Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9568@2003-10-17/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende xxx, cpr. nr. xxx

Ankenævnet har behandlet Deres klients sag om tilbagebetaling af efterløn og karantæne for uagtsomhed på møde den 10. juli 2003.

Nævnet traf følgende

... skal tilbagebetale det efterlønsbeløb han har modtaget med urette i tiden fra den 1. september 1997 til den 11. januar 2000 og gennemgå en karantæne for uagtsomhed på 37 timer. Tilbagebetalingskravet er opstået, idet udbetalt pension, som var et led et tidligere ansættelsesforhold ikke blev fradraget i efterlønnen.

Ifølge § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse medfører løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at arbejdsgiveren bidrager, fradrag.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at ... modtog en løbende ydelse på ca. 12.000 kr. om måneden i tjenestemandspension fra ... pensionskasse fra den 1. august 1997 samtidig med, at han fra den 1. september 1997 modtog efterløn uden fradrag.

Efterlønnen er således udbetalt med urette.

Om tilbagebetalingen:

Ankenævnet finder, at ... burde have indset, at han ved ikke at give oplysning om at han modtog løbende pension har modtaget efterløn med urette, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Ankenævnet lægger ved denne afgørelse vægt på, at ... ikke har givet oplysninger, der var af betydning for retten til efterløn

-ved ikke at oplyse om størrelsen og den periodiske udbetaling af tjenestemandspensionen på erklæring om supperende oplysninger om andet arbejde og/eller indtægt fra pension (Ar 259),

- ved den 20. september 1997 at svare bekræftende på, at han ikke oppebar løbende udbetaling fra nogen pensionsordning, selv om det fremgik af den fremsendte erklæring, at kassen fejlagtigt havde opfattet den vedlagte afregning fra august 1997 således, at ... kun havde modtaget pension som engangsudbetaling,

-ved ikke have udfyldt efterlønserklæringerne fra 1997 og 98 om de løbende udbetalinger, samt

-ved ikke på efterlønserklæring af 14. december 1998 at oplyse om den årlige supplerende ydelse, som han ved brev af 4. februar 1998 havde fået meddelelse om fra ....

Ved manglende udfyldelse af efterlønserklæringer henvises der til, at kassen den 15. september 1997 og hvert år sammen med fremsendelsen af efterlønserklæring meddelte ..., at han ved hvert kalenderårs afslutning skulle udfylde en efterlønserklæring, hvor han skulle oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år.

Om karantænen for uagtsomhed:

Endvidere finder nævnet, at ... skal gennemgå en karantæne for uagtsomhed på 37 timer ved den 20. september 1997 at svare benægtende på, at han modtog løbende pension samt for ikke på efterlønserklæringer af 14. december 1997 og 14. december 1998 at oplyse om de løbende pensionsudbetalinger på trods af, at det af vejledningen til efterlønserklæringerne fremgår, at man skal oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år.

Om forældelse:

Kassens tilbagebetalingskrav er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven.

Fristen efter 1908-loven regnes fra det tidspunkt, hvor kassen var eller burde være i stand til at kræve tilbagebetaling af det fejludbetalte beløb, og fristen afbrydes ved medlemmets erkendelse eller foretagelsen af retslige skridt til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.

Det er nævnets opfattelse, at forfaldsdatoen er den 11. januar 2000, da kassen fra dette tidspunkt burde have været opmærksom på kravet og krævet efterlønnen tilbagebetalt. Kravet forældes derfor den 11. januar 2005, medmindre der forinden sker afbrydelse af forældelsesfristen ved retslige skridt eller ...s erkendelse af gælden.

Nævnet lægger ved afgørelsen af forfaldsdato vægt på, at efterlønsansøgning med supplerende oplysninger af 23. august 1997, bevillingsbrev og erklæringsfremsendelse begge af 15. september 1997 og ...s erklæring af 20. september 1997 anses for at være det samlede grundlag for kassens bevilling af efterløn.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, § 87, stk.2 , § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 19996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse samt §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 4. september 2002, og skal anmode direktoratet om at beregne det beløb ... skal betale tilbage.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

...

...Arbejdsløshedskasse Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstiller sagen på følgende måde:

" Af efterlønsansøgning af 23. august 1997 fremgår det, at Deres klient ønskede at overgå til efterløn den 1. september 1997. Deres klient har endvidere anført, at han modtog en tjenestemandspension fra JTAS pensionskasse samtidig med efterlønnen. Han har hertil vedlagt en opgørelse over udbetalingen af en egenpension fra Jydsk Telefons Pensionskasse, som kom til udbetaling som et éngangsbeløb den 31. juli 1997.

På baggrund heraf skrev a-kassen den 15. september 1997 til Deres klient og orienterede ham om, at hans ansøgning om efterløn var blevet godkendt og at hans efterlønssats pr. uge var 2.625,- kr. A-kassen anmodede i samme forbindelse Deres klient om at underskrive en erklæring om, at "Undertegnede ... (170637-1547) oppebærer ingen løbende udbetaling fra nogen pensionsordning" og returnere denne til a-kassen.

Herefter har Deres klient på samtlige efterlønserklæringer i perioden 1997 til 2001 sagt nej til, at han har haft indtægter i form af løbende udbetaling af egen pension mv.

A-kassen har herefter udbetalt efterløn til Deres klient i perioden 1. september 1997 til 18. februar 2001 uden fradrag for pensionen.

På baggrund af a-kassens konstatering af forholdet, har a-kassen ved brev af 8. marts 2001 anmodet om Deres klients redegørelse for, hvorfor han ikke har oplyst om den løbende pensionsudbetaling.

Deres klient har ved brev af 22. marts 2001 blandt andet oplyst:

at han står uforstående overfor, at a-kassen finder, at han har givet andre oplysningerne end dem a-kassen allerede kendte,

at han ved sine afkrydsninger på skemaerne havde forstået, at han skulle svare på, om han havde andre pensionsudbetalinger end dem der er sædvanlige for en teleansat, og det havde han ikke, og

at han derfor mener, at han var i god tro ved udfyldelsen.

A-kassen har truffet afgørelse i sagen den 3. oktober 2001. Det fremgår heraf, at Deres klient har fået udbetalt 304.560,- kr. for meget i efterløn i perioden 1. september 1997 til 18. februar 2001. A-kassen finder på den baggrund, at Deres klient skal tilbagebetale den for meget udbetalte efterløn.

De har på vegne af Deres klient klaget over a-kassens afgørelse ved brev af 31. oktober 2001.

Ved brev af 19. november 2001 har De sendt Deres uddybende bemærkninger til a-kassens afgørelse. De har til støtte for Deres synspunkter blandt andet gjort gældende:

at Deres klient, ved sine afkrydsninger på skemaerne havde forstået, at han skulle svare på, om han havde andre pensionsudbetalinger end dem der er sædvanlige for en teleansat,

at Deres klient ikke er vant til at udfylde erklæringer omkring økonomiske forhold mv., hvorfor De har assisteret ham hermed i en lang årrække,

at siden myndighederne via erklæringsselvangivelsen er i besiddelse af alle relevante oplysninger for en almindelig lønmodtager, har De ikke assisteret med selvangivelsen og de øvrige skemaer, ligesom De heller ikke har assisteret med udfyldelse af ansøgning om efterløn og de oplysningsskemaer, som har været nødvendige at udfylde i forbindelse hermed,

at Deres klient i god tro og efter bedste evne udfyldte de papirer han løbende har modtaget fra a-kassen,

at Deres klient på ingen måde har søgt at undlade oplysninger om tjenestemandspensionen og

at Deres klient ikke føler sig tilbagebetalingspligtig vedrørende den for meget udbetalte efterløn, men anerkender, at efterfølgende efterlønsudbetaling reduceres i overensstemmelse med de regelsæt, som er gældende for udbetaling af efterløn.

A-kassen har i forbindelse med oversendelsen af Deres klage og sagens øvrige bilag til direktoratet den 3. juli 2002 truffet afgørelse om uagtsomhed over for Deres klient. A-kassen har blandt andet begrundet sanktionen med, at det er a-kassens skøn, at Deres klient ved modtagelsen af den fulde efterløn burde have indset, at udbetalingen var sket uberettiget.

De har ved brev af 15. august 2002 til direktoratet påklaget a-kassens afgørelse om sanktion. Til støtte for deres synspunkter, har De blandt andet anført,

at , Deres klient, ved fremsendelse af bilagene 28-34 til a-kassen og dennes efterfølgende skrivelse med oplysning om efterlønssats, var i absolut god tro, når han tog for givet, at den af a-kassen oplyste efterlønssats var, hvad han kunne tilkomme,

at erklæringen underskrevet den 20. september 1997 er af Deres klient forklaret ved, at han ikke havde nogen pensionsordninger, udover hvad han allerede havde oplyst.

at De finder det påfaldende, at a-kassen henviser til den af Deres klients fremsendte afregning for engangsudbetaling, idet der på samme afregning er afregnet den første månedlige pensionsbetaling fra Jydsk Telefons Pensionskasse. Det er derfor ikke rimeligt at laste Deres klient, at han ikke kan forstå, at a-kassens skrivelse af 15. september1997 går ud på endnu engang at spørge, om han får tjenestemandspension. De finder således, at Deres klient, ved denne fremgangsmåde fra a-kassen, reelt er blevet vildledt.

at a-kassen har fortolket Deres klients skrivelse af 22. marts 2002 således, at han følger sin økonomi ganske nøje, hvilket er en overfortolkning, idet Deres klient netop ikke har økonomiindsigt, og bl.a. skal have assistance til udfyldelse af en enkel lønmodtagerselvangivelse.

De fastholder således, at Deres klient ikke har fortiet, at han får tjenestemandspension fra 1.august 1997, at han på gentagne bilag og direkte ved fremsendelse af første afregning oplyser om aftalen om tjenestemandspension og det månedlige pensionsbeløb, og at han i god tro har modtaget efterløn med den sats, som er oplyst af a-kassen, efter at han har fremsendt alt, hvad han har af relevant dokumentation.

Direktoratet har den 23. august 2002 modtaget a-kassens bemærkning om, der ikke er fremkommet nye afgørende oplysninger i Deres klage, hvorfor a-kassen fastholder afgørelsen af 3. juli 2002 med de givne begrundelser".

Sekretariatet er enig i direktoratets fremstillingen med følgende korrektion:

I 3. afsnit i sagsfremstillingen anfører direktoratet at ...

på "samtlige" efterlønserklæringer fra 1997 til 2001 sagde nej til at han havde haft indtægter. Der skulle have stået samtlige efterlønserklæringer, bortset fra efterlønserklæring for 1999, underskrevet den 3. januar 2000. Dette har ifølge direktoratets oversendelsesbrev af 6. november 2002 ikke haft nogen betydning for sagens udfald, men alene for hjemlen for at kræve tilbagebetaling, idet der henvises til den ulovjemlede ret til at kræve tilbagebetaling i dobbeltforsørgelsessituationer.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 4. september 2002 denne afgørelse:

" Deres klient har fået udbetalt efterløn med urette. A-kassen har opgjort beløbet til 304.560,- kr. (før skat).

Deres klient skal derfor betale det for meget udbetalte efterløn tilbage til a-kassen.

Deres klient skal endvidere gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed fra den 19. februar 2001.

Direktoratet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere a-kassens vejledning.

Begrundelse

Ad fradrag

Det fremgår af § 4, stk. 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 (nu § 14, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 351 af 16. maj 2001) om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden, at løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag.

Deres klient har på sin efterlønsansøgning, modtaget i a-kassen den 25. september 1997 anført, at han modtog en pension samtidig med efterlønnen. Han har hertil vedlagt en opgørelse over udbetalingen af en egenpension fra Jydsk Telefons Pensionskasse, som kom til udbetaling som et éngangsbeløb den 31. juli 1997.

På baggrund heraf skrev a-kassen til Deres klient og orienterede ham om, at hans ansøgning om efterløn var blevet godkendt. A-kassen anmodede i samme forbindelse Deres klient om at underskrive en erklæring om, at "Undertegnede ... (170637-1547) oppebærer "ingen løbende udbetaling fra nogen pensionsordning" og returnere denne til a-kassen.

Deres klient underskrev denne erklæring den 20. september 1997.

Herefter har Deres klient på samtlige efterlønserklæringer i perioden 1997 til 2001 sagt nej til, at han har haft indtægter i form af løbende udbetaling af egen pension mv.

A-kassen har herefter udbetalt efterløn til Deres klient i perioden 1. september 1997 til 18. februar 2001 uden fradrag for pensionen.

Ad tilbagebetaling

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Dette fremgår af § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Da Deres klient på erklæringen af 20. september 1997 samt på efterfølgende efterlønserklæringer i perioden 1997 til 2001 har undladt at oplyse om sine løbende pensionsindtægter, finder direktoratet, at Deres klient har modtaget efterløn med urette.

Direktoratet finder således, at Deres klient burde have indset, at modtagelsen af det fulde efterlønsbeløb var uberettiget, idet det tydeligt fremgår af vejledningen til efterlønserklæringerne, at pensionsindtægterne, hvor arbejdsgiveren har bidraget til pensionsindbetalingerne medfører fradrag i efterlønnen.

Deres klient skal derfor betale, det af a-kassen opgjorte tilbagebetalingsbeløb på 304.560,- kr. tilbage til a-kassen.

Sanktion

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på:

at Deres klient den 20. september 1997 erklærede, at han ikke oppebar løbende udbetaling fra nogen pensionsordning,

at Deres klient ikke har oplyst om sine løbende udbetaling af pension fra arbejdsgiveren på efterlønserklæringerne for årene 1997 til 2000,

at Deres klient, på baggrund af vejledningerne til efterlønserklæringerne, hvoraf det fremgik, at der skulle ske fradrag for pensionsudbetalinger, burde have indset, at udbetalingen af den fulde efterløn var sket uberettiget, og

at Deres klient ikke har reageret overfor a-kassen, når efterlønnen blev udbetalt uden fradrag.

Det forhold, at Deres klient modtog et brev fra a-kassen, hvoraf efterlønssatsen fremgik, finder direktoratet ikke kan føre til en anden vurdering. Direktoratet har herved lagt vægt på, at efterlønssatsen netop var udregnet på baggrund af a-kassens formodning for, at Deres klient ikke modtog nogen løbende pensioner. Dette søgte a-kassen herefter bekræftet ved at anmode om Deres klients erklæring herom.

Det forhold, at det af bilag 30 skulle fremgå, at Deres klient også modtog en løbende pension finder direktoratet ikke kan føre til et andet resultat. Direktoratet har herved lagt vægt på, at Deres klient alligevel burde have svaret bekræftende på a-kassens forespørgsler om den løbende pension, både i forbindelse med erklæringen af 20. september 1997 samt på de efterfølgende efterlønserklæringer.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse (end svig) over for kassen, kan a-kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. Dette fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2. Dette fremgår også af § 6 i bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Deres klient skal derfor gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed fra den 19. februar 2002, som er det tidspunkt, hvor a-kassen konstaterede fejludbetalingen.

Ad a-kassens vejledning.

Direktoratet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere a-kassens vejledning.

Direktoratet finder således ikke, at det kan anses for vildledende, at a-kassen ved brev af 15. september 1997 anmodede Deres klient om at erklære, at han ikke modtog nogen løbende pensioner, idet det efter direktoratets opfattelse ikke tydeligt fremgår af bilag 30, at der også er tale om en førstegangs månedlig udbetaling.

For så vidt angår det forhold, at a-kassen ikke har undersøgt sagen mere nøjagtigt, har a-kassen påtaget sig et medansvar for fejludbetalingen".

3. Klagen til ankenævnet

De har den 25. september 2002 anført, at ... ikke skal tilbagebetale det modtagne efterlønsbeløb eller pålægges karantæne, og subsidiært, at ... kun skal tilbagebetale et mindre beløb.

De har anført, at ... har modtaget efterløn i god tro, idet han fra starten har oplyst, at han modtog tjenestemandspension, og at han var i god tro ved udfyldelse af efterlønserklæringerne, da han opfattede spørgsmålet derhen, at han skulle oplyse om andre beløb end det allerede oplyste.

De har bl.a. henvist til at,

- der ikke er hjemmel til at kræve efterlønsbeløbet tilbage, da ... har været i god tro ved modtagelsen af beløbet,

- ... har haft en berettiget forventning om, at han har modtaget korrekt udbetalt efterløn, samt

- der foreligger fejl og retsfortabende passivitet fra kassens side.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 6. november 2002 fastholdt den trufne afgørelse og henvist til, at

- ... på erklæring af 20. september 1997 erklærede, at han ikke modtog løbende udbetaling af pension,

- ... gennem flere år svarede benægtende på, at han havde indtægter i form af egenpension eller pension fra arbejdsgiveren,

- ... den 3. januar 2000 på efterlønserklæring oplyste om pensionsindtægter, og at han på denne baggrund burde have indset at denne oplysning ville få konsekvenser for efterlønnen, da dette fremgår af vejledningen på efterlønserklæringen,

- ... burde indse, at han ikke kunne få en højere ydelse på pension og efterløn end den han fik ved almindelig lønindkomst, samt

- der er hjemmel til at kæve tilbagebetaling i den ulovhjemlede ret til at kræve tilbagebetaling i dobbeltforsørgelsessituationer.

Det er endvidere direktoratets opfattelse, at der ikke forligger retsfortabende passivitet fra kassens side, da kassen straks efter den konstaterede fejludbetaling reagerede overfor medlemmet og stoppede fremtidige udbetalinger.

Hvad angår spørgsmålet om forældelse finder direktoratet, at den 5-årige forældelse først skal regnes fra det tidspunkt hvor kassen blev opmærksom på eksistensen af tilbagebetalingskravet.

Med hensyn til condictio-indebeti-betragtningen har direktoratet anført, at denne forudsætter, at der foreligger god tro, hvis der ikke skal ske tilbagesøgning, og ... var ikke i god tro.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

6. Regler

Fradrag

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997 og lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000.

§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse (nu § 14, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001, og der er ikke sket ændringer i indholdet.)

§ 4. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til efterlønnen eller i forbindelse med arbejdsophør.

Tilbagebetaling og sanktioner

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

...

Denne regel var også indholdsmæssigt gældende, jf. § 86, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997.

§ 87

...

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Denne regel var også indholdsmæssigt gældende, jf. § 87, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997.

*

Direktoratet bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 6. Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37 timer.

Stk. 2. Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3. Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

Denne regel fandtes i § 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997, og bekendtgørelsen fandt ifølge § 8 også anvendelse på forhold begået før den 20. oktober 1997.

Om forældelse

Lov nr. 274 af 22.december 1908 om Forældelse af visse Fordringer (1908-loven)

§ 1

For følgende Fordringer gælder en Forældelsesfrist af 5 Aar:

1) Fordring, som støttes på Overenskomst om

a. Salg eller anden Overdragelse af Varer eller andet Løsøre, der ikke er afhændet som Tilbehør til fast Ejendom,

b. Brug af fast Ejendom eller Løsøre,

c. Ydelse af Ophold, Fortæring eller Forplejning,

d. Befordring af Personer eller Gods,

e. Udførelse af Arbejde eller Ydelse af personlig Virksomhed af hvilken som helst Art;

2) Fordring på Restance af stadigt tilbagevendende Afgift, som hviler på fast Ejendom uden særlig vedtagelse gaar over fra Ejer til Ejer, paa forfalden Rente, paa Restance af Livrente, Overlevelsesrente, Pension, Aftægtsydelse, Underholdsbidrag eller anden lignende Ydelse, der forfalder med bestemte Mellemrum og ikke er at betragte som Afdrag paa en skyldig Kapital;

3) Fordring ifølge Forløfte, indgaaet for noget i denne Paragraf omhandlet Krav;

4) Statens eller Kommunens Krav paa Skatter eller Afgifter af offentligretlig Natur;

5) Fordring paa Erstatning for Skade, tilføjet udenfor Kontraktforhold, medmindre Skaden er bevirket ved en Forbrydelse, for hvilken der under offentlig Straffesag paalægges Straf; og

6) Fordring, som udenfor Tilfælde af Svig haves på Betaling af, hvad nogen har ydet i urigtig Formening om, at Forpligtelse hertil paahvilede ham.

Foranførte Forældelsesfrist er dog ikke anvendelig, naar der for Fordringen er udstedt Gældsbrev eller tilvejebragt andet særligt retsgrundlag, hvorved dens Tilblivelse og Størrelse er anerkendt af Skyldneren eller på anden Maade skriftligt fastslaaet.

§ 2. Den i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes, medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden fornødent ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.

§3. Når den fordringshaver, for hvem nogen af de i § 1 ommeldte krav er stiftet, på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om skyldnerens opholdssted, har været ude af stand til at gøre sin ret gældende, regnes den i § 1 omhandlede kortere forældelsesfrist først fra den tid, da fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt.

....

Versioner

1. 2003-10-17