en underoverskrift hed det:

”Tre kvinders erstatningssag imod Scientology sekten har foreløbig været fire år undervejs. Nu forsøger sektens advokater at gøre sagen til et spørgsmål om religionsfrihed og dermed få retten til at afvise den.”

Artiklen var sålydende:

”Tre kvinder venter på fjerde år på at få afgjort en erstatningssag imod Scientology sekten, som anklages for at have snydt dem for 650.000 kroner.

Imidlertid gør den nyreligiøse bevægelse, hvad den kan for at forpurre sagen.

Først krævede sekten sagen udsat, fordi den ikke ønskede, at en psykolog med speciale i sekter udtalte sig i retten. Den sag blev trukket hele vejen gennem retssystemet.

Dernæst blev de tre kvinders advokat meldt til advokatrådet for at udtale sig om sagen til pressen. Han blev frifundet.

Religionsfrihed

Det seneste forsøg går ud på at få retten til helt at afvise kvindernes erstatningssag. Sektens advokat hævder, at sektens arbejdsmetoder er beskyttet af religionsfriheden og derfor ikke kan retsforfølges.

”De er naturligvis i deres gode ret til at udnytte lovens muligheder. Men det er påfaldende, at hver gang, vi skal til at tage fat på sagen, kommer der noget nyt ind fra højre,” siger de tre kvinders advokat, Carlo Siebert.

Menneskeret

Scientology påberåber sig menneskerettighedskonventionens artikel ni, der handler om religionsfrihed. Ifølge den har enhver ret til at udøve sin religion, og det er netop, hvad Scientology hævder, man gør.

Fælles for de tre kvinder, der forlod Scientology efter mellem tre og ti års medlemskab, er, at de følte sig presset til at stifte gæld på flere hundredtusinder kroner for at kunne betale for sektens kurser.

”Vi fik at vide, at det ville tage to-tre år med aftenkurser at blive såkaldte auditører, der så kan undervise nye kursister til en løn på 1100 kroner i timen,” siger Ditte Hjort en af de tre kvinder.

”Vi blev i stedet bare presset til at købe flere kurser, vi aldrig havde hørt om. De kom hele tiden med forskellige lånetilbud, og på et tidspunkt fulgte en stor tysk scientolog med mig ned i Føtex for at overvåge, at jeg oprettede et dyrt investeringslån,” siger hun.

De fleste tvinges

Hun påstår, at de fleste kursister hurtigt tvinges til at stifte en stor personlig gæld for ikke at blive smidt ud og miste alt det, de allerede har investeret. På et tidspunkt fik Ditte Hjort at vide, at hun var nødt til at tage et ekstra kursus til 11.000 kroner for 12 lektioner for overhovedet at kunne fortsætte med det kursus, hun havde betalt.

”Jeg arbejdede om dagen og lånte penge i banken, og alle mine penge gik til Scientology. Til sidst måtte jeg flytte hjem til min mor. Den uddannelse, de havde lovet mig, rykkede længere og længere ud i fremtiden,” siger den nu 53-årige kvinde.

Byretten afgør den 25. april, om sekten skal have medhold i dette spørgsmål, og om erstatningssagen kan genoptages.”

Klageren har anført, at der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik.

Klageren har med henvisning til punkt C.2. og 3. i de vejledende regler for god presseskik nærmere anført, at artiklen er en aldeles ensidig og unuanceret gengivelse af den ene parts udtalelser. Da journalisten blev kontaktet, kunne det konstateres, at han ikke havde forsøgt at få fat i hverken klager eller dennes advokat. Han vidste end ikke, hvem der var klagers advokat i sagen. Til gengæld havde han været i kontakt med både sagsøgerne og deres advokat, der er citeret i artiklen, og journalisten kunne bekræfte, at hans opmærksomhed var blevet henledt på sagen fra den i artiklen såkaldte ”psykolog med speciale i sekter”. Den pågældende, der ikke er psykolog men selvlært, er sagsøgernes bisidder i sagen, og hans udtalelser kan, som retten har udtalt under sagen, ikke betragtes som sagkyndige udtalelser. Journalisten havde i øvrigt ikke nogen fornuftig forklaring på, hvorfor han ikke havde kontaktet klager i forbindelse med udfærdigelsen af artiklen.

Klager har oplyst, at det er særligt oprørende i forhold til artiklen, at klager nu i tre år forgæves har forsøgt at få modparten til at konkretisere sagerne, så domsforhandlingen kunne finde sted. Sagsøgerne har først i januar 2003 over for klager oplyst, at de ikke vil konkretisere sagerne yderligere. Klager har herefter begæret sagerne afvist. Der har ikke på noget tidspunkt været forsøg fra sagsøgernes side på at fremme sagerne, almindeligvis ved konkretisering af anbringenderne. Derimod er medierne blevet brugt flittigt, hvilket artiklen tydeligt viser.

Klageren har med henvisning til den såkaldte ”non-informations- klausul” i de vejledende presseetiske regler anført, at journalisten – og dermed bladet – i så høj grad synes at være enig med og eftergivende over for sagsøgerne og deres bisidder, at journalisten end ikke havde overvejet, at det skulle være nødvendigt at overholde de mest grundlæggende presseetiske regler.

Bladet har afvist at have handlet i strid med afsnittet om retsreportagen i de vejledende presseetiske regler. Bladet har i den pågældende artikel loyalt redegjort for begge parters synspunkter. Afsnittet om retsreportage forpligter ikke mediet til at tage kontakt til alle parter i en sag, men alene til at sikre en loyal og afbalanceret gengivelse af synspunkterne, som det er sket i dette tilfælde. Bladet har i den forbindelse noteret sig, at der ikke påvises faktuelle fejl i artiklen.

Bladet har endelig anført, at man finder klagers henvisning til den såkaldte ”non-informationsklausul” irrelevant i denne sag.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at bladet i artiklen ikke har bragt en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter i sagen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladet har undladt at bringe klagers synspunkter i forhold til det oplyste om klagers tidligere forsøg på at få stoppet retssagen og i forhold til det af sagsøgerne oplyste om, hvorledes de af klager blev presset til at stifte gæld for at kunne deltage i klagers kurser. Bladet har herved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at bladet skulle have udvist eftergivenhed over for sagsøgernes eller deres bisidders ønske om at få indflydelse på artiklen.

I medfør medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre følgende:

Den 16. marts 2003 bragte Jyllands-Posten en omtale af en retssag, som tre kvinder havde anlagt mod Scientology.

Scientology Kirken i Danmark har klaget til Pressenævnet, idet man finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at bladet i artiklen ikke har bragt en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter i sagen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladet har undladt at bringe klagers synspunkter i forhold til det oplyste om klagers tidligere forsøg på at få stoppet retssagen og i forhold til det af sagsøgerne oplyste om, hvorledes de af klager blev presset til at stifte gæld for at kunne deltage i klagers kurser. Bladet har herved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Versioner

1. 2003-05-28