Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9545@2003-10-10/da

Indhold

1. Indledning

Vestsjællands Amt har klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Kalundborg Folkeblad den 21., 27. og 28. maj 2003 , idet amtet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen den 21. maj 2003 havde overskriften ” Info om konsekvenser af besparelser på sygehuset ” og underoverskriften ”Infogruppen KS har fået mange Kalundborg-virksomheder til at sponsere ny oplysningskampagne”.

I artiklen hed det:

”- Når et flertal i amtsrådet i Vestsjællands Amt og dets sundhedssekretariat åbenbart hverken kan eller vil informere borgerne på Kalundborgegnen om konsekvenserne af reduktionerne og omlægningerne på Kalundborg Sygehus, så kan kalundborgenserne selv, siger informationskoordinator i Infogruppen Kalundborg Sygehus, Per-Henrik Goosmann, i anledning af den kampagne, gruppen netop har lanceret.

Infogruppen har gentagne gange opfordret Vestsjællands Amt til at gennemføre en forståelig informationskampagne, der gør det muligt for borgerne på Kalundborg-egnen at forholde sig til, hvad det betyder for hver enkelt gruppe af borgere, når skadestuen og akutkirurgien forsvinder fra byen fra den 1. september i år. Amtet har imidlertid slet ikke reageret på opfordringerne, og derfor har gruppen taget sagen i egen hånd.

- Vi har bedt egnens erhvervsdrivende og organisationer om at være med til at sponsere en række annoncer og en pjece, der i kort, men præcis form fortæller hvilke problemstillinger, der kan opstå efter den 1. september, fortæller Per-Henrik Goosmann.

- Vi gør det i form af små historier, der er hentet fra virkelighedens verden – historierne er bekræftet af lægefaglige eksperter og plejepersonale, tilføjer han.

Infogruppen KS har i øvrigt også oplevet at blive sponsoreret af firmaer, som ikke ønsker at deltage med annoncer, men som gerne vil støtte formålet.

- I infogruppen er vi utroligt stolte over og glade for den enorme opbakning, vi har fået. Undervejs har vi talt om skadestue, akutkirurgi og lægeambulance med rigtig mange mennesker, og vi bliver gang på gang bekræftet i, at amtet har gjort voldsomt i nælderne ved at ændre Kalundborg Sygehus fra at være et basissygehus til et sted for planlagt kirurgi og medicinske funktioner.”

Den 27. maj 2003 bragte bladet en artikel med overskriften ”Hvorfor vil amtet ikke orientere om, hvad der sker 1. september? Selv hjertestop kører forbi sygehuset ”. I underoverskriften hed det:

”Hvis dette ikke er absurd teater nok, så er der i skrivende stund total forvirring i amtet, om hvorvidt den lovede lægeambulance – som erstatning for skadestue og akutkirurgi – overhovedet kommer til at operere med udgangspunkt i Kalundborg.”

Herefter hed det i artiklen:

” Per Goosmann, [adresse udeladt], skriver på vegne af samtlige medlemmer af Infogruppen ved Kalundborg Sygehus:

Da Vestsjællands Amt besluttede sig for at skabe sin egen kvalitetsrevolution på sygehusområdet gennem en såkaldt udviklingsplan, fik borgerne i amtet også en berettiget forventning om at blive informeret om planernes konsekvenser. Nu adskillige måneder efter vedtagelsen i amtsrådet, har ingen set eller hørt til nogen informationskampagne fra de beslutningstagere, der er med til at sætte Kalundborgegnens patientsikkerhed og beredskab over styr gennem en væsentlig forringelse af Kalundborg Sygehus.

Ubehagelig virkelighed

Lad os slå fast: amtets planer får vitterlig stor betydning for kalundborgensernes opfattelse og oplevelser af sygehusvæsenet. Og det er slet ikke så let og ligetil, som nogle amtsrådspolitikere gerne har villet fremstille det. For ordskvalder eller ej så vil planerne blive til ubehagelig virkelighed, den dag uheldet rammer én af os på egnen. Hvordan? Forventet længere responstid, når vi ringer 112. Derefter længere transport til sygehusene i henholdsvis Slagelse og Holbæk. Dernæst en ubehagelig oplevelse af mangel på personale på de pågældende sygehuse. Og for at føje spot til skade, så vil en sideeffekt af dimensioner være den, at familiens svageste – børn og ældre – ikke vil få adgang til at kunne besøge deres nærmeste, der er indlagt på sygehuset, hvis ikke lige de har adgang til et andet familiemedlems transportmidler eller vejledning i brugen af det offentlige transportsystem.

Og når dette er skrevet, så er der oveni hatten tale om den øgede risiko for svært tilskadekomne patienter, at de ikke får rette behandling i tide, fordi transporten til Slagelse og Holbæk går ind og påvirker de berømte 15 minutter fra uheld til behandling.

Total forvirring

Hvis dette ikke er absurd teater nok, så er der i skrivende stund total forvirring i amtet, om hvorvidt den lovede lægeambulance – som erstatning for skadestue og akutkirurgi – overhovedet kommer til at operere med udgangspunkt i Kalundborg. En situation som lægelige eksperter kalder for vanvittig, eftersom lægeambulancens effekt herefter vil udeblive, og investeringerne bliver ren julepynt på en i forvejen dårlig sygehus- og sundhedsplan.

Elendig information skaber utryghed

De nøgne kendsgerninger for Kalundborg taler deres eget sprog. Magten har talt. Magten har regeret. Magten har fået sat sine fingeraftryk, der hvor magten mente, der var brug for den. Men magt i det format viser også sin afmagt ved ikke at turde vedstå sig sine handlinger gennem information til borgerne om de faktiske forhold, der vil opstå fra den 1. september 2003 – den dag hvor skadestuen er definitivt lukket og akutkirurgien har lagt sine instrumenter fra sig. Og hvor selv patienter med hjertestop bliver kørt forbi et sygehus.

Det er i et demokrati som det danske voldsomt betænkeligt, når regionalpolitikere agerer som landspolitikere og ikke forsvarer de lokale og regionale behov og kun arbejder for at fylde magtens skjorte ud. Men det bliver meget betændt, når de samme politikere, der har truffet vigtige beslutninger, ikke tør vedstå sig beslutningerne gennem information til borgerne. Information som i øjenhøjde fortæller, hvordan vores dagligdag kommer til at se ud, når magten har vist sin foragt for borgernes reelle behov.

Sådan forholder det sig lige nu i Vestsjællands Amt og Kalundborg. Og sådan vil vi formentlig komme til at opleve det igen og igen, indtil vi borgere får mulighed for at stille de formastelige til ansvar. De som spiller ludo med vores førlighed. De som støtter sygehuset og bakker ud igen for at redde eget politisk liv. De som spiller for galleriet i dag og stemmer modsat i morgen.

Utryghed

Det værste er bare, at i mellemtiden har de amtsrådspolitikere, vi har givet vores stemme i troen på redelighed og retfærdighed, nået at skabe en utryghed hos dig og mig. Og så kan man endda se frem til, at der vil blive skudt med politisk skarpt på vi utrygge, fordi vi reagerer på urimelighederne.

Infogruppen har brede skuldre og i samarbejde med et bredt og enigt Kalundborg har vi af egen kraft og med sparsommer økonomiske midler startet en informationskampagne, som et amt med milliardbudget af vores skattekroner ikke har kunnet.

Dét fortæller sin egen historie om magtens afmagt.”

En artikel den 28. maj 2003 havde overskriften ”Amtsborgmesteren om kampagne fra Infogruppen på Kalundborg Sygehus: Misvisende og urigtig ”. Herefter hed det i underoverskriften: ”Nogle af Infogruppen KS’s eksempler er direkte urigtige, siger amtsborgmester Hans Jørgen Holm. Han betegner kampagnen som en skræmmekampagne. Gruppen tilbageviser kritikken.”

Artiklen var sålydende:

”- Det er desværre hverken en seriøs annonce eller en seriøs pjece med information om de funktioner der fremover vil kunne varetages på Kalundborg Sygehus, men en række skræmmehistorier fyldt med misinformation og urigtigheder.

Sådan karakteriserer amtsborgmester Hans Jørgen Holm (V) den kampagne, som Infogruppen KS (Kalundborg Sygehus) i øjeblikket kører i form af dagbladsannoncer og i en informationspjece med titlen ”Hvem skal hjælpe dig, hvis det går galt”.

- Alle historierne er misvisende og et par af dem direkte urigtige, siger amtsborgmesteren til Kalundborg Folkeblad.

Infogruppen KS’s talsmand Per-Henrik Goosmann, Ubby, afviser kritikken og understreger, at alle eksempler er hentet fra ”det virkelige liv” og i øvrigt tjekket af medarbejdere, som har været involveret og/eller kender de arbejdsrutiner, der ligger bag.

Kontakt?

I sin kritik af Infogruppens arbejde fremhæver Hans Jørgen Holm, at amtet ikke har en eneste henvendelse liggende fra gruppen. Derfor karakteriserer han gruppens oplysninger til Folkebladet om, at amtet ikke har reageret på ”flere henvendelser” som værende ”ikke rigtige”.

Også dette tilbageviser Per-Henrik Goosmann:

- Vi har henvendt os adskillige gange, blandt andet med e-mails til amtsborgmesteren, men det er ikke lykkedes at få svar hverken fra ham eller andre.

Endelig finder amtsborgmesteren det ikke korrekt, når gruppen i sin kampagne hævder, at gruppens pjece er lavet blandt andet fordi amtets politikere eller embedsfolk ikke har ønsket at informere om ændringer og konsekvenser.

- Det er heller ikke rigtigt, siger han. Amtet har holdt møder med de store virksomheder i Kalundborgområdet, med arbejdsgiver- og faglige organisationer og senest med kommunerne. Vi er fortsat i dialog med virksomhederne om de besluttede ændringer.

- Møder i lukkede fora er ikke information til borgerne, lyder Per-Henrik Goosmanns svar på denne kritik.

- Infogruppen har valgt at iværksætte en skræmmekampagne frem for at indgå i en konstruktiv debat og dialog om fremtidens sygehusvirksomhed i Kalundborg, mener Hans Jørgen Holm.

Amtsborgmesteren oplyser i øvrigt, at Vestsjællands Amt har planlagt en ”seriøs information” om ændringerne. Denne information om blandt andet skadeklinikkerne i Kalundborg og det øvrige amt vil komme i løbet af august – inden ændringerne gennemføres.”

Den 30. maj 2003 bragte bladet et læserbrev af amtsborgmester Hans Jørgen Holm under overskriften ” Misvisende skræmmekampagne ”. Heri hed det bl.a.:

”

Den såkaldte infogruppe KS har for nylig haft en stor annonce i Kalundborg Nyt og nu udsendt en informationspjece ”Hvem skal hjælpe dig, hvis det går galt”. Det er desværre hverken en seriøs annonce eller en seriøs pjece med information om de funktioner der fremover vil kunne varetages på Kalundborg Sygehus, men en række skræmmehistorier fyldt med misinformation og urigtigheder.

Der nævnes 5 ”patienthistorier”:

Alle historierne er misvisende og et par af dem direkte urigtige:

I Kalundborg Folkeblad fremfører INFO gruppen at amtet ikke har reageret på flere henvendelser fra gruppen om de ændrede forhold omkring Kalundborg Sygehus. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Amtet har ikke én eneste henvendelse liggende fra gruppen.

Tillige fremfører gruppen, at pjecen er lavet, fordi amtets politikere eller embedsfolk ikke har ønsket at informere om ændringer og konsekvenser. Det er heller ikke rigtigt. Amtet har afholdt møder med de store virksomheder i Kalundborgområdet, med arbejdsgiver- og faglige organisationer og senest med kommunerne. Vi er fortsat i dialog med virksomhederne om de besluttede ændringer. Amtet har tillige planlagt en seriøs information om ændringerne. Denne information, om blandt andet skadeklinikkerne i Kalundborg og det øvrige amt, finder sted i løbet af august – inden ændringerne gennemføres.

Frem for at indgå i en konstruktiv debat og dialog om fremtidens sygehusvirksomhed i Kalundborg vælger INFO gruppen i stedet at iværksætte en skræmmekampagne. Og Kalundborg Folkebladet vælger at lægge spalteplads til gruppens misvisende budskaber, uden så meget som at kontakte Vestsjællands Amt for at høre vores version. Det kan ingen – slet ikke kalundborgegnens borgere – været tjent med.”

Samme dag – den 30. maj 2003 – bragte bladet en leder med overskriften ” Bandbulle ”. Heri hed det bl.a.:

”

Det hele udspringer af sygehusballaden i Kalundborg.

At Infogruppen Kalundborg Sygehus og amtsrådets flertal længe har været på kollisionskurs, det er ingen hemmelighed. Heller ikke, at de taler meget ufordrageligt til og om hinanden.

Senest her infogruppen indledt en kampagne med patienthistorier, som amtet finder misvisende.

Det gav amtsborgmester Hans Jørgen Holm (V) udtryk for i et læserbrev, der tidligere på ugen blev sendt til Folkebladet. Samtidig kritiserer amtsborgmesteren avisen for ikke at have kontaktet amtet for at høre dets version.

Avisen forelagde påstandene i læserbrevet for infogruppen og bragte onsdag en forside-artikel med amtsborgmesterens udtalelser og kommentarer fra infogruppen. Artiklen var forinden via email – da flere telefonopkald havde været forgæves – forelagt amtsborgmesteren. Efter et døgn var henvendelsen fortsat ubesvaret, og artiklen blev bragt.

Amtsborgmesterens læserbrev bringes i dagens avis i dets fulde længde. Læserbrevet burde – emnet og sagens hele ophedethed taget i betragtning – være bragt samme dag som den redaktionelle artikel. Den fairness over for amtsborgmesteren forsømte vi, og det beklager vi.

Men dermed stopper vi også for beklagelserne.

Det er ikke korrekt, at avisen ikke har forsøgt at få amtets kommentar til infogruppens kampagne.

”

Klageren har anført, at bladet den 21. maj 2003 bragte en artikel, hvor Infogruppens synspunkter blev formidlet, uden at klager på forhånd blev kontaktet for kommentarer, herunder kommentarer til oplysningerne om, at Infogruppen angiveligt gentagne gange skulle have ”opfordret Vestsjællands Amt til at gennemføre en forståelig informationskampagne”, idet amtet i øvrigt ifølge artiklen ”imidlertid slet ikke [har] reageret på opfordringerne, og derfor har gruppen taget sagen i egen hånd”. Klager er på intet tidspunkt blevet kontaktet af Infogruppen som angivet i artikel.

Klageren har oplyst, at amtsborgmester Hans Jørgen Holm sendte et synspunkt/læserbrev pr. e-mail til bladet den 26. maj 2003 om formiddagen, idet Infogruppens kampagne efter amtets opfattelse på et urigtigt grundlag spredte en helt unødig usikkerhed og ængstelse blandt befolkningen på Kalundborg-egnen. Dette læserbrev indeholdt dels konkrete kommentarer og korrektioner til en række ”patienthistorier” i en af gruppen udgivet pjece, dels kommentarer til de påstande, som bladet havde videreformidlet fra Infogruppen, og endelig kommentarer til det forhold, at bladet ikke havde kontaktet amtet i forhold til de bragte artikler. Bladet efterkom ikke amtets anmodning om optagelse af amtsborgmesterens læserbrev. Bladet bragte i stedet i første omgang den 27. maj 2003, dvs. 1½ døgn efter modtagelsen af amtsborgmesterens læserbrev, endnu et læserbrev af Infogruppen, hvori denne ukommenteret gentog tidligere fremsatte påstande om forholdene på Kalundborg Sygehus.

Klageren har videre anført, at bladet den 28. maj 2003 bragte en artikel med enkelte fragmenter af amtsborgmesterens læserbrev – men i en form, som gav indtryk af, at der var tale om et interview med amtsborgmesteren – hvori de centrale dele af læserbrevet med imødegåelse af de fremsatte påstande i forhold til ”patienthistorierne” var udeladt. Artiklen indeholdt desuden Infogruppens kommentarer til ”interviewet” med amtsborgmesteren. Amtsborgmesteren var på tidspunktet for offentliggørelsen bortrejst, men blev på intet tidspunkt før den 30. maj 2003 om formiddagen kontaktet af bladet på sin mobil- og hjemmetelefon, uagtet at bladet er bekendt med og også tidligere har anvendt amtsborgmesterens privat- og mobiltelefonnummer for kontakt med denne. Sundhedsdirektør Michael Nørgaard er tilsvarende ikke blevet kontaktet i anledning af artiklen den 28. maj 2003.

Klageren har i den forbindelse bemærket, at bladet i en leder i netavisen den 30. maj 2003 har erkendt, at man har forsømt kravene til ”fairness over for amtsborgmesteren”, idet læserbrevet burde være bragt samme dag som artiklen den 28. maj 2003. Det er klagers opfattelse, at der – navnlig under hensyn til emnets meget alvorlige karakter – ikke alene har været tale om manglende ”fairness over for amtsborgmesteren”, men tillige om en alvorlig krænkelse af god presseskik.

Bladet har erkendt – som også anført i lederen den 30. maj 2003 – at man ikke har vist fairness over for amtsborgmester Hans Jørgen Holm, idet man har undladt at bringe hans læserbrev i fuld ordlyd senest samtidig med den redaktionelle forsideartikel den 28. maj 2003, hvor citater fra læserbrevet blev anvendt, og idet man i samme artikel har undladt at referere hans afvisning af patienthistorierne. Amtsborgmesterens læserbrev blev dog ikke på noget tidspunkt droppet og ville under alle omstændigheder blive bragt i sin helhed.

Bladet har i den forbindelse oplyst, at amtsborgmesteren eller amtet ikke i den aktuelle sag har rettet henvendelse til bladet ud over amtsborgmesterens læserbrev. Amtsborgmesteren vil fra tidligere vide, at han nemt kan få adgang til spalterne i en løbende debat for at udtale sig om aktuelle spørgsmål. Når man foretrækker at give sin mening til kende i et læserbrev, er risikoen, at det ikke kommer i bladet lige så hurtigt som udtalelser, der anvendes i det redaktionelle stof. Man kan heller ikke gå ud fra, at indlægget optages i sin helhed. Det kan derfor undre, at amtsborgmesteren alene forlader sig på at imødegå de misvisende oplysninger i et læserbrev og ikke straks forsøger – f.eks. via sygehusdirektionen og ved fremlæggelse af faktuelle oplysninger – at imødegå oplysningerne fra Infogruppen ved at rette henvendelse til redaktionen. Der er heller ikke gjort krav gældende om genmæle.

Bladet har i øvrigt anført, at man betragter Infogruppens udsagn som meningstilkendegivelser i den politiske debat om sygehussagen – en debat mellem amtet og Infogruppen med flere, der har været meget hed og langvarig. Der er ikke tradition for, at udsagn i den politisk præget debat nødvendigvis søges efterprøvet straks eller forelægges for en eventuel anden part til udtalelse før offentliggørelse. I en sådan debat er der vide grænser for meningstilkendegivelser. I øvrigt må amtet i forhold til Infogruppen betragtes som ”den stærke part”. Bladet finder således, at man ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke straks at have forelagt udsagnene/udtalelserne fra Infogruppen for amtsborgmesteren.

Bladet skal for god ordens skyld bemærke, at amtsborgmesteren er blevet forsøgt kontaktet flere gange – også på sit privatnummer – i forbindelse med brug af uddrag fra læserbrevet til den redaktionelle artikel. Han fik også forelagt den pågældende artikel via e-mail døgnet før, den blev offentliggjort. Denne e-mail er der aldrig blevet svaret på.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Med hensyn til udsagnet i artiklen den 21. maj 2003 om, at klager har undladt at reagere på Infogruppens gentagne opfordringer til at gennemføre en forståelig informationskampagne om konsekvenserne af reduktionerne og omlægningerne på Kalundborg Sygehus, finder nævnet, at udsagnet ikke er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have efterprøvet dette – eller artiklens indhold i øvrigt – ved forelæggelse for klager. Nævnet bemærker i den forbindelse, at artiklens udsagn er fremsat i forbindelse med en hed og langvarig politisk debat om et følelsesladet emne.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i bladet, og bladet er således ikke forpligtet til at bringe læserbrevet fra amtsborgmester Hans Jørgen Holm. Som erkendt af bladet kunne bladet imidlertid i det konkrete tilfælde – af hensyn til den ligelige gengivelse af synspunkter i debatten – have bragt læserbrevet fra amtsborgmesteren inden artiklen den 28. maj 2003. Nævnet bemærker i den forbindelse, at Infogruppen den 27. maj 2003 i et længere indlæg på ny kom til orde med sine synspunkter om Kalundborg Sygehus.

Med hensyn til artiklen den 28. maj 2003 fremstår det som om, at amtsborgmesteren er blevet interviewet til artiklen, selv om dette ikke er tilfældet. Nævnet finder, at bladet ved i artiklen at anvende citater fra amtsborgmesterens læserbrev, således at det fremstår som noget, han har udtalt i et interview, har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Under hensyn til at bladet den 30. maj 2003 har bragt amtsborgmesterens indlæg i sin helhed – og i øvrigt i en leder samme dag har beklaget, at man ikke den 28. maj 2003 bragte læserbrevet sammen med den redaktionelle artikel – finder nævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse.

Afsagt den 1. oktober 2003.

Versioner

1. 2003-10-10