Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9547@2003-10-10/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har ved advokat Anders Boelskifte klaget over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 4. juni 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

I udsendelsen, der havde titlen ” Rockernes Pengemænd ”, søgte indklagede at afdække det danske rockermiljøs forbindelser til en række forretningsfolk, der blandt andet skulle have finansieret en del ejendomskøb for personer med tilknytning til rockermiljøet. I udsendelsen hed det blandt andet:

”

Speak : Rockerne selv er også trådt ind i forretningsverdenen. Ved en gennemgang i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder vi flere selskaber, hvor rockere er direktører. Mange af selskaberne har en kort levetid. De går konkurs og efterlader sig ikke meget andet end ubetalt gæld. En af de tilsyneladende driftige direktører hedder [K].

Kriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen : Han er tidligere Bandidos-medlem, ved jeg. Det er han ikke længere, men han hænger ud stadigvæk sammen med dem.

...

Speak : [K] blev kendt som en af de rockere, der var med til at skaffe våben under rockerkrigen. Nu finder vi ham som direktør i 17 forskellige selskaber inden for vidt forskellige erhverv. Alle 17 selskaber går i betalingsstandsning kort tid efter, at [K] er kommet til.

...

Speak : Her hos Told- og Skattestyrelsen kender de konstruktionen. Typisk er der tale om tomme selskaber, der ikke er meget andet end en postkasse. Når kreditorerne kommer efter deres penge, er der ingen værdier at hente.

Speak : De 17 selskaber ligner noget Told og Skat har set før. Rockeren er sandsynligvis stråmand for forretningsfolk, der bruger selskaberne til at undgå gæld eller til moms- og skattesvig.

Speak : Vi ringer til Bandidos-rockeren [K]. Samtalen afslører hurtigt, at han har optrådt som stråmand.

[K] : Jeg ved ikke noget om det – ikke andet end jeg har stået der.

Interviewer : Ved du ikke noget om dem?

[K] : Næh, ikke andet end jeg lige har stået der.

Interviewer: Okay. Vil det sige, at du ikke har været direktør for dem?

[K] : Det står der jo, at jeg har været. Så det har jeg. Men altså jeg har jo ikke fungeret som direktør.

Interviewer: Du har bare været direktør på papiret?

[K] : Ja.

Interviewer: Hvordan er du blevet det?

[K] : Ja, det er jo det. Det må du hellere snakke med alle mulige andre om. Jeg er jo bare blevet skrevet ind, jo.

Speak : En gennemgang af selskaberne viser, at flere af dem har tilknytning til revisoren og forretningsmanden, Bruno Køldal-Eriksen. Han er kendt af myndighederne for at tilbyde den slags selskabskonstruktioner til erhvervslivet. For knap 1 år siden gav han interview til Erhvervsmagasinet fra fængslet, hvor han sidder dømt for økonomisk kriminalitet.

Speak : Vi spørger rockeren, hvem der satte ham ind som direktør.

Interviewer : Var det Bruno Køldal-Eriksen, der spurgte dig om det?

[K] : Ja, det kan du jo gisne om. Han er muligvis en af dem.

Interviewer : Det kunne godt være ham?

[K] : Ja, den ene af dem, ikke.

Speak : Fra fængslet bekræfter Bruno Køldal-Eriksen, at det er ham, der står bag selskabskonstruktionerne. Han bekræfter også, at han har samarbejdet med Bandidos-rockeren, som han har brugt som stråmand, og han erkender, at de tomme selskaber har fungeret med det ene formål at lave momssvig. Svindlen har fundet sted, selv om der har været en revisor inde og kontrollere de tomme selskaber.

”

Klageren har indledningsvis oplyst, at han ikke er direktør i adskillige selskaber. Klager har været direktør i en del selskaber, men det ligger over et år tilbage, og klager har selv trukket sig ud af de respektive selskaber. Klager er ikke dømt eller sigtet for at have gjort noget ulovligt i sin tid som direktør for selskaberne.

Klageren har videre oplyst, at han blev spurgt, om han var indstillet på at medvirke i en udsendelse i Danmarks Radio, hvilket han afslog. I det hele taget ønskede han ikke at medvirke i nogen form for radio- eller tv-udsendelse, hvilket han gjorde klart for journalisten.

Klageren har anført, at journalisten på intet tidspunkt oplyste, at han agtede at bruge samtalen i en udsendelse. Klager har således ikke været oplyst om eller været klar over, at han medvirkede i et interview. Klager accepterede alene, at journalisten under udsendelsen oplyste, at han havde været i kontakt med klager, men at denne ikke ønskede at kommentere de stillede spørgsmål.

Klageren har videre anført, at journalisten på intet tidspunkt oplyste ham om, at samtalen blev optaget på bånd. Klager fandt først ud af dette, da hans datter slog over på udsendelsen, og klager hørte sin egen stemme.

Klageren har endelig anført, at udsendelsen har haft en betydelig skadevirkning for ham. Dels har hans 13-årige datter set udsendelsen, dels er de oplysninger, som meddeles under udsendelsen, herunder den sammenhæng, hvori oplysningerne bringes, egnet til at miskreditere klager i betydelig grad.

Indklagede har oplyst, at formålet med dokumentarudsendelsen var at afdække det danske rockermiljøs forbindelser til det etablerede erhvervsliv. Rockerne er af Rigspolitiet udpeget som Danmarks pt. største kriminalitetsproblem – og netop rockernes forbindelser til erhvervslivet er af særlig interesse for myndighederne, herunder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Told & Skat samt politiet. Emnet for udsendelsen er altså af væsentlig offentlig interesse.

Indklagede har videre oplyst, at klager er kendt i det danske rockermiljø. Han har været et fremtrædende medlem af rockergruppen Bandidos og spillede en aktiv rolle mht. fremskaffelse af våben i den såkaldt ”rockerkrig”. Ifølge politiet har klager stadig kontakt til rockermiljøet, selv om han pt. ikke er fuldgyldigt medlem. På grund af disse forbindelser og på grund af samtidige relationer til erhvervslivet blev klager ringet op af tilrettelæggeren hos indklagede. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har klager inden for en kort periode optrådt som administrerende direktør i mindst 17 forskellige selskaber i vidt forskellige erhvervsgrene. Selskaberne har været anvendt til momssvig. Det er bekræftet af den erhvervsmand, der stod bag svindelen, og som pt. afsoner en dom for omfattende moms- og skattesvig. Sammenhængen er tydeliggjort i udsendelsen.

Indklagede har anført, at journalisten under samtalen med klager præsenterede sig som værende fra DR-TV og fortalte, hvad emnet for samtalen var og hvilken historie, der søgtes belyst. Herefter startede samtalen. Det burde på den baggrund være åbenlyst for klager, at samtalen havde til formål at indhente oplysninger til brug for et journalistisk program i DR. Klager svarede på spørgsmålene uden at stille forudgående betingelser. Klager fortalte i løbet af samtalen, at han slet ikke havde fungeret som direktør for selskaberne, og at han kun havde været indsat som direktør ”på papiret”, altså som stråmand. Denne oplysning er afgørende for at dokumentere, hvad der er sket i selskaberne, og er derfor af væsentlig offentlig interesse. Klager blev herefter spurgt, om han ville deltage i udsendelsen med et egentligt tv-interview, hvilket klager afviste. Han meddelte herefter, at han hverken ville citeres for eller bekræfte indholdet af den forudgående samtale. Denne betingelse bliver først fremsat sent i interviewet. Det er indklagedes opfattelse, at klager på baggrund af sagens karakter ikke efterfølgende og bagudrettet kan stille betingelser for journalistens brug af samtalen. Journalisten svarede, at indklagede agtede at bruge oplysningerne.

Indklagede har erkendt, at klager ikke blev oplyst om, at samtalen blev optaget på bånd. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at klagers udsagn udgør dokumentation, som i det konkrete tilfælde ikke kunne fremskaffes på anden måde. Udsagnet er med til at afdække de forretningsmetoder, som har fundet sted i de pågældende selskaber, hvorfor offentliggørelsen af den båndede samtale er af væsentlig offentlig interesse. Konkret finder indklagede ikke, at det er uproportionalt at offentliggøre optagelserne, da genen herved for klager ikke overstiger behovet for at kunne dokumentere, at der virkelig var tale om en stråmand.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger ud fra sagens oplysninger til grund, at journalisten inden interviewet med klager præsenterede sig som journalist hos Danmarks Radio.

Da en båndoptager i dag anses som et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet med klager blev optaget på bånd, uden at journalisten gjorde opmærksom på det.

Nævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af det danske rockermiljøs forbindelser til erhvervslivet, herunder om rockere har optrådt som stråmænd for forretningsfolk, der bruger selskaberne til at undgå gæld eller til moms- og skattesvig. Nævnet finder endvidere, at hensynet til beskyttelse af klager i det konkrete tilfælde må vige for den samfundsmæssige interesse, der er knyttet til omtalen af det omhandlede emne. Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af offentliggørelsen af det båndede telefoninterview med klager.

Afsagt den 1. oktober 2003.

Versioner

1. 2003-10-10