Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9473@2003-09-08/da

Indhold

1. Indledning

Nu Skin Scandinavia A/S har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Tænk+Tests juni-nummer, der udkom den 10. juni 2003 , idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften ” Balsam er blevet bedre ” og underoverskriften ”Trods forbedringer viser en ny undersøgelse, at der stadig er miljøskadelige stoffer i mange af de mærker, der er på markedet”.

Artiklen var sålydende:

”Hårbalsam er generelt noget skidt for miljøet.

Så simpelt kunne linjerne trækkes op, da Forbrugerstyrelsen i 1998 undersøgte indholdsstofferne i hårbalsam. Men en ny undersøgelse fra Informationscentret for Miljø & Sundhed viser, at billedet i dag er langt mere nuanceret.

- Noget kunne tyde på, at en del producenter har taget konklusionerne fra undersøgelsen i 1998 til sig, siger Lise Houkjær fra Informationscentret for Miljø & Sundhed, det tidligere Grøn Information.

Centeret har gennemgået indholdet af 23 forskellige mærker hårbalsam. Og der er stadig mange problematiske produkter – 15 af slagsen, for at være helt præcis. Men otte mærker får anerkendende ord med på vejen. Og blandt dem er en del af de billigste balsamprodukter.

Forbrugerstyrelsens undersøgelse fra 1998 mundede ud i en generel anbefaling om såvidt muligt at undgå at bruge balsam. Dengang var samtlige produkter miljøskadelige. I dag er situationen bedre, viser undersøgelsen fra Informationscentret. Men balsam er stadig ingen ven af miljøet.

De virksomme stoffer er de såkaldte kationiske tensider. I balsam virker de ved at indkapsle hårstråene. Samtidig modvirker de statisk elektricitet i håret. Men når stofferne skylles ud med badevandet, kan de have en voldsom effekt på miljøet. Tensiderne er giftige og slår vandlevende organismer og smådyr ihjel. Samtidig er de svært nedbrydelige. Det vil sige, at de hobes op i miljøet.

Imidlertid findes der tensider, som lettere nedbrydes. Og siden den forrige undersøgelse har en række producenter skiftet de svært nedbrydelige tensider ud med mere miljøvenlige stoffer. Det betyder, at du med god samvittighed kan tage otte af de 23 undersøgte mærker med dig i badet. Og så koster det ikke engang penge at skåne miljøet.

Dyrt og dårligt

Undersøgelsen fra Informationscentret for Miljø & Sundhed viser, at de billige mærker fra eksempelvis FDB og Matas er med i gruppen af miljødukse. Derimod er det skidt for såvel miljøet som pengepungen at købe de op til 10 gange så dyre balsammærker, der forhandles hos frisørerne. Kérastase Resistance til over 1.000 kroner literen er blandt synderne. Og det samme er Wella System Professional til knap 800 kroner pr. liter.

Men det er ikke kun tensiderne, der volder problemer. Flere af de undersøgte produkter indeholder også hormonforstyrrende stoffer. Det betyder dog ikke, at du tager skade af at bruge balsam, understreger Informationscentret. For balsammen opholder sig i håret i ganske kort tid og har meget lidt kontakt med din hud, så der er ingen sundhedsrisiko forbundet med det. Men de hormonforstyrrende stoffer giver problemer, når de skylles ud i vandmiljøet. Her kan de ændre på arveanlæggene og forplantningsevnen hos fisk og andre vanddyr. Derfor er de højst uvelkomne i vandmiljøet, og Informationscentret opfordrer kraftigt til at undgå balsam, der indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Den absolutte bundskraber i undersøgelsen er Hydrakind Moisturising Conditioner fra firmaet Nuskin. Balsammen sælges over internettet. Og på sin hjemmeside fremstår Nuskin som et både socialt og miljømæssigt forsvarligt selskab. For eksempel fortæller firmaet om fonden ”Force for Good”, der blandt andet har til formål at beskytte skrøbelige miljøer.

Ikke desto mindre indeholder Nuskins balsam hele fire miljøproblematiske stoffer – to giftige og to hormonforstyrrende. Og Informationscentret for Miljø & Sundhed opfordrer til at gå langt uden om den.

”

Artiklen var blandt andet ledsaget af et billede af en række produkter, hvortil der var knyttet teksterne ”Anbefales af Informationscenteret for Miljø og Sundhed” og ”Anbefales ikke pga. indhold af miljøbelastende stoffer”.

Klageren har oplyst, at et af deres produkter i artiklen fremhæves som ”den absolutte bundskraber” i testen, idet produktet angiveligt skulle indeholde 4 miljøproblematiske stoffer. Der er tale om en væsentlig faktuel fejl, idet produktet – i lighed med en række andre produkter i testen – kun indeholder ét af de fire stoffer. Fejlen skyldes, at IMS har baseret deres undersøgelse på en fejlbehæftet ingrediensliste på klagers hjemmeside. Efter offentliggørelsen af artiklen har klageren rettet fejlen på sin hjemmeside og ved brev af 13. juni 2003 gjort IMS opmærksom på fejlen.

Klageren har anført, at bladet har tilsidesat god presseskik ved ukritisk at videreformidle undersøgelsens konklusioner og dermed også de fejlagtige oplysninger og ved af egen drift at fremhæve klagers produkt som det værste. Bladet burde have kontaktet klager for at få en kommentar til påstanden om, at klagers produkt ”er den absolutte bundskraber”. Ved at undlade dette har bladet tilsidesat god presseskik. Det er ikke bladet, men IMS, der har gennemført undersøgelsen og den tilhørende høringsproces. Klageren mener ikke at have modtaget høringsmateriale. Uanset hvor tæt et samarbejde bladet måtte have med IMS, har bladet en selvstændig pligt til at overholde reglerne for god presseskik.

Bladet har oplyst, at Informationscentret for Miljø og Sundhed (IMS) har fælles kontoradresse med Tænk+Test og er tilknyttet Forbrugerrådet, der udgiver Tænk+Test. Der er tæt samarbejde mellem Tænk+Test og IMS, hvilket bl.a. fremgår af bladets kolofon. IMS udfører undersøgelser i samarbejde med Tænk+Test og udfører research inden for deres fagområde til artikler i bladet. IMS og Tænk+Test beslutter sammen, hvilke undersøgelser IMS skal udføre til Tænk+Test, ligesom Tænk+Test er involveret i, hvilken procedure disse undersøgelser udføres efter.

I forbindelse med tests og undersøgelser er der etableret en procedure, hvorefter testresultater sendes til høring hos de pågældende producenter. Producenten forelægges resultatet af undersøgelsen af deres eget produkt og har herefter mulighed for at kommentere resultatet. Denne procedure benyttes, hvad enten testen udføres af Forbrugerrådet, af IMS eller af en af bladets øvrige test-samarbejdspartnere. Høringsrunden gennemføres af dem, som tester produkterne, hvilket giver mulighed for, at kommentarerne tages med i den endelige vurdering af produkterne.

Bladet har oplyst, at oplysningerne er hentet fra klagers egen hjemmeside. Balsamundersøgelsen er en såkaldt deklarationstest, hvor IMS vurderer et produkts indholdsstoffer ud fra produktets deklaration. Da dette produkt købes via nettet, er klagers netside forbrugernes eneste mulighed for at hente oplysninger om produktet, inden de køber det, og IMS har derfor valgt i denne undersøgelse at sidestille hjemmesiden med en påtrykt varedeklaration.

Bladet har videre anført, at de indhentede oplysninger som led i den aftalte procedure er sendt til høring hos klager, inden resultatet blev offentliggjort. Det er IMS, der har foretaget denne høring. Brevet er afsendt den 12. marts 2003 sammen med breve til de øvrige producenter. Der kom bemærkninger fra en række producenter, men ikke fra klager. Efter offentliggørelsen modtog IMS og bladet oplysning om, at informationerne på hjemmesiden ikke var korrekte. I brev af 13. juni 2003 skrev klager, at ”vi vil straks påtage os det fulde ansvar for de fejlagtige oplysninger”. Klager beklagede over for bladet og IMS, at et svigt i den interne kvalitetskontrol havde ført til den fejlagtige varedeklaration.

Bladet har endelig oplyst, at man efter at have modtaget de nye oplysninger fra klager rettede de pågældende oplysninger på bladets hjemmeside, ligesom oplysningerne er blevet rettet i det næstfølgende nummer af bladet – en rettelse, der er udformet i samarbejde med klager. De nye oplysninger ændrer dog ikke ved den samlede vurdering af det pågældende produkt, da det indeholder et stof, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og produktet kan derfor stadig ikke anbefales af IMS.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt A.3. i de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Efter det oplyste består der et meget nært samarbejde mellem bladet og Informationscentret for Miljø og Sundhed med hensyn til gennemførelse af og efterfølgende offentliggørelse af tests og undersøgelser. Bladet var bekendt med, at Informationscentret som led i undersøgelsen foretog en høring af klager inden offentliggørelsen med henblik på, at kommentarerne blev taget med i den endelige fremlæggelse af resultatet af undersøgelsen, og med at klager ikke havde fremsendt nogen kommentarer.

I hvert fald under disse omstændigheder finder Pressenævnet, at bladet ikke har tilsidesat god presseskik ved uden fornyet forelæggelse for klager at referere undersøgelsens resultater med tilføjelse af en konkluderende vurdering, gående ud på at klagerens produkt ifølge undersøgelsen var det dårligste af de undersøgte.

Afsagt den 3. september 2003.

Versioner

1. 2003-09-08