Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9401@2003-07-28/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i Danmarks Radio den 24. februar 2003 , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

I indslaget hed det:

” Studievært : 300 kr. koster den her lusesnapper. En ny opfindelse, som kan fjerne lus fra håret. Så måske så er det bare, fordi du ikke har lus. Det håber vi. Det har de til gengæld hjemme hos familierne Ramsdahl og Karottki, så her skal lusesnapperen stå sin prøve.”

Herefter vises en sekvens, hvor Bente Ramsdahl behandler sin datter Maria med lusesnapperen.

” Speak : Forventningerne til den nye lusesnapper var store, da Bente Ramsdahl og datteren Maria gik i gang med behandlingen.

Bente Ramsdahl : Den ville jo spare os for en masse shampooer, som Maria skulle have i håret, som ikke altid er helt så rart for hende. Så regnede vi jo med, at det ville være væk i løbet af et par dage.”

På ny vises en sekvens, hvor Bente Ramsdahl behandler sin datter med lusesnapperen.

” Speak : Syv-årige Maria har haft lus mange gange, og familien har forsøgt alt. Maria var ikke ligefrem begejstret for lusesnapperen første gang, hun fik den i håret.

Maria Ramsdahl Kjeldsen : Så jeg synes, det var lidt irriterende, fordi det gjorde ondt.”

Herefter vises en sekvens, hvor 3-årige Isabella bliver behandlet med lusesnapperen. Pigen siger flere gange ”av”.

” Speak : 3-årige Isabella var helt enig. Rene Ord for Pengene har bedt Anne-Marie Rasmussen fra Statens Skadedyrslaboratorium om at kigge nærmere på lusesnapperen.

Anne-Marie Rasmussen : Hvis man følger den anvisning, der er i vejledningen, så begynder håret ret hurtigt at filtre, dels nede i røret, og dels oppe i kammen, og det gør så, at det er svært at rede hovedbunden ordentligt igennem.

Speak : Lusesnapperen er opfundet af [K]. Hans døtre kom jævnligt hjem med lus, og efter at have fjernet hvepse fra græsplænen med en gammel støvsuger opstod ideen til lusesnapperen.

[K] : Og så faldt ti-øren. Måske kunne man også kombinere en sug med en kæmning. Og så viste det sig, at da jeg så kom op fra kælderen nogle dage senere med en prototype – sådan en primitiv en – , at det var virkeligt effektivt. Utrolig effektivt.

Speak : Hjemme hos Isabella er det ikke gået helt så let med at få fjernet lusene.

Ulmen Karottki : Det gik da også sådan lige i starten så – fordi da havde hun jo selvfølgelig lidt større lus. Det var lidt nemmere at fjerne dem. Men efter vi har prøvet nogle gange, så var det det var ikke til at fange de sidste lus i den. Det var også rimelig besværligt, fordi hendes hår det filtrerede jo meget, ikke også. Så gik vi simpelthen over til tættekammen bagefter og den gode, gammeldags metode.”

På ny vises en sekvens, hvor Maria og Isabella behandles med lusesnapperen. Samtidig vises et billede af Marias behandlingsplan.

” Speak : Familien fortsatte dog også med lusesnapperen, men supplerede med en tættekam, fordi de var kede af at blive ved med at sende Isabella i børnehave med lus. Men efter tolv dage med lusesnapperen i huset har Isabella stadig småkravl i håret. Bente Ramsdahl og Maria har kun brugt lusesnapperen, og de har fulgt den behandlingsplan, der følger med, til punkt og prikke.”

Herefter følger en sekvens, hvor Maria tæller tolv lus i et glas.

” Speak : Lusesnapperens effektivitet er aldrig blevet videnskabelig undersøgt.

Interviewer : Men var det ikke en idé at få lavet sådan en test, inden man sender dem på markedet?

[K] : Jo, bestemt.

Interviewer : Hvorfor har I ikke gjort det?

[K] : Fordi den test, vi har lavet selv nu, den overbeviste bare os fuldstændig om, at det her det virker.

Anne-Marie Rasmussen : Personligt der ville jeg nok foretrække at bruge en almindelig tættekam.

Interviewer : Hvorfor det?

A.M.R. : Fordi dels så synes jeg, at den er dyr at investere i, og så synes jeg også, det er meget omstændigt. Så jeg vil mene, at hvis jeg skulle ud og investere i den, så skulle jeg have et bevis for, at den virkelig var meget mere effektiv end en almindelig tættekam.

Ulmen Karottki: Som middel alene, der dur det ikke, fordi man kan simpelthen ikke få de sidste lus med op.

Bente Ramsdahl: Maria er ikke lusefri og har ikke været det under hele forløbet, så vi må i gang med shampooerne igen.

Studievært: Lusesnapperens opfinder, [K], mener, at når håret filtrer, og lusene ikke forsvinder, må det være, fordi familierne bruger lusesnapperen forkert. Efter forsøget med lusesnapperen er Maria blevet behandlet med luseshampoo og Isabella med balsam og tættekam. Og det har hjulpet. Begge piger er nu fri for lus.”

Klageren har anført, at han – på trods af at indslagene med de to familier allerede var optaget – hverken fik lov til at se eller kommentere materialet. Klager blev inviteret til interviewet med henblik på at forklare om sit produkt og blev kun gjort opmærksom på, at forsøgspersonerne havde problemer med, at håret filtrede. Klager blev interviewet i ca. en time, men ingen af udtalelserne om dette problem blev anvendt. I stedet sluttede indslaget med, at studieværten ”spøgende” citerede ham for at sige ”Hvis lusesnapperen ikke virker, må det være, fordi de bruger den forkert”, hvilket klager i øvrigt ikke sagde på noget tidspunkt.

Klageren har videre anført, at selv om han havde forklaret journalisten metoden og henvist til videodemonstration, blev disse informationer ikke benyttet af journalisten. Journalisten fortalte klager, at forsøgspersonerne havde haft problemer med, at håret filtrede, og klager havde forklaret om de mulige årsager til dette. Journalisten var med andre ord bekendt med, hvordan en lusesnapper kan anvendes, så den virker, men denne viden blev ignoreret, ligesom journalisten heller ikke ønskede at se klager demonstrere den korrekte anvendelse af lusesnapperen i programmet.

Klageren har yderligere anført, at indslaget var spækket med fejl, der med al tydelighed viste, at hverken brugsanvisning eller behandlingsplan var fulgt korrekt. Klageren har henvist til en række konkrete punkter i de viste sekvenser. Særligt i forhold til behandlingsplanen har klager bemærket, at det ikke er korrekt, når det i indslaget anføres, at den i forhold til Maria var fulgt til punkt og prikke. Billedet af behandlingsplanen viser, at den var fulgt fuldstændig forkert. På samtlige fem behandlinger var der påført fund af voksne lus. Det angives tydeligt, at ved fund af voksne lus skal behandlingen startes forfra. Behandlingsplanen var altså ikke fulgt, og behandlingen var dømt til at mislykkes.

Klageren har videre anført, at biolog Anne-Marie Rasmussen fra Statens Skadedyrslaboratorium udtalte sig om sin personlige opfattelse af lusesnapperen. Hun fremlagde ikke nogen specialviden om lus og/eller havde tydeligvis ikke selv foretaget nogen undersøgelse af lusesnapperen, der kunne begrunde hendes udsagn. Journalisten burde have forevist hende klagers egen undersøgelse, hvor man har behandlet 23 luseinficerede personer med lusesnapperen. Journalisten lod sig derimod nøje med udtalelser fra en fagperson, der ikke havde noget fagligt at lægge frem.

Klageren finder sammenfattende, at indslaget var af en yderst ringe kvalitet, at det var behæftet med alvorlige fejl, at journalisten bevidst drejede samtalen af produktet i stærkt negativ retning, at hun gjorde det mod bedrevidende, og at hun tilbageholdt relevant saglig information. Klager har derfor krav på en berigtigelse.

Danmarks Radio har indledningsvis oplyst, at man har bedt to ganske almindelige familier om at afprøve og give deres mening om klagers produkt. Familiernes vurdering er udelukkende baseret på deres egen erfaring med produktet. Danmarks Radio forsikrer sig om, at brugerne har en brugsanvisning, og at de læser den. Samtidig forpligter brugerne sig til at overholde eventuelle krav om behandlingsforløb, såfremt et sådant er beskrevet i brugsanvisningen. I tilfælde, hvor Danmarks Radio bliver bekendt med, at brugeren ikke har fulgt et behandlingsforløb eller med vilje har handlet mod producentens anvisninger, bliver resultatet af den pågældende brugers anmeldelse ikke offentliggjort. Bortset herfra indgår det som en del af den praktiske brugerundersøgelse, om brugeren forstår brugsanvisningen, kan finde ud af at følge den, og om der er andre forhold, der i den sidste ende giver et dårligt resultat af brugen af produktet. Det er med andre ord både produktets og brugsvejledningens egnethed, der undersøges.

Med hensyn til spørgsmålet om manglende forelæggelse har indklagede anført, at optagelserne, hvor familierne konkluderer på deres brug af lusesnapperen, først blev optaget, efter at klager var blevet interviewet. I øvrigt giver indklagede ikke adgang til gennemsyn af optagelserne inden udsendelse. I forbindelse med interviewet med klager fik han forelagt oplysningerne om familiernes erfaringer. Optagelserne med familierne indeholdt ikke nye oplysninger, der gav anledning til fornyet forelæggelse.

Til klagepunktet om, at klagers information om lusesnapperen ikke er blevet anvendt af indklagede, har indklagede anført, at det falder inden for det frie redaktionelle skøn at vurdere, hvilke oplysninger der skal benyttes. Særlig i betragtning af, at programmets test som målestok har den almindelige forbruger uden andre forudsætninger end dem, der følger direkte af brugsanvisningen, mener indklagede ikke, at klagers kritik er berettiget.

Med hensyn til, hvorvidt brugsanvisning og/eller behandlingsplan er fulgt korrekt, har indklagede overordnet anført, at testens formål netop er at undersøge både produktets og brugsvejledningens egnethed. De billeder, der indgår i indslaget, tjener blot som illustration af brugen af lusesnapperen og kan ikke tages som udtryk for, præcis hvordan lusesnapperen er anvendt. De to familier har oplyst til indklagede at have fulgt brugsanvisningen til punkt og prikke, og det er netop resultatet af den brug, som en forbruger subjektivt opfatter som den optimale, der er testens målestok. Indklagede er i den forbindelse fremkommet med sine kommentarer til en række konkrete punkter, som klager har betegnet som manglende overholdelse af brugsanvisning og behandlingsplan. Til det af klager om behandlingsplanen anførte har indklagede bemærket, at familierne har begyndt behandlingen forfra hver gang, man fandt voksne lus. Da der var blevet fundet voksne lus ved fem behandlinger inden for en periode på 14 dage, valgte familierne at stoppe og konkludere, at produktet ikke virkede efter hensigten. Den behandlingsplan, der vises i indslaget, er således udfyldt som flere på hinanden følgende førstegangsbehandlinger, hvor der hver gang er konstateret voksne lus. Der er derfor dækning for indslagets udsagn om, at familierne har fulgt brugsanvisning og behandlingsplan til punkt og prikke.

Hvad angår interviewet med Anne-Marie Rasmussen, har indklagede oplyst, at hun er biolog og ekspert i skadedyr, blandt andet lus. Hun rådgiver i bekæmpelse af lus og har et meget stort kendskab til de forskellige bekæmpelsesmetoder. Det er på det grundlag, indklagede har bedt hende tage stilling til produktet. Såfremt der havde foreligget uvildig dokumentation for produktets effektivitet, ville hun være blevet forelagt denne.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, om de pågældende familier har anvendt lusesnapperen korrekt eller forkert. Nævnet finder ikke anledning til at kritisere udsagnet om, at familien Ramsdahl har fulgt behandlingsplanen til punkt og prikke. Efter hvad der er oplyst, har familien fem gange inden for 14 dage forsøgt sig med en førstegangsbehandling, hvorefter familien konkluderede, at produktet ikke virkede efter hensigten.

Med hensyn til spørgsmålet om forelæggelse af oplysninger for klager finder nævnet på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke at kunne vurdere, i hvilket omfang klager fik forelagt familiernes erfaringer med produktet, og hvad klager i den forbindelse udtalte. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i et medie. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af, at indklagede har undladt om produktet at benytte de oplysninger, som klager er fremkommet med.

Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af indklagedes brug af biolog Anne-Marie Rasmussens udsagn, idet pågældende – uanset at hun i indslaget anfører, hvad hun personligt ville gøre, – udtaler sig om klagers produkt på baggrund af sin faglige viden om lus. Nævnet finder ligeledes, at indklagede ikke har handlet i strid med god presseskik ved ikke at foreholde hende klagers egen undersøgelsesrapport.

Nævnet finder, at indklagede heller ikke i øvrigt har handlet i strid med god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder, at indklagede i forhold til de fremkomne klagepunkter ikke har bragt forkerte oplysninger af faktisk karakter, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

Afsagt den 26. juni 2003.

Versioner

1. 2003-07-28