Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 40/2003
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9439@2003-08-20/da
Indhold
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Midtjyllands Avis den 22. januar 2003 , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.
Artiklen, der havde overskriften ” Rejsekrak i Silkeborg kan få efterspil ” og underoverskriften ”Rejsegarantifonden overvejer en mulig sag mod indehaveren af det konkursramte Aros Rejser”, var sålydende:
”Aros Rejser er på banen igen – i nyt ejerskab. Nortlander Tours ApS, Vejle, har efter Silkeborg-bureauets konkurs i oktober købt kundekartoteket og navnet og opdelt sine aktiviteter, hvorefter alle skirejser er placeret på kontoret i Vejle og Aros Rejser i en nyåbnet filial i København.
I sit første katalog, som netop er udsendt, skriver det ny Aros Rejser, at selskabet har fået andet logo og en mere tidssvarende profil.
Går ny tid i møde
”Vi vil gerne gå en ny tid i møde, hvor vi signalerer forandring og dynamik. Strukturelle forandringer og ændringer i ejerkredsen har bevirket, at vi nu står endnu stærkere rustet til den øgede konkurrence og de udfordringer, vi dagligt møder i rejsebranchen.
Udover vores velfungerende kontor i Jylland har vi nu fået mulighed for at åbne en filial i centrum af København og således være til rådighed for rejsende i hele landet”.
- Kataloget omfatter storbyferier med fly, bus eller i egen bil. Desuden indgår Balatonsøen i Ungarn og badebyer ved Adriaterhavet i programmet, fortæller bureauchef Stefan Nielsen, København.
- Vi har valgt at videreføre navnet Aros Rejser og holder dette bureau klart adskilt fra Nortlander Tours, som primært tager sig af skirejser og desuden af et enkelt sommerferiemål, nemlig Korsika.
Kunne ikke betale
Det daværende Aros Rejser ApS, Nørretorv 8, Silkeborg, blev 8. oktober i fjor erklæret konkurs af skifteretten i Silkeborg på grundlag af en begæring, indgivet af Rejsegarantifonden, fordi bureauet havde meddelt, at egenkapitalen var tabt og en fortsættelse af driften ikke mulig.
Aros Rejsers indehaver, [K], så sig ikke i stand til at gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober. 450 kunder havde forudbetalt for deres rejse og fik deres penge dække af fonden.
Advokat Ole Borch fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, København, blev udpeget til kurator.
Fik penge tilbage
En del af det praktiske arbejde efter konkursen er blevet udført af advokat Lars Bentsen fra advokatfirmaets Århus-kontor.
Han oplyser, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat overvejer, om der skal foretages retslige skridt mod Aros Rejsers indehaver. Denne havde umiddelbart op til konkursen fastslået overfor fonden, at den garantistillelse, han havde stillet som sikkerhed for rejsernes gennemførelse, var for stor i forhold til omsætningen. Derfor fik han af fonden udbetalt et endnu ikke nærmere oplyst beløb.
14 dage senere kom konkursen, og fonden konstaterede, at dens krav mod firmaet var væsentligt større end garantistillelsen.
Så i givet fald vil man søge at få tabet dækket hos det krakkede Silkeborg-rejsebureaus indehaver.”
Ved brev af 31. januar 2003 gjorde klager over for bladet gældende, at bladet havde handlet i strid med god presseskik og anmodede samtidig bladet om at bringe et genmæle i forhold til følgende udsagn:
- ”Rejsegarantifonden overvejer en mulig sag mod indehaveren af det konkursramte Aros Rejser”,
- ”Aros Rejsers indehaver, [K], så sig ikke i stand til at gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober”
- ”Fik penge tilbage” og
- ”Han oplyser, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat overvejer, om der skal foretages retslige skridt mod Aros Rejsers indehaver. Denne havde umiddelbart op til konkursen fastslået overfor fonden, at den garantistillelse, han havde stillet som sikkerhed for rejsernes gennemførelse, var for stor i forhold til omsætningen. Derfor fik han af fonden udbetalt et endnu ikke nærmere oplyst beløb. 14 dage senere kom konkursen, og fonden konstaterede, at dens krav mod firmaet var væsentligt større end garantistillelsen. Så i givet fald vil man søge at få dækket tabet hos det krakkede Silkeborg-rejsebureaus indehaver.”
Ved brev af 5. februar 2003 afviste bladet at have handlet i strid med god presseskik. Bladet afviste endvidere at bringe et genmæle.
Ved brev af 18. februar 2003 rettede klager på ny henvendelse til bladet om sagen.
Ved brev af 19. februar 2003 besvarede bladet klagers henvendelse. Hverken i dette brev eller i brevet af 5. februar 2003 var der givet klagevejledning i forhold til spørgsmålet om genmæle.
Ved brev af 13. marts 2003 fremkom klager med sine kommentarer til bladets brev af 19. februar 2003.
Klageren har anført, at der i artiklen er bragt en række ærekrænkende udsagn, og at bladet ikke har fremlagt dokumentation for de deri indeholdte påstande. Ved at bringe urigtige oplysninger har bladet handlet i strid med punkt A.1. i de vejledende presseetiske regler. Der er endvidere tale om meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, hvorfor bladet tillige har tilsidesat punkt B.1.
Klageren har i den forbindelse anført, at der er ikke i brevet af 9. oktober 2002 fra Rejsegarantifonden er belæg for de oplysninger, som der er klaget over. Selv om det er korrekt, at det i midten af februar 2003 ikke var afgjort, om der skulle foretages retslige skridt, og at fonden altid i sådanne sager overvejer, om der skal tages retslige skridt, må det konstateres, at det intet sted i Rejsegarantifondens brev af 14. februar 2003 fremgik, at overvejelserne angik klagers person. Postulatet står derfor for bladets egen regning. Det skal samtidig understreges, at klager ikke har fået penge fra Rejsegarantifonden, hvilket dokumenteres ved breve af 27. januar 2003 fra henholdsvis advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted og Rejsegarantifonden. Dette til trods hævder bladet fortsat, at det er en sproglig fortolkning, om klager skulle have fået penge udbetalt eller ej, hvilket klager må tage kraftig afstand fra.
Klageren har videre anført, at oplysningerne om, at han skulle have begået et retsstridigt forhold i forbindelse med Aros Rejsers konkurs, er af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet i særlig grad, blandt andet ved forelæggelse for ham, jf. punkt A.3. Bladet tilbød den 19. februar 2003 klager at bringe et indlæg på betingelse af, at der blev oplyst nogle i forhold til genmælet uvedkommende oplysninger. Dette kunne klager ikke acceptere, idet det ikke ville give ham genoprejsning for de ærekrænkende udtalelser.
Klageren har endelig anført, at bladet har tilsidesat punkt C.7., eftersom artiklen indeholder påstande om, at der skulle være et retsligt efterspil under overvejelse mod klager. Der er hverken rejst sigtelse eller tiltale, og bladet burde derfor have udvist varsomhed i denne situation i lighed med de presseetiske reglers bestemmelser om behandling af en politianmeldelse.
Bladet har i forhold til udsagnet om, at klager ikke så sig i stand til at gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med den 5. oktober, henvist til Rejsegarantifondens brev af 9. oktober 2002 til rejsebureauets kunder, hvori det hedder: ”Begæringen blev indgivet, fordi Aros Rejser Aps havde meddelt fonden, at selskabets egenkapital var tabt, og at reetablering ikke var mulig, hvorfor Aros Rejser ikke så sig i stand til at gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober 2002”.
Bladet har endvidere anført, at man på baggrund af udtalelser fra advokat Lars Bentsen, der varetager kurators interesser, i artiklen oplyste, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat overvejer, om der skal foretages retslige skridt imod klager, hvilket igen bekræftedes af Rejsegarantifonden i brev af 14. februar 2003 til klager. Artiklen havde overskriften ”Rejsekrak i Silkeborg kan få efterspil”. Det er i den forbindelse væsentlig at understrege brugen af orden ”kan”.
Bladet har videre anført, at bladet i brev af 19. februar 2003 til klager medgav, at det kunne være en sproglig fortolkning, om der fysisk blev udbetalt penge til ham, eller om nedskrivningen af garantistillelsen udelukkende ville komme hans bankforbindelse til gode. Derfor tilbød bladet at bringe et indlæg, hvor han kunne få lejlighed til at gøre opmærksom på, at han ikke havde fået udbetalt penge fra Rejsegarantifonden, men at fonden på hans foranledning 14 dage før konkursen havde foretaget en nedskrivning af garantien, stillet af Nordea, hvilket ifølge Rejsegarantifondens egen pressemeddelelse vil medføre en udgift for fonden på 600.000 kr. i forbindelse med konkursen. Klagers eneste reaktion herpå var at udbede sig kopier af Rejsegarantifondens officielle skrivelser af 9. oktober 2002, idet han mente, at bladet havde citeret ham ukorrekt.
På baggrund af de foreliggende oplysninger fra både Rejsegarantifonden og kurator må det klart afvises, at god presseskik er tilsidesat, og at bladet ikke har givet klager mulighed for at fremføre sin version af sagen.
Bladet har endelig oplyst, at Rejsegarantifonden nu har bedt kurator om at undersøge, om der er foretaget omstødelige dispositioner, som nødvendiggør, at der foretages retslige skridt.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at en klage over tilsidesættelse af god presseskik senest 4 uger efter offentliggørelsen kan rettes til det pågældende massemedie, og at mediets afgørelse kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren.
Ved breve af 5. og 19. februar 2003 afviste bladet klage over tilsidesættelse af god presseskik sendt til bladet ved breve af 31. januar og 18. februar 2003. Ved brev af 13. marts 2003 kommenterede klager bladets brev af 19. februar 2003. Bladet besvarede ikke dette brev. Da klagen er modtaget i Pressenævnet den 28. marts 2003, er klagefristen i forhold til spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik overskredet, og denne del af klagen afvises derfor.
Det fremgår af § 40, stk. 1, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmæle, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Da bladet ikke har givet den klagevejledning, som følger af loven, og som er af væsentlig betydning for, at en klage kan indgives rettidigt, behandler nævnet spørgsmålet om genmæle.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Udsagnet om, at klager ikke så sig i stand til at gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober, er et direkte citat fra Rejsegarantifondens brev af 9. oktober 2002. Nævnet finder derfor ikke grundlag for et genmæle på dette punkt.
Om udsagnene om Rejsegarantifondens overvejelser om retslige skridt over for klager bemærker nævnet, at det af Rejsegarantifondens pressemeddelelse den 9. oktober 2002 fremgår, at fonden forventer en udgift vedrørende konkursen på ca. 600.000 kr. Det fremgår endvidere af telefax af 14. februar 2003 fra Rejsegarantifonden til klager, at fonden altid i forbindelse med de konkurser, som påfører fonden tab, overvejer, hvorvidt der skal foretages retslige skridt. Efter det oplyste var klager hovedanpartshaver i Aros Rejser ApS og drev som direktør denne virksomhed. I den foreliggende sag må klager identificeres med Aros Rejser, og den bragte oplysning kan derfor ikke begrunde et genmæle.
Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at klager ikke har fået udbetalt noget beløb fra Rejsegarantifonden, men at han på den anden side umiddelbart før konkursen meddelte fonden, at den af ham for rejsernes gennemførelse stillede sikkerhed var for stor i forhold til omsætningen, hvorefter fonden foretog en nedskrivning af den stillede garanti. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Afsagt den 13. august 2003.