Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9440@2003-08-20/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 3. maj 2003 , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften ” Thyrring frikendt ” hed det:

”Påkørsels-sagen mod den kendte racerkører Thorkild Thyrring er faldet sammen som et korthus.

Thyrring er af official [K] beskyldt for at havde påkørt en kollega i forbindelse med et stævne på Amager. Efter diverse juridiske møder og en appelsag, der har kostet medlemmerne af Dansk Automobil Sports Union tusindvis af kroner, ligger det nu fast, at de meget alvorlige sigtelser er løgn fra ende til anden.

Thyrrings brøde er alene, at han er kørt ad en vej, der skulle friholdes til nødsituationer. Det må han naturligvis ikke. Han har erkendt forseelsen og inkasseret en advarsel for den.

Men det retfærdiggør ikke, at [K], der tidligere har gjort sig bemærket med trusler mod et ledende karting-udvalgsmedlem, opfinder falske anklager for at hævne sig.

Formanden for DASU, advokat C.C. Hansen, beklager dybt sagen, som han aldrig har ønsket i offentlighedens søgelys. ”En storm i et glas vand,” kalder han den. Men han vil ikke smide [K] ud. Det må være op til de enkelte udvalg, siger formanden.

Thyrrings særprægede facon og høje profil virker på nogle som en rød klud. Men det rykker ikke ved, at han er uskyldig i denne sag og som sådan har krav på en undskyldning. For det er vel ikke sådan i Jantelovens småtskårne Danmark, at højtprofilerede personer er fredløse?”

Klageren har gjort gældende, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at have fremsat en række urigtige oplysninger, jf. punkt A.1. i de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har bestridt at have beskyldt Thorkild Thyrring for bevidst at have påkørt en official på Københavns Gokart-bane. I artiklen den 1. november 2002 udtaler den pågældende official sig om, hvad der skete den 5. oktober 2002. Klager har i den forbindelse henvist til brev af 9. januar 2003 fra Birgitte Sørensen til DASU. Klager har endvidere henvist til brev af 6. juni 2003 fra Jan Grarup, der var løbsleder den 5. oktober 2002. Heraf fremgår det, at det er løbslederen, der egenhændigt udfærdiger løbslederrapporten, og det er alene løbslederens ansvar og pligt at foretage indberetning til DASU. Det fremgår videre af brevet, at klager således intet ansvar har for det indberettede, og at det af løbslederrapporten fremgår: ”Havde store problemer med Thorkild Thyrring, brev følger”. Når klager er medunderskriver af det fremsendte tillæg til rapporten, skyldes det ifølge Jan Grarup udelukkende, at han bad klager overvære samtalen med den pågældende official. Af brevet fremgår endelig, at klager aldrig har hævdet, at Thorkild Thyrring har ramt en official. Det er er derimod portvagten Gitte Sørensen, der har gjort det. Klager har i forhold til brevet af 10. marts 2003 fra Allan Kronow henvist til e-mail af 2. februar 2003 fra klager til Jan Stentoft og særligt henledt nævnets opmærksomhed på datoen sammenholdt med Allan Kronows brev.

Klageren har yderligere anført, at DASU ikke har betalt én krone i forbindelse med sagen. Det har klubben LUG derimod. Sagsomkostningsbeløbet er der ingen, der anfægter, men det er dog en ærekrænkende udtalelse, når det antydes, at LUG skulle vælte prisen over på DASU.

Klageren har videre anført, at han ikke har fremsat trusler mod et kartingudvalgsmedlem. Der findes intet notat hos DASU om, at han skulle have fremsat disse trusler. Formanden for DASU, C.C. Hansen, har haft en samtale med klager, men det var for at få en forklaring på Pia Bachholz´ telefonterror. Udsagnet om, at klager skulle have fremsat trusler, er i øvrigt sagen uvedkommende og kun medtaget i artiklen for at sværte klagers navn til. Klageren har bestridt, at han har fremsat falske anklager for at hævne sig.

Klageren har yderligere gjort gældende, at bladet i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne har tilsidesat punkt A.2. i de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har videre anført, at han ikke er blevet kontaktet af journalisten/bladet, før artiklen er blevet bragt, uagtet at klager er nævnt ved navn. Bladet har herved handlet i strid med punkt A.3. i de vejledende regler for god presseskik. At bladet påberåber sig at kende til klagers holdninger er ikke ensbetydende med, at oplysningerne i ”tilstrækkelig grad” er forelagt klager.

Klageren har afslutningsvis anført, at det faktum, at der er tale om en leder, ikke fritager bladet for ansvar.

Bladet har indledningsvis oplyst, at bladet i en tidligere artikel den 1. november 2002 omtalte en episode, der fandt sted på Københavns Go-Cart-Bane, Amager, den 5. oktober 2002. I artiklen blev det omtalt, at der var fremsat anklager om, at den kendte racerkører Thorkild Thyrring i sin privatbil bevidst skulle have påkørt en løbsofficial i forbindelse med afviklingen af et gokart-løb. I artiklen refereres udtalelser fra de involverede parter, herunder klager og Thorkild Thyrring. I artiklen oplyses endvidere, at der var sendt indberetning til Automobilsportens Gokart-Udvalg under DASU (Dansk Automobil Sports Union). Bladet har fundet det naturligt senere, da sagen har fundet sin afslutning i klagesystemet, med en ny leder i motortillægget at orientere om sagens udfald, herunder at gengive bladets motorredaktions mening om sagen og de mere generelle perspektiver, som sagen rejser. Dette gælder navnlig eftersom en række af de oplysninger, som den oprindelige artikel om sagen hvilede på, set i bakspejlet må antages ikke at have været korrekte.

Bladet har anført, at det ikke er korrekt, når klager anfører, at han ikke blev kontaktet af bladet, inden lederen blev bragt. Ganske vist forelagde bladet ikke de i lederen indeholdte oplysninger for klager inden offentliggørelsen. Det var der efter bladets opfattelse heller ingen anledning til, da bladets journalister tidligere havde drøftet sagen med klager og erfaret hans synspunkter. Bladet har henvist til, at der jo netop er tale om en leder, der knytter sig til en tidligere offentliggjort artikel, hvor klager har udtalt sig til bladet. En leder er pr. definition en meningstilkendegivelse.

Bladet har i den forbindelse oplyst, at lederen – udover de tidligere indhentede synspunkter fra klager – baserede sig på faktiske oplysninger, som der ikke er pligt til at forelægge for klager, herunder indholdet af løbslederrapporter og sagsakter fra behandlingen af sagen ved de to klageorganer, Automobilsportens Gokart-Udvalg henholdsvis Amatør- og Ordensudvalget. Bladet forelagde i øvrigt inden offentliggørelsen lederen for formanden for DASU, advokat C.C. Hansen, som ikke har afkræftet bladets vurdering af klagers rolle i sagen.

Det er efter bladets opfattelse ikke korrekt, når klager anfører, at han aldrig har beskyldt Thorkild Thyrring for bevidst at have påkørt en official ved begivenheden den 5. oktober 2002. Bladet har henvist til et udateret dokument ”Addenda”, der er et tillæg til den officielle løbslederrapport, og som bl.a. er underskrevet af klager. I dette dokument anføres på side 2 direkte, at Thorkild Thyrring helt bevidst har påført den kvindelige official ”fysisk skade og ulempe med sit køretøj”. Til belysning af spørgsmålet i øvrigt har bladet henvist til breve af 13. og 21. januar 2003, hvor DASU over for Thorkild Thyrring skriftligt har bekræftet, at man ikke har modtaget indberetning om tilskadekomst af official i forbindelse med gokart-løbet den 5-6. oktober 2002. Da løbslederrapporter efter DASU´s regler skal indsendes senest 8 dage efter et løb, må det udaterede tillæg til løbslederrapporten således være indsendt væsentlig senere end foreskrevet, hvilket må antages at svække troværdigheden af de heri indeholdte oplysninger. Bladet har endelig henvist til brev af 10. marts 2003 fra Allan Kronow.

Bladet har samtidig anført, at klager under sin samtale med bladet i forbindelse med artiklen den 1. november 2002 gav udtryk for samme opfattelse. I den forbindelse anførte klager desuden, at den kvindelige official blev stærkt forslået på det ene ben.

Bladet har med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger, der i alt udgør 9000 kr., konstateret, at disse ikke er betalt af moderorganisationen DASU, men derimod af medlemsorganisationen LUG (Landsorganisationen af Ungdomsklubbernes Gokart-klub), der er organiseret under og betaler medlemskontigent til DASU. Uanset sagsomkostningerne således ikke direkte belaster medlemmerne i DASU, men kun LUG og dermed højst indirekte DASU, må det efter bladets opfattelse være udelukket at anse den manglende præcision i artiklen på dette punkt som en tilsidesættelse af god presseskik. Det centrale budskab i sætningen – at sagen har været forbundet med omkostninger – hviler på en korrekt oplysning. Oplysningen om den organisatoriske kontering af sagsomkostningerne har ikke en sådan væsentlighed og kan ikke anses som ”skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende”, jf. pkt. A.3. i de vejledende regler for god presseskik. Bladet har dermed ikke været forpligtet til at forelægge oplysningen for klager eller andre.

Bladet har yderligere anført, at man må fastholde oplysningen om, at klager har fremsat trusler mod et medlem af Automobilsportens Gokart-Udvalg. Udvalgsmedlemmet Pia Bachholz har således bekræftet over for bladet, at hun er blevet truet på livet af klager. Hun har over for bladet oplyst, at hun om nødvendigt er rede til at bekræfte dette direkte over for nævnet. Efter bladets oplysninger har formanden for DASU, advokat C.C. Hansen, måttet tage en samtale med klager om hans fremfærd over for Pia Bachholtz.

Bladet har i den forbindelse bemærket, at indholdet af lederen blev læst op for C.C. Hansen inden offentliggørelsen. Denne gjorde ikke indsigelse over for lederens oplysning om, at klager tidligere havde gjort sig bemærket med trusler over for et ledende kartingudvalgsmedlem. Bladet har således i fuldt tilstrækkeligt omfang efterprøvet udsagnet om fremsættelse af trusler.

Bladet må fastholde det i lederen anførte om, at klager har fremsat falske anklager for at hævne sig. Som ovenfor nævnt fremgår det af et udateret tillæg til den officielle løbslederrapport, der som tidligere omtalt bl.a. er underskrevet af klager, at Thorkild Thyrring helt bevidst skulle have påført den kvindelige official ”fysisk skade og ulempe med sit køretøj”. Såvel DASU´s Gokart-Udvalg som Amatør- og Ordensudvalget afsagde kendelser, hvor Thorkild Thyrring blev ikendt en offentlig advarsel for at have undladt at efterkomme løbsarrangørens anvisninger. Derimod fandt klagenævnene ikke anledning til i øvrigt at påtale Thorkild Thyrrings adfærd. LUG´s påstand om skærpede sanktioner – formentlig under henvisning til den påståede påkørsel – blev således ikke taget til følge. Det kan således konstateres, at hverken Gokart-Udvalg eller appelinstansen Amatør- og Ordensudvalget fandt det godtgjort, at Thorkild Thyrring skulle have påkørt en official, endsige, at den pågældende skulle have lidt fysisk overlast, jf. afgørelserne fra de to instanser. På basis af disses grundige behandling af klagesagen må klagers påstande om bevidst påkørsel og fysisk skade som indeholdt i ovennævnte dokument afvises som grundløse. Kommentarerne i lederen kan således ikke anses for at være i strid med god presseskik.

Bladet har i den forbindelse henvist til, at det forhold, at der er tale om en leder, betyder, at det er naturligt, at der anlægges en mere subjektiv vurdering og anvendes en højere grad af frisprog end i almindelige artikler, hvilket er anerkendt i Pressenævnets praksis, blandt andet i sag nr. 31/2001.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Oplysninger i en lederartikel skal være korrekte, men da en lederartikel i sagens natur indeholder mere vurderende og kommenterende betragtninger end almindelige artikler, må der her indrømmes et vist frisprog.

Pressenævnet finder, at det af det udaterede tillæg til løbslederrapporten fremgår, at Thorkild Thyrring bevidst har påført den pågældende official fysisk skade og ulempe med sit køretøj. Da klager er medunderskriver af dette tillæg, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladets udsagn om, at Thorkild Thyrring af klager er blevet beskyldt for at have påkørt en official. Nævnet finder på den baggrund ej heller, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at undlade at forelægge dette udsagn for klager.

Da Kartingudvalget og Amatør- og Ordensudvalget ikke i deres afgørelser har taget stilling til, om den kvindelige official er blevet ramt af Thorkild Thyrrings bil, finder nævnet, at der ikke er belæg for udsagnet om, at klager har fremsat falske anklager, og at klager skulle have gjort dette for at hævne sig. Nævnet finder ej heller belæg for udsagnet om, at klager skulle have fremsat trusler mod et kartingudvalgsmedlem. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at de pågældende oplysninger er af en sådan karakter, at bladet inden offentliggørelsen burde have efterprøvet disse ved forelæggelse for klager. Da bladet har undladt dette, har bladet også på dette punkt handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Med hensyn til udsagnet om afholdelse af sagsomkostninger i forbindelse med sagens behandling finder nævnet, at den manglende præcision med hensyn til, hvem der har afholdt udgifterne, ikke er af en sådan væsentlighed, at bladet har tilsidesat god presseskik ved at bringe dette udsagn.

Henset til, at artiklen har karakter af en leder, finder nævnet ikke grundlag for at udtale, at bladet skulle have tilsidesat punkt A.2. i de vejledende regler for god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:

Den 3. maj 2003 bragte B.T. i en lederartikel i bladets motortillæg en omtale af, at DASU´s Amatør- og Ordensudvalg havde stadfæstet en afgørelse fra Kartingudvalget, hvorefter racerkøreren Thorkild Thyrring blev ikendt en offentlig advarsel for ikke at have efterkommet de anvisninger, der blev givet af en official i forbindelse med et arrangement den 5. oktober 2002. I lederen blev [K], der var løbslederassistent ved arrangementet, kritiseret for sin rolle i sagen, blandt andet for at have beskyldt Thorkild Thyrring for bevidst at have påkørt den kvindelige official.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Da Kartingudvalget og Amatør- og Ordensudvalget ikke i deres afgørelser har taget stilling til, om den kvindelige official er blevet ramt af Thorkild Thyrrings bil, finder nævnet, at der ikke er belæg for udsagnet om, at klager har fremsat falske anklager, og at klager skulle have gjort dette for at hævne sig. Nævnet finder ej heller belæg for udsagnet om, at klager skulle have fremsat trusler mod et kartingudvalgsmedlem. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at de pågældende oplysninger er af en sådan karakter, at bladet inden offentliggørelsen burde have efterprøvet disse ved forelæggelse for klager. Da bladet har undladt dette, har bladet også på dette punkt handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Versioner

1. 2003-08-20