EØS
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9381@2003-07-25/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den xxx
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
De havde ret til en attest E303 til brug ved arbejdssøgning i Spanien fra Deres afrejsetidspunkt den 3. september 2002.
BEGRUNDELSE
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at
i De opsagde Deres arbejde til fratræden den 31. juli 2002,
i at De tilmeldte Dem til Arbejdsformidlingen i xxx den 2. august 2002, og
i at xxx Arbejdsløshedskasse den 20. august 2002 traf afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig ved Deres arbejdsophør den 31. juli 2002.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at
i De ønskede at rejse til Spanien den 3. september 2002, og
i at De ved Deres klage til ankenævnet har oplyst, at De var tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig og selvfølgelig ville have accepteret et arbejde, hvis arbejdsformidlingen havde formidlet et sådant.
Ankenævnet finder, at der ikke er hjemmel i artikel 69, stk. 1, litra a, til at stille krav om, at De før Deres afrejse udover at være tilmeldt arbejdsformidlingen også skulle have været dagpengeberettiget i 4 uger. Ankenævnet finder således, at det er en skærpelse i forhold til forordningens tekst, når direktoratet fortolker bestemmelsen således, at det er en betingelse, at De også skulle have dagpengeret i 4 ugers perioden.
Forordningen stiller alene krav om, at De skulle have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i 4 uger.
Det er imidlertid en forudsætning for, at De kunne få udbetalt dagpenge under opholdet i udlandet, at De opfyldte betingelserne i den danske lovgivning for ret til dagpenge. Det er en betingelse for at få ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at man står til rådighed for det danske arbejdsmarked, jf. lovens § 62 og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed. Kravet skal være opfyldt før afrejsen som en forudsætning for, at De kunne bevare Deres ret til ydelser under et udlandsophold.
Deres a-kasse traf den 20. august 2002 afgørelse om, at De ikke havde en gyldig grund til at opsige Deres arbejde, og at De derfor skulle have 5 ugers effektiv karantæne. De har ikke påklaget denne afgørelse til ankenævnet, hvorfor ankenævnet lægger afgørelsen til grund for sagens behandling. De var i en såkaldt "mellemperiode" mellem arbejdsophøret og den forestående rejse, som var en hindring for Deres ret til dagpenge.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De var tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejds-søgende og var til rådighed for arbejdsformidlingen i mindst 4 uger forud for den 3. september 2002, hvor De ønskede at rejse til Spanien.
Ankenævnet finder således, at Deres hindring for retten til dagpenge - "mellemperioden" - bortfaldt på tidspunktet for Deres afrejse til Spanien. Ankenævnet finder derfor, at De fra dette tidspunkt opfyldte betingelserne for ret til en attest E303 til arbejdssøgning i Spanien.
Ankenævnet henviser til artikel 69, litra a, i forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, til § 28 i Direktoratet for Arbejds-løshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløsheds-forsikring i relation til EØS-landene og til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed.
Ankenævnet skal bemærke, at afgørelsen alene tager stilling til, at De opfyldte betingelserne for ret til en attest E303 til arbejdssøgning i Spanien (fra det tidspunkt, hvor De rejste til Spanien), men ikke i hvilket omfang De var berettiget til dagpenge i attestperioden.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. august 2002.
På ankenævnets vegne
xxx xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx Arbejdsløshedskasse Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende måde:
"De har oplyst, at De har opsagt Deres arbejde til fratræden den 31. juli 2002. De har også oplyst, at De ønsker at rejse til Spanien den 3. september 2002.
Arbejdsformidlingen i xxx har oplyst, at De tilmeldte Dem som arbejdssøgende den 2. august 2002.
Deres a-kasse har pålagt Dem 5 ugers effektiv karantæne som følge af, at De er selvforskyldt ledig. Samtidig har a-kassen oplyst, at De ikke har ret til dagpenge fra Deres arbejdsophør den 31. juli 2002 indtil Deres afrejse den 3. september 2002."
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 23. august 2002 følgende afgørelse:
"De har ikke ret til en attest E 303.
Begrundelse
Det er som udgangspunkt en betingelse for ret til en attest E 303, at medlemmet har været tilmeldt og stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger inden afrejsen. Det fremgår af artikel 69, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71.
4-ugers-kravet opgøres som sammenlagt 4 ugers ledighed, hvor personen har haft ret til dagpenge, jf. punkterne 126-127 i direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene (EØS-vejledningen).
4-ugers-kravet kan ikke opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke står til rådighed for arbejdsmar-kedet, fordi medlemmet har afslået eller er ophørt med et arbejde på grund af en forestående aktivitet ("mellemperiode"). Det fremgår af pkt. 135 i EØS-vejledningen. Man vil bl.a. være i mellemperiode, hvis man opsiger sit arbejde for at rejse til udlandet, jf. § 28, stk. 1, nr. 5, og stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at De har opsagt Deres arbejde til fratræden den 31. juli 2002, og at Deres begrundelse herfor er, at De vil søge arbejde i Spanien.
Deres a-kasse har truffet afgørelse om, at De ikke har haft en gyldig grund til at opsige Deres arbejde, og at De er i mellemperiode indtil afrejsen den 3. september 2002.
Den 3. september 2002 har De således ikke haft 4 ugers ledighed, hvor De har haft ret til dagpenge, og De opfylder derfor ikke betingelserne for ret til en attest E 303, jf. artikel 69, stk. 1, litra a), og punkterne 127 og 135 i EØS-vejledningen."
3. Klagen til ankenævnet
De skrev følgende i Deres klage til ankenævnet af 2. september 2002:
"Undertegnede vil hermed anke den af direktoratet trufne afgørelse om afslag på attest E303.
Min begrundelse er som følger:
Jeg har været tilmeldt AF som ledig og ville selvfølgelig have modtaget arbejde, hvis AF havde formidlet et sådant. Jeg vil også henvise til EØS-loven, som siger, at man skal være tilmeldt som ledig, det er ingen betingelse, at man modtager ydelser.
Der kan ikke være forskel på, om man er selvforskyldt ledig (5 ugers karantæne) og dét at blive udelukket for dagpenge i den mellemliggende periode grundet nationale regler.
Jeg er af den opfattelse, at EØS-samarbejdet er lavet for arbejdskraftens fri bevægelighed, og derfor er grundreglerne de samme, uanset hvilket land man kommer fra.
Jeg er indforstået med, at efter de danske regler kan jeg ikke modtage ydelser frem til afrejsen, samt at jeg derefter skal gennemgå 5 ugers karantæne, som modregnes i attest E303 grundet min ærlighed. Men jeg er ikke indforstået med, at personer, som ikke er ærlige, og som har givet en anden begrundelse for arbejdsophøret eks. ikke ønskede at arbejde på arbejdspladsen mere, ville efterfølgende kunne rejse med en attest E303 efter 4 ugers ledighed, hvorefter der kun var 1 uge tilbage som skulle modregnes i attest E303."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet skrev følgende den 18. september 2002:
"Direktoratet sender klage over afgørelse af 23. august 2002.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen."
5. Nyt efter klagen
Intet.
6. Regler
Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet
Artikel 69
1. En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser:
a) han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§ 28. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling mv. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet f.eks. skal
1)...
5) rejse til udlandet... Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, hvor et medlem bringer sit arbejde til ophør...
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene
Punkt 126: Det er en betingelse, at et medlem før sin afrejse har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledig og har stået til rådighed i mindst 4 uger efter, at medlemmet blev arbejdsløs.
Punkt 127: De 4 ugers ledighed opgøres som sammenlagt 4 ugers dagpengeberettiget ledighed, siden medlemmet blev arbejdsløs. Det er ikke et krav, at medlemmet faktisk får udbetalt dagpenge i perioder, som regnes med til 4-ugers-kravet. Det er derimod et krav, at medlemmet under ledigheden står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i overensstemmelse med medlemmets forsikringsstatus og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledig. G-dage, hvor et medlem er tilmeldt Arbejdsformidlingen og står til rådighed, kan medgå til 4-ugers-kravet.
Punkt 135: 4-ugers-kravet kan ikke opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi medlemmet har afslået eller er ophørt med et arbejde på grund af en forestående aktivitet ("mellemperiode"). Der henvises til bekendtgørelse om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed
Til § 28:
Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud mv., og hvor afslaget eller ophøret skyldes med lemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som klart tyder på at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellem-liggende periode.
...
Særligt om attest E 303
Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud om omskoling m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan med henblik på at rejse til udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i EF-forordning 1408/71, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 28, stk. 1.