Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9370@2003-07-24/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres sag på møde den 3. april 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet hjemviser på denne baggrund sagen til afgørelse i direktoratet idet nævnet finder at De opfylder betingelsen om at have oplyst skattevæsenet om overskud eller underskud fra virksomheden og om at have anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Ankenævnet lægger vægt på at De - efterfølgende - indgav selvangivelser til skattevæsenet for 1996, 1997 og 1998 om overskud af virksomheden. Nævnet lægger også vægt på at De ikke var momsregistreret på grund af gæld hvorfor De ikke kunne anmelde momsangivelser.

Direktoratet anmodes herefter om at tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt De anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år som betingelse for dagpengeret og dermed for overgang til efterløn pr. 1. januar 1999. Såfremt direktoratet ikke finder at De opfylder denne betingelse, anmodes direktoratet om at tage stilling til Deres krav om tilbagebetaling af kontingent.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet lægger til grund at

i Deres advokatbestalling blev deponeret den 15. februar 1996,

i Deres advokatvirksomhed som De havde drevet som hovedbeskæftigelse, gik konkurs den 29. februar 1996,

i De blev momsafmeldt den 29. februar 1996 på grund af konkursen,

i De ansøgte om efterløn fra den 1. januar 1999,

i De i 1996, 1997 og 1998 havde indtægter fra xxx på henholdsvis kr. 47.000,-, kr. 107.000,- og kr. 134.000,-,

i De herudover i 1997 og 1998 havde haft en arbejdsopgave hvert af disse år der havde givet Dem en indtægt på henholdsvis kr. 57.500,- og kr. 70.000,-,

i der var ingen ansættelseskontrakt og ingen lønsedler vedrørende arbejdsopgaverne for xxx,

i der var ikke betalt skat af indkomsterne,

i De havde ikke indgivet selvangivelse for 1996, 1997 og 1998 og var blevet skønsmæssigt ansat, og at

i De siden har indleveret selvangivelser for 1996, 1997 og 1998 og oplyst de ovenfor nævnte beløb.

Det fremgår af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven og i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode at det er en betingelse for overgang til efterløn at medlemmet er dagpengeberettiget. For at være dagpengeberettiget skal et medlem opfylde beskæftigelseskravet. En selvstændig erhvervsdrivende skal have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Ved væsentligt omgang forstås at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omgang der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Selvstændig virksomhed kan kun medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet hvis over- eller underskud fra virksomheden er oplyst til skattevæsenet, og hvis virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på at xxx Kommune, Skatteafdelingen, den 17. januar 2003 har oplyst: "...Skatteafdelingen har anset xxx for at være selvstændig erhvervsdrivende for alle årene...Skatteafdelingen har ikke på noget tidspunkt betvivlet validiteten af de oplysninger som advokat xxx, har bekræftet, men har udelukkende foretaget et konkret skøn over indkomsterne for hvert af årene 1996-1998. Oplysningerne fra advokat xxx, er indgået efter at Skatteafdelingen har foretaget de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1996-1998, men dette har ikke bevirket at der er foretaget ændringer i de tidligere skøn, idet honorarerne kan indeholdes i de foretagne skøn..."

Ankenævnet finder på den baggrund at De opfylder betingelsen om at have oplyst skattevæsenet om overskud eller underskud af virksomheden og om at have anmeldt lovpligtige momsangivelser, som krævet i direktoratets bekendtgørelse nr. 1077 af 23. december 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. og stk. 4.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - som ændret ved lov nr. 1000 af 23. december 1998 - § 53, stk. 2, litra a, og § 75 b, stk. 1, nr. 3, og

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1077 af 23. december 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. 1 og stk. 4.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 2. maj 2002.

På ankenævnets vegne

xxx fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:

"Det fremgår af sagen, at De er født den xxx, og at De har søgt om at overgå til efterløn pr. 1. januar 1999.

På blanket AR256 underskrevet af Dem den 30. december 1998 har De blandt andet oplyst,

at virksomhedens navn er Advokatfirma xxx,

at virksomhedens branche er advokatvirksomhed,

at De ønsker at overgå til efterløn den 1. januar 1999,

at Deres ophør med drift af selvstændig virksomhed er endeligt,

at virksomheden har været drevet som enkeltmandsfirma,

at ophøret er sket ved konkurs pr. 29. februar 1996, og

at virksomheden i hele perioden har været Deres hovedbeskæftigelse.

Den 26. marts 1999 var De i telefonisk kontakt med Deres a-kasse. Det fremgår af telefonnotatet, at De har drøftet beregning af efterløn med a-kassen. Det fremgår også af notatet, at De arbejdsmæs-sigt ikke har lavet noget i ca. to måneder efter virksomhedens konkurs den 29. februar 1996. Det fremgår, at De efter de to måneder begyndte at lave små opgaver som selvstændig. De anførte, at De siden en gang i 1997 har haft arbejde som selvstændig konsulent for xxx. De anførte også, at De i 1998 har haft en omsætning på ca. 150.000 kr. Det fremgår yderligere af telefonnotatet, at a-kassen bad Dem indsende dokumentation for omsætningen samt en beskrivelse af, hvad De har haft af beskæftigelse i perioden efter februar 1996.

A-kassen skrev til Dem ved brev af 15. juni 1999. I brevet henviste a-kassen til telefonsamtale af 26. marts 1999 og mindede Dem om at indsende materiale til brug for efterlønsansøgningen. De blev også bedt om at redegøre for Deres beskæftigelsesmæssige forhold fra den 29. februar 1996 til den 1. januar 1999.

A-kassen skrev til Dem ved brev af 1. juli 1999. A-kassen anførte i brevet blandt andet, at såfremt De ikke inden 14 dage har indsendt det af a-kassen udbedte materiale, vil Deres ansøgning om efterløn blive henlagt. Kopi af a-kassens brev af 15. juni 1999 til Dem var vedlagt.

A-kassen skrev til Dem igen ved brev af 6. september 1999. I brevet er det blandt andet anført, at såfremt De ikke inden 14 dage fremsender det af a-kassen udbedte materiale, vil Deres ansøgning om efterløn blive henlagt. Kopi af a-kassens brev af 1. juli 1999 til Dem var vedlagt.

De kontaktede Deres a-kasse telefonisk den 30. september 1999. Af telefonnotatet fremgår det, at De ikke ønsker sagen henlagt. De anførte at De ville fremsende kopi af regnskaber for 1996, 1997 og 1998 samt et beregningsskema i underskrevet stand.

Den 12. oktober 1999 mødte De frem personligt i a-kassen. Af mødenotatet fremgår det, at De medio 1996 påbegyndte med ny selvstændig virksomhed som konsulent for xxx. Denne virksomhed har De drevet i perioden medio 1996 og frem til 31. december 1998, hvorefter De søgte om efterløn. De anførte, at De ikke kan fremlægge regnskaber eller kassekladder for virksomheden, men at De sandsynligvis kan få xxx til at dokumentere arbejdsperioden og udbetaling af honorar.

A-kassen skrev til Dem ved brev af 13. oktober 1999. I brevet blev De bedt om snarest muligt at fremsende supplerende materiale, som a-kassen har bedt om.

A-kassen henlagde Deres sag den 19. december 1999.

...

A-kassen modtog den 19. september 2001 Deres anmodning af 17. september 2001 om at få genoptaget behandlingen af Deres efterlønsansøgning - samt noget materiale. Blandt det materiale De fremsendte var en erklæring fra advokat xxx, som på vegne af xxx bekræfter, at De i perioden 1996-1999 har fået udbetalt 316.000 kr.

A-kassen skrev til Dem ved brev af 19. september 2001. I brevet anføres det, at man har modtaget materiale fra Dem, men at man stadig mangler noget af det udbedte materiale for at kunne tage stilling til Deres ansøgning.

De skrev til a-kassen ved brev dateret den 1. oktober 2001. I brevet gentager De Deres ønske om at gå på efterløn pr. 1. januar 1999. Herudover redegør De blandt andet for De vanskeligheder, som De har haft med at fremsende det materiale, som a-kassen har bedt Dem om.

Den 2. oktober 2001 modtog a-kassen noget yderligere materiale fra Dem - herunder en maskinskreven oversigt med fire udbetalinger på sammenlagt i alt 316.000 kr. fra xxx til Dem vedrørende juridisk konsulentarbejde. Udbetalingerne har fundet sted i perioden fra 1996-1999.

A-kassen skrev til Dem ved brev af 8. oktober 2001. A-kassen anførte i brevet, at a-kassen den 19. september 2001 har modtaget Deres ansøgning om at få genoptaget Deres sag om efterløn efter a-kassens henlæggelse den 19. december 1999. Herudover blev De bedt om at udfylde en blanket til beregning af efterlønssats. Det blev også anført i brevet, at a-kassen på baggrund af det af Dem indsendte materiale har truffet afgørelse om, at De ikke opfylder betingelserne for mindstesatsen.

A-kassen skrev yderligere et brev til Dem dateret den 8. oktober 2001. I brevet gør a-kassen Dem opmærksom på, at man har modtaget noget materiale fra Dem, men at man fortsat mangler materiale, som De bedes indsende hurtigst muligt.

Den 5. december 2001 mødte De personligt frem i a-kassen. Af mødenotatet fremgår det blandt andet, at De ikke har kunnet drive selvstændig virksomhed siden De gik konkurs den 29. februar 1996. De har på grund af gæld ikke kunnet få et momsnummer. Det fremgår også, at De ikke har nogen ansættelseskontrakt med xxx, og at De ingen lønsedler får for det arbejde De udfører. De oplyste også, at grunden til at De kunne lave fakturaer for det udførte arbejde uden at være selvstændig er, at de opgaver De har lavet er momsfrie. De oplyste også, at De ikke har betalt skat af de beløb, som De har modtaget fra xxx.

Den 10. december 2001 modtog a-kassen dokumentation fra Dem i form af kopi af tre stk. fakturaer på henholdsvis 57.500 kr., 70.000 kr. og 24.000 kr. for arbejde De har udført i årene 1997,1998 og 1999.

Den 8. januar 2002 modtog a-kassen dokumentation fra Dem i form af kopi af årsopgørelser for 1996, 1997 og 1998. Af årsopgørelserne fremgår det, at skattemyndighederne ikke har modtaget Deres selvsangivelser, og at den skattepligtige indkomst og formue derfor i alle årene er fastsat efter et skøn.

Den 10. januar 2002 kontaktede De a-kassen telefonisk for at høre til sagen. Af telefonnotatet fremgår det, at a-kassen over for Dem tilkendegav at man måtte give et afslag på Deres ansøgning om efterløn.

A-kassen skrev til Dem ved brev af 10. januar 2002. I brevet meddeler a-kassen Dem afslag på Deres ansøgning om efterløn. A-kassens begrundelse var, at De ikke opfyldte beskæftigelseskravet pr. 1. januar 1999.

Ved brev af 6. februar 2002 klagede De til a-kassen over a-kassens afgørelse af 10. januar 2002.

A-kassen oversendte Deres klage til Arbejdsdirektoratet ved brev af 14. marts 2002. A-kassen anførte i brevet, at man gennem længere tid har forsøgt at tilvejebringe det fornødne dokumen-tationsmateriale for at kunne konstatere, at De opfylder alle betingelser for at overgå til efterløn pr. 1. januar 1999. A-kassen anførte videre, at man primo 2002 modtog kopier af Deres årsopgørelser for de tre seneste år forud for den 1. januar 1999. Det fremgår af årsopgørelserne, at De ikke har indgivet selvangivelser, og at den skattepligtige indkomst og formue derfor er skønsmæssigt ansat for alle årene. A-kassen anførte endelig, at man på ny har gennemgået sagen, men må fastholde afgørelsen af 10. januar 2002.

Den 11. april 2002 kontakte De telefonisk Arbejdsdirektoratet. Af samtale-rapporten fremgår det, at De anmoder direktoratet om at afvente en uge med at træffe afgørelse i sagen, idet De ønsker at fremsende et skriftligt indlæg til sagen."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2. maj 2002 følgende afgørelse:

"Den 18. marts 2002 har direktoratet modtaget Deres klage over en afgørelse, som Arbejdsløshedskassen xxx (a-kassen) har truffet den 10. januar 2002.

Afgørelse

De har ikke ret til at overgå til efterløn pr. 1. januar 1999.

Begrundelse

Grunden til at De ikke kan overgå til efterløn pr. 1. januar 1999 er, at De på dette tidspunkt ikke opfyldte betingelsen for ret til efterløn, jf. § 75 b, stk. 1, nr. 3, i arbejdsløshedsforsikringsloven. Det fremgår af nævnte bestemmelse, at et medlem skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge for at kunne overgå til efterløn.

Direktoratet er af den opfattelse, at De ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge pr. 1. januar 1999.

For at være berettiget til dagpenge skal et medlem opfylde beskæftigelseskravet i arbejdsløsheds-forsikringslovens § 53, stk. 2, litra a. Det vil sige, at et fuldtidsforsikret medlem skal have haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

De nærmere regler om beskæftigelseskravet, herunder reglerne om hvad der forstås ved udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, står i den dagældende bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at selvstændig virksomhed medregnes til beskæftigelseskravet hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Det fremgår dog af § 5, stk. 4, i bekendtgørelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af § 5, stk. 1, at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke har indgivet selvangivelser til skattemyn-dighederne for 1996, 1997 og 1998. Det fremgår af sagen, at skattemyndighederne skønsmæssigt har ansat den skattepligtige indkomst og formue for disse år.

De nævnte år 1996, 1997 og 1998 kan derfor ikke medregnes til opfyldelsen af beskæftigelses-kravet.

De opfylder således ikke betingelserne for ret til dagpenge den 1. januar 1999 og har dermed ikke ret til at overgå til efterløn pr. denne dato.

Direktoratet henviser til § 53, stk. 2, litra a, og til § 75b, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v., som blev bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998. Desuden henvises til § 5, stk. 1, og § 5, stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode."

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 29. maj 2002 anførte De:

"Som meddelt telefonisk d.d. påklager jeg ved nærværende til Arbejdsmarkedets Ankenævn den af direktoratet trufne afgørelse indeholdt i skrivelse dateret 2. ds.

Samtidig skal jeg som nævnt anmode om, at sagens akter ikke fremsendes til ankenævnet førend førstkommende tirsdag, til hvilket tidspunkt en supplerende redegørelse fra undertegnede senest vil være direktoratet i hænde..."

De meddelte den 3. juni 2002 direktoratet:

"I fortsættelse af min klageskrivelse af 29. f.m. fremkommer hermed supplerende redegørelse til brug for sagens behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Min påstand under sagens behandling i ankeinstansen er, at der bør tilkendes undertegnede efterløn med virkning fra 1. januar 1999 i overensstemmelse med den pr. nævnte dato indgivne ansøgning og med det beløb, der skal beregnes på grundlag af de af undertegnede tilvejebragte oplysninger vedrørende indkomstårene 1991 og 1992, hvorefter efterlønsbeløbet efter det for mig oplyste vil overstige mindstebeløbet.

Samtidig skal der ske regulering (delvis tilbagebetaling ) af kontingent erlagt efter 1. januar 1999.

Subsidiært påstår jeg sagen henvist til fornyet behandling hos xxx, idet xxx's afgørelse blev truffet uden, at der var levnet mig mulighed for at tilvejebringe sådanne yderligere dokumentationer, at det efter min opfattelse ville være åbenlyst for xxx, at beskæftigelseskravet er opfyldt af undertegnede i nærværende sag.

Baggrunden for klagen skal således søges i, at sagen efter min opfattelse er afgjort på et ufuldstændigt grundlag og efter min opfattelse også efter en uhensigtsmæssig sagsbehandling, hvilket jeg nærmere skal redegørelse for nedenfor.

En sammenhængende gennemlæsning af de bilag der har foreligget for xxx, da afgørelsen blev truffet, vil vise, at helt ekstraordinære omstændigheder, for hvilke jeg ikke bærer ansvaret, har været årsag til, at jeg først sent under ansøgningens forløb har kunnet dokumentere de ret betydelige indtægter, jeg i de for ansøgningen relevante indkomstår har oppebåret ved at arbejde for xxx.

Jeg fremsendte dette materiale med min skrivelse af 1/10 2001 og ved skrivelse af 8/10 2001 udbad xxx sig yderligere materiale tilsendt, hvilket materiale jeg leverede ved personligt fremmøde hos xxx den 5/12 2001.

Ved samme lejlighed forsøgte jeg at bibringe sagsbehandleren en forståelse for sammenhængen i sagen, idet jeg blandt andet påpegede de ekstraordinære omstændigheder, der forelå i denne.

Herefter modtog jeg skrivelse af 12/12 2001 fra xxx, hvori for første gang rejses krav om endelige årsopgørelser fra Told og Skat for årene 1996, 1997 og 1998.

Fraset at jeg bestrider kravets berettigelse, jfr. nedenfor, burde kravet være rejst på et langt tidligere tidspunkt henset til, at sagsbehandlingen i meget lang tid alene havde drejet sig om dokumentation for beskæftigelseskravet.

Det skal bemærkes, at kopi af skrivelsen ikke medfulgte de bilag, som xxx oplyser at have forelagt Arbejdsdirektoratet, hvorfor jeg vedlægger kopi af nævnte skrivelse.

Ved skrivelse af 27/12 2001 rykkede xxx på ny for det i førnævnte skrivelse omtalte materiale.

Kopi af sidstnævnte skrivelse vedlægges ligeledes.

Ved telefonisk henvendelse til xxx den 10/1 2002 forespurgte jeg til sagen og fik de oplysninger, som er indeholdt i telefonnotat af 10/12002 antageligt udarbejdet af xxx.

Det var herefter min forventning, at jeg ville få mulighed for, om fornødent at indhente dokumentation for, at det materiale jeg for længst havde forelagt xxx, er identisk med det materiale, jeg har tilsendt xxx Kommune, men ved skrivelse af 10/1 2002 meddelte xxx uden videre, at der var truffet afgørelse om, at jeg ikke var berettiget til efterløn, og som begrundelse blev anført, at jeg ikke opfyldte beskæftigelseskravet.

Jeg skal herefter i det hele henvise til min skrivelse af 6/2 2002 til xxx, hvilken skrivelse blot affødte meddelelse i skrivelse af 14/3 2002 fra xxx om, at man fastholdt afslaget og havde videresendt min klage til Arbejdsdirektoratet.

Jeg gør herefter gældende, at min sag har fået en uhensigtsmæssig og muligvis direkte forkert behandling og i hvert fald, at xxx's afgørelse er truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Med den begrundelse xxx har anvendt og som i realiteten uændret er anført af Arbejdsdirektoratet (for hvilken instans jeg beklageligvis ikke nåede at tilvejebringe et supplerende indlæg) er fremhævet, hvilke lovregler, der regulerer en vurdering af beskæftigelseskravet.

Da de nævnte lovregler ikke positivt anfører eller nøje foreskriver, på hvilket grundlag vurdering skal foretages, må det antages, at der foreligger en rimelig fri adgang til at vurdere på et sagligt forsvarligt grundlag, hvorved selvsagt indkomstopgørelser vil indtage en fremtrædende plads.

Det burde være indlysende, at det er oplysninger om oppebårne indtægter (arbejdsindtægter), der er relevante for en sådan bedømmelse, medens kapitalforklaringer i denne sammenhæng er og må være irrelevante, jfr. herved blandt andet, at arbejdskravet tilsyneladende kan opfyldes uanset, at den drevne virksomhed har været underskudsgivende.

Jeg har tilbudt ASE at søge tilvejebragt erklæring fra xxx kommune om, at det forelagte materiale er identisk med det til xxx indgivne, hvilket jeg fortsat finder er særdeles relevant og, jeg vedlægger til orientering kopi af skrivelse af 4/10 2001 fra Skatteafdelingen i nævnte kommune til undertegnede.

Af indledningen til nævnte skrivelse fremgår ganske klart, hvori mit problem består, nemlig at Skattekontrollovens § 3, stk. 4, medfører, at en selvangivelse ikke er behørig, såfremt der ikke medfølger en tilfredsstillende og fyldig kapitalforklaring og, jeg har allerede ved sagens indledning klart redegjort for xxx, hvorfor jeg ikke er i stand til selv dags dato at levere en sådan.

Specielt på denne baggrund burde det være tilstrækkelig dokumentation, såfremt jeg tilvejebringer bevis for, at de beløb jeg har selvangivet i de respektive indkomstår er oplyst identisk overfor min skattekommune og xxx, hvilket er tilfældet.

Det skal samtidig fremhæves, at de 3 selvstændige konsulentopgaver, jeg har løst for 3 forskellige opdragsgivere, alle har været særdeles omfattende og meget tidskrævende og har affødt ganske tykke sager med korrespondance, referater og møder etc. og især bør det fremhæves, at der i alle 3 tilfælde er tale om virksomhed, der fuldstændig lovligt er udøvet uden momsregistrering, idet de pågældende arbejdsopgaver er undtaget den almindelig gældende momsforpligtelse.

Den af undertegnede udøvede virksomhed rammes således ikke på nogen måde af bestemmelsen i Bekendtgørelsens § 5, stk. 4, hvorefter virksomheden skal have anmeldt lovpligtig momsangivelse, idet der selvsagt ikke er eller nogen sinde har bestået en pligt til at indberette momsfri aktiviteter i specielle momsangivelser, når de pågældende beløb i nøje overensstemmelse med loven er selvangivet i de respektive indkomstår.

Såfremt det efter aftale dokumenteres, at alle disse tal og i øvrigt de 3 bilag xxx er i besiddelse af også er forelagt Skattevæsenet, hvilket er tilfældet, står jeg uforstående over for kravet om, at jeg skal tilstræbe at indhente oplysning fra Told og Skat om momsfrihed.

Endelig har jeg som nævnt tilbudt at søge indhentet en supplerende erklæring fra min "hovedarbejdsgiver", xxx, idet en sådan erklæring vil kunne bestyrke den opfattelse, mit materiale gerne skulle have affødt, nemlig at jeg har udført et ganske betydeligt arbejde for nævnte selskab og, det bør bemærkes, at jeg i en periode på over 1 år kom dagligt på selskabets kontor og var der hele dagen, havde selvstændig nøgle, eget kontor m.v. og, at jeg alle forhold taget i betragtning har oppebåret et ganske betragteligt beløb som vederlag for det udførte arbejde.

Af ovenanførte grunde finder jeg, at jeg har dokumenteret at opfylde beskæftigelseskravet allerede ved det af mig tilvejebragte grundlag, men kan dette ikke tiltrædes, bør konse-kvensen ikke være et afslag på min ansøgning, men derimod at sagen som anført i min subsidiære påstand henvises til fornyet behandling i xxx, til hvilken instans jeg herefter kan tilvejebringe det materiale, jeg har lovet, til yderligere og formentlig endelig doku-mentation af berettigelsen i min påstand om, at nævnte krav er opfyldt.

Af praktiske grunde vil jeg finde det hensigtsmæssigt, om en grundig gennemgang af det foreliggende materiale blev foretaget af en kompetent sagsbehandler i xxx med henblik på, at det yderligere materiale, der måtte skønnes fornødent, kunne blive tilvejebragt efter aftale, og jeg tilbyder at komme til stede under mødet, såfremt dette måtte ønskes.

På tilsvarende måde er jeg helt indforstået med, såfremt det ønskes, at komme til stede for Ankenævnet, respektive tilvejebringe sådant yderligere materiale, som Nævnet måtte ønske.

Sagen er af overordentlig stor betydning for undertegnede (et afslag er direkte velfærdstruende), hvorfor jeg nødvendigvis må og vil fastholde de ovenfor anførte synspunkter og, endelig må jeg i al stilfærdighed slutte med at fremhæve, at det ikke kan og bør være afgørende, at mit levnedsløb siden 1996 ikke har fulgt et forløb, der uden vanskeligheder lader sig indpasse i de af xxx udarbejdede skemaer."

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 20. juni 2002 at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 23. oktober 2002:

"Ankenævnets sekretariat skal bede Dem om tilladelse til at kontakte skattevæsenet om Deres opgørelser for 1996-1998."

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 29. november 2002:

"Da ankenævnets sekretariat er uden svar på sit brev til Dem af 23. oktober 2002 om tilladelse til at kontakte skattevæsenet om Deres årsopgørelser for 1996-1998, vil sagen blive behandlet på det foreliggende grundlag."

De meddelte den 3. december 2002 ankenævnets sekretariat:

"Med henvisning til Ankenævnets skrivelse af 23. ds. meddeler jeg herved tilladelse til, at Ankenævnet indhenter alle oplysninger hos skattemyndighederne i xxx Kommune vedrørende mine årsopgørelser for årene 1996-1998 incl."

Ankenævnets sekretariat meddelte den 9. december 2002 xxx Kommune, Skatteafdelingen:

"Til brug for ankenævnets sekretariats behandling af en sag vedrørende ovennævnte skal sekretariatet forespørge om årsopgørelserne for 1996-1998. Efter de foreliggende oplysninger er der tale om skønsmæssig ansættelse af indtægt og formue for de pågældende år da der ikke er modtaget selvangivelse. Er der sket nogen ændring heri siden da ? Er der taget noget hensyn til senere oplysninger om indtægter, og i bekræftende fald hvad har konsekvensen været ?

Fuldmagt vedlægges."

xxx Kommune, Skatteafdelingen, meddelte den 17. januar 2003 ankenævnets sekretariat:

"Det kan oplyses Dem, at selvangivelserne for indkomstårene 1996-1998 er indgået, men der er fortsat tale om skønsmæssige ansættelser for alle årene.

Skatteafdelingen har anset xxx for at være selvstændig erhvervsdrivende for alle årene og har på grund af manglende oplysninger om formuen samt manglende kapitalforklaringer, ikke anset de indsendte selvangivelser for at være fyldestgørende. På den baggrund er der foretaget en skønsmæssig ansættelse for hvert af indkomstårene 1996-1998.

Skatteafdelingen har modtaget en bekræftigelse fra advokat xxx, hvoraf det fremgår at xxx har fået udbetalt kr. 316.000 i honorar fra xxx, i perioden 1996-1999.

Skatteafdelingen har ikke på noget tidspunkt betvivlet validiteten af de oplysninger som xxx, har bekræftet, men har udelukkende foretaget et konkret skøn over indkomsterne for hvert af årene 1996-1998. Oplysningerne fra advokat xxx, er indgået efter at Skatteafdelingen har foretaget de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1996-1998, men dette har ikke bevirket at der er foretaget ændringer i de tidligere skøn, idet honorarerne kan indeholdes i de foretagne skøn.

Håber at ovennævnte besvarer Deres spørgsmål. Såfremt der er forhold De ønsker uddybet, så er De velkommen til at rette henvendelse på telefon nr. xxx.

Kopi af dette brev er sendt til xxx."

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 29. januar 2003:

"De har fået tilsendt kopi af xxx Kommunes Skatteafdelings brev af 17. januar 2003. Ankenævnets sekretariat skal derfor bede om Deres endelige bemærkninger i sagen. Bemærkningerne bedes fremsendt inden 10 dage. Såfremt sekretariatet ikke hører fra Dem, vil sagen blive behandlet på det foreliggende grundlag."

De anmodede den 14. februar 2003 ankenævnets sekretariat om at fristen for svar blev forlænget.

De meddelte den 17. marts 2003 ankenævnets sekretariat:

"Til brug for Ankenævnets behandling af klagesagen, overbringer jeg efter aftale vedlagte endelige supplerende redegørelse med de i redegørelsen omtalte i alt 6 bilag.

Til det herefter for Ankenævnet foreliggende materiale, har jeg blot en bemærkning, nemlig at det i den foreliggende sagsfremstilling (formentlig udarbejdet af Arbejdsdirektoratet) på side 6 af 8 sider, 3. afsnit i slutningen upræcist er anført, at jeg ikke har betalt skat af de beløb, som jeg har modtaget fra xxx.

Jeg har oplyst, at der ikke var trukket A-skat af beløbet i tilslutning til dettes udbetaling til undertegnede fra nævnte selskab af årsager, som vil fremgå af den supplerende redegørelse.

Jeg beklager, at det har taget tid at tilvejebringe det yderligere materiale, men håber herefter på en hurtig og positiv sagsbehandling, og jeg er selvsagt til rådighed, såfremt yderligere oplysninger måtte skønnes fornødne.

Jeg anmoder om, at nærværende skrivelse med den deri indeholdte beklagelse tillige forelægges Ankenævnet, idet jeg som tidligere anført ikke finder, at jeg alene bærer ansvaret for sagens meget langsommelige forløb - et forløb, der har medført en betydelig og særdeles uønsket voldsom yderligere belastning af min i forvejen stærkt anstrengte økonomi."

De meddelte endvidere den 17. marts 2003 ankenævnets sekretariat:

"Ifølge aftale skal jeg ved nærværende fremkomme med en endelig supplerende redegørelse til det for Ankenævnet foreliggende materiale, idet bemærkes, at jeg ved skrivelse af 3. juni 2002 til brug for sagens behandling for Nævnet til Arbejdsdirektoratet har fremsendt en første supplerende redegørelse på 4 sider med bilag, i alt 5 sider.

Idet jeg udgår fra, at skrivelse af 17. januar d.å. fra Skatteafdelingen i xxx Kommune forelægges Ankenævnet, gør jeg indledningsvis gældende, at det er dokumenteret, at de af undertegnede i indkomstårene 1996 til 1998 incl. oppebårne arbejdsindtægter, dels er behørigt selvangivet, og dels er oplyst identisk over for mit lokale Skattevæsen samt xxx.

Jeg fastholder samtidig, at der ikke under de foreliggende omstændigheder kan stilles krav om, at der skulle indgives momsangivelser, om hvilket spørgsmål jeg i øvrigt henviser til min førnævnte første supplerende redegørelse.

Jeg vedlægger herefter kopi af skrivelse af 5. marts d.å. til undertegnede fra advokat xxx, der tidligere på vegne xxx har bekræftet rigtigheden af mine henholdsvis til Skattevæsenet og xxx meddelte oplysninger om mine oppebårne indkomster i årene 1996 til 1999, hvor jeg i varierende omfang arbejdede for ovennævnte selskab. Nævnte erklæring er dateret 28. august 2001.

I tilslutning til den nyeste erklæring fra advokat xxx, skal jeg oplyse, at jeg i en mangeårig periode var advokat for xxx, i hvilken periode jeg nøje blev bekendt med og delvis ven med selskabets eneaktionær og direktør, xxx. Dette samarbejde ophørte omkring 1990, væsentligst fordi jeg fandt det ganske vanskeligt at opnå en rimelig honorering af mit arbejde, hvilket skyldtes, at xxx var meget økonomisk bevidst.

I 1996 rettede xxx, der havde erfaret min daværende situation, henvendelse til mig omkring sommeren, hvorefter et fornyet samarbejde gik i gang, og selskabet havde på daværende tidspunkt ophobet anselige mængder af juridiske problemer, herunder flere store retssager, der tiltrængte en rimelig hurtig behandling, og selskabet havde i en periode været uden fast advokatforbindelse, idet direktør xxx havde brudt samarbejdet med en anden advokat, formentlig ligeledes af økonomiske årsager. Den arbejdsmulighed der opstod herved passede mig glimrende, under de foreliggende omstændigheder, og efter en beskeden start i 1996 arbejdede jeg i 1997 og i særdeleshed i 1998 i et meget stort omfang for nævnte selskab, og efter opfordring fra xxx, hvis sygdom allerede fra starten af 1997 svækkede hans arbejdsindsats, tilflyttede jeg i begyndelsen af 1998 selskabets lokaler som anført i advokatens erklæring. Nævnte erklæring rummer i øvrigt en enkelt uklarhed, idet den i 2. afsnit omtalte flytning alene vedrørte min flytning fra et kontorlokale, der var gårdvendt, til det hidtil af selskabets nu afdøde direktør anvendte kontor, der var placeret ud mod xxx.

Som anført var arbejdet særdeles omfattende, og da det allerede omkring medio 1997 var kendt, at selskabets direktør var ramt af en xxx sygdom (xxx), bestod meget af arbejdet i at bortsælge aktiviteter, skræddersy virksomhedens organisation og aktivbeholdning m.v. med henblik på, at virksomheden i stærkt reduceret form kunne videreføres af direktørens ægtefælle. Denne opgave var i alt væsentligt løst i efteråret 1998 og, at jeg som erklæringen rigtigt beskriver det forblev i lokalerne skyldes især, at det gav mig en bekvem mulighed for at søge at oppebære indtægter ved at løse andre konsulentopgaver, hvilket var fornødent, da jeg hos xxx alene tjente kr. 28.000,-.

I hele dette forløb var det mig ikke gørligt at opnå nogen egentlig ansættelsesaftale, hvorfor de udbetalte beløb blev udbetalt til undertegnede uden skattetræk, hvilket ifølge rådgivning af selskabets statsaut. revisor var en lovlig fremgangsmåde under de givne omstændigheder, og fremgangsmåden blev selvsagt valgt af direktør xxx, der ikke ønskede, at selskabet i sin reducerede form skulle bindes af en efter hans skøn ufornøden økonomisk omkostning til yderligere en funktionær. At jeg under de givne omstændigheder var nødt til at acceptere dette arrangement, turde være overflødigt at fremhæve.

Jeg erindrer herefter om, at det er dokumenteret, at jeg hos xxx i 1996 tjente kr. 47.000,-, i 1997 kr. 107.000,- og i 1998 kr. 134.000,-, eller i alt i de nævnte 3 indkomstår kr. 288.000,-. Henset til, at langt den væsentligste del af nævnte indtjening fandt sted uden sekretærudgift for undertegnede (i starten af samarbejdet kom jeg efter forudgående aftale til stede på selskabets kontor til møder af kortere eller længere varighed i tilslutning til hvilke møder, jeg dikterede til en af selskabet antaget sekretær) og henset til, at jeg senere som foran anført tilflyttede selskabets lokaler, fik selvstændigt kontor, nøgle til lokaliteterne, adgang til at ekspedere eventuelle egne sager, jfr. nedenfor, til at benytte telefon, sekretærbistand og i øvrigt arbejdede uden portoudgifter eller andre udgifter, må det forekomme indlysende, at jeg har præsteret en særdeles omfattende arbejdsindsats (timeindsats) for at oppebære de dokumenterede indtægter.

Hertil skal lægges, at jeg på fuldt legal vis i 1997 vedrørende 1 sag, der med rette er karaktiseret som momsfri, oppebar et konsulenthonorar på kr. 57.500,- og i 1998 i en anden tilsvarende sag oppebar et momsfrit konsulenthonorar på kr. 70.000,-.

Begge disse sager har medført et særdeles omfattende timeforbrug, idet begge sager som forudsætning for at oppebære de ret betydelige honorarer har medført en væsentlig mødeaktivitet med gennemgang af de respektive virksomheder (den ene lå på Bornholm) samt omfattende korrespondance, talrige telefonsamtaler m.v.. Det relevante samlede indtjente selvangivne beløb i de 3 relevante indkomstår udgør således kr. 415.500,- og når samtlige her foreliggende oplysninger tages i betragtning, gør jeg gældende, at det må fremstå som helt klart og dokumenteret, at jeg inden for de sidste 3 år før 1/1 1999 har arbejdet på de i såvel lov som bekendtgørelse beskrevne måder i et omfang, der langt overstiger de i lovens § 53, stk. 2, litra A, anførte 52 uger.

Den i indledningen omtalte skrivelse af 17/1 2003 fra xxx Skattevæsen dokumenterer, at de hermed anførte indtjeningsbeløb er korrekt selvangivet og identisk oplyst overfor xxx og dermed kan og skal lægges til grund for en vurdering af det med den samlede indtjening forbundne medgåede timeforbrug.

Som anført i den første supplerende redegørelse må og skal det i denne sammenhæng være uden relevans, at mine selvangivelser i de 3 relevante år ikke, grundet de foreliggende vanskeligheder med at udarbejde kapitalforklaringer (åbningstallene mangler - et forhold der i øvrigt nu er søgt og formentlig er afhjulpet ved indgivelse af kapitalforklaringer for hele perioden 1996-2002) har været behørige i henhold til Skattekontrollovens bestemmelser.

For en fuldstændigheds skyld vedlægger jeg kopi af 3 sider af indkomstopgørelser for årene 1996 - 1998 incl. (1996 på en uautoriseret blanket), hvoraf fremgår de ovenfor anførte indtægter, der under et er beskrevet som konsulenthonorarer, ligesom jeg vedlægger kopi af mine 2 afregninger fra indkomstårene 1997 og 1998 til henholdsvis bagerivirksomheden xxx og xxx, idet jeg endeligt og afsluttende skal fastholde den i min skrivelse af 3. juni 2002 indeholdte påstand, hvorefter der skal tilkendes undertegnede efterløn med virkning fra l. januar 1999 og i øvrigt beregnet på grundlag af de af undertegnede tilvejebragte oplysninger vedrørende indkomstårene 1991 og 1992, ligesom regulering af de efter 1/1 1999 betalte kontingenter skal finde sted."

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - som ændret ved lov nr. 1000 af 23. december 1998

§ 53...

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i den i § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

...

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

...

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og

...

Stk. 2...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1077 af 23. december 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Stk. 2...

Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1-2, at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Versioner

1. 2003-07-24