Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9379@2003-07-25/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet XX Arbejdsløshedskasses klage på møde den 20. marts 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til refusion for det i sagen fejludbetalte beløb til XXX.

Begrundelse

Efter ankenævnets opfattelse kunne kassen have afværget fejludbetalingen ved at undersøge nærmere, om XXX, som én blandt den række af udenlandske kandidater, som kassen rettede henvendelse til via Aalborg universitet, havde en opholds- og arbejdstilladelse eller ved at have undersøgt, hvornår en eventuel aktuel tilladelse udløb.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af a-kassens meddelelse formidlet via universitetet i sommeren 2001, at a-kassen var opmærksom på, at der blandt personerne i denne gruppe kunne være et problem i form af en manglende opholdstilladelse eller en opholdstilladelse, der udløb- og dermed manglende arbejdstilladelse.

Ankenævnet finder således ikke, at det faktum, at direktoratets officielle vejledningsmateriale, herunder bl.a. pjecen "Om at stå til rådighed" ikke indeholdt oplysning om, at det var en betingelse for at kunne anses for at stå til rådighed, at medlemmet var i besiddelse af en egentlig arbejdstilladelse, har været årsag til, at a-kassen ikke fik indhentet oplysning om opholds(- og arbejdstilladelse). Heller ikke en manglende rubrik i direktoratets relevante blanketmateriale, til oplysning om statsborgerskab eller andet opholdsgrundlag, kan føre til et andet resultat.

Når a-kassen af egen drift var opmærksom på problematikken, anser ankenævnet det for ansvarspådragende ikke at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene.

***

A-kassen traf den 8. maj 2002 afgørelse om, at XXX skulle tilbagebetale det med urette modtagne beløb, samt at han skulle pålægges en sanktion for uagtsomhed. XXX klagede ikke over a-kassens afgørelse.

Ankenævnet har lagt a-kassens afgørelse til grund.

Ankenævnet har lagt til grund, at

i XXX afsluttede sin civilingeniøruddannelse fra Aalborg Universitet den 26. juni 2001,

i han havde en opholdstilladelse som var knyttet til uddannelsen,

i han og en række andre udenlandske kandidater via universitetet modtog en meddelelse fra a-kassen den 29. juni 2001,

i der var tale om en generel meddelelse, som universitetet ud fra a-kassens ønske og vejledning sendte til udenlandske nye kandidater,

i henvendelsen var udformet på engelsk,

i og bestod i en opfordring til at rette henvendelse til en navngiven medarbejder i a-kassens Aalborg afdeling,

i at det i meddelelsen blev oplyst, at udenlandske - såvel som danske - dimittender var berettiget til understøttelse i tilfælde af ledighed, hvis de blev indmeldt i a-kassen inden for 14 dage efter uddannelsens afslutning,

i de udenlandske kandidater videre blev opfordret til at rette henvendelse til den pågældende a-kassemedarbejder, hvis deres opholdstilladelse udløb i 14-dages perioden, og de derfor skulle forlade Danmark inden 14-dages fristens udløb.

Ankenævnet finder ikke grundlag for anvendelse af dispensationsbestemmelsen, § 5, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, idet a-kassen jf. ovenfor efter ankenævnets opfattelse, kunne have afværget fejludbetalingen.

Bemærkninger

Ankenævnet har videre lagt til grund, at XXX var i tvivl om forståelsen af a-kassens meddelelse, og at han derfor sammen med sin onkel, som var bosiddende i Danmark og talte flydende dansk, rettede henvendelse til a-kassen for nærmere vejledning.

Såvel XXX som hans onkel forstod den pågældende a-kassemedarbejders vejledning således: .. hvis XXX meldte sig ind i a-kassen, .... hvorefter han også ville blive medlem af AF .., ville han være berettiget til dagpenge. Efter ankenævnets opfattelse kan det på ovennævnte baggrund ikke anses for usandsynligt, at XXX og hans onkel ud fra en ufuldstændig forståelse af relationen mellem a-kassen og AF og forsikringssystemet har misforstået a-kassens vejledning.

Ankenævnet finder det ikke sandsynligt, at a-kassen over for medlemmet og hans onkel har udtalt, at det var uden betydning for udbetaling af dagpenge , om medlemmet var i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse.

Det forhold, at inddrivelse af det fejludbetalte beløb fra XXX, sandsynligvis ikke vil være mulig, idet han er udrejst af Danmark, fører ikke til en ændring af ankenævnets opfattelse af, at a-kassen ikke har ret til refusion. Muligheden for inddrivelse hos medlemmet indgår ikke som et element i reglerne om refusion. Anvendelse af dispensationsbestemmelsen i § 5 afvises også her med henvisning til a-kassens ansvar for fejludbetalingen jf. ovenfor.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, § 1, stk. 1.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 2. august 2002.

På ankenævnets vegne

XXXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

XXX Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

" A-kassen har i afgørelsen af 8. maj 2002 fremstillet sagen således:

"Du blev optaget i a-kassen som dimittend 5. juli 2001 med dagpengeret 26. juli 2001. Du oplyste i den forbindelse din adresse/bopæl i Danmark, og vi modtog kopi af dit eksamensbevis fra Aalborg Universitet.

I brev til dig af 6. juli 2001 om optagelsen oplyste vi bl.a., at du i tilfælde af ledighed ville have ret til dagpenge fra den 26. juni 2001, hvis du senest den dag var tilmeldt AF og i øvrigt opfyldte betingelserne for ret til dagpenge.

Vi sendte 24. juli 2001 et "godkendelsesbrev" til dig. Det fremgår af brevet, at du kan få dagpenge fra den 26. juli 2001, hvis (du) er tilmeldt AF og opfylder betingelser for udbetaling. Der er i brevet bl.a. et afsnit om rådighed, hvor det fremgår, at det er en betingelse for ret til ydelser, at du til stadighed er til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende i Danmark. Der henvises til vedlagte foldere "Om rådighed" og "Om at være selvforskyldt ledig".

Du har udfyldt og indsendt dagpengekort for perioden 26. juli 2001 til 28. oktober 2001 (uge 30/2001 til og med uge 43/2001), hvorpå du har oplyst, at du er fuldt ledig. Du har endvidere erklæret, at du på ledige dag har villet og kunnet arbejde på fuld tid. Du har endvidere udfyldt og indsendt aktiveringsydelseskort for perioden 29.oktober 2001 til 11. november 2001 (uge 44-45/2001), hvorpå du har oplyst, at du er fuldt ledig.

Vi har på den baggrund udbetalt dagpenge til dig for perioden 26. juli 2001 (torsdag i uge 30/2001) til 28. oktober 2001 (uge 43/2001) og herefter aktiveringsydelse i perioden 29. oktober 2001 (uge 44/2001) til 11. november 2001 (uge 45/2001).

Beløbet er opgjort til brutto i alt 37.114 kr. (netto 14.563).

Det fremgår af din handlingsplan, som De har aftalt med AF ved XX, at du ansættes i privat jobtræning ved XX El-Automatik A/S i perioden 12. november 2001 til 12. maj 2002.

AF ved XX meddelte 11. december 2001 telefonisk a-kassen, at arbejdsgiver var blevet ringet op af Udlændingestyrelsen, som havde oplyst, at du ikke har arbejdstilladelse. Arbejdsgiver stoppede derfor ansættelsesforholdet og underrettede AF.

Vi skrev på den baggrund til dig og bad dig oplyse, om det er korrekt, at du ikke har arbejdstilladelse. Samtidig oplyste vi, at vi som følge af oplysningerne var nødt til at stoppe udbetalingen af ydelser til dig, indtil sagen var belyst og vurderet.

De sendte med brev af 12. januar 2002 følgende til os: kopi af e-mail fra Aalborg Universitet om medlemskab af a-kassen, kopi af skrivelse af 21. juli 2001 fra Udlændingestyrelsen om din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. juli 2001 om afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, kopi af skrivelse af 20. august 2001 fra Udlændingestyrelsen om oversendelse af din klage til Indenrigsministeriet, kopi af skrivelse af 31. august 2001 fra Indenrigsministeriet om modtagelse af din klage og oplysning om, at denne har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen og kopi af skrivelse af 18. december 2001 fra Udlændingestyrelsen om afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik på arbejde (der er i afgørelsen ikke fastsat en udrejsefrist, da du har klaget over styrelsens afgørelse af 26. juli 2001).

Efter modtagelsen af dit brev skrev vi til dig 18. januar 2002 og bad dig oplyse, hvorfor du ikke i forbindelse med din ansøgning om dagpenge eller i øvrigt har oplyst os om din situation med manglende dagpengeret.

Da vi ikke havde hørt fra dig skrev vi igen til dig 19. marts 2002. Vi oplyste dig bl.a. om, at du ikke har ret til dagpenge og heller ikke har haft ret til de dagpenge/ydelser, som du allerede har modtaget. Vi oplyste videre, at du som udgangspunkt skal tilbagebetale det med urette modtagne beløb og eventuelt pålægges en sanktion.

Du kontaktede os herefter telefonisk 21. marts 2002 og sendte i forlængelse af samtalen en skriftelig redegørelse. Du forklarer, at du ikke kendte XX a-kasse og derfor heller ikke (vidste), hvad XX a-kasse kunne tilbyde medlemmer af a-kassen, før du modtog den tidligere fremsendte e-mail fra Aalborg Universitet. På baggrund af denne e-mail henvendte du dig personligt på a-kassens´s kontor i Aalborg. Du blev her tilbudt medlemskab, og du fik oplyst, at du ville få de samme rettigheder, som andre medlemmer på trods af din aktuelle situation, som du oplyste om. På det tidspunkt var din situation den, at du ikke havde opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Du fik oplyst, at dette ikke betød noget, og at du faktisk kunne bruge dit medlemskab i forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse.

På baggrund af dine oplysninger talte vi med vores kontor i Aalborg, og den pågældende sagsbehandler oplyste, at han med sikkerhed kan sige, at han aldrig har vejledt dig, som du beskriver - at det ikke har nogen betydning i forhold til dagpengeretten, at du ikke har (opholds- og) arbejdstilladelse. Da det er en helt grundlæggende betingelse for at have ret til dagpenge, at man må arbejde, er det utænkeligt, at han kan have sagt andet.

Vi skrev derfor igen til dig 25. marts 2002 og bad om dine bemærkninger til det oplyste.

Du kontaktede os telefonisk 5. april 2002 og oplyste/gentog, at du henvendte dig på a-kassen´s kontor i Aalborg efter modtagelse af en e-mail fra Aalborg Universitet om dagpengeret, at du forklarede om din situation (at du ikke havde opholds- og arbejdstilladelse, idet din opholdstilladelse var knyttet til uddannelsen), og at du i den forbindelse viste en navngiven a-kassemedarbejder dit pas, hvor dette fremgik. Du oplyste videre, at du havde din dansktalende onkel, som du bor hos, med til samtalen hos a-kassen i Aalborg.

Din onkel, XXX, bekræftede i telefonen dine oplysninger og sendte os endvidere samme dag en skriftlig redegørelse. XXX forklarer, at du viste ham e-mailen fra Aalborg Universitet, og at han ikke kunne forstå det, da han ikke mente, at man kunne have ret til dagpenge uden opholds- og arbejdstilladelse. XXX forklarer videre, at han derfor tog med til samtalen hos a-kassen - for at undgå misforståelser på grund af sprog (XXX) taler flydende dansk). XXX bekræfter i øvrigt det, du har oplyst om samtalen i X a-kasse, herunder at du ved medlemskab ville opnå samme rettigheder som alle andre, og at du faktisk kunne bruge dit medlemskab i forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse.

På baggrund af dine og din onkels oplysninger talte vi igen med vores kontor i Aalborg, og den pågældende sagsbehandler oplyste, at han godt kunne huske samtalen med dig og din onkel, og at det, han husker om samtalen, er, at den foregik som normalt i forbindelse med optagelse i a-kassen.

Den pågældende sagsbehandler oplyste endvidere, at han med sikkerhed kan sige, at han aldrig har oplyst dig/jer om, at du kunne bruge dit medlemskab af IAK i forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse, da han ikke har nogen viden om disse regler. Endelig gentog han, at han ikke har sagt, at det ikke har nogen betydning for retten til dagpenge, at du ikke har arbejdstilladelse, da det er almindeligt kendt af enhver a-kassemedarbejder, at udbetaling af dagpenge er betinget af arbejdstilladelse i Danmark.

A-kassen traf herefter 8. maj 2002 afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge, så længe han ikke havde arbejdstilladelse, samt at medlemmet ikke havde ret til allerede udbetalte ydelser i perioden 26. juli - 11. november 2001.

A-kassen fandt, at medlemmet havde handlet uagtsomt, hvorfor medlemmet skulle tilbagebetale de med urette modtagne ydelser samt pålægges en effektiv karantæne på 37 timer.

A-kassen lagde vægt på, at den pågældende sagsbehandler i afdelingen i Aalborg havde oplyst, at han kunne huske samtalen med medlemmet, og at han var sikker på, at han ikke havde vejledt medlemmet om, at manglende arbejdstilladelse ikke havde betydning i forhold til retten til dagpenge.

A-kassen fandt, at det måtte anses for helt usandsynligt, at pågældende sagsbehandler skulle have oplyst, at dette ikke havde betydning for retten til dagpenge, idet det er en grundlæggende betingelse for dagpengeret at kunne og ville tage arbejde.

Efter a-kassens opfattelse, havde medlemmet dog ikke forsætligt afgivet urigtige oplysninger/fortiet forhold af betydning for retten til ydelser for derved at få ydelser med urette.

I brev af 4. juli 2002 anmodede a-kassen med henvisning til sagens særlige omstændigheder om refusion for de fejludbetalte ydelser til medlemmet.

A-kassen henviste endvidere til, at a-kassen i forbindelse med en tidligere sag om manglende arbejdstilladelse havde holdt et møde med direktoratet med henblik på en generel drøftelse af problemstillingen og mulige løsninger. I modsætning til den tidligere sag, som var under behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn, var den konkrete sag efter a-kassen opfattelse på grænsen til svig. Det var således alene på grund af bevismæssige forhold, at der ikke var truffet afgørelse om svig.

A-kassen bemærkede, at medlemmet ikke havde klaget over afgørelsen, men at medlemmet fortsat ikke havde indbetalt det skyldige beløb. Medlemmets onkel havde telefonisk oplyst, at medlemmet var udrejst, og at gælden ikke ville blive betalt. Udsigten til at få det skyldige beløb var derfor efter a-kassens opfattelse ikke eksisterende."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2. august 2002 denne afgørelse:

" A-kassen kan ikke få refusion for de med urette udbetalte ydelser, i alt brutto kr. 37.114.

Begrundelse

Der er lagt vægt på a-kassens oplysning om, at a-kassen har udbetalt kr. 37.114,- (brutto) til medlemmet i perioden fra den 26. juli - 11. november 2001.

Der er videre lagt vægt på, at a-kassen har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til ydelser.

Der er endvidere lagt vægt på, at a-kassen har vurderet forholdet som uagtsom. Direktoratet er enig i denne vurdering.

Direktoratet finder herefter, at a-kassen ikke kan få refusion for de ydelser, som a-kassen udbetalte til medlemmet for perioden 26. juli - 11. november 2001, i alt 37.114, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser (bekendtgørelsen).

Det er direktoratets vurdering, at der ikke er tale om en helt særlig situation efter § 5, i bekendtgørelse, idet udlændinge fra lande uden fra EØS helt generelt skal være i besiddelse af en arbejdstilladelse for at kunne overtage arbejde i Danmark.

Direktoratet skal i øvrigt bemærke, at direktoratet fortsat i samråd med Udlændingestyrelsen undersøger mulighederne for, at a-kasserne på en enkel måde kan få oplyst om en person har tilladelse til at arbejde i Danmark."

3. Klagen til ankenævnet

XX Arbejdsløshedskasse har i klage af 2. september 2002 bl.a. anført, at a-kassen fandt, at der var tale om ganske særlige omstændigheder, og at a-kassen som en følge heraf burde have ret til refusion efter refusionsbekendtgørelsens § 5.

A-kassen bemærkede, at direktoratet tilsyneladende satte skøn under en regel i forhold til refusionsbekendtgørelsens § 5 og dermed begrænsede muligheden for refusion efter § 5 til de i vejledningen nævnte konkrete situationer.

A-kassen henviste til en tidligere sag, som a-kassen havde indsendt til behandling i ankenævnet (AMA: Den sag, der henvises til, er sagen som er nævnt under pkt. 7 under praksis). I den tidligere sag, var der i modsætning til i denne sag truffet afgørelse om, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale noget beløb, og at medlemmet ikke havde handlet uagtsomt.

A-kassen bemærkede videre, at denne sag efter a-kassens opfattelse var på kanten af svig, og at der alene på grund af bevismæssige forhold var truffet afgørelse om uagtsomhed.

A-kassen henviste til direktoratets pjece "Om at stå til rådighed", hvoraf det fremgik, at et medlem ikke havde ret til udbetaling af dagpenge, hvis pågældende ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, f.eks. hvis man var syg, opholdt sig i udlandet eller ikke kunne få sine børn passet. Medlemmet havde fået udleveret denne pjece, men det fremgik ikke af denne, at det ikke var tilstrækkeligt at være arbejdssøgende. For at være berettiget til udbetaling af dagpenge skulle et medlem have en egentlig arbejdstilladelse, hvilket ikke fremgik af pjecen.

A-kassen henviste også til, at man i forbindelse med en tidligere sag med samme problemstilling rejste problemstillingen generelt over for direktoratet, men at der ikke umiddelbart var kommet en afklaring af, hvordan problemet kan løses. A-kassen henviste samtidig til, at a-kassen havde ændret sit informationsmateriale, således at det nu klart fremgår, at et medlem ikke har ret til dagpenge uden en arbejdstilladelse. Efter a-kassens opfattelse måtte der således fremover i sådanne situationer være tale om svig, og dermed ret til refusion.

Til slut bemærkede a-kassen, at udsigten til at få det skyldige beløb tilbage fra medlemmet måtte siges at være ikke eksisterende, da medlemmet som følge af, at han ikke længere havde opholdstilladelse var udrejst. Yderligere inddrivelsesskridt måtte derfor (for tiden) anses for formålsløse.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet sendte den 16. september 2002 klagen samt sagens akter til ankenævnet.

Direktoratet fandt fortsat ikke anledning til at bringe refusionsbekendtgørelsens § 5 i anvendelse, og direktoratet fastholdt således sin afgørelse.

5. Nyt efter klagen

Aalborg Universitet oplyste telefonisk den 10. marts 2003 over for sekretariatet, at universitet jævnligt fik henvendelser, herunder henvendelser fra a-kasser, som bad universitetet videreformidle meddelelser. Universitetet videresendte herefter de ønskede meddelelser til de relevante modtagere. Dette var også, hvad universitetet havde gjort sommeren 2001 i relation til meddelelsen fra XX Arbejdsløshedskasse, som ønskedes udsendt til udenlandske nye kandidater.

A-kassen oplyste herefter telefonisk over for sekretariatet, at meddelelsen alene var tænkt som en generel vejledning til potentielle medlemmer, og at de pågældende netop blev opfordret til at rette personlig henvendelse til a-kassen for nærmere information.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 86. ........

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ,

2) etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , eller

3) ydelser efter lov om orlov , har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte tilfælde.

§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

Versioner

1. 2003-07-25