Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9438@2003-08-20/da

Indhold

1. Indledning

Den Danske Dyrlægeforening har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Dyrekøbte Drømme” bragt i Danmarks Radio den 6. november 2002 , idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Programmet indledes med følgende speak:

Speak : ”Mange drømmer om at eje en hest. Men drømmen kan blive dyr. Under overfladen trives fup og svindel.”

Herefter vises sekvenser fra de konkrete sager, der senere omtales.

Speak : ”Drømmehesten kan blive dyr. I en handel er dyrlægens ord altafgørende. Dette program ser på fup og svindel i dyrlægernes verden.”

Speak : ”Dyrlæger regnes normalt for troværdige fagfolk. Men i en række sager, vi har undersøgt, er deres moral under anklage. Vi spørger hestedyrlægernes formand, om de brodne kar i branchen bliver fjernet.

Interviewer : Hvor mange gange er det sket, at en dansk dyrlæge er blevet frataget sin autorisation permanent?

Formand for hestedyrlægerne, [B] : Det kan jeg heller ikke svare på. Jeg husker ikke nogen tilfælde personligt.

Speak : I en af sagerne er formanden selv under anklage for at manipulere med beviserne i en retssag. Den retssag tabte familien Brogaard på grund af en erklæring lavet af hestedyrlægernes formand. Familien mener, at han og andre dyrlæger er i lommen på mellemhandlere i branchen. De har mistanke om, at dyrlægerne bliver bestukket, når der handles med kostbare heste.

”

Herefter omtales en række konkrete sager. Først omtales en forsikringssag i forhold til hesten ” Montana”. I forbindelse med omtalen retter hestens ejer, Eva Durafour, en kritik af et forsikringsselskabs dyrlæge, Hans Schougaard, for at have afgivet en udtalelse i sagen, på trods af at han ikke havde set hesten. Hans Schougaard fremkommer samtidig med sine kommentarer. Herefter følger omtale af en sag vedrørende hesten ” Felix”, hvor en ikke navngivet dyrlæge overser en benskade i forbindelse med, at en hest bliver handlet. Køberen retter en kritik mod dyrlægen for at have overset skaden, og hun og hendes advokat retter samtidig en kritik i forhold til den afgørelse, som Det Veterinære Sundhedsråd, der består af dyrlæger, har truffet i sagen. Den tredje sag omhandler forsikringssvindel, som en dyrlæge har begået og er blevet dømt for. Dyrlægen opsøges, men nægter at kommentere sagen.

Herefter høres følgende speak:

Speak : ”Vi ville gerne spørge hestedyrlægernes formand, [B], om svindelsagerne. Men formanden siger, at han ikke kender sagerne og ikke ønsker at forholde sig til dem.

Interviewer : Man kunne godt få den tanke, at det er fordi standen beskytter sig selv?

[B] : Den tanke er jo klar, at den må du ha´. Standen beskytter sig ikke på den måde. Standen beskytter bedre sig selv ved at få brodne kar smidt ud, vil jeg sige.

Interviewer : Men det sker så at sige aldrig?

[B]. : Det sker vel så at sige aldrig. Jeg har ikke noget med det at gøre, så jeg ved det faktisk ikke.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel : Der kunne sandelig efter min opfattelse også være behov for selvjustits. Så jeg synes, at med det udspil, med de helt konkrete eksempler, som denne her udsendelse viser, der må det få nogle konsekvenser – også i dyrlægeforeningen.”

Herefter vises en sekvens fra Norge, der indledes med følgende speak: ”Vi er uden for Oslo. I Norge har danske dyrlæger et dårligt ry”. I sekvensen udtaler blandt andet den norske dyrlæge Svein Bagge, at danske dyrlægers attester ofte ikke stemmer overens med hestens medicinske tilstand. Herefter interviewes [B] på ny.

Interviewer : ”I har åbenbart et troværdighedsproblem her. Hvordan er det opstået?

[B] : Det kan jeg slet ikke svare på. Jeg har ikke selv været udsat for et troværdighedsproblem – snarere tværtimod. Og jeg har egentlig heller ikke hørt om et problem fra mine kolleger med netop nordmændene.”

Herefter følger på ny interview med Svein Bagge, der giver eksempler på syge eller dårlige heste, som danske dyrlæger har godkendt. Herefter høres følgende speak:

Speak : ”Nordmændene mener, at de fejlagtige danske dyrlægeerklæringer er et resultat af, at handel med heste foregår i et korrupt miljø – et miljø med sorte penge og skjulte motiver. Et eksempel er sagen om hesten ”Power Boy.”

Herefter følger en omtale af sagen om hesten ”Power Boy”, der bliver halt, på trods at en dansk dyrlæge har godkendt den. Det oplyses samtidig, at sælgeren af hesten har begået told- og momssvindel over for de norske myndigheder, og at sælgeren har betalt en ridelærer 10.000 kr. under bordet for at anbefale køberen at købe hesten. Herefter bringes følgende speak:

Speak : ”Tilbage er ”Power Boy”, der muligvis skal slagtes, og tilbage er norske dyrlægers mistanke om, at danske dyrlæger må være en del af et korrupt miljø med sorte penge.

Svein Bagge : Med forbehold Jeg kender ikke danskernes arbejdsforhold. Så nogen må betale dyrlægerne for tjenester, de ikke yder.

Interviewer : Men dermed siger du vel også, at der er tale om en art korruption?

S.B. : Antageligt snakker vi om korruption.”

Herefter følger omtale af en femte sag, hvor hestedyrlægernes formand har afgivet en syns- og skønserklæring til fordel for køber i forbindelse med en retssag om hesten ” Montana”. Der stilles fra sælgers side spørgsmål ved rigtigheden af indholdet af syns- og skønserklæringen. Hestedyrlægernes formand får lejlighed til at komme til orde i forhold til den rejste kritik. Programmet afsluttes på følgende vis:

Fødevareminister Mariann Fischer Boel : ”De eksempler, som I viser i udsendelsen, vil betyde, at dyrlægeforeningen og hestebranchen vil meget nøje – og det vil jeg godt opfordre dem kraftigt til at tage de her sager op til revurdering og se, om der dog ikke var nogle områder, hvor man skulle justere den praksis, man har anvendt tidligere. Jeg mener, de eksempler viser, at der i nogle tilfælde er tale om helt uacceptable afgørelser.”

Klageren har anført, at udsendelsen gennem fordrejninger og fortielser samt udokumenterede påstande i høj grad bringer hele dyrlægestanden i miskredit og efterlader et indtryk hos seerne af en profession, der fremstår som korrupt og bedragerisk. I udsendelsen fremkommer der en generel anklage mod dyrlægestanden ”Dette program ser på fup og svindel i dyrlægernes verden”. Journalisten får herudover en norsk dyrlæge og en dansk hesteejer til at postulere, at der antageligt er korruption blandt danske dyrlæger. For at dokumentere påstandene gennemgår journalisterne fem konkrete sager. Klager har følgende bemærkninger til de enkelte sager:

1) Hesten ”Ballantine”: Sagen er en forsikringssag, hvor forsikringsselskabets dyrlæge har anbefalet selskabet at indhente yderligere oplysninger, inden sagen afgøres til hesteejerens fordel. Sagsbehandlingstiden oplyses at have været 6 måneder.

2) Hesten ”Felix”: Sagen handler om en påstået faglig fejl begået af en dyrlæge i forbindelse med køb af hesten. Der gives ingen oplysninger om, hvilken dyrlæge der har overset fejlen, eller hvad fejlen består i. Journalisten får herefter ejeren til at sige, at hun ikke har fået ret, hvilket er fejlagtigt. Det Veterinære Sundhedsråd har ifølge udsendelsen givet klager ret i, at dyrlægen har begået en fejl. Man har dog bedømt det som en ikke ansvarspådragende fejl. Der er hverken i sagen om ”Ballantine” eller ”Felix” noget, der kan underbygge fup og svindel i dyrlægernes verden, og ej heller at dyrlæger er korrupte.

3) Hesten ”Amadeus”: Sagen er en konkret sag om forsikringssvindel, og den pågældende dyrlæge er dømt. Sagen kan underbygge, at en navngiven dyrlæge har gennemført forsikringssvindel, men kan ikke godtgøre et postulat om fup, svindel og korruption.

4) Hesten ”Power Boy”: Sagen vedrører moms- og toldsvindel samt betalt hesteformidling. Oplysningerne om den skadede hest er få, men det postuleres uden dokumentation, at den danske dyrlæge, der har udstedt sundhedsattest, har begået fejl. Ingen af de involverede i moms- og toldsvindlen eller den betalte hesteformidling er dyrlæger. Der er således intet i sagen, der kan underbygge fup og svindel i dyrlægernes verden, og ej heller at dyrlæger er korrupte.

5) Hesten ” Montana”: Uanset om en senere obduktion af hesten måtte vise, at denne ikke har de af [B] m.fl. beskrevne forandringer, godtgør udsendelsen på ingen måde, at den af retten udpegede syn- og skønsmand ikke har handlet med den omhu og samvittighedfuldhed, der er en forudsætning. Ej heller her er der noget, der kan underbygge fup, svindel og korruption. Til gengæld er der flere eksempler på, at journalisterne giver fejlagtige oplysninger og tilbageholder oplysninger, som ikke passer til vinklen på historien. Journalisterne er f.eks. blevet bekendt med, at tre dyrlæger – uafhængigt af hinanden – har stillet samme diagnose. Indklagede bør endvidere undersøge, om en af journalisterne er på venskabelig fod med familien, der ejer hesten. Dette er ifølge et rygte tilsyneladende den direkte årsag til, at programmet er fabrikeret.

Klageren har endvidere henvist til, at den norske dyrlæge Svein Bagge uden dokumentation fremkommer med udtalelser om danske dyrlægers attester, der ikke stemmer overens med hestenes medicinske tilstand. Den pågældende udtaler endvidere på journalistens spørgsmål, at der antageligt er tale om korruption.

Klageren har desuden anført, at indklagede har undladt at anvende de oplysninger, de har fra dyrlægerne Arne Holm og Flemming Wiinberg, idet de ikke støtter den vinkel, som journalisterne har lagt på historien.

Klageren har yderligere anført, at det ikke i udsendelsen gøres klart, hvad der er faktiske og dokumenterede oplysninger, og hvad der er kommentarer, antydninger og antagelser.

Det er sammenfattende klagers opfattelse, at udsendelsen ubeføjet krænker dyrlægestanden og derved de enkelte dyrlæger, idet journalisterne ikke syntes at have kontrolleret, om de oplysninger, der gives, er korrekte, ligesom de tilbageholder væsentlige oplysninger, der har været til rådighed for dem. Oplysningerne er skadelige, krænkende og virker agtelsesforringende i særlig grad. Klager ønsker endvidere et genmæle i forhold til udsendelsens usande påstande.

Indklagede har indledningsvis oplyst, at programmet ved konkrete eksempler belyser, hvordan dyrlæger agerer moralsk og etisk i hesteverdenen. Der er tale om kritisk journalistik over for en autoriseret branche på baggrund af en række konkrete henvendelser fra kilder til indklagede. Programmet viser, hvilke problemer hesteejere er kommet ud for, hvilke sanktionsmuligheder der er, når reglerne overtrædes, og hvilke sanktioner myndighederne konkret anvender.

Indklagede har anført, at speaken ”Dette program ser på fup og svindel i dyrlægernes verden” er dækkende. Udsendelsens budskab er ikke entydigt, at dyrlægerne er svindlere eller fupmagere. Der hentydes også til hvilken holdning, aktørerne (hesteejere o.a.) har. Visse aktører – herunder dyrlæger og andre eksperter i og uden for Danmark – finder, at der er tale om fup og svindel. Udsendelsen lader på den baggrund en række aktører komme til orde med deres holdninger, ligesom udsendelsen viser konkrete eksempler på fup og svindel begået af en dyrlæge. Programmet har foreløbig givet anledning til politianmeldelse mod tre personer. Anmeldelserne involverer i alt tre dyrlæger, og sagerne efterforskes for tiden af politiet.

Indklagede har anført, at programmets journalister ikke har fået en norsk dyrlæge og en dansk hesteejer til at postulere, at der antagelig er korruption blandt danske dyrlæger. Journalisterne har lavet interviews med nogle kritikere af danske dyrlægers indsats i nogle konkrete sager. Flere af disse kritikere har selv henvendt sig til indklagede med deres sager. Den rejste kritik bliver i programmet modgået og besvaret af Den Danske Dyrlægeforenings formand i Danmark, dyrlæge [B]. Indklagede eller journalisterne tager ikke parti, men formidler synspunkter og information til seerne om et aktuelt og vanskeligt emne.

I forhold til hesten ”Ballantine” har indklagede anført, at for hestens ejer, Eva Durafour, er dyrlæge Hans Schougaards behandling af sagen helt forkert, fordi han bedømmer hendes hest uden at have set den. Da hun herefter via sin egen dyrlæge gør opmærksom på fejlen, er Hans Schougaard – forelagt ekspert-argumenter – vendt 180 grader og nu enig. For Eva Durafour er dyrlægens tilknytning til forsikringsselskabet afgørende, idet hun mener, at han i første omgang pr. automatik har sin holdning til sagen, fordi forsikringsselskabet betaler ham for det. Eva Durafour fremfører sin kritik, dyrlæge Hans Schougaard afviser denne, og sagen ender til Eva Durafours fordel. Debatten er interessant, specielt for forsikringstagerne og generelt for seerne.

Hvad angår hesten ”Felix”, er hestens ejer, Rikke Harpelund, uforstående over for de afgørelser, der er truffet af dyrlæger i sagen. Hun føler sig specielt fuppet i den afgørelse, som Det Veterinære Sundhedsråd og dyrlægerne heri har truffet. Hendes hovedanke er jo, at Den Danske Dyrlægeforenings medlemmer sidder og bedømmer hinandens arbejde, men ikke vil straffe hinanden. Den debat er interessant og værd at få frem i offentligheden.

I forhold til hesten ”Amadeus” er indklagede enig med klager i, at et enkeltstående eksempel på et broddent kar i dyrlægeverdenen ikke medfører, at hele branchen er impliceret. Det er imidlertid heller ikke det, som udsendelsen siger. Udsendelsen har imidlertid fremdraget konkrete eksempler, hvor aktører i hesteverdenen har ageret på en måde, så i hvert fald en part har oplevet, at noget er galt eller burde være galt. Det er det, der er det gennemgående tema – og det gælder naturligvis også for dette – noget grelle – tilfælde.

Med hensyn til den norske dyrlæge Svein Bagge har denne over for journalisterne dokumenteret sine udtalelser. Han kunne blandt andet fremlægge journal på en i Danmark godkendt pony, der ved ankomsten til Norge var behæftet med en række alvorlige fejl. Det er bl.a. den pony, som han taler om i programmet.

I forhold til hesten ”Power-boy” forstår indklagede, at klager er enig i, at sagen handler om ”fup og svindel” (her bl.a. momssvindel). Programmet forklarer i dette afsnit, at dyrlægernes arbejde foregår i et betændt miljø, nemlig handelsmijøet i hesteverdenen. Forudsættes det, at klager er enig i, at hestebranchen udgør en stor del af ”dyrlægernes verden”, så ses der ikke at være noget forkert i formuleringerne eller i fremstillingen af sagen.

I forhold til hesten ” Montana” er indklagede ikke enig i, at journalisten skulle have tilbageholdt den information, at ”4 dyrlæger uafhængigt af hinanden har undersøgt hesten og nået frem til samme konklusion” som [B]. De øvrige dyrlæger er ikke enige med [B] i hans analyse og vurdering. Tre ud af fire er faktisk direkte uenige og mener sammen med hestens ejer, at hesten var fin og rask.

Indklagede har videre anført, at udtalelserne fra dyrlægerne Arne Holm og Flemming Wiinberg er benyttet til programmets research. Det samme er udtalelser fra en række andre norske dyrlæger, der kritiserer danske dyrlæger og således støtter Svein Bagges holdning. De to dyrlæger vurderes imidlertid ikke at være afgørende for dette spørgsmåls egnethed og lødighed. Da det ikke er disse to dyrlæger, der rejser kritik og fortæller om konkrete erfaringer med kvaliteten af arbejdet fra danske dyrlæger, medvirker de ikke i programmet. De bidrager med andre ord ikke med noget nyt i forhold til det gængse informationsniveau, som offentligheden har om dette emne. Indklagede kan ikke umiddelbart genkende klagers udlægning af Flemming Wiinbergs syn på sagen, idet han over for journalisten gav udtryk for, at også han gennem årene havde set problemer med danske dyrlægeerklæringer.

Indklagede må samlet afvise, at udsendelsen fremtræder som manipulation og udokumenterede påstande. Samtlige faktiske oplysninger er kontrolleret, og de medvirkendes holdninger og vurderinger er efterprøvet og forelagt for de berørte. Det er indklagedes opfattelse, at det tydeligt fremgår, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er de medvirkendes holdninger. Det bemærkes samtidig, at tilrettelægger som medtilrettelægger er fuldt habile i sagen.

Danmarks Radio har afslutningsvis anført, at klagen til nævnet er indgivet mere end 4 uger, efter at indklagedes første klagesvar er fremsendt. Når klager vælger ikke at gå i dialog med indklagede, bør klager rette henvendelse til nævnet inden 4 uger, efter at svaret er kommet frem. Principielt bør sagen derfor afvises som for sent indgivet. I modsat fald er indklagede – og andre medier – for at undgå klager for nævnet adskillige måneder efter en udsendelse – altid henvist til at afgøre en sag endeligt med tilhørende klagevejledning i første svar, hvilket ikke forekommer optimalt for nogen af parterne.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over blandt andet Danmarks Radios overtrædelse af god presseskik senest 4 uger efter offentliggørelsen skal indgives til vedkommende virksomhed. Danmarks Radios afgørelse kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren.

Det fremgår af lovens § 40, stk. 1, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmæle, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses.

Efter forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder med angivelse af eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Nævnet bemærker, at Danmarks Radio er omfattet af denne bestemmelse, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 86, stk. 2, modsætningsvis.

Da indklagede har undladt at give den klagevejledning, der følger af medieansvarsloven i forhold til afslag på genmæle, og som i øvrigt efter forvaltningslovens § 25 gælder i forhold til indklagede, behandler nævnet den indgivne klage, uanset at den er indgivet for sent til nævnet. Det er nævnets opfattelse, at korrekt klagevejledning er af væsentlig betydning for, at en klage kan indgives rettidigt.

I udsendelsen fremsættes med baggrund i en række sager kritik mod navngivne og unavngivne dyrlæger for deres handlemåde i de pågældende sager. Kritikken fremsættes af en række personer, der har været involveret i forhold til de enkelte dyrlæger. Personerne fremkommer med deres opfattelse af, hvorledes dyrlægerne har handlet. Sagerne gennemgås i forhold til den ramme, der er angivet indledningsvis i udsendelsen, nemlig at programmet ser på fup og svindel i dyrlægernes verden. De navngivne dyrlæger har alle fået mulighed for at komme til orde i forhold til den rejste kritik. Indklagede har desuden forsøgt at få kommentarer til de pågældende sager fra formanden for hestedyrlægerne, [B]. Nævnet finder på den baggrund ikke, at indklagede ved sin fremstilling har handlet i strid med god presseskik.

Med hensyn til den norske dyrlæge Svein Bagges udtalelser om danske dyrlæger og korruption blandt disse bemærker nævnet, at udtalelserne alene er udtryk for hans vurdering, der er baseret på hans kendskab til en række konkrete sager. Kritikken bliver i udsendelsen forelagt [B], der afviser kritikken. På den baggrund finder nævnet ej heller, at indklagede på dette punkt har handlet i strid med god presseskik.

Det er nævnets opfattelse, at det af udsendelsen fremgår, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik i anledning af, at indklagede i udsendelsen har undladt at medtage oplysninger fra dyrlægerne Arne Holm og Flemming Wiinberg.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at indklagede har handlet i strid med god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder ikke, at der i udsendelsen er bragt forkerte oplysninger af faktisk karakter, der kan give grundlag for et genmæle.

Afsagt den 13. august 2003.

Versioner

1. 2003-08-20