Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9377@2003-07-24/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende Deres klient xx, cpr.nr.:, Deres j.nr.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. maj 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Xx anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden 10. oktober 1998 til den 9. oktober 2001.

Xx er derfor berettiget til mindstesatsen.

B E G R U N D E L S E

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de seneste 3 år inden udstedelsen af efterlønsbevis er berettiget til mindstesatsen.

Ankenævnet har lagt til grund at:

i Xx den 9. oktober 2001 søgte om efterlønsbevis,

i Xx siden 1. januar 1971 har drevet enkeltmandsvirksomhed i form af en planteskole på 6 tdr. fra sin bopælsadresse,

i Xx har oplyst sin ugentlige arbejdstid til 50 timer,

i Xx ægtefælle arbejder mellem 18-20 timer ugentligt i virksomheden,

i virksomhedens åbningstider er mandag-lørdag fra 8-17 og søndag fra 9-12,

i arbejdsopgaverne er planteskoledrift, herunder juletræsproduktion, græsslåning for 2 boligforeninger, anlæg af haver, potning, sprøjtning, vanding, administration, salg, rådgivning m.v.,

i det eneste tekniske hjælpemiddel De har er en fræser,

i virksomhedens nettoomsætning i de seneste år har været: 1998: 107.324 kr., 1999: 97.022 kr., 2000: 134.309 kr., og 2001: 89.887 kr.,

i prisniveauet i området er lavt på grund af konkurrence fra supermarkeder og plantecentret i det lokale storcenter, og

i en afdeling i dansk erhvervsgartnerforening, Yy har oplyst, at Xx´s planteskole er intensivt udnyttet med en produktion med mange potninger og containerplanter samt detailsalg. Yy har på denne baggrund vurderet det årlige tidsforbrug til mellem 2000-3000 timer årligt.

Til et medlem, der i de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse og i samme periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med mindst 82 pct. af højeste dagpenge.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på:

i Yy´s vurdering af arbejdstidsforbruget i virksomheden,

i virksomhedens åbningstider,

i planteskolens størrelse,

i at alt arbejde i planteskolen foretages manuelt, med undtagelse af hjælp fra en fræser,

i at planteproduktionen foregår hele året, idet planterne f.eks. skal ompottes 3 gange før salg og da f.eks. vanding, sprøjtning og rådgivning foretages hele året, og

i at arbejdsopgaverne udover det direkte arbejde har været juletræsproduktion, anlæg af haver, græsslåning, ekspedition og administration.

Ankenævnet har på den baggrund fundet det godtgjort, at xx på trods af den lave indtægt i især 2001, kan anses for at have arbejdet i over 30 timer ugentligt i perioden 10. oktober 1998 til 9. oktober 2001.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 51, stk. 4, § 53, stk. 1 og 2, litra a., § 74, stk. 1 og § 74 b, stk. 1, direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. 1, samt direktoratets bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende § 5, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 31. maj 2002.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xx Arbejdsløshedskassen Arbejdsdirektoratet + akter.

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Den 9. oktober 2001 modtog a-kassen en ansøgning om et efterlønsbevis fra Dem. Af ansøgningen fremgik blandt andet;

at De siden 1. januar 1971 har drevet en planteskole fra adresse uu, hvor De ligeledes har Deres bopæl,

at virksomheden er drevet som enkeltmandsfirma,

at De har gennemsnitligt 50 arbejdstimer pr. uge, og

at De ikke har været sygemeldt inden for de seneste 18 måneder.

De har den 25. oktober 2001 udfyldt en erklæring om omfanget af arbejdet i virksomheden. Af denne fremgår blandt andet:

at der er tale om en almindelig planteskole,

at virksomheden ikke er en sæsonvirksomhed,

at virksomheden ikke har haft ansatte,

at Deres ægtefælle deltager i virksomheden,

at virksomhedens åbningstid er 8-18,

at Deres personlige arbejdsopgaver i virksomheden er planteskole drift, planter, poder, cirkulations, potter, renligholdelse, opgravning og klumpning af planter,

at virksomhedens omsætning ekskl. moms i 1999 var 97.022,- kr. og i 2000 var 134.309,- kr., og

at De ikke har været syg inden for de 2 seneste regnskabsår.

Den 29. november 2001 har De skrevet et brev om Deres arbejdsopgaver i virksomheden i perioden 1998, 1999 og 2000. Af brevet fremgik blandt andet:

"Vores arbejdsopgaver i 1998, 1999 og 2000 består i at producere planter fra stikling til de størrelser vi skal have dem i til salg. Arbejdet er sortering, potning, klipning. Desuden renholdelse som består både af lugning og hakning. Sprøjtning for svamp og meldug samt vanding. Vi har et stort vandforbrug. I normale perioder ca. 10.000 l i døgnet/ i tørre perioder ca. 20.000 l vand i døgnet. Foruden en gros salg har vi detailhandel, og der bruges meget tid på kunder, der skal have rådgivning og vejledning. Jeg kører også ud med planterne og sætter dem, hvor kunden skal have dem plantet.

Min kones arbejde består stort set også af det beskrevne. Vi er ret afhængig af vores fælles arbejdsplads/arbejdsopgaver. Hvis den ene er optaget af andet arbejde, passer den anden det. Kopi af ansættelsesbrev vedr. min kones arbejde som lønmodtager vedlægges. Den er også sendt med til ASE, da vi sendte forespørgsel vedr. kombinationsforsikring for min kone.

Eksempler på produktionstid og priser på planterne.

Produktionstid Engros pris u/moms Detail u/moms

3-4 år Prydbuske 15,00 35,00

2 ½ år Spirea og Liguster 3,00 5,00

5,6-7 år Stedsegrønne 18,00 36,00

3 år roser 16,00 30,00

3 år frugttræer 62,00 105,00

3-4 år cotoneaster 3,00 5,00

2½ Potentilla 3,00 5,00

3-4 år Prydtræer 62,00 105,00

Som man kan se af arbejdsbeskrivelsen og priserne, er det ikke altid at arbejdstimerne står i rimeligt forhold til indtjeningen. Og hvis ikke planterne bliver solgt på det rigtige tidspunkt, er vi nødt til at smide dem ud. Men det er jo også svært at beslutte sig til at stoppe efter så mange år."

For så vidt angår Deres ægtefælle, fremgår det af sagen, at hun i brev af 12. februar 2001 rettede henvendelse til a-kassen. Det fremgik af brevet, at der medsendtes en ansøgning om kombina- tionsforsikring, men at hun var i tvivl om den rigtige forsikring. Af brevet fremgik endvidere, at hun har arbejdet som medarbejdende ægtefælle i planteskolen siden 1962. Den 1. august 1998 startede hun som gravermedhjælper ved T Kirke. Årsagen til dette var bl.a. at planteskolen ikke gik så godt mere, så den gav ikke så godt et overskud mere, så det kunne ikke betale sig at overføre skattemæs-sigt som medarbejdende ægtefælle. Deres ægtefælle oplyste, at hun arbejder ca. 18 - 20 timer (ugentligt: AMAs tilføjelse) som medarbejdende ægtefælle i planteskolen og 500 - 600 timer (årligt: AMAs tilføjelse) ved T Kirke. I 1999 tjente Deres ægtefælle således 57.667,- kr.

Den 18. december 2001 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke kan få udstedt et efterlønsbevis, idet De ikke kunne anses for at have drevet planteskolen i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de seneste 3 år, og ej heller var berettiget til mindstesatsen. A-kassen lagde ved afgørelsen vægt på virksomhedens omsætning, virksomhedens art og arbejdsopgaver.

I brev af 28. december 2001 har De klaget over a-kassens afgørelse. Følgende fremgik af Deres klage;

" Af brevet fra 18. december 2001 hvor der henvises til, at det ikke er arbejde at stå til rådighed for kunderne, kan vi oplyse, at vi ikke venter på kunderne, men er i gang med alt forefaldende arbejde. Når kunderne kommer ekspederer vi dem og vender tilbage til det vi gik fra.

Vi har drevet ca. 6 tdr. land med planteskole og juletræer. Med hensyn til arbejdet med juletræerne omfatter dette plantning, sprøjtning og klipning. Desuden skovning og netning af juletræer og klipning af pyntegrønt. Efter arbejdet med juletræer skal der ryddes op i hele stykket.

I forbindelse med vores planteskole har vi også anlæg af haver, og det omfatter påkørsel af jord, fræsning, planering op til 3-4 gange inden man kan begynde med grøssåning, plantning- og fliselægning. Med hensyn til vores planter i potter, er dette også forbunden med mange timer, fordi planten skal først laves, hvorefter den pottes i en lille potte, og efter nogen tid i en større potte og flyttes senere i en 3. potte, før den kan sælges. Forinden dette skal der laves en speciel jordblanding.

Foruden de nævnte ting har vi også haft græsslåning af et areal på ca. 4 tdr. land 2 gange ugentlig. Græsslåningen er for 2 boligforeninger.

Vi har lavet næsten alle vores arbejdsgaver manuelt, f.eks. vanding. Vi har ikke haft automatisk vandingsanlæg. Heller ikke specielle maskiner til lugning m.v. , det er f.eks. håndarbejde at blande jord m.v. Det eneste vi har haft er en fræser.

Jeg har haft fuld arbejdstid, men min kone jo kun har arbejdet her på halv tid, fordi hun har haft arbejdet på T Kirkegård. Jeg henviser til vores forespørgsel af 12. februar 2001 hvor vi har givet oplysninger om manglende overskud og omsætning og forespurgt om hvordan vi skulle forholde os. Vi blev da rådet til at få min kones medlemskab ændret til kombinationsforsikring.

Prisniveauet i vores område er ikke højt, og det kan jo også ses på tallene i omsætningen. Vi har konkurrence fra supermarkeder og plantecentret i K Storcenter."

Den 28. januar 2002 har A-kassen sendt Deres klage og sagens akter til direktoratet.

I brev af 11. marts 2002 bad direktoratet a-kassen om at indhente oplysninger om tidsforbruget på de enkelte arbejdsfunktioner i virksomheden, herunder administration og ekspedition, samt kassekladderne for årene 1998, 1999 og 2000.

A-kassen bad Dem om at give de ønskede oplysninger. I brev af 20. marts 2002 oplyste De til a-kassen, at arbejdstimerne har været fordelt over hele året. Med hensyn til hvordan tidsforbruget er fordelt pr. uge er det svært at opgøre helt nøjagtigt, men ca. 80 % af arbejdet består i arbejde med planterne og ca. 10 % er administration, dvs. regnskab, telefonbestilling, afhentning af planter, udkørsel og tilplantning hos kunderne. Endvidere skrev De, at når man skal vurdere tidsforbruget i en planteskole, hvor man ikke har investeret i de moderne hjælpemidler, har man indenfor planteskolebranchen med mark en regel som De mente siger, at man beregner tidsforbruget pr. hektar til 4 mand. Det vil sige, at der til Jeres 1 1/2 hektar skal beregnes 6 mands arbejde. De kunne derfor ikke forstå, hvorfor der stadig blev stillet tvivl om jeres tidsforbrug.

Efter modtagelsen af Deres brev, skrev a-kassen til Dem den 4. april 2002 idet a-kassen havde talt med direktoratet, der ønskede lidt flere oplysninger fra Dem.

I brev af 9. april 2002 har De oplyst følgende:

"Arbejdstimer i planteskolen er fordelt over hele året - og man kan ikke liste arbejdstimerne op for hver produktion, fordi man har arbejde med den samme planteproduktion flere gange om året. Vi har mange forskellige plantearter. Frugttræer, prydbuske, forsk. Slyngplanter, stedse-grønne, roser, hækplanter, prydtræer, og juletræer. Vanding, sprøjtning og lugning foregår hele året.

Man kan dele arbejdet op sæsonmæssigt som følgende:

Forår: Ca. 889 timer i perioden fra 1. april til 1. juli med følgende opgaver.

Produktion af stiklinger til prydbuske, prydtræer, hækplanter. Disse skal vandes hver anden time for ikke at udtørre. Podning af frugttræer.

Salg af planter, udkørsel, lugning, hakning. Vanding, sprøjtning og lugning. Forberedelse af jorden på plantearealerne.

Sommer: ca. 720 timer i perioden fra 1. juli til 1. oktober med følgende opgaver.

Produktion af roser, podning, sortering, klipning, salg, vanding, lugning, sprøjtning Klipning, sprøjtning, lugning af juletræsproduktionen. Vanding, lugning og sprøjtning af øvrig produktion af planter.

Efterår: ca. 550 timer i perioden fra l. oktober til l. december

Produktion af stiklinger af stedsegrønne(skal vandes hver anden time) Produktion af stiklinger til slyngplanter Roserne skal nedklippes. Vanding, sprøjtning og lugning. Forberedelse af jorden på plantearealerne.

Vinter: ca. 400 timer i perioden fra 1. januar til 1. april

Klipning af hækplanter. Produktion af stiklinger til forskellige slyngplanter. Salg og pasning af juletræer. Hækkene omkring plantearealerne skal klippes. Hækplanter nedklippes, sprøjtes og luges. Vanding.

Disse oplysninger er så detaljerede som det overhovedet er muligt at oplyse."

Den 29. april 2002 bad direktoratet Dem om at indsende kassekladderne for årene 1998, 1999, 2000 og 2001.

Den 6. maj 2002 modtog direktoratet kassekladderne. Af disse fremgår omsætningen ved "hjemmesalg" som direktoratet har opfattet som salg fra planteskolen.

Af kassekladderne fremgår følgende omsætning incl. moms fra "hjemmesalg" i perioderne fra oktober 1998 - september 2001.

Måned Antal uger Omsætning incl. moms

Oktober 1998 3 13.083,- kr.

November 1998 4 23.296,50 kr.

December 1998 5 12.216,75 kr.

Januar 1999 4 2.265,- kr.

Februar 1999 4 0,- kr.

Marts 1999 4 6.730,- kr.

April 1999 5 10.661,25 kr.

Maj 1999 4 9.269,75 kr.

Juni 1999 5 21.473,50 kr.

Juli 1999 4 0,- kr.

August 1999 4 1.575,- kr.

September 1999 5 1.510,-kr.

Oktober 1999 4 35.665,- kr.

November 1999 4 10.510,25 kr.

December 1999 5 22.853,25 kr.

Januar 2000 4 934,- kr.

Februar 2000 4 8.284,- kr.

Marts 2000 5 1.475,- kr.

April 2000 4 17.760,- kr.

Maj 2000 4 14.540,- kr.

Juni 2000 5 51.008,- kr.

Juli 2000 4 1.000,- kr.

August 2000 5 1.000,- kr.

September 2000 4 4.125,- kr.

Oktober 2000 4 22.243,- kr.

November 2000 5 31.958,- kr.

December 2000 4 10.670,- kr.

Januar 2001 4 1.733,75 kr.

Februar 2001 4 0,- kr.

Marts 2001 5 350,- kr.

April 2001 4 12.975,- kr.

Maj 2001 5 8.755,- kr.

Juni 2001 4 7.940,- kr.

Juli 2001 4 13.319,- kr.

August 2001 5 10.896,- kr.

September 2001 4 7.450,- kr.

Sekretariatet er enig i fremstillingen med ovennævnte tilføjelser.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 31. maj 2002 denne afgørelse:

De anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 78 uger i perioden 10. oktober 1998 - 9. oktober 2001.

De er derfor berettiget til at få et efterlønsbevis pr. 9. oktober 2001, såfremt De opfylder de øvrige betingelser herfor.

De er ikke berettiget til mindstesatsen.

Begrundelse

Det fremgår af § 74 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, at et medlem, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af a-kassen.

Én af betingelserne i lovens § 74 a er, at medlemmet ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Det er fastsat i § 53, stk. 2, litra a, i loven, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets, fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det følger af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, at selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Ved afgørelsen har direktoratet lagt til grund, at Deres ægtefælle i perioden 10. oktober 1998 - 9. oktober 2001 efter Deres oplysninger, har arbejdet i virksomheden ca. 18 - 20 timer pr. uge, at virksomhedens omsætning (ekskl. moms) i 1999 var på 97.022,- kr. og i 2000 på 134.309,- kr., og Deres opgørelse af arbejdstimer i planteskolen fordelt på henholdsvis forår, sommer, efterår og vinter.

På den baggrund er direktoratet opfattelse, at De har dokumenteret drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 78 uger i perioden 10. oktober 1998 - 9. oktober 2001.

Direktoratet har lagt vægt på Deres opgørelse over det løbende timeforbrug i planteskolen opgjort til ca. 889 timer i perioden 1. april - 1. juli, og ca. 720 timer i perioden 1. juli -1. oktober, i forhold til de nævnte opgaver i virksomheden. Direktoratet anser det for dokumenteret, at der i disse perioder har været drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, også når der skal tages højde for, at Deres ægtefælle efter det oplyste har arbejdet 18-20 timer om ugen i planteskolen.

For så vidt angår tidsforbruget i virksomheden i perioden 1. oktober - 1. januar har De opgjort dette til ca. 550 timer og i perioden 1. januar - 1. april ca. 400 timer i forhold til de nævnte opgaver i virksomheden. Det er direktoratets opfattelse, at De ikke i disse perioder har dokumenteret drift af selvstændig virksomhed i væsentlig omfang. Dette skal ses i lyset af, at Deres ægtefælle efter det oplyste har arbejdet 18 - 20 timer om ugen i planteskolen.

Direktoratet finder således at De har dokumenteret drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 78 uger i perioden 10. oktober 1998 - 9. oktober 2001. De har derfor ret til at få udstedt et efterlønsbevis i oktober 2001, såfremt De opfylder de øvrige betingelser.

De har ikke ret til mindstesatsen i efterlønsbeviset, idet De ikke har dokumenteret drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfange i alle 3 år forud for ansøgningen om efterlønsbevis, jf. § 51, stk. 4 i loven.

3. Klagen til ankenævnet

De har den 14. august 2002 klaget over direktoratets afgørelse af 31. maj 2002.

De har på Deres klients vegne anmodet om Arbejdsmarkedets Ankenævn om at behandle klagen på trods af fristoverskridelsen, idet Deres klient umiddelbart efter direktoratets afgørelse henvendte sig i a-kassen, for at få uddybet direktoratets afgørelse.

A-kassens regionschef uddybede afgørelsen for Deres klient, som forstod meddelelsen således, at han var berettiget til efterløn på normale vilkår og med en udbetaling svarende til mindstesatsen.

Først efter modtagelsen af efterlønbeviset den 17. juli 2002 blev Deres klient klar over, at afgørelsen betød, at efterlønnen skulle beregnes i forhold til hans daglige arbejdsfortjeneste og således alene androg 21.060 kr. årligt.

De har i øvrigt anført, at De anfører den samme begrundelse for klagen, som Deres klient tidligere har anført.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 15. august 2002 sendt Deres klage til ankenævnet, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn anmodede i brev af 4. marts 2003 om dokumentation for, at man indenfor planteskolebranchen med mark har en regel om, at man beregner tidsforbruget pr. hektar til 4 mand, idet Deres klient har anført dette i brev af 20. marts 2002.

De har den 9. april 2003 indsendt dokumentation vedrørende arbejdskraftforbrug i en planteskole på ca. 1,5 ha med tilhørende detailsalg.

Den 22. april 2003 oplyste Deres revisor telefonisk, at Deres nettoomsætning i 2001 var 89.887 kr.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:

§ 51.

Stk. 4. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

....

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

....

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

....

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

....

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode:

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

....

Direktoratets bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende:

Mindstesatsen

§ 5. Til et medlem, der i de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse og i samme periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge med mindst 82 pct. af højeste dagpenge, jf. lovens § 47. Hvis medlemmet inden et halvt år efter ledighedens indtræden dokumenterer, at en beregnet dagpengesats som selvstændig erhvervsdrivende er højere, har medlemmet ret til denne sats.

.....

Versioner

1. 2003-07-24