Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9380@2003-07-25/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres sag på vegne af xxx på møde den 27. marts 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

xxx har ikke ret til ydelser efter aktivperiodens udløb den 30. december 2001 uanset arbejdsløshedskassens afgørelse af 10. august 1999.

Begrundelsen for at Xxxx ikke længere har ret til at modtage ydelser er, at et medlem i aktivperioden har ret til ydelser i en periode på sammenlagt 36 måneder (156 uger), jf. § 55, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ankenævnet har lagt til grund, at Xxxx den 16. november 1998 overgik til aktivperioden. Det fremgår af arbejdsløshedskassens oplysninger, at Xxxx modtog ventedagpenge frem til den 3. januar 1999. Herefter modtog Xxxx dagpenge, feriedagpenge samt uddannelsesgodtgørelse i aktivperioden i 156 uger.

Xxxx har således forbrugt retten til ydelser i 156 uger i aktivperioden den 30. december 2001.

Begrundelsen for, at Xxxx ikke er omfattet af overgangsreglen om forlænget ret til dagpenge frem til det 60. år for medlemmer, der den 1. januar 1999 eller senere fylder 50 år, og som ved udløbet af aktivperioden er fyldt 55 år, skyldes at Xxxx ikke fyldte 55 år inden udløbet af aktivperioden, hvorfor hun ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af overgangs-reglen, jf. § 14, stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Xxxx har således ikke på noget tidspunkt været omfattet af overgangsreglen.

Ankenævnet har lagt til grund, at arbejdsløshedskassen ved brev af 10. august 1999 blandt andet meddelte Xxxx, at da hun var fyldt 50 år inden udløb af aktivperioden og opfyldte anciennitetskravet om efterløn ved det fyldte 60. år, at hun havde ret til at modtage dagpenge, indtil hun fyldte 60 år.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at arbejdsløshedskassen ved brev af 24. september 2001 har annulleret afgørelsen af 10. august 1999, idet arbejdsløshedskassen meddelte, at Xxxxs dagpengeret udløb den 30. december 2001.

Xxxx har i denne forbindelse den 4. januar 2002 oplyst over for arbejdsløshedskassen, at hun ikke har modtaget arbejdsløshedskassens brev af 24. september 2001, og at hun ikke har vidst, at hun ikke længere var dagpengeberettiget førend Arbejdsformidlingen trak et servicejob tilbage den 2. januar 2002.

Ankenævnet har i samme forbindelse lagt til grund, at arbejdsløshedskassen har oplyst, at arbejdsløshedskassen ikke har modtaget brevet af 24. september 2001 retur.

Efter ankenævnets opfattelse har det herefter formodningen for sig, at Xxxx har modtaget arbejdsløshedskassens brev af 24. september 2001, da brevet ikke er kommet retur til arbejdsløshedskassen.

Uanset arbejdsløshedskassens forkerte afgørelse af 10. august 1999, kan Xxxx ikke af denne grund opnå ret til ydelser i en længere periode end de 156 uger i aktivperioden, da der ikke er hjemmel hertil i arbejdsløshedsforsikringsloven. Arbejdsløshedskassens forkerte afgørelse kan således ikke stille Xxxx bedre end det følger af arbejdsløshedsforsikringsloven samt tilhørende bekendtgørelser.

Såfremt Xxxx mener at have lidt et økonomisk tab som følge af arbejdsløshedskassens afgørelse af 10. august 1999, henvises Xxxx til at anlægge sag ved domstolene.

For så vidt angår Deres klage over arbejdsløshedskassens langvarige sagsbehandling, har ankenævnet bemærket, at direktoratet har fundet dette beklageligt. Ankenævnet kan samtidig i denne forbindelse oplyse Dem om, at klager over arbejdsløshedskassernes sagsbehandling hører under direktoratet og således ligger uden for ankenævnets kompetenceområde.

Hvad angår Deres bemærkninger om, at arbejdsløshedskassen bør kunne fremvise en kvittering på, at brevet af 24. september 2001 er modtaget af Xxxx, har ankenævnet bemærket, at direktoratet i skrivelsen af 18. september 2002 har kommenteret dette forhold. De har ligeledes modtaget denne skrivelse.

Hvad angår Deres bemærkninger om aktiveringen af Xxxx, skal ankenævnet bemærke, at Xxxx heller ikke kan opnå ret til ydelser i en længere periode end 156 uger i aktivperioden, selv om Xxxx ikke måtte have været aktiveret, eftersom der ikke er hjemmel hertil i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ankenævnet har endelig bemærket, at Arbejdsformidlingen - xxx har beklaget den manglende aktivering af Xxxx, som blandt skyldtes en beklagelig fejl i de interne procedurer.

Ankenævnet skal henvise til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2, og § 99, stk. 4, samt til § 6, stk. 1 og 3, og 14, stk. 1-2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 29. juli 2002.

På ankenævnets vegne

xxxx xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Xxxx Xxx arbejdsløshedskasse Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstiller sagen på følgende måde:

"Det fremgår af sagen, at De er født i maj måned i 1949.

Af kopi af brev af 10. august 1999 fra a-kassen til Dem fremgår, at a-kassen har oplyst Dem om, at De har ret til at modtage dagpenge indtil De fylder 60 år, idet De er fyldt 50 år inden udløb af aktivperioden og opfylder anciennitetskravet om efterløn ved det fyldte 60. år. Det fremgår videre af brevet, at De er overgået til aktivperioden den 16. november 1998.

Af kopi af afgørelse fra a-kassen til Dem, dateret 24. september 2001, fremgår, at Deres ret til dagpenge udløber den 30. december 2001, og at De skal opfylde et arbejdskrav for på ny at blive dagpengeberettiget.

Det fremgår af sagen, at De, da De henvendte Dem telefonisk til a-kassen den 4. januar 2002, fik oplyst, at Deres ret til dagpenge var udløbet den 30. december 2001. De fik herefter tilsendt kopi af brev af 24. september 2001, stilet til Dem. De oplyste til a-kassen, at De ikke tidligere havde modtaget dette brev.

A-kassen traf afgørelse den 2. april 2002. Det fremgår af afgørelsen, at Deres ret til dagpenge udløb den 30. december 2001, og at De igen kan få ret til dagpenge, når De har haft 962 arbejdstimer inden for de seneste 3 år.

A-kassen har samtidig beklaget, at De så sent fik oplyst, at Deres ret til dagpenge var udløbet.

Af afgørelse af 16. april 2002 fra AF til Dem fremgår bl.a., at De overgik til aktivperioden den 16. november 1998, men at De først blev aktiveret den 30. juli 2002 (direktoratet: må være 2001). Det fremgår videre, at De ikke kan få tilbud om aktivering, når De ikke er dagpengeberettiget.

De har i klage af 28. april 2002 blandt andet anført, at :"xx skriver faktisk at jeg lyver for jeg må have modtaget brevet når de ikke har fået det tilbage fra postvæsenet. Hvis jeg havde fået det brev...havde jeg taget det med på kursus som jeg startede på d. 24.9.01 for at vise det til min kontaktmand xxx i Nørregade, som også troede på det brev jeg havde fra xxx, at jeg kunne få dagpenge til jeg var 60." De har videre anført, at det var derfor De ikke blev aktiveret, fordi de personer, der havde falddato før Dem, blev prioriteret først til at få job. De fik et servicejob den 21. december 2001, men AF trak det tilbage den 2. januar 2002. De meldte Dem ledig og fik at vide, at Deres dagpenge var ophørt, hvilket kom som et chok for Dem.

De har endelig oplyst, at De nu har beskæftigelse i 41/2 time om dagen, hvilket ikke er nok, og at De håber og forventer at få dagpengene for januar, februar og marts, da De ikke synes, at det er Deres skyld.

A-kassen fastholdt afgørelsen og sendte med brev af 7. maj 2002 sagen til direktoratet.

Direktoratet anmodede telefonisk den 17. juni 2002 a-kassen om yderligere oplysninger. Direktoratet rykkede telefonisk for oplysningerne den 27. juni og den 3. juli 2002.

A-kassen fremsendte den 8. juli, den 15. juli, og den 22. juli 2002 kopi af yderligere bilag. Bilagene består af:

Læsbar kopi af brev af 10. august 1999 fra a-kassen til Dem (refereret ovenfor).

Print af indplaceringsoplysninger, hvoraf bl.a. fremgår, at De blev ledig den 1. oktober 1996. De modtog dagpenge og feriedagpenge i dagpengeperioden i 104 uger og ventedagpenge i 7 uger fra den 16. november 1998 til den 3. januar 1999. Herefter modtog De dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge og uddannelsesgodtgørelse i aktivperioden i 156 uger - frem til den 30. december 2001.

A-kassen har endvidere fremsendt en opgørelse af Deres forbrug af ydelser. Heraf fremgår, at De har modtaget ydelser som følger:

Dagpengeperioden:

Dagpenge : uge 40/1996 - uge 47/1996

Egen ferie: uge 48/1996 - uge 50/1996

Dagpenge : uge 51/1996 - uge 14/1997

Egen ferie: uge 15/1997 - uge 15/1997

Dagpenge : uge 16/1997 - uge 32/1997

Egen ferie: uge 33/1997 - uge 35/1997

Dagpenge : uge 36/1997 - uge 27/1998

Feriedagp.: uge 28/1998 - uge 28/1998

Dagpenge : uge 29/1998 - uge 31/1998

Feriedagp: uge 32/1998 - uge 33/1998

Dagpenge : uge 34/1998 - uge 46/1998

Ventedagpenge fra uge 47/1998 til uge 53/1998.

Aktivperioden:

Dagpenge : uge 01/1999 - uge 26/1999

Feriedagp: uge 27/1999 - uge 28/1999

Dagpenge : uge 29/1999 - uge 25/2000

Feriedagp.: uge 26/2000 - uge 27/2000

Dagpenge : uge 28/2000 - uge 29/2000

Feriedagp: uge 30/2000 - uge 31/2000

Dagpenge : uge 32/2000 - uge 38/2000

Sygedagp.: uge 39/2000 - uge 44/2000

Dagpenge : uge 45/2000 - uge 25/2001

Feriedagp: uge 26/2001 - uge 26/2001

Dagpenge : uge 27/2001 - uge 28/2001

Feriedagp: uge 29/2001 - uge 30/2001

Udd.godtg.: uge 31/2001 - uge 36/2001

Dagpenge : uge 37/2001 - uge 38/2001

Udd.godt.: uge 39/2001 - uge 52/2001"

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Arbejdsdirektoratet traf den 29. juli 2002 følgende afgørelse:

"De havde ikke ret til ydelser efter den 30. december 2001.

Det er beklageligt, at De først fik meddelelse herom ved henvendelse til a-kassen den 4. januar 2002.

Det er kritisabelt, at a-kassen i brev af 10. august 1999 gav Dem forkerte oplysninger om Deres ret til dagpenge.

De kan dog ikke opnå ret til ydelser i en længere periode på grund af dette.

De kan heller ikke opnå ret til en længere ydelsesperiode, selv om De ikke måtte have været aktiveret i aktivperioden.

Begrundelse

Da De ikke fyldte 55 år inden udløbet af aktivperioden, opfylder De ikke betingelserne for at anvende overgangsreglen om forlænget ret til dagpenge frem til det 60. år for medlemmer, der den 1. januar 1999 eller senere fylder 50 år, og som ved udløbet af aktivperioden er fyldt 55 år, jf. § 14, stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode (bekendtgørelsen).

Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som senest bekendtgjort ved lovbek. nr. 603 af 25. juni 2001 (loven) at man i aktivperioden har ret til ydelser i en periode på sammenlagt 36 måneder (156 uger).

Den 16. november 1998 overgik De til aktivperioden. Det fremgår af a-kassens oplysninger, at De modtog ventedagpenge frem til den 3. januar 1999. Herefter modtog De dagpenge, feriedagpenge og uddannelsesgodtgørelse i aktivperioden i 156 uger. De havde således forbrugt Deres ret til ydelser i 156 uger i aktivperioden den 30. december 2001.

Det er kritisabelt, at a-kassen fejlagtigt oplyste Dem om, at De havde ret til dagpenge frem til Deres 60. år. De kan dog ikke af denne grund opnå ret til ydelser i en længere periode end de 156 uger i aktivperioden, fordi der ikke er hjemmel hertil i loven.

Det er beklageligt, at a-kassens sagsbehandling i denne sag har været langvarig, og at De først med hovedledelsens brev af 2. april 2002 fik hovedledelsens afgørelse i Deres sag. De kan dog heller ikke af denne grund opnå ret til ydelser i en længere periode, end der er hjemmel til i loven.

De kan heller ikke opnå ret til ydelser i en længere periode end 156 uger i aktivperioden, selv om De ikke måtte have været aktiveret, fordi der ikke er hjemmel hertil i loven.

*

Vedrørende Deres klage over manglende aktivering og lang sagsbehandlingstid hos AF kan oplyses, at det er Arbejdsformidlingen, der har ansvaret for eventuelt manglende aktivering. De ses da også at have klaget til Arbejdsformidlingen, som har svaret Dem ved brev af 16. april 2002 med bemærkning om, at videre klage skal ske til Arbejdsmarkedsstyrelsen. AF beklagede samtidig den lange sagsbehandlingstid".

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev af 20. august 2002 klagede De på Deres mors vegne over direktoratets afgørelse, idet De bemærkede følgende:

"Min mor, Xxxx, blev indlagt d. 24. juni 2002 med legionærsyge. Under opholdet på hospitalet har hun fået hjertestop med deraf følgende mindre hjerneskade og er nu indlagt til genoptræning. Hun er derfor ikke selv i stand til at udfærdige en klageskrivelse; ej heller til at underskrive denne.

Jeg mener fortsat, at min mor har handlet i god tro efter modtagelse af brev fra a-kassen af 10. august 1999, som tydeligt giver udtryk for, at min mor har ret til dagpenge til det fyldte 60. år og derefter kunne gå på efterløn.

A-kassen har skriftligt meddelt min mor d. 24. september 2001, at dagpengeretten ophørte d. 30. december 2001. Min mor modtog dog aldrig denne skrivelse, men blev først orienteret om dette ved telefonisk henvendelse d. 4. januar 2002. Min mor ville naturligvis straks have reageret ved modtagelsen af en sådan skrivelse! Det skal her påpeges, at der er gået over 2 år fra første skrivelse til ophævelsen af denne!

Min mor medbragte skrivelsen fra a-kassen til kontaktpersonen, xxx, på kurset i Nørregade, som ikke anfægtede det. Han var derfor var af den opfattelse, at det ikke var vigtigt, at min mor blev tilbudt aktivering som den første. Derfor blev hun prioriteret sidst! Det må formodes, at en sådan kontaktperson på et kursus for arbejdsledige er kvalificeret til at rådgive kursisterne om deres rettigheder til dagpenge. Jeg mener dog ikke, at det kan kræves, at den almene befolkning skal være bekendt med adskillige lovbestemmelser og arbejdsdirektoratets bekendtgørelser. Derfor mener jeg, at min mor havde krav på aktivering i henhold til gældende regler.

Her mener jeg også, at min mor handler i god tro, idet hun rådspørger sin kontaktperson, der ikke anfægter skrivelsen fra a-kassen, idet hun formoder, at denne er yderst kvalificeret til at rådgive i sådanne sager.

Man forventer naturligvis, at ansatte ved en a-kasse er kompetente. Jvfr, gældende praksis er et skriftligt tilsagn juridisk bindende, og derfor bør a-kassen kunne fremvise kvittering på, at skrivelsen af 24. september 2001, der ophæver skrivelsen af 10. august 1999 er modtaget af min mor. Dette er gældende praksis ved ethvert bortfald af tidligere tilsagn. Er ovennævnte ikke tilfældet, må a-kassen og dens ledelse derfor pålægges det økonomiske ansvar, således at min mor holdes økonomisk skadesløs.

Gældende praksis i forbindelse med juridisk bindende tilsagn gælder vel også for a-kasser!?!

Ydermere mener jeg, at det virker som om, at a-kassen bevidst trækker sagen i langdrag både overfor min mors henvendelser og overfor Arbejdsdirektoratets henvendelser.

Jeg mener derfor, at min mor fortsat har krav på dagpenge fra 30. december 2001 og til det fyldte 60. år."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 18. september 2002 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 29. juli 2002. Direktoratet bemærkede endvidere følgende:

"For så vidt angår dét problem, at medlemmet ikke blev aktiveret, bemærkes, at medlemmet har klaget over dette til AF, som har svaret ved brev af 16. april 2002.

Vedrørende det anførte om kvittering for modtagelse af skrivelser fra a-kassen bemærkes, at så vidt direktoratet er orienteret, er det ikke praksis, at a-kasserne fremsender rettelsesbreve anbefalet, men at det naturligvis i en sag som denne ville have været en fordel. Direktoratet finder imidlertid, at man ikke kan laste a-kassen, at det ikke skete her, da det ikke normalt kræves af a-kasserne.

Samtidig er det fortsat direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke kan opnå ret til ydelser i en længere periode end de 156 uger i aktivperioden - hverken på baggrund af manglende aktivering eller på baggrund af, at a-kassen fejlagtigt havde oplyst om ret til ydelser i en længere periode."

5. Nyt efter klagen

Det er oplyst fra arbejdsløshedskassen, at brevet af 24. september 2001 på ny blev fremsendt den 4. januar 2002 efter den telefoniske samtale med Xxxx samme dag.

6. Gældende regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbek. nr. 603 af 25. juni 2001

§ 55. Et medlem, der har erhvervet ret til dagpenge, jf. § 53, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, i en periode på sammenlagt 12 måneder inden for 24 måneder, jf. dog § 52 a, stk. 1. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Stk. 2. Efter udløbet af perioden i stk. 1 har medlemmet i en periode på sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder, jf. dog § 52 a, stk. 2, og § 55 a, ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter lovens kapitel 6 og 8, ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i indtægten efter 1. pkt. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70.

...

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-7, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 6 og 7.

§ 99...

stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode:

§ 6. Dagpengeperioden er for fuldtidsforsikrede medlemmer den periode på sammenlagt 1924 timer (ydelsesperiode) inden for 24 måneder (referenceperiode), hvor et medlem kan modtage dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 1, jf. dog § 13, stk. 1, og § 15, stk. 1.

...

Stk. 3. Aktivperioden er den periode på sammenlagt 156 uger (ydelsesperiode) inden for 48 måneder (referenceperiode), hvor et medlem har ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik henholdsvis kan modtage dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 2, jf. dog stk. 4, § 13, stk. 2, og § 15, stk. 2.

§ 14. Et medlem, som ved udløbet af aktivperioden og senest den 31. december 1998 er fyldt 50 år, kan bevare retten til dagpenge til det fyldte 60. år, hvis medlemmet ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. den før 1. januar 1999 gældende § 55, stk. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Stk. 2. Et medlem, som den 1. januar 1999 eller senere fylder 50 år, og som ved udløbet af aktivperioden er fyldt 55 år, kan bevare retten til dagpenge til det fyldte 60. år, hvis medlemmet ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. lovens § 55, stk. 4.

....

Versioner

1. 2003-07-25