Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9391@2003-07-25/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 6. marts 2003.

Nævnet traf denne

De får tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed som fagmedarbejder for ugebladet Ingeniøren i perioden med efterløn efter 200 timers reglen.

Ankenævnet har lagt til grund:

i At De fyldte 60 år den 5. august 1996,

i At De ønsker at modtage efterløn og i den forbindelse videreføre Deres virksomhed inden for 200 timers reglen fra den 1. april 2003 til den 1. september 2003, hvor De pensioneres,

i At siden 1. oktober 1986 har haft fuldtidsarbejde som lønmodtager hos Patent- og Varemærkestyrelsen,

i At De siden 1985 har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i form af konsulentarbejde,

i At Deres eneste kunde siden sidst i 1980´erne har været ugebladet Ingeniøren, hvor har været tilknyttet fagmedarbejdergruppen som ekspert på patentområdet,

i At Deres arbejdsopgaver i virksomheden er telefonsamtaler, udarbejdelse, redigering og gennemlæsning af artikler,

i At De skriver cirka 1 artikel om måneden for Ingeniøren,

i At De en gang ugentligt deltager i et redaktionsmøde af cirka 11/2 times varighed,

i At redaktionsmøderne ikke bliver holdt i ferier som f.eks. om sommeren,

i At De har oplyst, at arbejdsopgaverne i virksomheden ikke på noget tidspunkt har oversteget 200 timer om året,

i At De har oplyst at De ikke ønsker andre kunder end Ingeniøren, og at De derfor ikke foretager opsøgende arbejde eller annoncerer,

i At De bruger cirka 90 timer inkl. transport årligt på redaktionsmøder,

i At De bruger cirka 71 timer årligt på de resterende arbejdsopgaver i virksomheden,

i At De har anslået det samlede tidsforbrug i virksomheden til cirka 160 timer,

i At Deres omsætning for årene 1999, 2000 og 2001 har været henholdsvis 24.705,25 kr., 29.342 kr. og 19.200 kr.,

i At De forventer at omsætningen for 2002 vil være ca. 30.000 kr., og

i At De har oplyst, at De ikke vil påtage Dem arbejde udover den tilladte grænse.

Et medlem har i efterlønsperioden mulighed for at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen. Der kan gives tilladelse til, at et medlem viderefører en selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal endvidere have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200 timer ikke er nødvendig.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på:

i At De kun betjener ugebladet Ingeniøren, og at De kun har betjent denne ene kunde siden sidst i 1980´erne,

i At det er den samme kunde, som De fortsat ønsker at betjene,

i At det findes godtgjort, at arbejdstimerne i virksomheden ikke vil overskride den tilladte grænse,

i At der er tale om en periode på 5 måneder før De pensioneres,

i At det findes godtgjort, at De ikke vil påtage Dem andet arbejde i efterlønsperioden,

i At der er tale om ydre, objektive begrænsninger for Deres arbejde, der godtgør, at arbejdstimerne i virksomheden ikke vil overskride 200 timer årligt,

i At det findes godtgjort, at det er meget usandsynligt, at De vil blive pålagt flere arbejdsopgaver af bladet Ingeniøren i de sidste 5 måneder, og

i At De har oplyst, at arbejdstimerne i virksomheden på intet tidligere tidspunkt har overskredet 200 timer årligt.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 75 c, stk. 1 og direktoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden ( for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 ) § 5.

Ankenævnet ænder således direktoratets afgørelse af 3. februar 2003.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 5. august 1996, og at De ønsker at overgå til efterløn pr. 1. april 2003.

På blanket om supplerende oplysninger af 7. januar 2003 fremgår det bl.a.:

at De siden 1. oktober 1985 har drevet konsulentvirksomhed,

at De forventer at bruge ca. 160 timer årligt på virksomheden, og

at virksomhedens kundegrundlag er konsulentbistand på Ingeniøren A/S.

Som dokumentation for Deres sidste regnskabsår har De vedlagt årsregnskab for 2001.

Med brev af 8. januar 2003 bekræfter Deres a-kasse over for Dem, at De har modtaget ovennævnte ansøgning.

A-kassen oplyser Dem bl.a. om, at De er omfattet af 200-timers ordningen, hvilket betyder, at De samtidig med Deres efterløn, har mulighed for at arbejde fradragsfrit i op til 200 timer om året. De skal naturligvis opfylde nogle krav knyttet hertil.

Endelig oplyser a-kassen Dem om, at hvis De ikke opfylder kravene under 200-timers ordningen, har De mulighed for at søge om dispensation i forhold til den såkaldte 400-timers ordning.

I brev af 15. januar 2003 har De redegjort for Deres virksomhed på følgende måde:

De driver en momsregistreret virksomhed uden nogen form for lønnet eller ulønnet hjælp. Virksomheden er alene knyttet til Deres konsulentarbejde på bladet Ingeniøren, hvor De blev ansat for ca. 11 år siden som fagmedarbejder på patentstoffet.

I en kortere periode i starten modtog De honoraraflønning som almindelig personlig indkomst, men siden 1992 har De afleveret virksomhedsregnskab til skattevæsenet.

I disse år har De kun udført konsulentarbejde for Ingeniøren A/S, og dette arbejde har på intet tidspunkt oversteget 200 timer på årsbasis, og De forventer heller ikke, at arbejdet i efterlønsperioden vil få et større omfang end hidtil.

Hvis det skulle vise sig at være tilfældet, vil De takke nej til de pågældende opgaver for ikke at overtræde 200-timers reglerne. De tilføjer hertil, at bladet har været gennem et par alvorlige kriser det sidste års tid, hvorfor stofmængden i bladet nærmest er halveret og påvirker patentstoffet, som De tilknyttet.

De præciserer, at De kun har denne ene kunde, og at De af samme grund ikke foretager nogen form for opsøgende arbejde for at skaffe kunder, hvorfor De heller ikke annoncerer eller lignende.

Endelig har De redegjort for timeforbruget på følgende måde:

De mødes med bladets faste redaktion en gang ugentlig á ca. 45 uger. Hvert møde varer ca. 2 timer incl. transport begge veje, hvilket giver ca. 90 timer årligt.

De bruger ca. 6 timer månedligt á 11 måneder - 66 timer på årsbasis - til telefonsamtaler, udarbejdelse, redigering og gennemlæsning af artikler.

På udarbejdelse af årsregnskaber, skrivning af fakturaer mm. har De anslået til 5 timer årligt. I alt vil det samlede årlige tidsforbrug udgøre ca. 160 timer.

Med brev af 21. januar 2003 har Deres a-kasse indstillet til direktoratet, at De får tilladelse til at videreføre Deres selvstændige virksomhed samtidig med efterløn".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 3. februar 2003 denne afgørelse:

"De får ikke tilladelse til at videreføre virksomheden inden for 200 timer samtidig med, at De får efterløn.

Begrundelse

Ved afgørelsen har direktoratet lagt til grund, at De har drevet virksomheden som bibeskæftigelse siden 1. oktober 1985, hvor De har betjent en enkelt kunde med at yde bladet "Ingeniøren" ekspertbistand og skrive/redigere artikler vedrørende patentstoffet samt skrive artikler til bladet i mindre omfang.

Direktoratet har herefter lagt vægt på, at virksomheden både kan drives på fuldtidsbasis og på nedsat tid udelukkende afhængig af Deres beslutning om, hvilken arbejdsindsats De vil lægge i virksomheden.

Der er således ingen ydre rammer, der begrænser virksomheden og bevirker, at den kun kan udøves i ringe omfang.

Et medlems erklæring om at kunne drive en virksomhed inden for 200 timer er i sig selv ikke en tilstrækkelig sandsynliggørelse af, at virksomheden ikke nødvendiggør mere end 200 timer år. kalenderår, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen om arbejde og indtægter (se regelafsnittet).

Direktoratet finder derfor ikke, at der kan gives dispensation til den beskrevne virksomhed, idet det ud fra Deres angivelser ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdsindsatsen kan holdes inden for 200 timer årligt".

3. Klagen til ankenævnet

De har den 7. februar 2003 klaget over direktoratets afgørelse af 3. februar 2003. De har henvist til korrespondancen mellem Deres a-kasse og direktoratet, og har anført, at De har vanskeligt ved at forstå direktoratets begrundelse for afslaget, og at det er Deres opfattelse, at der muligvis under direktoratets sagsbehandling kan være sket en fejlvurdering af oplysningerne.

Til brug for ankenævnets bedømmelse i sagen har De anført følgende:

"1) Det er ikke korrekt, når direktoratet hævder, "at virksomheden både kan drives på fuldtidsbasis og på nedsat tid", udelukkende afhængig af min egen beslutning om, hvilken arbejdsindsats jeg vil lægge i virksomheden.

Dette er ingenlunde tilfældet. Der er ikke tale om et almindeligt journalistisk job på Ingeniøren, men derimod om et fagmedarbejderjob, som begrænser sig til et ugentligt møde af ca. 11/2 times varighed. Plus diverse konsulentopgaver og enkelte artikler. Arbejdsopgaverne og arbejdets omfang er nøje beskrevet i omtalte brev fra a-kassen.

Jeg kan i øvrigt tilføje, at bladets øvrige ca. 15. fagmedarbejdere arbejder på fuldstændig tilsvarende vilkår, dvs. i en type konsulentjob, som af bladets ledelse er klart defineret som en slags supportfunktion, og som er tidsmæssigt begrænset.

På denne baggrund er det helt uforståeligt for mig, at direktoratet kan postulere, at "der ikke er nogen ydre rammer, der begrænser virksomheden og bevirker, at den kun kan udøves i ringe omfang".

Der er netop i høj grad tale om, at de ydre rammer begrænser arbejdsomfanget. Hertil bidrager også den omstændighed, at bladet er i alvorlig krise. Så alvorlig, at stofmængden i bladet på det nærmeste er blevet halveret. ( Dette fremgår også i brevet fra a-kassen ).

Til støtte for min argumentation om, at arbejdsomfanget har været begrænset, ( og fortsat vil være det ), kan jeg tilbyde at fremlægge dokumentation i form af mine årsopgørelser til Skattevæsenet til 1992. Det vil fremgå heraf, at virksomhedens årlige bruttoindtægt ( inkl. moms ) aldrig har været over 40.000 kr.

2) Min anmodning om at videreføre arbejdet på Ingeniøren som momsregistreret omfatter blot de kun 5 måneder, hvor jeg er berettiget til at modtage efterløn, nemlig fra 1. april til 1. september 2003, hvor jeg bliver pensioneret.

I den pågældende 5-måneders periode indgår i øvrigt sommerferie, påskeferie og frihed i tilknytning til andre helligdage. I alt ca. 2 måneder, hvor min arbejdsindsats på bladet i sagens natur vil være minimal.

Efter min bedste overbevisning vil der altså ikke bestå nogen særlig risiko for, at min arbejdsindsats vil "eksplodere" i løbet af efterlønsperioden.

3) Endelig vil jeg gerne henlede Ankenævnets opmærksomhed på, at min tilknytning til arbejdsmarkedet ophørte i forbindelse med en aftale om frivillig fratræden, som jeg 11. maj 2002 indgik med min arbejdsgiver, Patent- og Varemærkestyrelsen. Det var i høj grad helbredsmæssige årsager ( slidgigt ), der lå til grund for, at jeg valgte denne løsning.

Ud fra enhver betragtning har jeg imidlertid fundet det hensigtsmæssigt - i det beskedne omfang, der her er tale om - at kunne fortsætte mit arbejde på Ingeniøren i de kommende måneder. For på denne måde fortsat at kunne nyttiggøre og formidle den viden om patentspørgsmål, som jeg her erhvervet gennem 16 års ansættelse hos landets patentmyndighed. I det omfang helbredet tillader det, vil jeg naturligvis gerne realisere dette ønske.

Det er mit håb, at Ankenævnet vil have forståelse for de synspunkter, jeg har fremført. Og at nævnet på baggrund heraf vil udvirke, at jeg kan opnå den ønskede tilladelse til videreførelse af min selvstændige virksomhed i efterlønsperioden indenfor 200 timers reglen.

Endelig vil jeg anmode Ankenævnet om at vurdere min sag hurtigst muligt, da jeg efter 1. april 2003 ikke længere har nogen lønindkomst og har søgt om at overgå til efterløn fra dette tidspunkt".

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har den 12. februar 2003 sendt Deres klage til ankenævnet, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har anført, at begrundelsen for afgørelsen om, at virksomheden både kan drives på fuldtidsbasis og på nedsat tid udelukkende afhængig af Deres egen beslutning herom, skal ses i lyset af, af det ikke er sandsynliggjort, at Deres konsulentopgaver og artikler er af et så afgrænset omfang, at det kan holde sig inden for de tilladte 200 timer.

5. Nyt efter klagen

Ankenævnets sekretariat har den 20. februar 2003 kontaktet ugebladet Ingeniøren, hvor det blev nærmere oplyst, hvordan redaktionsmøderne foregår og hvor det blev bekræftet, at det faglige indhold af redaktionsmøderne varer cirka 1½ time pr. gang. Endvidere blev det oplyst, at der ikke blev holdt redaktionsmøder i ferier f.eks. om sommeren. Endelig blev det oplyst, at De i 2002 havde skrevet 10 artikler for bladet.

Ankenævnets sekretariat har den 20. februar 2003 kontaktet Dem for at få oplyst, hvor længe Ingeniøren har været Deres eneste kunde. Hertil oplyste De, at De ved virksomhedens opstart i 1985 havde haft få andre kunder, men at De efter et par år gik over til kun at skrive fra Ingeniøren, hvilket De har gjort siden.

Endvidere blev De bedt om at indsende årsopgørelser fra de seneste 3 år.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002:

§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999):

§ 5. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er nødvendig.

....

Versioner

1. 2003-07-25