Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9374@2003-07-24/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 27. februar 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er omfattet af art. 1, litra b), i forordning 1408/71, idet De må anses for at være grænsearbejder i perioden fra den 27. marts 2002 til 31. marts 2002. De anses således også for at være omfattet af art. 71, i forordning 1408/71.

Ankenævnet har ikke taget stilling, om De har ret til danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj 2002 som følge af, at De kan anses for at være andre arbejdstagere end grænsearbejdere, jf. art. 71, stk. 1, litra b), nr. ii), ligesom ankenævnet ikke har taget stilling til, hvilken betydning a-kassens vejledning i marts har for denne stillingtagen. Direktoratet er anmodet om at tage stilling hertil.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund;

- at De i slutningen af december 2001 indgik en lejekontrakt på en lejlighed i xxx med overtagelse af lejemålet den 1. april 2002,

- at indflytning i Deres xxx bolig ifølge aftale skulle ske den 27. marts 2002,

- at perioden fra torsdag den 28. marts 2002 til og med den 31. marts 2002 var påskehelligdage, og at De ikke udførte arbejde i disse dage,

- at Deres ansættelse ophørte den 31. marts 2002,

- at De flyttede til xxx den 27. marts 2002 og samme dag tog til Danmark for at aflevere Deres firmabil,

- at De et stykke tid før påsken henvendte Dem til Deres a-kasse, hvor De oplyste, at De var blevet sagt op til fratræden den 31. marts 2002, og at De flyttede til xxx den 27. marts 2002. De oplyste samtidig, at De ikke mente, at De havde mulighed for at søge arbejde i xxx inden for Deres uddannelsesområde, og at De alene søgte arbejde i Danmark,

- at Deres a-kasse oplyste, at De i så fald ville være grænsearbejder, og at De derfor skulle henvende Dem på Arbejdsformidlingen, der hvor De boede og blive registreret som ledig. A-kassen oplyste endvidere, at De skulle overgå til en xxx a-kasse, og at De ville modtage dagpenge i xxx,

- at De den 2. april 2002 søgte om dagpenge i xxx, og at De den 22. april 2002 modtog endeligt afslag på Deres anmodning,

- at De herefter på ny rettede henvendelse til Deres danske a-kasse, der efter Deres oplysninger bekræftede, at De kunne få dagpenge fra Danmark, hvis De ikke kunne få fra xxx,

- at De den 24. april 2002 modtog en e-mail fra Deres a-kasse, hvoraf fremgik, at De alligevel ikke var grænsearbejder. A-kassen oplyste endvidere, at De havde den mulighed at flytte tilbage til Danmark og få dagpenge derfra,

- at De alene flyttede til xxx af boligmæssige årsager og med den hensigt at bevare Deres personlige og faglige tilknytning til Danmark,

- at De ifølge Deres egne oplysninger ville have udskudt flytningen til xxx, indtil De atter var i arbejde, såfremt De var blevet vejledt korrekt og

- at De den 1. juni 2002 er påbegyndt arbejde i en dansk virksomhed i Danmark.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De i perioden fra den 27. marts 2002 til og med den 31. marts 2002 var bosat i xxx og beskæftiget i Danmark, idet Deres ansættelse først udløb den 31. marts 2002.

Ankenævnet har videre lag vægt på, at De den 27. marts 2002 havde sidste arbejdsdag, og at De denne dag tog frem og tilbage over grænsen for at aflevere Deres firmabil. Ankenævnet finder, at det at aflevere firmabil og derved afslutte en ansættelse har beskæftigelsesmæssig karakter.

Ankenævnet ændrer direktoratets afgørelse af 4. juli 2002, idet De anses for at være grænsearbejder og omfattet af reglerne i art. 71. Spørgsmålet om De kan anses for "andre arbejdstagere end grænsearbejdere" og dermed har ret til danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj 2002 samt a-kassens vejledning i relation hertil hjemvises til direktoratet til afgørelse.

Ø V R I G E B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De gør gældende, at De er omfattet af pkt. 99 i EØS-vejledningen om bevarelse af medlemskab af en a-kasse under ophold i udlandet, og at det er i strid med denne regel, at De ikke også har ret til dagpenge.

Formålet med reglen i pkt. 99 er, at medlemmer af en a-kasse undgår afbrydelser af medlemskab i forbindelse med ophold/beskæftigelse i udlandet med deraf følgende nyt anciennitetskrav, fortabelse af ret til efterløn m.v. Uafbrudt medlemskab i mindst et år er en af forudsætningerne for ret til dagpenge efter de danske regler. Pkt. 99 giver således ikke "ret" til dagpenge.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx

xxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Den 1. oktober 2001 begyndte De et ansættelsesforhold som regnskabs- og administrationschef i en nystartet virksomhed, xxx. Deres ansættelse fandt sted efter funktionærlovens bestemmelser. I slutningen af december 2001 indgik De et lejemål på en bolig, et lille stykke uden for xxx i xxx. Lejemålet skulle overtages den 1. april 2002. men indflytning ville ifølge aftale allerede finde sted den 27. marts 2002.

Grundet økonomiske vanskeligheder i xxx blev De opsagt den 27. februar 2002 med sidste arbejdsdag den 31. marts 2002. Deres sidste faktiske arbejdsdag ville grundet påsken være den 27. marts 2002, samme dag som flytningen. Da flytningen var overstået den 27. marts kørte De således som den eneste dag over grænsen og det alene for at aflevere Deres firmabil m.v.

Et stykke tid før påske henvendte De Dem til den xxx a-kasse. De oplyste, at De var blevet sagt op til fratræden den 31. marts 2002, og De flyttede til xxx den 27. marts 2002.

De fik på denne baggrund oplyst, at De i såfald ville være såkaldt grænsearbejder. De skulle derfor henvende Dem på arbejdsformidlingen dér, hvor De boede og registreres som ledig, og De skulle overgå til en xxx a-kasse og modtage dagpenge xxx.

De oplyste over for a-kassen, at De ikke mente, at De havde mulighed for at finde arbejde i xxx inden for Deres uddannelsesområde, og at De alene søgte arbejde i Danmark.

De var ansat som regnskabs- og administrationschef i xxx. De arbejder nu som finansbogholder/controller.

Den 15. april 2002 skrev xxx til Dem for at få supplerende oplysninger i forbindelse med behandlingen af Deres sag. De sendte et svar til xxx den 16. april 2002.

Den 17. april 2002 blev De ringet op af en sagsbehandler fra xxx som sagde, at De nok ikke kunne optages i xxx som grænsearbejder, idet De reelt set kun havde kørt over grænsen én dag. xxx ville forlange en meget længere periode for at anerkende Dem som grænsegænger. Man ville forlange minimum en "arbejdsperiode" som angiveligt skulle være en periode på seks måneder. Man ville måske kunne anerkende det efter 4 måneder.

Samme dag sendte De en e-mail til a-kassen i Danmark, hvor De fortalte, at De ikke kunne blive optaget i xxx som grænsearbejder. De anmodede samtidig om dagpenge i Danmark i stedet.

Samme dag fik De svar pr. e-mail fra den xxx A-kasse med opfordring om at anmode xxx om at henvise til den forordning, de havde anvendt. Deres forespørgsel om at søge dagpenge i Danmark blev ikke besvaret.

Stadig samme dag rettede De henvendelse pr. e-mail til xxx med kopi af e-mailen fra den xxx A-kasse med forespørgsel om, hvilken forordning, der anvendes, samt hvilke klagemuligheder, De havde.

Den 22. april 2002 modtog De et endeligt afslag på anmodningen om xxx dagpenge fra xxx. Samme dag henvendte De Dem hos den xxx a-kasse med anmodning om at få danske dagpenge.

De har oplyst, at sagsbehandleren hos den xxx A-kasse bekræftede, at De kunne få dagpenge fra Danmark, hvis De ikke kunne få fra xxx. Deres sagsbehandler lovede samtidigt at formulere en klage, som De kunne sende til xxx, men han mente imidlertid ikke, der var nogen grund til at anmelde sig på den danske arbejdsformidling. På eget initiativ tog De alligevel samme dag på AF i København og blev tilmeldt som ledig.

Den 23. april 2002 sendte De en e-mail til den xxx A-kasse, hvor De pegede på noget i det xxx afslag, som De mente muligvis kunne have relevans.

Den 24. april 2002 modtog De en e-mail fra den xxx A-kasse, hvor det fremgik, at De alligevel ikke var grænsearbejder. De skulle derfor få oplyst hvor længe, De skulle arbejde i xxx for at få dagpenge derfra. Den anden mulighed var, at De flyttede til Danmark igen for at få dagpenge derfra.

Samme dag besvarede De e-mailen fra den xxx A-kasse, hvor De protesterede og endnu engang søgte dagpenge i Danmark.

Den 25. april 2002 sendte De en e-mail til den xxx A-kasse med resultatet af Deres søgen på Internettet om spørgsmålet. Samme dag fik De igen svar fra den xxx A-kasse med anmodning om at De atter skulle kontakte xxx.

Den 30. april 2002 modtog direktoratet Deres klage.

I Deres klage har De bl.a. anført, at De er af den opfattelse, at Deres arbejdsløshedsforsikring og de rettigheder, som følger med den, ikke længere omfattet af nogen som helst regler, og derved er forsikringen reelt set ude af kraft. De påstår, at De er berettiget til dagpenge fra Danmark ifølge vejledning nr. 140 af 14. september 1999, pkt. 200, da De mener, at De bør omfattes af reglerne om andre arbejdstagere end grænsearbejdere, eller af begrebet "miethe-person". De mener heller ikke, at den vejledning, som De har fået fra xxx A-kasse har været korrekt.

Den 10. maj 2002 sendte direktoratet sagen videre til Deres a-kasse, idet der ikke var truffet afgørelse vedrørende Deres dagpengeret.

Den 13. maj 2002 sendte De en e-mail til direktoratet, hvori De anførte, at De ikke var tilfreds med, at Deres sag var blevet sendt videre til a-kassen.

Den 17. maj 2002 rykkede De telefonisk for at høre, hvornår De kunne forvente at få en afgørelse fra a-kassen. De fik oplyst, at normalt var der en høringsfrist på 14 dage ved klage over en a-kasses sagsbehandling, men at a-kassen også skulle træffe en afgørelse om Deres dagpengeret. Derfor kunne der komme til at gå længere tid. De oplyste, at De havde prøvet at kontakte a-kassen uden held.

Den 21. maj 2002 kontaktede direktoratet Deres a-kasse. A-kassen oplyste, at de ville træffe afgørelse i løbet af den uge og sende en kopi af afgørelsen ind til direktoratet. A-kassen blev også bedt om at fremkomme med bemærkninger til Deres klage.

Samme dag underrettede direktoratet Dem om, at a-kassen ville fremkomme med en afgørelse i løbet af ugen. Vi oplyste også, at De havde mulighed for at klage over a-kassens afgørelse om dagpenge til direktoratet, men at vi ikke ønskede at gå ind i den materielle del af sagen allerede på det tidspunkt.

Den 29. maj 2002 sendte De en e-mail til direktoratet vedlagt korrespondance mellem Dem og Deres danske a-kasse. De oplyste bl.a., at De fortsat ikke havde modtaget a-kassens afgørelse.

Den 30. maj 2002 ringede De til direktoratet for at høre, om vi kunne tvinge a-kassen til at træffe en afgørelse. De oplyste samtidig, at De var begyndt nyt arbejde i Danmark. Direktoratet oplyste, at man som udgangspunkt ikke kunne fremtvinge en afgørelse. I stedet ville man sende et brev til a-kassen med anmodning om at fremkomme med bemærkninger til Deres klage inden for 14 dage.

Den 31. maj 2002 skrev direktoratet til Deres a-kasse med anmodning om bemærkninger til Deres klage. Vi gjorde samtidig a-kassen opmærksom på, at der fortsat ikke var truffet afgørelse vedrørende Deres dagpengeret.

De modtog en kopi af vores brev til a-kassen.

Den 17. juni 2002 rykkede De direktoratet endnu en gang for en afgørelse i sagen.

Den 21. juni 2002 skrev direktoratet til a-kassen, at Deres klage over a-kassens sagsbehandling ville blive behandlet på det foreliggende grundlag, idet a-kassens bemærkninger ikke var modtaget.

Samtidig bad direktoratet om at få en kopi af afgørelsen vedrørende Deres dagpengeret inden den 28. juni 2002. De blev samtidig orienteret herom.

Den 25. juni 2002 modtog direktoratet a-kassens afgørelse af den 24. juni 2002 vedrørende Deres dagpengeret, samt a-kassens bemærkninger til Deres klage over a-kassens sagsbehandling.

A-kassen oplyser, at De kontaktede a-kassen for at få oplyst, hvordan De skulle forholde Dem i relation til arbejdsløshedsforsikring i forbindelse med, at De flyttede til xxx. De blev vejledt om, at De i så fald var grænsearbejder, og at De skulle arbejdsløshedsforsikres i Danmark, hvis De kørte frem og tilbage hver dag.

A-kassen oplyser videre, at De kort efter igen kontaktede a-kassen og oplyste, at De var blevet ledig. A-kassen oplyste, at De skulle henvende Dem til en xxx a-kasse, fordi De som ledig grænsearbejder skulle have udbetalt ydelser i bopælslandet.

Nogle dage senere kontaktede De a-kassen igen og meddelte, at De ikke kunne optages i den xxx a-kasse, fordi De ikke havde været grænsearbejder i 6 måneder. I løbet af denne samtale oplyste De, at De kun havde boet i xxx i nogle dage, inden De blev ledig. A-kassen oplyser også, at det på intet tidspunkt kom frem, at De ikke har kørt frem og tilbage i nogle dage.

Den 27. juni 2002 kontaktede direktoratet Dem telefonisk for at høre, om vi skulle betragte Deres klage af den 28. april 2002 over a-kassens sagsbehandling som også værende en klage over a-kassens afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge fra Danmark. De bekræftede dette, og oplyste samtidig, at De ville sende yderligere kommentarer til sagen hurtigst muligt.

Den 1. juli 2002 modtog direktoratet Deres yderligere bemærkninger til klagen. De anførte bl.a., at det er påfaldende, at afgørelsen om dagpengeret kommer fra den sagsbehandler, som De klager over, især når De fra denne medarbejder har modtaget en e-mail, der oplyser, at besvarelsen kommer direkte fra hovedkontoret. I øvrigt fastholdt De Deres sagsfremstilling og påstande i Deres klage fra den 28. april 2002."

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 4. juli 2002 denne afgørelse:

"De har ikke ret til dagpenge fra Danmark i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj 2002.

Vi finder, at a-kassens vejledning i forbindelse med, at De blev arbejdsløs har været utilstrækkelig. Der er også grund til at kritisere, at a-kassen - på trods af flere anmodninger herom - ikke traf afgørelse vedrørende Deres ret til dagpenge i Danmark før end den 24. juni 2002.

A-kassens vejledning har dog ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl i xxx.

Begrundelse

Retten til dagpenge i Danmark

Udbetaling af danske dagpenge er betinget af:

1. bopæl og ophold i Danmark

2. uafbrudt medlemskab af en dansk a-kasse i mindst ét år

3. stå til rådighed for det danske arbejdsmarked

4. tilmeldt AF

5. et beskæftigelseskrav på 1924 timer inden for 3 år.

Udbetaling af danske dagpenge forudsætter således bl.a. bopæl og ophold i Danmark, jf. § 3, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Vi kan ikke tillade udbetaling af danske dagpenge til personer, der ikke bor i Danmark, medmindre Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale forsikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, giver denne ret.

Forordningens regler åbner kun mulighed for, at atypiske grænsearbejdere (andre arbejdstagere end grænsearbejdere) eller grænsearbejdere, der sidestilles hermed, kan få udbetalt ydelser fra et andet land, end der hvor han er bosat, jf. artikel 71, stk. 1 litra b, i og ii.

En atypisk grænsearbejder er en person, der under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat, og som vender hjem til bopælsstaten mindre end en gang om ugen. Det vil typisk være en person, der er beskæftiget i ét EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvor han ikke vender tilbage mindst én gang om ugen.

Ifølge de foreliggende oplysninger om, at De flyttede til xxx, samtidig med at De blev ledig, er De ikke omfattet af denne undtagelse. Det er direktoratets opfattelse, at De hverken er grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejder, idet Deres arbejdsforhold ophørte, da De flyttede til xxx. De kan derfor ikke modtage danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj 2002.

Vi har lagt vægt på, at De ikke har sandsynliggjort, at De med Deres faglige baggrund vil have betydeligt bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i xxx, jf. EF-domstolens dom i sagen C-1/85 (Miethe-sagen).

A-kassens vejledning

En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i loven om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

A-kassen har derudover pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Dette fremgår af § 1, stk. 1 og stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

I forbindelse med at De blev opsagt fra Deres arbejde i Danmark, kontaktede De Deres a-kasse for at få oplyst, hvordan De skulle forholde Dem i relation til arbejdsløshedsforsikring. De oplyste samtidig, at De var opsagt til den 31. marts 2002, og De flyttede til xxx den 27. marts 2002.

Deres a-kasse oplyste, at hvis De boede i xxx og arbejdede i Danmark, og De vendte hjem hver dag, ville De blive betragtet som en grænsearbejder. En fuld ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i bopælslandet. I Deres tilfælde xxx.

De har oplyst, at a-kassen desuden oplyste, at De i perioden fra flytningen til Deres sidste ansættelsesdato pr. definition kørte over grænsen, og at De derfor måtte anses for at være en grænsearbejder.

A-kassen har oplyst, at man vejledte Dem om at De var grænsearbejder og skulle forsikres i Danmark, hvis De kørte frem og tilbage hver dag.

Vi finder, at a-kassens vejledning i dette særlige tilfælde har været utilstrækkelig.

Udgangspunktet er, at en ledig grænsearbejder skal have udbetalt dagpenge i bopælslandet. Deres a-kasse burde derfor have henvist Dem til de xxx myndigheder for at få afklaret, om De - efter de xxx myndigheders opfattelse - havde grænsearbejderstatus, når De kun kørte over grænsen en enkelt dag for at aflevere Deres firmabil.

A-kassens vejledning har ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl i xxx.

A-kassens afgørelse om Deres ret til dagpenge i Danmark

Forvaltningsloven og lov om offentlig forvaltning gælder ikke for de anerkendte statskasser. De rettigheder og pligter, der har fundet udtryk i disse love, er dog i en vis udstrækning indeholdt i andre forskrifter og almindelige principper for god forvaltningsskik, der vedrører forholdet mellem a-kasserne og deres medlemmer.

Direktoratet har den 7. december 1994 udsendt vejledning nr. 217 om almindelige krav til a-kassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser. Vejledningen indeholder minimumsprincipper for sagsbehandlingen. Vejledningen fastslår bl.a., at a-kasserne altid skriftligt skal underrette medlemmerne, hvis der sker begrænsninger i retten til ydelser fra a-kassen og medlemskab af a-kassen.

De anmodede om dagpenge i Danmark pr. e-mail den 17. april 2002, den 24. april 2002 og den 25. april 2002.

Den 24. juni 2002 traf a-kassen afgørelse om Deres dagpenge.

Vi finder det kritisabelt, at der gik så lang tid, fra De anmodede om dagpenge, indtil De fik en afgørelse med klagevejledning."

3. Klagen til ankenævnet

De klagede den 7. juli 2002 over direktoratets afgørelse af 4. juli 2002. De skrev:

"Efter gennemlæsning af direktoratets afgørelse samt begrundelse skal jeg herved klage sagen videre til Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. klagevejledningen. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg også klager over direktoratets afgørelse om selve sagsbehandlingen i a-kassen og alt afhængig af direktoratets respons herpå, vil i det mindste denne del af sagen blive klaget videre til folketingets ombudsmand.

Jeg forbeholder mig i det hele taget retten til at indklage sagen, hvor som helst det er muligt, og til hvem som helst der vil høre på den, og det kan ikke udelukkes, at jeg vil forsøge at interessere dagspressen eller andre medier for sagen.

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg finder afgørelserne i begge de indklagede forhold helt urimelige og ordet myndighedsovergreb ligger mig ikke langt væk.

Jeg har følgende konkrete bemærkninger og kommentarer til direktoratets afgørelse m.v.

1. Rådgivningen som jeg har fået fra den xxx A-kasse

På side 1, sidste afsnit under "Afgørelse" samt på side 3, afsnit 8 skriver direktoratet:

"A-kassens vejledning har ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl i xxx."

Dette er helt forkert. Med den rigtige rådgivning havde jeg haft mulighed for at udsætte flytningen til xxx indtil jeg atter var i arbejde. Dette har jeg allerede gjort opmærksom på i min klage af 28. april 2002, på side 6, i sidste afsnit, hvor der står:

"... men hvis det imidlertid skulle vise sig rigtigt havde det været godt at vide INDEN jeg flyttede, således at jeg kunne have udsat flytningen."

Med andre ord ville jeg slet ikke have befundet mig i den aktuelle situation, hvis jeg var blevet rådgivet korrekt. Men det har direktoratet tilsyneladende ikke fundet interessant.

Direktoratet forsøger helt utilsløret at bagatellisere virkningerne af den dårlige - og i flere tilfælde fejlagtige - rådgivning, som den xxx A-kasse har givet mig. Direktoratet bruger meget bløde formuleringer som: "...a-kassens vejledning ... har været utilstrækkelig." Og "Der er også grund til at kritisere...".

Det giver jo ingen mening at kritisere i forsigtige vendinger, hvis det alligevel ingen reel konsekvens har for den, der kritiseres. For mig har rådgivningen haft meget vidtrækkende konsekvenser og direktoratets langmodighed over for a-kassen strækker sig langt ud over det rimelige.

Det sagen i virkeligheden drejer sig om er, at a-kassen har givet en særdeles uansvarlig rådgivning og samtidig udført en helt uacceptabel sagsbehandling, hvilket selvsagt bør have konsekvenser, der rækker en del længere end venlig kritik. Hvad med mig?

Direktoratets indstilling over for mig er blot en trækken på skuldrene "det var jo ikke så godt", men du er desværre overladt til at bringe sagen for de almindelige domstole, hvis du har råd til det, hvilket er helt uacceptabelt. Direktoratet efterlader ikke noget indtryk af oprigtig og uvildig sagsbehandling.

2. Afgørelsen over ret til dagpenge i Danmark

Afgørelsen om dagpengeret finder jeg både forkert og mangelfuld.

I "Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene" VEJ nr. 140 af 14/09/1999 punkt 99 står der:

"Et medlem af en dansk a-kasse, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse."

Dette punkt har jeg med i min klage af 28. april 2002 på side 7, afsnit 3 "Påstande".

Direktoratet kommenterer imidlertid slet ikke denne påstand, der dog forekommer helt klar og tydelig. Alene på baggrund af punkt 99 må jeg være berettiget til dagpenge fra Danmark. Det er bevist, at jeg ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i xxx... ergo kan jeg bevare medlemskabet af den danske a-kasse.

Endeligt fastholder jeg, at jeg under alle omstændigheder er omfattet af EF-domstolens dom i sag 1/85 (Miethe-dommen). Med her har direktoratet tilsyneladende skærpet forudsætningerne for dommens præmisser.

I dommen står der: "... må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse dér."

Direktoratet har skærpet dette til: "... vil have betydeligt bedre muligheder for at finder arbejde ..."

Skærpelsen må tolkes som en holdningstilkendegivelse, hvilket er mere end almindelig betænkeligt, da det jo i sidste ende beror på et skøn, hvorvidt en person har bedre muligheder det ene eller det andet sted ... et skøn der - pudsigt nok - skal foretages af direktoratet.

Direktoratet har i sin begrundelse, side 2, afsnit 7, meldt klart ud: "Vi har lagt vægt på, at De ikke har sandsynliggjort, at De med Deres faglige baggrund vil have betydeligt bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i ..."

Dette har jeg imidlertid klart sandsynliggjort i forholde til EF-dommens præmisser ved situationsbeskrivelse i min klage af 28. april 2002, side 3.

Med direktoratets skærpede krav signalerer, at man ganske enkelt ikke ønsker sagen omfattet af denne eller nogen anden særregel og under alle omstændigheder vil foretage en bedømmelse mere restriktivt end det er dommens hensigt.

Som sagen står er jeg fristet til at spørge, om dette måske er årsagen til, at man springer punkt 99 over i "VEJ nr. 140 af 14/09/1999", idet Miethe-dommen, med dens krav om et skøn, i højere grad åbner mulighed for at give et afslag end punkt 99, som så vidt jeg kan se er helt klar.

Det er ganske tydeligt, at direktoratet helt bevidst søger at presse sagen ind under hovedreglerne, som nok også er mere bekvemme og enkle at forholde sig til. At min arbejdsløshedsforsikring, stik imod intentionerne i EØS-aftalerne, derved sættes ud af kraft er tilsyneladende mindre vigtigt.

Som tilføjelse til min situationsbeskrivelse kan jeg imidlertid informere om forløbet af min jobsøgning under den arbejsløshedsperiode, som jeg netop har afsluttet.

I perioden fra jeg blev opsagt til jeg fik ansættelse har jeg søgt på samtlige stillinger, som jeg har fundet og er kvalificeret til. I lyset af den situation som jeg har befundet mig i, har jeg selvsagt søgt både i Danmark og i xxx.

De afsendte ansøgninger har fordelt sig således: stillinger i Danmark 72, stillinger i xxx 0.

I al den tid jeg har boet i xxx har jeg abonneret på xxx der, sammen med Internetsiden, www.xxx, er det bedste forum for jobsøgning i den region, jeg bor i. Jeg har igennem disse medier ikke haft held til at finde en eneste stilling i xxx inden for mit fagområde, som jeg var kvalificeret til ... ikke en eneste.

Jeg kan i samme forbindelse tilføje, at min teoretiske uddannelse omfatter tre fag fra Merkonom skolerne. Disse er: Indl. til virksomhedsøkonomi, virksomhedsøkonomi samt internt regnskab.

Mine faktiske jobmuligheder relaterer sig derfor alene til en opnået praktisk erfaring i danske virksomheder og ikke på en international anerkendt uddannelse. Jeg er ikke i stand til at arbejde på hverken xxx eller xxx. Så hvis det ikke var sandsynliggjort før, så må det i hvert fald være det nu, at jeg ikke har nogen reel chance for at finde job inden for mit fagområde i xxx, hvilket jeg derimod har i Danmark."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet sendte den 11. juli 2002 Deres klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Direktoratet skrev:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Angående medlemmets klage over vores afgørelse om a-kassens sagsbehandling, har vi orienteret medlemmet om, at afgørelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det er direktoratets opfattelse, at punkt 99 i vejledning nr. 140 af 14. september 1999 alene vedrører retten til medlemskab af en dansk a-kasse, men ikke retten til dagpenge i Danmark. Selvom medlemmet retmæssigt har været medlem af en dansk a-kasse, er han ikke berettiget til danske dagpenge, da han har bopæl i xxx, jf. også § 3, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

For at betragte medlemmet som grænsearbejder skal han være en arbejdstager, der er beskæftiget i ét EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil han vender tilbage mindst én gang om ugen. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til personer, der under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat.

Medlemmet hævder fortsat at være grænsearbejder. Direktoratet deler ikke denne opfattelse, idet hans arbejdsforhold ophørte, da han flyttede til xxx.

Hvis medlemmet skulle betragtes som en grænsearbejder, skulle han omfattes af xxx regler, jf. artikel 71, hvorefter en fuldt ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i bopælslandet. Det vil i dette tilfælde sige xxx.

Medlemmet ønsker også at blive omfattet af "Miethe-reglen".

Direktoratet skal hertil bemærke, at dommen er en undtagelse til forordningens bestemmelser og bygger på en række faktiske omstændigheder. Vi mener ikke, at sagens omstændigheder gør, at forordningens hovedregler bør fraviges.

Vi skal i øvrigt bemærke, at Miethe-dommen handlede om en person, der utvivlsomt var grænsearbejder i forordningens betydning."

5. Nyt efter klagen

De har den 14. juli 2002 sendt Deres kommentarer til direktoratets brev af 11. juli 2002. De skrev:

"Jeg har kommentarer til direktoratets skrivelse af 11. juli 2002.

Side 1

Afsnit 2

Jeg finder det ejendommeligt, at direktoratet ikke mener, der er kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen. Direktoratet skrev i sin afgørelse af 4. juli 2002:

" Vi har lagt vægt på, at De ikke har sandsynliggjort, at De med Deres faglige baggrund vil have betydelig bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i xxx... "

Dette er med andre ord, ifølge direktoratet selv, årsagen til, at min sag ikke henhører under "Miethe-reglen".

I min klage af 7. juli 2002 over direktoratets afgørelse skriver jeg i de to sidste afsnit: "... min teoretiske uddannelse omfatter tre fag fra Merkonom skolerne. Disse er: Indl. til virksomhedsøkonomi, virksomhedsøkonomi samt internt regnskab. Mine faktiske jobmuligheder relaterer sig derfor alene til en opnået praktisk erfaring i danske virksomheder og ikke på en internationalt anerkendt uddannelse. Jeg er ikke i stand til at arbejde hverken på xxx eller xxx. Så hvis det ikke var sandsynliggjort før, så må det i hvert fald være det nu, at jeg ikke har nogen reel chance for at finde et job indenfor mit fagområde i xxx, hvilket jeg derimod har i Danmark ".

Dette må da være interessante nye oplysninger i den aktuelle forbindelse, idet det derved er hævet over enhver rimelig tvivl, at jeg har betydeligt bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i xxx.

Men til trods for, at denne manglende sandsynliggørelse nu er bragt af vejen finder direktoratet disse informationer uinteressante. Nu er det pludseligt andre detaljer som giver anledning til direktoratets afslag.

Afsnit 4.

Direktoratets opfattelse om, at punkt 99 i vejledning nr. 140 af 14. september 1999 alene vedrører retten til medlemskab af en dansk a-kasse, men ikke retten til dagpenge i Danmark giver ingen mening. Medlemskab af en a-kasse har vel alene til formål at sikre retten til dagpenge, hvis behovet skulle melde sig. Hvad glæde skulle man ellers have af et medlemskab?

Afsnit 6.

Direktoratet påstår, at jeg hævder fortsat at være grænsearbejder. Dette er ukorrekt og kan ikke dokumenteres ud fra noget, som jeg har skrevet.

Side 2

Afsnit 2

Det essentielle i Miethe-dommens konklusion er, at dagpenge skal udbetales fra det land, hvor den ledige har størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse... i mit tilfælde fra Danmark. Min situation hvor jeg er flyttet fra xxx til xxx er jo ikke anderledes, end hvis jeg var flyttet til eksempelvis xxx. Der går tog hvert 20. minut til xxx og jeg har i øvrigt bil, og jeg står derfor til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Generelt

Reglerne om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene er udarbejdet for at give en social sikring for arbejdstagere inden for medlemslandene. Det kan ikke være meningen, at et medlemsland med lys og lygte skal søge efter ethvert komma, som kan fortolkes til at annullere en arbejdsløshedsforsikring, hvilket jeg mener er det, der aktuelt finder sted her. Hvis man med samme nidkærhed havde søgt at finde de regler, der kunne støtte mig, havde jeg, som EØS-landene gensidigt er blevet enige om, modtaget dagpenge.

Jeg tror, at modviljen overfor min sag har to årsager.

For det første udtrykker jeg mig ikke i særligt diplomatiske vendinger, hvilket jo altid skaber en vis uvilje. Det ved jeg udmærket godt, men jeg nægter at stå "med hatten i hånden", og jeg kan simpelthen ikke tro, at det er i overensstemmelse med EØS-forordningerne at min arbejdsløshedsforsikring skal sættes ud af kraft, blot fordi den er lidt atypisk og derfor kræver en smule hovedregning.

For det andet tror jeg, at der ligger et principielt aspekt i sagen. I mange år har man anvendt sig af hovedreglens bestemmelser om, hvorfra en grænsegænger skal modtage dagpenge ved fuld arbejdsløshed, nemlig bopælslandet, uden at tage højde for at der er afsagt en dom (Miethe-dommen), som gør, at hovedreglen i mange tilfælde overhovedet ikke kan anvendes. Nu hvor xxx er en realitet vil der utvivlsomt opstå flere og flere situationer, hvor xxx flytter til Danmark og xxx flytter til xxx, men beholder deres erhvervsmæssige tilknytning til det land, hvor de er statsborgere, og hvor de selvsagt lettest vil kunne søge arbejde.

Den gang man udtænkte grænsegænger-reglen har det været helt andre situationer man forestillede sig. Det har været ment sådan, at hvis eksempelvis en xxx, som boede i xxx og arbejdede i Danmark blev fuldt arbejdsløs, så skulle han have dagpenge fra xxx (bopælslandet) og også tilmeldes arbejdsformidlingen der, idet han ville have størst mulighed for atter at komme i arbejde i xxx.

Da Miethe fra Tyskland flyttede til Belgien, men stadig arbejdede i Tyskland opstod der en slags omvendt situation, som ikke stod umiddelbart omhandlet i hovedreglen. Det er dette omvendte forhold som Miethe-dommen søger at rette op på og dommen burde have ændret den praksis man benyttede sig af. Men, det har den tilsyneladende ikke gjort, hvilket man også kan se ud af de pjæser som udleveres af a-kasserne.

Kopi af denne skrivelse er sendt til Arbejdsdirektoratet."

*

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke modtaget yderligere bemærkninger fra direktoratet.

6. Regler

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale forsikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 (10) (15) Definitioner

I denne forordning:

a) ...

b) betyder udtrykket "grænsearbejder" enhver arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på en medlemsstats område, men er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen; en grænsearbejder, som af det foretagende, til hvilket han normalt er knyttet, udsendes til den samme medlemsstats eller til en anden medlemsstats område, eller som præsterer en tjenesteydelse på samme medlemsstats eller på en anden medlemsstats område, anses dog fortsat som grænsearbejder i et tidsrum af højst fire måneder, selv om han i denne periode ikke hver dag eller mindst én gang om ugen kan vende tilbage til sit bopælssted

c) ...

Afdeling 3 Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat Artikel 71

1. Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler:

a)

i) grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var bosat på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii) grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse havde været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning

b)

i) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for arbejdsformidlingen på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats område, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning; hvis den pågældende arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69; udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.

2. Så længe en arbejdsløs har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i), eller litra b), nr. i), kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 11.

Stk. 2. ...

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6. ...

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. ...

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 6. ...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20 december 2000 om rådighed

§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 3. Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

Stk. 2. Hvis medlemmet rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan der udbetales dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 5.

Stk. 3. Et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets varighed til AF og arbejdsløshedskassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage.

Direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

Nationalt fastsatte undtagelser fra forordningens lovvalgsregler Særlige regler for personer, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller som får arbejde uden for EØS

99. Et medlem af en dansk a-kasse, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Hvis en person ikke allerede er medlem af en dansk a-kasse, kan personen på visse betingelser optages i en dansk a-kasse. En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land og herefter får arbejde, der ikke giver ret til arbejdsløshedsforsikring, kan på visse betingelser genoptages i en dansk a-kasse uden at have bopæl i Danmark. Tilsvarende gælder, hvis personen efter at have været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land, får arbejde uden for EØS. Der henvises til EØS-bekendtgørelsens regler herom.

*

Afsnit V

Artikel 71 - ydelser til arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat

187. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til personer, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat. "Den kompetente stat" er den stat, hvis lovgivning personen var omfattet af. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til arbejdsløse grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.

...

204. Det følger af EF-domstolens dom af 27. februar 1986 i sag 1/85 (Miethe-dommen), at en helt arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet 'andre arbejdstagere end grænsearbejdere', hvis personen har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland, der gør, at personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse dér.

205. Miethe var tysk statsborger, uddannet i Tyskland og havde kun arbejdet i Tyskland. Under ansættelsen i Tyskland flyttede han til Belgien. Han vendte tilbage til Belgien hver dag. Flytningen skyldtes alene, at hans børn, der gik på en belgisk kostskole, herefter dagligt kunne nå til kostskolen fra forældrenes bolig. Miethe havde et kontor hos sin svigermor i Tyskland, hvor han også kunne overnatte. Det benyttede han sig af regelmæssigt en til to gange om ugen - også efter at han var blevet arbejdsløs. Efter arbejdsophøret meldte han sig ledig på det tyske Arbeitsamt og bad om ydelser derfra.

206. Domstolen fastslog, at artikel 71 stk. 1, litra a), ii), skal fortolkes således, at en grænsearbejder, der er helt arbejdsløs, og som er omfattet af denne bestemmelse, kun har krav på ydelser fra bopælsstaten, selv om personen opfylder betingelserne for ret til ydelser i den tidligere beskæftigelsesstat.

207. En grænsearbejder, der er helt arbejdsløs, men som har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til den tidligere beskæftigelsesstat, der gør, at personen må antages at have størst mulighed for på ny at få beskæftigelse dér, skal dog anses for omfattet af begrebet 'andre arbejdstagere end grænsearbejdere'.

208. Miethe var grænsearbejder men havde en personlig og faglig tilknytning til Tyskland, der gjorde, at han havde størst mulighed for at opnå arbejde dér. Han ansås derfor for at være omfattet af begrebet 'andre arbejdstagere end grænsearbejdere' og kunne dermed vælge at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere beskæftigelsesland, Tyskland.

209. Direktoratet afgør, om en arbejdstagers forhold har en sådan karakter.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Versioner

1. 2003-07-24