Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9388@2003-07-25/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den xxx

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder ikke, at der kan gives dispensation til en forlængelse af fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark efter udløbet af Deres attest E303 den 30. september 2002.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

i De den 19. juni 2003 fik en attest E303 til brug for arbejdssøgning i Sverige,

i at attesten var gyldig fra den 1. juli 2002 til og med den 30. september 2002,

i at De den 19. juni 2003 blev vejledt skriftligt om vigtigheden af, at De tilmeldte Dem arbejdsformidlingen i Danmark inden udløbet af fristen den 30. september 2002, og

i at De ved en henvendelse til Arbejdsdirektoratet i august 2002 om de svenske arbejdsformidlingers handlemåde over for Dem fik oplyst, at direktoratet ikke havde mulighed for at foretage sig noget over for de svenske arbejdsformidlinger.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at

i De efter aftale henvendte Dem til arbejdsformidlingen i Sverige den 26. september 2002 for at få den sidste dagpengeudbetaling og for at få udfyldt attest E303/5,

i at kun afløsere var til stede på arbejdsformidlingen i Sverige,

i at afløserne afviste at udfylde Deres dagpengeudbetaling og attest E303/5 og henviste Dem til at komme igen den 30. september 2002, da arbejdsformidlingen var lukket den 27. september 2002,

i at De fik udfyldt attesten m.v. den 30. september 2002,

i at De kom til Danmark samme aften,

i og at De tilmeldte Dem til arbejdsformidlingen i Danmark den 1. oktober 2002.

Ankenævnet har forståelse for, at afvisningen fra arbejdsformidlingen i Sverige af at udfylde Deres dagpengeudbetaling og attest E303/5 den 26. september 2002 fik Dem til at blive i Sverige til den 30. september 2002.

Ankenævnet har imidlertid ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke hverken den 26. eller den 27. september 2002 rettede henvendelse til Arbejdsdirektoratet med spørgsmål om, hvordan De skulle forholde Dem til situationen.

Ankenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke efter det oplyste var forhindret i at ansøge om forlængelse af fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark inden den 30. september 2002.

Ankenævnet finder således, at De havde en mulighed for at undgå virkningen af den undskyldelige omstændighed, at arbejdsformidlingen i Sverige først den 30. september 2002 ville udfylde Deres dagpengeudbetaling og attest E303/5. Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at der er mulighed for at forlænge fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark.

Ankenævnet lægger i øvrigt vægt på, at De ved Arbejdsdirektoratets afgørelse af 19. juni 2002 blev vejledt om, at De kunne miste Deres dagpenge, hvis De ikke tilmeldte Dem til arbejdsformidlingen i Danmark senest den 30. september 2002.

Ankenævnet henviser til artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familie-medlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og til § 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 712 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og det øvrige udland.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 22. november 2002.

På ankenævnets vegne

xxx xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende måde:

"Vi udstedte den 19. juni 2002 en attest E 303 til Dem fra den 1. juli 2002 til den 30. september 2002 til brug under arbejdssøgning i Sverige.

De blev tilmeldt Arbejdsformidlingen i Danmark den 1. oktober 2002.

Deres a-kasse har i brev af 5. november 2002 oplyst, at:

Medlemmet har under opholdet i Sverige haft problemer med, at man på Arbejdsformidlingerne ikke har haft et særligt stort kendskab til ordningen. Den 26. september 2002 var xxx på Arbejdsformidlingen for at få de sidste penge udbetalt samt udfyldt E303/5 således, at han kunne tage tilbage og blive tilmeldt Arbejdsformidlingen i Danmark. Der var ikke nogen af de tilstedeværende, som ville udfylde papirerne. Ifølge Arbejdsformidlingen i Sverige skyldtes det, at det normale personale var på kursus den dag, og erstatningspersonalet vidste ikke, hvordan man skulle udfylde papirerne. Medlemmet blev derfor anmodet om at komme tilbage om mandagen, selvom han forklarede, at det var nødvendigt at få papirerne udfyldt nu.

Da Arbejdsformidlingen i xxx var lukket om fredagen, kunne vores medlem først få papirerne udfyldt mandag den 30. september 2002, hvor xxx ville være tilbage.

Medlemmet troede, at han ville få problemer, hvis han kom tilbage til Danmark uden udfyldte papirer, så han blev i Sverige til mandag, fik papirerne udfyldt og tog tilbage til Danmark umiddelbart herefter. Han kom dog først tilbage om aftenen, hvorfor han først blev tilmeldt arbejdsformidlingen i Danmark tirsdag den 1. oktober.

Medlemmet kontaktede ASE samme dag, hvor han afleverede sit dagpengekort og redegjorde for forløbet.

De har i brev af 9. november 2002 samstemmende oplyst, at:

Som det kan ses af fremsendte breve/forklaringer, er jeg mod min gode vilje kommet en dag for sent hjem fra Sverige.

Jeg havde en klar aftale med AF- konsulent xxx 26.09.02 sidste besøg med henblik på hjemrejse 27.09.02. Aftalen blev ikke overholdt af ham, og jeg blev meget skuffet, da jeg den pågældende dag havde kørt 210 km.forgæves. (Sverige er lige så langt som fra Kbh. - Italien).

Da der også midt i perioden var problemer vedr. udb., tog jeg kontakt til Dem (Arbejdsdirektoratet) for at høre omkring mine rettigheder. Jeg fik pr. telefon oplyst, at AF-Sverige selv stod for udbetalinger, og at Arbejdsdirektoratet ikke kunne blande sig i afgørelser truffet i Sverige.

For at være på den "troede jeg sikre side" blev jeg i Sverige til mandag 30.09.02 kl. 15.00 på opfordring af det personale, der, som det viser sig, var udlånt til afd. xxx fra anden afd. i Sverige.

Jeg har handlet ud fra ordre modtaget fra AF. Sverige, kombineret med oplysninger indhentet hos Dem (Arbejdsdirektoratet) pr. telefon. (AF-Sverige har det sidste ord mht. udbetaling af dagpenge )."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 22. november 2002 følgende afgørelse:

"Vi kan ikke forlænge fristen for tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark efter udløbet af attest E 303.

Begrundelse

Hvis et medlem ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af attesten, mister medlemmet enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning, jf. artikel 69, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Direktoratet kan i særlige tilfælde forlænge fristen for tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark.

Fristen forlænges bl.a. i tilfælde af dokumenteret sygdom, barselsorlov, uforudsigelige og undskyldelige omstændigheder eller dokumenteret ansættelsessamtale i det andet EØS-land, jf. § 15, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen) med tilhørende vejledning.

Som udgangspunkt kan fristen kun forlænges, hvis medlemmet har søgt om det, inden attesten udløber. Hvis der først bliver søgt om forlængelse af fristen efter udløbet af attest E 303, er forlængelse betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende hjem og i at søge om forlængelse af fristen inden attestens udløb.

Den 19. juni 2002 sendte direktoratet diverse vejledninger til Dem om arbejdssøgning i Sverige. Vi skrev bl.a., at De skal huske at tilmelde Dem Arbejdsformidlingen i Danmark senest den 30. september 2002 for ikke at miste Deres ret til dagpenge.

Vi skrev også, at direktoratet kun i særlige tilfælde forlænger fristen for hjemvenden, at De skal søge om forlængelse inden attesten udløber, og hvis De for eksempel bliver i det andet EØS-land ud over attestperioden for at vente på en dagpengeudbetaling, vil fristen for hjemvenden ikke blive forlænget.

Attest E 303 udløb den 30. september 2002. De var på arbejdsformidlingen i Sverige den 26. september 2002 for at få underskrevet dagpengebilag. Personalet på arbejdsformidlingen var på kursus, og der var ikke nogen, der kunne udfylde papirerne. Personalet opfordrede Dem til at komme igen den 30. september 2002. De blev i Sverige til den 30. september kl. 15.00, til sagen var blevet behandlet, og De kunne derfor ikke nå at komme hjem og tilmelde Dem Arbejdsformidlingen i Danmark samme dag.

Vi har lagt vægt på at:

i De først har søgt om forlængelse af fristen efter udløbet af attesten,

i De inden udrejsen havde modtaget vejledning om vigtigheden af tilmelding i Danmark senest den 30. september 2002, om konsekvenserne af for sen hjemvenden, og om at søge om forlængelse, inden attesten udløb, og

i det ikke er en særlig omstændighed at vente på en dagpengeudbetaling.

Der er således ikke omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse af fristen for tilmelding i Danmark efter hjemvenden, jf. § 15, stk. 1, i EØS-bekendtgørelsen."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev følgende i Deres klage af 29. november 2002:

"Da jeg modtog Deres brev af 22.11.02 blev jeg p.g.a. sagens udfald i første omgang i tvivl, om De havde modtaget alle opl. fremsendt af xxx og undertegnede. Efter samtale med xxx og Dem er denne mistanke nu aflivet.

Jeg har ikke efter samtale med fru xxx kunnet komme i tanke om afgørende nyt i sagen, men skriver på opfordring om forløbet i Sverige og beder Dem endnu en gang gennemlæse alt fremsendt materiale inkl. breve/dokumenter fra AF konsulent xxx, som jeg har talt med så sent som i dag, og som (i lighed med undertegnede og andre) slet ikke kunne forstå Deres behandling af sagen. Han spurgte, om I da ikke havde modtaget hans brev (skriftlig forklaring på for sen hjemkomst).

Mine grunde til at blive i Sverige, hændelsesforløb samt sagens udfald:

1. Møder op på AF xxx 04.07.02 og bruger ca. 45 min. på at forklare mit ærinde vedr. E303 attesten, først til én, så til to medarbejdere. Endelig kommer en af dem i tanke om noget, da jeg igen siger: E303, EU-samarbejde og fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Hun henter en mappe, idet hun siger: "Vi har vist fået noget information om den ordning". Efter ca. 15 min. er hun ikke blevet klogere af at læse i sin mappe og beder mig derfor aflevere alle mine papirer fra DK (både Deres skrivelse og skrivelser fra xxx). Jeg havde på dette tidspunkt allerede afleveret et konto nr. og et mobil tlf. nr., som jeg pga. mine gøremål i Sverige til enhver tid ville kunne træffes på. Efter endt samtale bliver jeg bliver jeg bedt om at komme igen dagen efter for at oplyse en postadresse.

2. Jeg møder op som aftalt og opgiver en postadresse. Det viser sig nu, at det ikke er nok for AF-Sverige at have 1. Lønkonto. 2. Tlf. nr.. 3. Postadresse (på posthus), og jeg spørger derfor om, hvad jeg skal gøre for at opfylde deres krav og komme ind i deres dagpengesystem. Jeg blev oplyst, at en postboksadresse ikke var brugbar, men at en co.-adresse var helt i orden. Det sidste, jeg fik at vide på vej ud af kontoret var, at jeg skulle skaffe en co.-adresse. (Det er vel ikke noget problem for dig. Det fixer du?). Og jeg prøvede. Da jeg ikke er typen, der henvender mig til vildt fremmede mennesker for at "nasse" mig til en adresse, undersøger jeg muligheder for billig overnatning på vandrehjem, motel samt privat logi. Og det viser sig, at prisen pr. dag vil ligge på S.kr. 150 - 250.

3. Jeg vender tilbage til AF og informerer om den lidt svære situation mht. den nu krævede adresse. Hvis jeg skulle søge arbejde som planlagt, ville det medføre, at jeg havde alt for høje udgifter. Det ville (rent praktisk) resultere i, at jeg skulle betale husleje 3 steder: Hjemme, til co.-adresse og til overnatninger der, hvor arbejdet blev søgt. (Da Sverige jo er et meget stort land), ville ovenstående udgifter + udgifter til transport umuliggøre hele projektet. Jeg spørger om grunden til, at det er sådan, og får at vide, at man er lidt nervøse for, at EØS-aftalen bliver misbrugt. Nu spørger jeg mig selv, hvor disse erfaringer kommer fra, da der om før omtalt ikke var nogen, der kendte til aftalen. Samt hvordan man overhovedet kan tillade sig at give det som grund overfor en jobsøgende, som end ikke er kommet ind i systemet. Jeg var før afrejsen til møde i AF xxx og var meget positiv efter vores samtale. Medarbejderen oplyste om ordningen, og jeg fortalte om mine planer for turen til Sverige. Jeg oplyste, at jeg havde planer om at rejse rundt i landet og se så mange steder, jeg kunne for så små penge som muligt. (God idé, det glæder mig på dine vegne, at dit hjemland er kommet med i ordningen). Da regler er regler, og jeg ikke føler, at jeg kommer videre i sagen, før jeg har opfyldt Deres krav, tager jeg kontakt til min familie for at høre deres syn på sagen. Tilfældigvis er en af mine brødre svensk gift, og jeg kunne gennem min svigerinde få den co.-adresse, som var afgørende for at komme ind i AF Sveriges "system". Hvis denne mulighed ikke havde været åben, var jeg rejst hjem samme dag.

4. Nu tager jeg igen til AF og opgiver den adresse, jeg har fået af min familie. Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være flere mangler mht. opl. vedr. tilmelding. Det var der: Hvis jeg skulle tilmeldes deres afdeling, var det nu også et krav, at det skulle være en adresse i deres område/amt, hvilket blev understøttet af et kort over Sverige samt en rød pen, der indikerede, hvor vi nu var, og afstanden til Skåne, som var min nye adresse. Jeg var på dette tidspunkt ikke så meget skuffet over deres mangelfulde viden om ordningen, heller ikke det faktum, at jeg nu for 4. gang stod der, ej heller over at blive undervist i geografi, (hvilket jeg efter samtalen var klar over heller ikke var deres force). Da jeg igen forlader kontoret, har jeg nu ifølge AF to alternativer: 1. Rejs hjem nu. eller 2. Rejs til xxx og start forfra med indskrivning. Skuffelsen begynder nu. På daværende tidspunkt var jeg tilbøjelig til at vælge den første løsning, selv om det var ensbetydende med, at al min planlægning hjemmefra mht. området xxx, adresser og aftaler var blevet umuliggjort pga. ovennævnte krav.

5. Den 17.07.02 er jeg igen tilbage på kontoret og informerer om min beslutning om at "søge" tilmelding i xxx. Jeg aftaler, at alle papirer sendes til xxx, da jeg helst ikke vil bruge mere tid på AF end højst nødvendigt. Nu har jeg været på AF 5 gange, og udover den meget ringe service, jeg fik, blev jeg oven i købet snydt for 3 ledighedsdage (se bilag 1/rettelse). Jeg spørger, hvor lang tid, jeg har til at komme til xxx, og får at vide, at det skal være den næste dag.

6. Jeg møder igen op som aftalt, og efter igen at have ventet længe er der nu styr på papirarbejdet. Hr. xxx spørger om grunden til, at jeg allerede kommer til ham 18.07.02, men det var unødvendigt, jeg kunne have ventet til 31.07.02. Bemærk, at jeg har bedt om kopi af alle udbetalinger, og at det er min eneste måde at kunne følge med i mine udbetalinger på. Læg også mærke til datoer vedr. periode 01.07.02 - 30.09.02.

7. Da der igen er problemer med dagpengene (perioden 1. - 15.08, bilag 2), tager jeg kontakt til Dem for at høre om, hvad mine rettigheder er, og udfaldet er nævnt i tidligere brev.

Jeg har været led og ked af hele forløbet og var derfor meget skuffet, da jeg vendte hjem for at finde ud af, at jeg på grund af AF- Sveriges håndtering af sagen nu er uden midler på ubestemt tid.

Jeg håber, at De under hensyntagen til ovenstående samt tidligere skrivelser trods alt vil godkende min ansøgning om forlænget frist for tilmelding til AF DK."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev følgende den 6. december 2002:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 22. november 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

I sin klage redegør xxx udførligt for problemerne med at blive tilmeldt arbejdsformidlingen i Sverige. På baggrund heraf skal vi henvise til artikel 69, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 1408/71, hvor det fremgår, at et medlem skal underkaste sig kontrollen i det land, pågældende rejser til.

Ifølge gennemførselsforordning (EØF) nr. 574/72, artikel 83, stk. 3, skal et medlem derimod stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det andet EØS-land efter de danske regler, men skal følge de kontrolforanstaltninger, der er foreskrevet i det andet EØS-lands lovgivning.

Det er direktoratets opfattelse, at medlemmets problemer med tilmelding ikke har betydning for stillingtagen til hjemvenden efter attestens udløb.

Artikel 69, stk. 2, i forordningen kræver, at pågældende vender tilbage senest sidste dag i attestperioden. Da medlemmet ikke har oplyst omstændigheder, der kan have betydning for den sene tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark, kan vi ikke forlænge fristen, selv om denne kun er overskredet med én dag."

5. Nyt efter klagen

Arbejdsløshedskassen skrev følgende den 13. december 2002:

"xxx har fået oplyst, at ovenstående medlem har klaget over direktoratets afgørelse af 22. november 2002.

I henhold til afgørelsen kan der ikke dispenseres fra medlemmets for sene tilmelding til Arbejdsfor-midlingen i Danmark efter jobsøgning i Sverige (E303).

xxx har ikke yderligere oplysninger til sagen, men i forlængelse af direktoratets følgeskrivelse skal vi bemærke følgende:

Medlemmet har i sin klageskrivelse til Ankenævnet beskrevet problemerne med jobsøgnings-ordningen i praksis.

Direktoratet anfører, at disse problemer alene relaterer sig til medlemmets tilmelding til Arbejds-formidlingen i Sverige, hvorfor det ikke har betydning i relation til hans for sene tilmelding i Danmark.

xxx vil gerne pointere, at selv om medlemmets oplysninger ikke har direkte forbindelse til den for sene tilmelding på AF i Danmark, illustrerer de sammen med tidligere afgivne oplysninger baggrunden for hans håndtering af sagen.

Medlemmet er i hele jobsøgningsforløbet stødt på problemer, som i mange tilfælde skyldes, at Arbejdsformidlingen i Sverige ikke har et særlig stort kendskab til ordningen. Dette er også grunden til, at medlemmet ikke kan få udfyldt attest E303 rettidigt den 26. september 2002.

Samtidig har han som anført i en skrivelse af 9. november 2002 fra medlemmet til direktoratet tidligere henvendt sig til Arbejdsdirektoratet for at høre, om de kunne hjælpe ham i forbindelse med et af disse problemer. Ifølge medlemmet fik han oplyst, at direktoratet ikke kunne blande sig i afgørelser truffet i Sverige.

Ud fra disse erfaringer har medlemmet forsøgt at handle på den måde, han troede var mest hensigtsmæssig. Der er intet i sagen, der tyder på, at medlemmet har savnet vilje til at tilmelde sig Arbejdsformidlingen i Danmark rettidigt.

Vi håber derfor, at ankenævnet vil tage sagens konkrete omstændigheder i betragtning og dispen-sere fra medlemmets for sene tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark."

6. Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

Artikel 69

...

2. Såfremt den pågældende vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af den periode, i hvilken han har ret til ydelser, er han fortsat berettiget til ydelser efter denne stats lovgivning; såfremt han ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af nævnte periode, mister han enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist.

...

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland

§ 15. Et medlem, der har tilmeldt sig arbejdsformidlingen i Danmark efter attest E 303 DK er udløbet, har først ret til dagpenge, når medlemmet har arbejdet i det omfang, som fremgår af § 2, stk. 2.

...

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 148 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland

Til § 15, stk. 1.

Ifølge art. 69, stk. 2, i forordningen mister et medlem, der ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af attest E 303, enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning. Det fremgår dog af art. 69, stk. 2, at fristen for tilmelding i undtagelsestilfælde kan forlænges af det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution. Direktoratet kan forlænge fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark. Fristen kan bl.a. forlænges, hvis medlemmet har været syg i umiddelbar tilknytning til attestens udløb, og medlemmet derfor ikke har været i stand til at rejse tilbage til Danmark og tilmelde sig arbejdsformidlingen. Det er et krav, at medlemmet fremlægger en lægeattest udstedt af en læge i det andet EØS-land. Tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske senest dagen efter, medlemmet er blevet raskmeldt.

...

Fristen kan også forlænges, hvis der foreligger uforudsigelige og undskyldelige omstændigheder i umiddelbar tilknytning til attestens udløb. Tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske, så snart omstændighederne ikke længere er til stede.

...

Som udgangspunkt kan fristen kun forlænges, hvis medlemmet har søgt om det inden attesten udløber. Hvis medlemmet først søger, efter attesten er udløbet, er forlængelse af fristen betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende hjem og i at søge om forlængelse af fristen inden attestens udløb.

Fristen kan ikke forlænges, hvis medlemmet udskyder sin hjemrejse, f.eks. fordi medlemmet afventer udbetaling af dagpenge i det andet EØS-land. Fristen kan heller ikke forlænges, hvis medlemmet ønsker at holde ferie i det andet EØS-land eller lignende.

Kravet om arbejde anses for at være opfyldt, hvis medlemmet efter attestens udløb har gennemgået en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som giver ret til optagelse i en a-kasse.

Versioner

1. 2003-07-25