Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9378@2003-07-24/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende Deres j.nr. xxx

Ankenævnet har behandlet Deres klients sag på møde den 13. marts 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres klient skal vedrørende perioden 21. april 1999-17. november 2000 tilbagebetale dagpenge svarende til fradrag i dagpengene for den tid han har brugt i sin ægtefælles selvstændige virksomhed. Han skal tilbagebetale de øvrige dagpenge der er modtaget i perioden 16. oktober-17. november 2000 idet han der har udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, den 15. oktober 2000 havde modtaget dagpenge i en periode på 78 uger.

Deres klient skal have en effektiv karantæne fra den 20. april 2001 på grund af svig og uagtsomt forhold. Hans forhold i perioden 21. april 1999-17. november 2000 anses for svigagtigt vedrørende undladelsen af at oplyse om den selvstændige bibeskæftigelse på dagpengekortene. Hans forhold i perioden 16. oktober-17. november 2000 vedrørende den øvrige dagpengeudbetaling anses alene for uagtsomt idet han den 15. oktober 2000 havde overskredet den begrænsede dagpengeret på 78 uger der gælder for medlemmer der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Arbejdsløshedskassen skal opgøre tilbagebetalingen og sanktionen.

BEGRUNDELSE

Selvstændig virksomhed

Det fremgår af reglerne at selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko. Såfremt den selvstændige virksomhed kan betegnes som bibeskæftigelse, er det muligt at modtage dagpenge hvis arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet finder at Deres klient har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret.

Ankenævnet har lagt vægt på at

Deres klient var beskæftiget i sin ægtefælles selvstændige virksomhed,

Deres klient kørte varer for sin ægtefælle både mens han arbejdede på xxx og efter sin ledigmeldelse,

Deres klient brugte 2-5 timer pr. dag når han arbejdede i sin ægtefælles selvstændige virksomhed,

Deres klient udførte arbejdet i weekender.

Fejludbetaling på grund af undladelse af at oplyse om arbejdet med den selvstændige bibeskæftigelse i perioden 21. april 1999-17. november 2000

Det fremgår af reglerne at et medlem der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret, på sine dagpengekort skal oplyse al den tid han bruger på virksomheden således at arbejdsløshedskassen kan foretage fradrag i dagpengene.

Ankenævnet finder at der er sket fejludbetaling af dagpenge til Deres klient i perioden 21. april 1999-17. november 2000 fordi han undlod at oplyse om beskæftigelsen med den selvstændige virksomhed.

Ankenævnet har lagt vægt på at

Deres klient undlod at oplyse om arbejdstimerne med den selvstændige bibeskæftigelse,

Deres klient har oplyst at han i perioden 21. april-31. december 1999 brugte 199 timer på den selvstændige virksomhed,

Deres klient har oplyst at han i perioden 1. januar-15. oktober 2000 brugte 243 timer på den selvstændige virksomhed,

Deres klient har oplyst at han i perioden 16. oktober-17. november 2000 arbejdede 18 timer i den selvstændige virksomhed.

Fejludbetaling i perioden 16. oktober-17. november 2000 på grund af udløb af den begrænsede dagpengeret på 78 uger

Det fremgår af reglerne at et medlem der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret, kun kan modtage dagpenge i en begrænset periode på 78 uger.

Ankenævnet finder at alle øvrige dagpenge der er udbetalt til Deres klient i perioden 16. oktober-17. november 2000, er fejludbetalt.

Ankenævnet har lagt vægt på at Deres klient begyndte at få udbetalt dagpenge den 21. april 1999 samtidig med at han arbejdede i sin ægtefælles selvstændige virksomhed således at alle dagpenge der er udbetalt fra og med den 16. oktober 2000, er fejludbetalt.

Tilbagebetaling

Det fremgår af reglerne at et medlem skal tilbagebetale fejludbetalte dagpenge til arbejdsløshedskassen såfremt medlemmet har fortiet omstændigheder der er af betydning for retten til dagpenge.

Ankenævnet finder at Deres klient skal tilbagebetale de fejludbetalte dagpenge som han uretmæssigt har modtaget i perioden 21. april 1999-17. november 2000.

Ankenævnet har lagt vægt på at

Deres klient hverken oplyste arbejdsløshedskassen om at han drev selvstændig virksomhed eller om arbejdstimerne hermed,

Deres klient oplyste først på anmodning om feriedagpenge af 26. oktober 2000 om at han eller hans ægtefælle drev selvstændig virksomhed,

Deres klient skrev 0 ud for timer ved selvstændig virksomhed på samtlige dagpengekort,

det fremgår tydeligt af forsiden på dagpengekortene at vejledningen på bagsiden bør læses,

det fremgår tydeligt af vejledningen at man som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om alt arbejde - lønnet og ulønnet - uanset hvornår arbejdet foregår,

det fremgår tydeligt af vejledningen på dagpengekortene at man som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om alt arbejde ved selvstændig virksomhed,

Deres klient erklærede ved sin underskrift på tro og love at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte,

det må derfor have stået Deres klient klart at han ved at undlade at oplyse om den selvstændige virksomhed fik arbejdsløshedskassen til at udbetale ydelser som han ikke var berettiget til.

Svigssanktion

Det fremgår af reglerne at hvis et medlem gør sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for arbejdsløshedskassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Ankenævnet finder at Deres klient skal ikendes en sanktion for svig med konstateringstidspunktet den 20. april 2001 fordi han har undladt at oplyse om arbejdet med den selvstændige bibeskæftigelse i perioden 21. april 1999-17. november 2000.

Ankenævnet har lagt vægt på at

Deres klient har erkendt at han arbejdede i sin ægtefælles selvstændige virksomhed samtidig med at han modtog dagpenge,

arbejdsløshedskassen har oplyst at blanketterne er gennemgået sammen med Deres klient, og at han derfor havde lejlighed til at spørge hvis han var i tvivl om noget,

arbejdsløshedskassen har ikke noteret sig at Deres klient skulle have særlige sprogvanskeligheder.

Uagtsomhedssanktion

Det fremgår af reglerne at et medlem der har gjort sig skyldig i uagtsomt forhold over for arbejdsløshedskassen, skal have en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Ankenævnet finder at Deres klient skal ikendes en effektiv karantæne for uagtsomhed fordi han uberettiget har fået udbetalt dagpenge i perioden 16. oktober-17. november 2000.

Ankenævnet har lagt vægt på at Deres klient vedrørende perioden 16. oktober-17. november 2000 - bortset fra de timer han arbejdede i den selvstændige virksomhed - har handlet uagtsomt idet han ved afgivelse af urigtige oplysninger om arbejdet i den selvstændige virksomhed ikke kan antages at have været vidende om konsekvenserne af disse urigtige oplysninger for reglen om den begrænsede dagpengeret i 78 uger.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3, § 58, stk. 1, nr. 2 b, og § 86, stk. 1,

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, som ændret ved lov nr. 276 af 12. maj 1999,

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1 og stk. 2, som ændret ved lov nr. 334 af 17. maj 2000,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 1 og stk. 2, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 6, stk. 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 250 af 7. april 2000 om dagpenge under ferie § 3, stk. 1, og

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 4, stk. 1 og stk. 2, § 6 og § 9, stk. 1 og stk. 2.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 22. marts 2002.

På ankenævnets vegne

xxx fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsløshedskassen xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:

"Sagen er opstået ved, at direktoratet den 26. februar 2001 modtog en indberetning fra skatteforvaltningen, xxx Kommune. Kommunen var således blevet opmærksom på, at Deres klient [Vedrørende 1999. Ankenævnets sekretariat.] muligvis havde modtaget dagpenge samtidig med, at han havde arbejdet i sin ægtefælles selvstændige virksomhed xxx.

Det var videre oplyst fra kommunen, at alt kørsel i virksomheden blev foretaget af Deres klient, da ægtefællen ikke har kørekort. Den erhvervsmæssige kørsel er ifølge kommunen defineret som kørsel med varer fra frysehus og lager til butikken i xxx og som kørsel i forbindelse med salg til restauranter og grillbarer. I virksomhedens regnskab er der opgjort udgifter til en varebils drift på 70.888 kr., hvoraf 40 % er anført som privat benyttelse.

Direktoratet bad på denne baggrund den 19. april 2001 a-kassen om at undersøge sagen nærmere og om eventuelt at træffe afgørelse.

Det fremgår videre af sagen, at Deres klient har på ledighedserklæring underskrevet den 5. januar 1998 meldt sig ledig fra arbejde som svejser på xxx på grund af arbejdsfordeling pr. den 5. januar 1998. Deres klient har således erklæret, at han har arbejdet på værftet fra den 12. maj 1995 til den 2. januar 1998.

Deres klient har på ledighedserklæringen videre blandt andet erklæret, at han ikke er eller har været beskæftiget i en virksomhed, der ejes/drives af hans ægtefælle, og at hans ægtefælle ikke ejer/driver selvstændig virksomhed, herunder forretning.

Deres klient har på tro og love skrevet under på, at de afgivne oplysninger er rigtige.

Det fremgår nærmere af vejledningen til ledighedserklæringen, hvornår der er tale om selvstændig virksomhed, og at man skal spørge sin a-kasse, hvis man er i tvivl.

Deres klient har den 5. januar 1998 skrevet under på, at han er blevet vejledt af a-kassen om blandt andet rådighedsforpligtelsen og udfyldelsen af dagpengekort.

På ledighedserklæring underskrevet den 19. april 1999 har Deres klient meldt sig ledig fra arbejde som svejser den 17. april 1999 på grund af arbejdsmangel. Han har også på denne erklæring svaret nej til at hans ægtefælle ejer/driver selvstændig virksomhed og til, at han er eller har været beskæftiget i sin ægtefælles virksomhed.

Deres klient har desuden den 19. april 1999 skrevet under på, at han er blevet vejledt som ved 1. gangsledighed.

Deres klient har den 7. september 2000 anmodet a-kassen om dagpenge under ferie for den 2. oktober 2000 til den 20. oktober 2000 på en ansøgning om dagpenge under ferie.

Deres klient har i den forbindelse erklæret, at hans ægtefælle ejer/driver selvstændig virksomhed.

Deres klient har derfor den 7. september 2000 udfyldt og underskrevet en erklæring om supplerende oplysninger om beskæftigelse i ægtefælles virksomhed.

Deres klient har på erklæringen nærmere oplyst,

i at virksomheden både ejes og drives af hans ægtefælle,

i at han ikke er medarbejdende ægtefælle i skattemæssig henseende,

i at der ikke er indgået lønaftale om beskæftigelse i ægtefællens virksomhed,

i at han har været beskæftiget "0" timer i virksomheden,

i at han ingen arbejdsopgaver har haft i virksomheden,

i at der ikke har været ansatte i virksomheden,

i at der ikke har været anden form for hjælp i virksomheden,

i at han aldrig har arbejdet i virksomheden, og

i at der ikke er indgået aftale om, at han senere skal begynde at arbejde i virksomheden.

Ved overflytningsblanket underskrevet den 2. november 2000 har Deres klient anmodet om at blive overflyttet fra xxx Arbejdsløshedskasse til xxx Arbejdsløshedskasse xxx på grund af arbejde som selvstændig. Deres klient har oplyst, at han fra den 20. november 2000 begynder at arbejde 37 timer om ugen i xxx, som er hans ægtefælles virksomhed. Han har desuden angivet, at han er moms-registreret.

På den baggrund blev Deres klient pr. den 1. december 2000 overflyttet til xxx.

På en ansøgning om dagpenge under ferie for perioden fra den 6. november 2000 til den 17. november 2000 har Deres klient den 26. oktober 2000 igen erklæret, at hans ægtefælle ejer/driver selvstændig virksomhed.

De har [Den 18. juni 2001. Ankenævnets sekretariat.] overfor xxx, xxx Afdeling nærmere redegjort for sagen. Deres klient blev på grund af manglende arbejde fyret fra xxx den 19. april 1999.

Deres klient har været i løbende kontakt med sin mester på xxx, men umiddelbart var der ikke mulighed for at få mere arbejde. Mens han var ansat på xxx hjalp han i weekenden sin ægtefælle med, dels at køre varer fra lager til forretningen i xxx og dels at køre varer ud fra forretningen i xxx til kunder.

Efter fyringen og mens han gik ledig, fortsatte han med varekørslen. Varekørslen var også i denne periode i hovedsagen henlagt til weekenderne. I hverdagene kørte Deres klient børnene i skole/institutioner og bragte og hentede ægtefællen på banegården.

Alle ugens 5 hverdage mener De således, at Deres klient har stået til rådighed for arbejdsmarkedet og Deres klient havde som nævnt en vis kontakt med sin tidligere mester på xxx, men der var ikke noget arbejde.

De har videre henvist til, at Deres klient er fra xxx, og han har derfor ikke forstået de skemaer, han har udfyldt. Han har ikke haft til hensigt at skjule noget.

Det er Deres/Deres klients opfattelse, at han har opfyldt reglerne for at modtage dagpenge, herunder reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven § 57.

Deres klient har i ledighedsperioden stået til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige han har haft vilje og evne til umiddelbart at overtage passende arbejde, hvortil han måtte blive formidlet, ligesom han selv aktivt har udført bestræbelser for at opnå beskæftigelse, bl.a. på xxx, hvor han tidligere har været i adskillige år.

Deres klient har ikke været forhindret i at kunne overtage arbejde, idet han har stået til rådighed for arbejde på normale vilkår indenfor det område, hvor han tidligere har været beskæftiget og uddannet (svejser og skibsbygger). Når Deres klient nævner, at han i weekenden har hjulpet ægtefællen, skal dette efter Deres mening ses i sammenhæng med, at han også som beskæftiget hos xxx hjalp sin ægtefælle. Han har aldrig i de mange år, han har arbejdet på xxx, arbejdet i weekenden og den kendsgerning, at han hjalp sin ægtefælle med udbringning af varer i weekenden, er således ikke en overtrædelse af reglerne om arbejdsløshedsforsikring m.m.

A-kassen traf den 4. juli 2001 afgørelse i sagen om, at Deres klient skulle tilbagebetale i alt kr. 210.455 (før skat) i dagpenge og feriedagpenge og have 962 timer for svig.

A-kassen har blandt andet begrundet afgørelsen med, at Deres klient har drevet selvstændig virksomhed ved at have transporteret varer for ægtefællens selvstændige virksomhed. Da der hverken er oplyst nogle timer eller sandsynliggjort, at arbejdet har kunnet udføres udenfor normal arbejdstid, skal alle dagpenge tilbagebetales.

A-kassen har henvist til, at der er udbetalt dagpenge uden fradrag for selvstændig virksomhed for ugerne 16-26/1999, 31/1999-15/2000, 17-39/2000 og 43-44/2000.

De har den 26. juli 2001 foreløbig klaget over a-kassens afgørelse, idet De har anført,

i at Deres klient ikke driver selvstændig virksomhed,

i at Deres klient ikke har deltaget i ægtefællens virksomhed, udover den hjælp han ligeledes var behjælpelig med før sin fratræden på xxx,

i at Deres klient ikke har fået løn af ægtefællen, hverken før eller efter sin fratræden på xxx, og

i at Deres klient ikke har været orienteret om, at han ikke måtte deltage i ægtefællens virksomhed i samme omfang, som da han var ansat på xxx.

Da De ikke fremkom med yderligere bemærkninger til Deres klage fastholdt a-kassen den 7. september 2001 sin afgørelse.

De har herefter den 24. september 2001 klaget over a-kassens afgørelse til Arbejdsdirektoratet. Klagen er blevet uddybet ved Deres brev af den 28. september 2001.

[De følgende 8 afsnit er en gentagelse af hvad advokaten anførte den 18. juni 2001. Ankenævnets sekretariat.]

Deres klient har oplyst til Dem, at han, mens han var ansat på xxx, hjalp sin ægtefælle i weeken-derne med at køre varer fra lager til forretningen i xxx og fra forretningen ud til kunder. Arbejdet foregik også udenfor weekender, men hovedsageligt udenfor normal arbejdstid.

Efter Deres klients afskedigelse, og mens Deres klient gik ledig, fortsatte han med varekørslen, som også i denne periode i hovedsagen var henlagt til weekenderne og i øvrigt ud over normal arbejds-tid.

I hverdagene kørte Deres klient børnene i skole/institutioner og bragte og hentede ægtefællen på banegården.

Alle ugens 5 hverdage har Deres klient efter Deres opfattelse stået til rådighed for arbejdsmarkedet.

De har videre anført, at Deres klient som bekendt er fra xxx, og at han derfor ikke har forstået de skemaer, han har udfyldt hos fagforeningen.

Han har udfyldt skemaerne med hjælp af fagforeningen og har ikke haft til hensigt at skjule noget som helst.

Det er Deres/Deres klients opfattelse, at han har opfyldt reglerne for at modtage dagpenge. Deres klient har i ledighedsperioden stået til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at han har haft vilje og evne til umiddelbart at overtage passende arbejde, hvortil han måtte blive formidlet, ligesom han selv aktivt har udført bestræbelser for at opnå beskæftigelse, blandt andet på xxx, hvor han tidligere har været i adskillige år.

Deres klient har ikke været forhindret i at kunne overtage arbejde, idet han har stået til rådighed for arbejde på normale vilkår indenfor det område, hvor han tidligere har været beskæftiget og uddannet (svejser og skibsbygger). Når Deres klient nævner, at han i weekenderne og udenfor normal arbejdstid har hjulpet ægtefællen, skal dette ses i sammenhæng med, at han også som beskæftiget hos xxx hjalp sin ægtefælle. Han har aldrig i de mange år han har arbejdet på xxx arbejdet i weekenden eller udenfor normal arbejdstid, og med den kendsgerning at han hjalp sin ægtefælle med udbringning af varer i weekenden og udenfor normal arbejdstid, er det således ikke en overtrædelse af reglerne om arbejdsløshedsforsikring med mere.

At xxx ægtefælle dagligt har taget fra bopælen i xxx og til virksomheden i xxx illustreres af nogle kvitteringer fra DSB i henholdsvis xxx og xxx. Endvidere har De vedlagt kalender fra 1999/2000 påført (med håndskrift) hvilke dage Deres klient har hjulpet ægtefællen i virksomheden.

Den 28. september har De fremsendt 10 erklæringer underskrevet af forskellige kunder til xxx. Ud fra disse erklæringer er varerne typisk leveret lørdag og søndag.

A-kassen har herefter [Den 9. oktober 2001. Ankenævnets sekretariat.] sendt sagen til direktoratet, idet a-kassen har fastholdt, at Deres klient har udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med ret til dagpenge. A-kassen finder dog ikke, at de oplyste timer kan godtages, og afgørelsen om, at alle dagpenge skal tilbagebetales, fastholdes.

Det fremgår, at Deres klient i 1999 har brugt i alt 199 timer og i 2000 i alt 243 timer i sin ægtefælles virksomhed.

A-kassen har overfor direktoratet opgjort, at de 199 timer i perioden fra uge 16-52/1999 svarer til, at Deres klient modtog 14.844 kr. i dagpenge. De 243 timer i perioden fra uge 1-40/2000 svarer til, at Deres klient modtog 18.718 kr. i dagpenge. Deres klient har for ugerne 43-44/2000 modtaget i alt 5.700 kr. i dagpenge.

Endelig har a-kassen opgjort, at Deres klient har modtaget 6.840 kr. i dagpenge under ferie for perioderne fra den 16. til den 20. oktober 2000 og den 6. til den 17. november 2000.

Direktoratet har [Den 13. februar 2002. Ankenævnets sekretariat.] rettet henvendelse til a-kassen, idet a-kassen i brev af den 9. oktober 2001 til direktoratet havde opgjort, hvor meget Deres klient havde fået udbetalt med urette.

A-kassen havde skrevet, at Deres klient havde fået dagpenge under ferie i 2 perioder: Fra den 16. til den 20. oktober 2000 (5 dage) samt fra den 6. til den 17. november 2000 (10 dage). Ifølge a-kassen udgjorde tilbagebetalingsbeløbet herefter i alt 6.840 kr.

Direktoratet har overfor a-kassen henvist til, at hvis der var tale om i alt 15 dage med en dagpengesats på 570 kr., ville det give et tilbagebetalingsbeløb på i alt 8.550 kr. Direktoratet har desuden anmodet a -kassen om at uddybe, hvordan beløbet var opgjort.

A-kassen har [Den 22. februar og den 15. marts 2002. Ankenævnets sekretariat.] svaret, at man er enige med direktoratet i, at tilbagebetalingen af dagpenge under ferie udgør 8.550,00 kr. før skat, idet der er tale om 15 og ikke 12 dage á 570,00 kr.

Direktoratet har desuden bedt a-kassen om at oplyse, om der er noteret noget om sprogproblemer, samt om der foreligger oplysninger i sagen om, at a-kassen eller evt. den faglige afdeling har hjulpet Deres klient ved udfyldelse af diverse blanketter.

A-kassen har svaret, at der ikke er noteret om, at der har været sprogproblemer eller ekstra hjælp ved udfyldelse af blanketterne. A-kassen har udtalt, at blanketterne er gennemgået sammen med medlemmet.

Endelig har direktoratet bedt a-kassen oplyse, hvorvidt medlemmet er blevet vejledt specifikt om reglerne vedrørende selvstændig virksomhed, herunder bibeskæftigelse.

A-kassen har svaret, at der ikke har været en specifik vejledning om selvstændig virksomhed, herunder bibeskæftigelse, da medlemmet på intet tidspunkt har oplyst, at han havde noget med konens virksomhed at gøre."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 22. marts 2002 følgende afgørelse:

"Den 10. oktober 2001 har direktoratet modtaget Deres klage over en afgørelse, som Deres klients tidligere a-kasse, xxx Arbejdsløshedskasse (a-kassen) har truffet den 7. september 2001.

Ifølge afgørelsen skal Deres klient tilbagebetale i alt kr. 213.215 (før skat og uden renter).

A-kassen har desuden indstillet til direktoratet, at Deres klient skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig fra den 20. april 2001.

Direktoratet træffer følgende

Afgørelse

Deres klient skal betale ydelser tilbage for den 21. april 1999 til og med den 15. oktober 2000 svarende til fradrag i dagpengene for den tid, som han har brugt i sin selvstændige virksomhed.

Deres klient skal betale alle ydelser tilbage, der er modtaget efter den 15. oktober 2000.

Deres klient har begået svig og uagtsomt forhold og skal have en effektiv karantæne fra den 20. april 2001.

A-kassen er blevet bedt om at opgøre, hvor meget Deres klient skal betale tilbage samt om at beregne karantænen.

Begrundelse

Selvstændig virksomhed

Et medlem kan kun modtage dagpenge, hvis medlemmet er ledigt. Det fremgår af § 57 stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3, i loven.

Det er nærmere fastsat i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejds-løshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, hvad der i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand forstås ved en selvstændig erhvervsdrivende.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves således ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko, jf. § 2 i bekendtgørelsen.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund, at Deres klient har været beskæftiget i sin ægtefælles selvstændige virksomhed.

Der er herved lagt vægt på Deres egne oplysninger om, at han, både mens han var i arbejde på xxx og efter sin ledigmeldelse, har kørt varer for sin ægtefælle, som driver forretningen xxx.

Deres klient anses på den baggrund for selvstændig erhvervsdrivende i arbejdsløshedsfor-sikringslovens forstand.

Som nævnt kan et medlem, der udøver selvstændig virksomhed, som udgangspunkt ikke modtage dagpenge. Såfremt den selvstændige virksomhed kan betegnes som såkaldt bibeskæftigelse, er det imidlertid under visse betingelser muligt at modtage dagpenge. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Direktoratet har videre lagt til grund for sin afgørelse, at Deres klients udøvelse af selvstændig virksomhed kan betegnes som bibeskæftigelse.

Der er herved lagt vægt på,

i at arbejdet har bestået i kørsel af varer,

i at Deres klient har brugt 2-5 timer pr. dag, han har arbejdet i virksomheden,

i at Deres klient har udført arbejdet i weekender, og

i at Deres klient også udførte arbejdet samtidig med sit arbejde på xxx.

Selvom en selvstændig virksomhed kan betegnes som bibeskæftigelse for medlemmet, er det dog en betingelse for dagpengeretten, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, jf. § 2 i bekendtgørelsen.

Direktoratet har vurderet, at Deres klient har haft ret til dagpenge samtidig med udøvelsen af hans selvstændige virksomhed.

Der er herved lagt vægt på de fremlagte erklæringer fra diverse kunder om, at Deres klient har leveret varer i weekenderne. Der er desuden lagt vægt på, at Deres klient har kunnet udføre arbejdet i virksomheden, samtidig med at han havde arbejde på xxx.

Fejludbetaling - fra den 21. april 1999 til og med den 15. oktober 2000

Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med ret til dagpenge, skal på sine dagpengekort oplyse om al den tid, som medlemmet bruger på virksomheden, fordi a-kassen skal foretage fradrag i dagpengene for al den tid, medlemmet har brugt på virksomheden, uanset hvornår arbejdet er udført, og uanset om virksomheden har givet overskud eller ej. Det fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Deres klient har imidlertid ikke påført de timer, han har arbejdet i virksomheden, på sine dagpengekort. A-kassen har derfor ikke haft mulighed for at foretage fradrag i dagpengene, og der er derfor fejludbetalt dagpenge.

Det er oplyst, at Deres klient fra den 21. april 1999 til og med den 31. december 1999 brugte i alt 199 timer på den selvstændige virksomhed.

Fra den 1. januar 2000 til og med den 15. oktober 2000 har han brugt i alt 243 timer i virksomheden.

Direktoratet finder, at de nævnte timer, som De har oplyst på kalenderen vedlagt brev af den 24. september 2001, skal lægges til grund for afgørelsen.

Direktoratet har bedt a-kassen om at opgøre, hvor meget der er fejludbetalt fra den 21. april 1999 til og med den 15. oktober 2000.

Fejludbetaling - fra den 16. oktober 2000 til den 6. november 2000 [Der må menes til den 17. november 2000, se nedenfor. Ankenævnets sekretariat.]

Dagpenge

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og samtidig har ret til dagpenge, kan kun modtage dagpenge i en begrænset periode på 78 uger fra den første ledige dag, hvor medlemmet modtager dagpenge og samtidig udøver selvstændig virksomhed. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen.

De 78 uger regnes i Deres klients tilfælde fra den 21. april 1999, hvor han begyndte at modtage dagpenge, samtidig med at han arbejdede i virksomheden.

Alle dagpenge, som Deres klient har modtaget fra a-kassen fra og med den 16. oktober 2000 - det vil sige efter udløbet af de 78 uger - er derfor fejludbetalt.

A-kassen er blevet bedt om at opgøre, hvor meget det drejer sig om.

Dagpenge under ferie

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 250 af 7. april 2000 om dagpenge under ferie, at retten til udbetaling af feriedagpenge som udgangspunkt er betinget af, at medlemmet i tilfælde af ledighed under ferien ville være berettiget til udbetaling af dagpenge.

Deres klient har fået udbetalt dagpenge under ferie for perioderne fra den 16. til den 20. oktober 2000 og den 6. til den 17. november 2000.

Disse dagpenge under ferie er fejludbetalt. Direktoratet har lagt vægt på, at Deres klient i de nævnte perioder ikke havde ret til dagpenge, da den begrænsede ret til dagpenge på 78 uger var udløbet. A-kassen er blevet bedt om at opgøre, hvor meget Deres klient har fået udbetalt i dagpenge under ferie.

Fradrag for timerne i virksomheden

De har på den nævnte kalender oplyst, at Deres klient efter den 15. oktober 2000 har arbejdet i alt 18 timer i virksomheden. [Det der menes, er at medlemmet i perioden 16. oktober-17. november 2000 har arbejdet 18 timer i virksomheden i den del af perioden hvor han ikke holdt ferie. I ferieperioden arbejdede han nemlig også. Ankenævnets sekretariat.] For så vidt angår dagpenge svarende til disse 18 timer skal direktoratet særligt bemærke, at de er fejludbetalt, fordi a-kassen ikke har haft mulighed for at foretage fradrag for timerne jf. de tidligere nævnte regler herom.

A-kassen er blevet bedt om særskilt at opgøre, hvor meget der på denne baggrund er blevet fejludbetalt.

Tilbagebetaling

Det fremgik af § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som senest bekendtgjort ved dagældende lovbekendtgørelser nr. 592 af 14. juli 1999, at et medlem skal betale fejludbetalte dagpenge tilbage til a-kassen, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, eller hvis medlemmet i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget dagpenge.

Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 334 af 17. maj 2000, som senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 86, stk. 1. Det fremgår således, at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde indse, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Ved afgørelsen om tilbagebetaling har direktoratet lagt vægt på, at Deres klient har krænket sin oplysningspligt over for a-kassen. Han har således hverken oplyst a-kassen om, at han drev selvstændig virksomhed, eller om hvor meget han har arbejdet i sin selvstændige virksomhed.

Direktoratet har lagt vægt på,

i at Deres klient først på ansøgning om dagpenge under ferie den 26. oktober 2000 oplyste, at han eller hans ægtefælle ejer/driver selvstændig virksomhed,

i at Deres klient på samtlige dagpengekort har skrevet "0" ud for timer ved selvstændig virksomhed,

i at det tydeligt fremgår af forsiden på dagpengekortene, at man opfordres til at læse vejledningen på bagsiden af dagpengekortene,

i at det tydeligt fremgår af vejledningen til dagpengekortene, at man som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om alt arbejde (lønnet og ulønnet), uanset hvornår arbejdet foregår,

i at det tydeligt fremgår af vejledningen til dagpengekortene, at man som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om alt arbejde ved selvstændig virksomhed, uanset om virksomheden giver overskud eller ej,

i at Deres klient ved sin underskrift på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte, og

i at Deres klient på samtlige dagpengekort for perioden har skrevet under på, at der ikke er sket ændringer i de forhold, som han har oplyst på sin ledighedserklæring.

Det må således have stået Deres klient klart, at han ved ikke at oplyse om den selvstændige virksomhed fik a-kassen til at udbetale ydelser, som han ikke var berettiget til.

Deres klient har dermed fortiet omstændigheder af betydning for retten til dagpenge fra a-kassen, og det fejludbetalte beløb skal tilbagebetales.

Sanktion - svig

Direktoratet mener, at det er bevist, at Deres klient for at få en ydelse, han ikke har haft ret til, bevidst har undladt at oplyse om det arbejde, han har haft i den selvstændige virksomhed. Det vil både sige før og efter den 15. oktober 2000, hvor begrænsningen på de 78 uger udløb. Han har dermed ikke overholdt sin oplysningspligt overfor a-kassen.

Direktoratet har lagt vægt på,

i at Deres klient selv har erkendt, at det er korrekt, at han arbejdede i sin ægtefælles selvstændige virksomhed, samtidig med at han modtog dagpenge,

i at a-kassen har oplyst, at blanketterne er gennemgået sammen med Deres klient, og at han derfor har haft rig lejlighed til spørge, hvis han var i tvivl om noget, og

i at a-kassen ikke har noteret, at Deres klient skulle have særlige sprogvanskeligheder.

Det må således have stået Deres klient klart, at han ved ikke at oplyse om den selvstændige virksomhed fik a-kassen til at udbetale ydelser, som han ikke var berettiget til.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for a-kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Det fremgår af § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 med senere ændringer, at den maksimale sanktion var slettelse som medlem af a-kassen.

Denne bestemmelse er ændret ved lov nr. 334 af 17. maj 2000, som senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, således at den maksimale sanktion for svig nu er 962 timers effektiv karantæne.

Af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse (sanktionsbekendtgørelsen) fremgår det videre, at karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Konstateringstidspunktet i denne sag er den 20. april 2001, hvor a-kassen ved modtagelsen af indberetning fra direktoratet blev opmærksom på, at Deres klient muligvis havde modtaget dagpenge med urette.

Den omregningssats, som skal anvendes ved beregning af karantænen, er derfor 144,20.

A-kassen er blevet bedt om at beregne karantænen, da den afhænger af tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

Sanktion - uagtsomhed

Direktoratet har vurderet, at Deres klient for så vidt angår perioden fra den 16. oktober 2000 - bortset fra de timer, han har arbejdet i virksomheden - har handlet uagtsomt overfor a-kassen.

Der er således lagt vægt på, at fejludbetalingen af dagpenge og feriedagpenge skyldtes, at Deres klient afgav urigtige oplysninger om arbejdet i den selvstændige virksomhed, og at han ikke umiddelbart kunne være vidende om konsekvenserne af de manglende oplysninger for reglen om begrænset dagpengeret i 78-uger.

Et medlem, der har begået uagtsomt forhold overfor a-kassen, skal som udgangspunkt have en effektiv karantæne, der højst kan svare til ydelser for 37 timer. Det fremgår af § 6, stk. 1, i sanktionsbekendtgørelsen."

3. Nye oplysninger

Arbejdsløshedskassen meddelte den 18. april 2002 direktoratet:

"Vi har med henvisning til Arbejdsdirektoratets henvendelse af 22. marts 2002 opgjort tilbage-betalingen til kr. 47.037,00 (før skat) se vedlagte oversigt.

Der er opgjort overskydende timer for ugerne 19-30 1999, 5-16 2000 og 31-42 2000.

Opdelingen i svig og uagtsomhed er

Periode Manglende timer Begrænset dagpengeret

Uge 16-32 1999 14.846,00

Uge 1-39 2000 18.436,00

Uge 42 2000 2.850,00

Uge 43-44 2000 2.157,00 3.543,00

Uge 45-46 2000 5.700,00

I alt 35.439,00 12.093,00 47.532,00 kr.

Karantæne svig 861 timer

Karantæne uagtsomhed 20 timer

I alt 881 timer

Hvis det lægges til grund, som er Arbejdsdirektoratets seneste praksis i T4 kontor, at overskydende timer er uagtsomhed bliver fordelingen:

Uge 16-32 1999 13.130,00 1.716,00

Uge 1-39 2000 17.633,00 303,00

Uge 42 2000 2.850,00

Uge 43-44 2000 771,00 4.929,00

Uge 45-46 2000 5.700,00

I alt 31.534,00 18.998,00 47.532,00 kr.

Karantæne svig 766 timer

Karantæne uagtsomhed 37 timer

I alt 803 timer"

4. Klagen til ankenævnet

De indankede sagen den 18. april 2002 og ville fremkomme med en supplerende begrundelse.

De meddelte udtalte den 8. august 2002 at De alene ville henvise til tidligere argumentationer og begrundelser i sagen.

5. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 28. august 2002:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at advokaten i klagen henviser til sin begrundelse i den oprindelige klage over a-kassens afgørelse, hvor direktoratet efterfølgende har ændret a-kassens afgørelse og givet medlemmet delvist medhold. Direktoratet har derfor ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt...

Stk. 2...

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

...

2) retten til dagpenge for et medlem,

...

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,...

Stk. 2...

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2...

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, som ændret ved lov nr. 276 af 12. maj 1999. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, som ændret ved lov nr. 334 af 17. maj 2000. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, som ændret ved lov nr. 334 af 17. maj 2000. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2, som ændret ved lov nr. 332 af 17. maj 2000. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

[Den ændrede formulering af § 87, stk. 1 og stk. 2, har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.]

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, som alene eller sammen med andre udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

§ 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid...

Stk. 2.. .

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til en periode på 78 uger...

Stk. 2...

§ 6. Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, medlemmet har forbrugt på samtlige arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Stk. 2...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 250 af 7. april 2000 om dagpenge under ferie

§ 3. For at kunne få dagpenge under ferie skal man opfylde de samme betingelser for at få dagpenge, som hvis man var ledig. Man skal dog ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet under ferien, jf. lovens § 62.

Stk. 2...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 4. Har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

§ 6. Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37 timer.

Stk. 2. Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3. Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.

Versioner

1. 2003-07-24