Gelex

Svigssanktion, påtaleopgivelse

GældendeVersion 2003-10-17
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9575@2003-10-17/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21. august 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses for at have handlet uagtsomt i forbindelse med udfyldelse af dagpengekortene i ugerne 25 - 40 i 2001 og uge 41 i 2001.

De skal derfor pålægges en effektiv karantæne på 37 timer, idet det begåede forhold over for kassen betragtes som uagtsomt.

Ankenævnet finder, at De har handlet uagtsomt ved at undlade at oplyse a-kassen om, at De modtog løn fra henholdsvis xxx Kommune og xxx.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Politimesteren i xxx ved afgørelse af 1. maj 2003 har tilkendegivet, at forsæt til bedrageri ikke imod Deres benægtelse vil kunne bevises. Politimesteren lagde ved sin afgørelse navnlig lagt vægt på, at det af sagen fremgår, at De er ordblind samt at De tidligere er påført en arbejdsskade, malersyndrom. Ankenævnet finder på denne baggrund, at De ikke skal anses for at have handlet svigagtigt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af vejledningen til dagpengekortene, at alt arbejde skal oplyses lønnet som ulønnet, og at De på tro og love har erklæret, at oplysningerne på kortene var rigtige.

De burde derfor have vidst, at Deres ansættelse i forbindelse med jobtræning for xxx Kommune og Deres ansættelse xxx kunne have betydning for retten til ydelser, og at De derfor skulle oplyse herom til arbejdsløshedskassen.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og direktoratets bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en a-kasse § 4 og § 6.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af xxx.

Afgørelsen er ligeledes sendt elektronisk til Dem i dag.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xx Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"På Deres dagpengekort for ugerne 25 - 40 i 2001 har De oplyst 0 arbejdstimer, og at De var ledig alle ugerne. I uge 41 i 2001 har De oplyst 7 arbejdstimer. De har fået udbetalt dagpenge svarende til de ledige timer, som De har oplyst om på Deres dagpengekort.

Den 20. juni 2001 skrev AF til afdelingen i xxx. Det fremgår heraf, at De var ansat i jobtræning i perioden 18. juni 2001 til 17. juni 2002 hos xxx

Den 13. februar 2002 modtog afdelingen i xxx Deres individuelle handlingsplan fra AF. Det fremgår af denne, at De var ansat som led i jobtræning i perioden 18. juni 2001 - 17. juni 2002.

Det fremgår videre, at De har fået ordinært arbejde 15 timer om måneden fra den 12. oktober 2001 (uge 41 i 2001).

Den 2. september 2002 konstateredexxx, i forbindelse med at De melder Dem ledig, at der var forskel på oplysningerne om arbejde på Deres dagpengekort for ugerne 25 - 41 i 2001 og de oplysninger, a-kassen havde fået fra Deres arbejdsgiver xxx Kommune.

Det fremgår heraf, at De i ugerne 25 - 41 i 2001 arbejdede for xxx Kommune som led i jobtræning, og at Deres faste månedsløn var 13.847,92 kr. (før skat).

Det fremgår af samtalerapport af 29. oktober 2002, at afdelingen i xxx har talt med xxx. Det fremgår heraf, at De blev ansat hos xxx den 8. oktober 2001 (uge 41 i 2001). Den 30. oktober 2002, modtog afdelingen opgørelse over arbejdstimer fra xxx. Det fremgår heraf, at De arbejdede 8,5 timer i uge 41 i 2001.

I brev til afdelingen i xxx af 13. september 2002 har De bl.a. forklaret, at da De var på fagfore-ningen for at meddele, at De skulle starte i arbejde hos xxx Kommune, fik De at vide, at De fortsat skulle aflevere dagpengekort, da De stadig var ledig og jobsøgende, og fordi aktivering ikke talte som job.

De lagde ikke mærke til, at der blev udbetalt dagpenge, da De ikke har haft overskud eller viden til selv at opdage fejlen, og fordi De har haft økonomiske og psykiske problemer.

Afdelingen traf afgørelse den 30. oktober 2002. Den har beregnet, at De har fået 49.424 kr. (før skat) for meget i dagpenge ved at oplyse forkert om antallet af arbejdstimer på Deres dagpengekort.

Afdelingen mener, at De skal betale beløbet tilbage.

Afdelingen mener også, at De har handlet svigagtigt. Afdelingen har derfor indstillet, at De skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

I brev af 8. november 2002 har De klaget over afdelingens afgørelse. Som begrundelse for Deres klage har De gentaget Deres forklaring af 13. september 2002.

De oplyste endvidere, at De var ordblind og lider af malersyndrom, og at De ofte har bedt fag-foreningen om hjælp med at læse og udfylde forskellige papirer.

De kan i dag se, at De har modtaget for meget i dagpenge, og at beløbet skal betales tilbage.

De finder dog, at det er urimeligt, at De skal have en karantæne på 962 timer. Inkassokontoret styrer Deres økonomi, derfor har De ikke lagt mærke til, at De har fået udbetalt dagpenge.

Afdelingen har den 20. november 2002 bemærket til Deres klage, at a-kassen havde udfyldt papirerne i forbindelse med Deres ledighed den 2. september 2002. De havde dog ved et tidligere arbejdsforhold selv udfyldt papirerne. Derudover har De modtaget vejledning i forbindelse med at De blev ledig første gang, og i forbindelse med overgangen til aktivperioden.

Det er endvidere afdelingens vurdering, at De er velformuleret såvel skriftlig som mundtlig, og at De havde kendskab til reglerne i forbindelse med udbetaling af ydelser fra a-kassen.

Hovedledelsen traf afgørelse den 4. november 2002. Den har beregnet, at De har fået 49.424 kr. (før skat) for meget i dagpenge ved at oplyse forkert om antallet af arbejdstimer på Deres dagpengekort. Beløbet skal forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven.

Hovedledelsen mener, at De skal betale beløbet tilbage.

Hovedledelsen mener også, at De har handlet svigagtigt og uagtsomt. Hovedledelsen har derfor indstillet til direktoratet, at De skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Den 26. november 2002 har a-kassen sendt Deres klage og materiale i sagen til direktoratet. A-kassen finder efter en ny gennemgang af sagen ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

Den 20. december 2002 meddelte direktoratet Dem, at vi har modtaget a-kassens afgørelse, og at De bedes sende Deres eventuelle bemærkninger til sagen inden 14 dage.

I brev af 15. januar 2003 sendte De Deres yderligere kommentarer til a-kassens afgørelse. De henviste i brevet bl.a. til, at De fik at vide at vide, at De skulle aflevere dagpengekortet.

Den 12. februar 2003 meddelte direktoratet Dem, at der endnu ikke var truffet afgørelse i Deres sag på grund af sagsantallet."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 13. marts 2003 denne afgørelse:

" De har fået udbetalt dagpenge med urette, som De skal betale tilbage til a-kassen.

A-kassen har opgjort beløbet til 49.424 kr. (før skat).

De skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Begrundelse

Tilbagebetaling

Direktoratet lægger til grund, at De har oplyst for få arbejdstimer på Deres dagpengekort i ugerne 25 - 41 i 2001 (18. juni 2001 til 14. oktober 2001).

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. Det står i § 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

Arbejde medfører fradrag i dagpenge. Det står i § 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Et medlem der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2, har ret til dagpenge i aktivperioden, og som deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, har ret til at modtage et dagpengebeløb, der sammenlagt med indtægten fra jobtræningen svarer til højeste dagpenge. Der henvises til § 15, stk. 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Indtægt fra arbejde, der i henhold til bekendtgørelsens § 15, stk. 1, skal modregnes i dagpengene, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

De har givet urigtige oplysninger om Deres arbejde på dagpengekortene for ugerne 25 - 41 i 2001. De har derfor fået for meget i dagpenge, som De skal betale tilbage til a-kassen, jf. § 86, stk. 1, i loven.

A-kassen har opgjort beløbet til 49.424 kr. (før skat).

Direktoratet er enig i a-kassens opgørelse.

Det fremgår videre af § 86, stk. 3, i loven, at hvis det beløb, der skal betales tilbage efter stk. 1, udgør mere end højeste dagpenge for 4 uger på tidspunktet for opgørelsen, skal beløbet forrentes fra udbetalingstidspunktet med den aktuelt gældende morarente efter § 5 i renteloven. Reglerne om forrentning har virkning for beløb, som er udbetalt den 1. juli 2000 eller senere.

De skal derfor betale 49.424 kr. (før skat) tilbage til a-kassen med tillæg af renter.

Sanktion for svig

Direktoratet mener, at De bevidst har undladt at oplyse om alle Deres arbejdstimer på Deres dagpengekort for at få en ydelse, De ikke havde ret til. De har dermed ikke overholdt Deres oplysningspligt over for a-kassen.

Direktoratet har herved lagt vægt på,

i at det fremgår af forsiden på dagpengekortene, at De skal læse vejledningen, før De udfylder ydelseskortene.

i at det tydeligt fremgår af vejledningen, at De som arbejdsløs har pligt til at oplyse om alt arbejde (lønnet og ulønnet), uanset hvornår arbejdet foregår.

i at De har oplyst 0 timer på kortene for ugerne 25 - 40 i 2001 på trods af, at De i ugerne arbejdede som led i jobtræning for xxx Kommune.

i at De har oplyst 7 timer på kortet for uge 41 i 2001 på trods af, at De i ugen arbejdede som led i jobtræning for xxx Kommune og 8,5 time for xxx.

i at De ved Deres underskrift på tro og love har erklæret, at oplysningerne på kortene var rigtige.

i at De må have været klar over, da De underskrev kortene for ugerne 25 - 41 i 2001, at det De havde oplyst på kortene ikke var rigtigt, da De havde arbejdet i større omfang.

i at De ikke kan have været uvidende om, at man ikke kan modtage løn og dagpenge for samme periode. Det må derfor have undret Dem, at De modtog fulde dagpenge i ugerne 25 - 40 i 2001, hvor De samtidig modtog løn fra xxx kommune, og at De modtog supplerende dagpenge i uge 41 i 2001, hvor De samtidig modtog løn fra xxx Kommune og fra xxx.

i at De løbende har modtaget udbetalingsspecifikation fra a-kassen for de perioder, De har modtaget dagpenge for.

i at De ikke henvendte Dem til a-kassen, da det måtte stå Dem klart, at De havde fået dagpenge med urette.

Direktoratet har noteret sig Deres oplysninger om, at De afleverede dagpengekortene, idet De havde fået oplyst af fagforeningen at De skulle det, at De har haft personlige problemer og at De har læsevanskeligheder.

Det fremgår af dagpengekortene, at alt arbejde skal opgives, lønnet som ulønnet. I den forbindelse er det direktoratets opfattelse, at da De underskrev dagpengekortene for perioden, må De have været klar over, at De havde arbejdet som led i jobtræning, og at De dermed ville modtage dagpenge og løn for den samme periode.

Direktoratet finder derfor ikke, at Deres forklaring kan ændre ved direktoratets opfattelse af, at De må have været klar over, at De ved at lade være med at oplyse om arbejdet fik a-kassen til at udbetale ydelser, som De ikke havde ret til.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig over for a-kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal have en effektiv karantæne på højst 962 timer. Det står i § 87, stk. 1, i loven.

Karantænens størrelse beregnes ved, at det beløb, De skal betale tilbage (49.424 kr.) divideres med omregningssatsen på det tidspunkt, hvor der blev konstateret svig (151,27). Det giver 326,73 timer. De skal herefter have en karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal. Det giver 1.143,51 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal, dog højst 962 timer. Der henvises til § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Direktoratet mener derfor, at De skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig. Karantænen gælder fra den 2. september 2002. Det er den dag, hvor a-kassen blev opmærksom på forholdet."

3. Klagen til ankenævnet den 31. marts 2003

( Indføjet uredigeret )

"Anke over afgørelsen fra den 13 Marts 2003

Da jeg ikke er enig i jeres afgørelse og begrundelse.

Som jeg kan se ud af jeres afgørelse gennemlæser i ikke hele sagen idet i kun tager enkle stykker ud og vudere ud fra dem, det syntes jeg ikke kan være rigtigt og jeg må anse det for at i har taget parti i sagen, og jeg derfor ikke kan få en fair behanling af min sag, jeg håber at i dennegang vil gennemlæse hele sagen også fra min side, det har taget mig meget tid at skrive denne og andre tidligere klager og anker. Og i dermed kommer til et mere rimeligt resultat.

Jeg vil lige gøre opmærsom på at jeg selv ved min ledighed den 02-09-02 aflevererede alle lønsedler til a-kassen. havde det været min mening at snyde eller bedrage a-kassen for dagpenge ville jeg nok ikke havde afleveret alle lønsedler til dem. Og bedt dem beregne min ret til dagpenge og manglende timer i jobtræning. Jeg kunne jo havde nøjes med at aflevere lønsedlerne fra xxx, så ville dette nok ikke være blevet belyst at jeg i samme periode havde fået både dagpenge og løn, som jeg ikke var klar over. jeg vil også gøre opmærksom på at alle lønsedler fra xxx kommune lå i xxx's faglige afdeling, for beregning af timer hos xxx kommune eller mangle på samme, idet jeg har rejst tvilv ved deres udregning af flex-timer.

Jeg var inde i A-kassen og vise den kontrakt med Af-xxx og xxx kommune og jeg spurgte om jeg skulle aflevere dagpenge kort og om jeg skulle skrive det samme på kortet som før og svaret var ja det skulle jeg for timerne talte ikke som arbejde. Jeg har derfor gjort som jeg fik besked på at gøre.

Så jeg har ikke bevidst undladt at oplyse om alle mine arbejdstimer.

Jeg var ligeledes ved min ansættelse i xxx i kontakt med A-kassen telefonisk vor jeg spurte om hvad jeg skulle skrive på kortet da jeg skulle arbejde mellem fredag og lørdag jeg fik af vide at jeg bare skulle skrive timerne på den ene af dagene på kortet og det har jeg også gjort.

Jeg kan også i dag se at jeg i uge 41 har været 8,5 timer hos post xxx. At jeg har skrevet 7 timer på dagpenge koretet skyltes at jeg var indkaldt til 7 timer's vagt og at xxx har givet mig 1,5 time mere kan jeg se i dag og det er deres udregning af timer / vagt jeg var kun indkaldt til 7 timer og er gået ud fra at det også er det jeg ville blive lønnet for.

Jeg var jo lige startet og kendte / kender ikke xxx's udregninger af timer eller vagt timer's udregning. Der er jo ikke noget stemple ur i den xxx afdeling hvor jeg var ansat. Og jeg var jo ansat til 7 timer's vagt hver anden uge.

Jeg vil igen gøre opmærsom på at jeg har erkendt at jeg har fået udbetalt dagpenge uberettet og at jeg også vil tilbagebetale.

Som skrevet i tildliger anke, den 08-11-02 og 15-01-03 forspurgte jeg om jeg skulle aflevere dagpengekort og de sage ja det skulle jeg, efter at jeg med stort i anken skrev l Er det så rigigt denne gangl Er man vågnet op for det var heller ikke rigtigt denne gang jeg skal ikke aflevere dagpengekort har man så fundet ud af da jeg er aktiveret i kommunen og for udbetalt kontanthjælp.

Også denne gang var det forkert jeg tager det som en bekræftigelse på at de også første gang begik en fejl som nu kommer til at koste mig dyrt..

Når jeg i tidligere og i denne anke 1 klage skriver at jeg ikke selv har været klar over at jeg både har fået løn og dagpenge så mener jeg det. xxx kommune's incassokontor har beregnet min økonomi og lavet budget for mig og beregnet hvad jeg skal betale til dem. Og det har været noget af en kamp med kommunen, at de ikke har reageret på at jeg har fået løn og dagpenge samtidligt det står for mig stadig uklart. Men de har jo derved også kunne få flere penge i deres kasse.

I skriver at der er sendt udbetalingsspecifikation fra a-kassen til mig i den periode det er sikkert rigtigt men som tidligere nævnt er det xxx kommune der ser på min økonomi og de har fået alle parpir de har bedt om og alt andet er lagt i en kasse eller smidt ud, da jeg ikke har haft nerver til at se på noget, jeg ved at det lyder mærkligt for dem der ikke har prøvet at være helt nede rent physisk, og som et par gange om ugen modtager rykker og påmindeleser om ens gæld. Jeg har ikke kunne klare det og har derfor ikke åbnet post.

Jeg har heller ikke set på min konto, jeg har kun hævet det af kommunen beregnede kostpenge og til det der skulle betales, i banken.

Jeg kan også se i dag at jeg skulle havde tjent mange penge i tiden jeg var hos xxx, det har jeg heller ikke lagt mærke til eller mærket. Komunnen har beregnet hvad de vi have. Og det har de fået.

Jeg kan kun beklage at jeg ikke har været i stand til at se eller styre min økonomi i den seneste tid hvor jeg har været et nerve vrag, og det er jeg stadig.

Jeg har det psykisk meget dårlig over at jeg har lade andre styre min økonomi og dermed bragt mig ud i det jeg er i dag, jeg er som tidligere skrevet gået personligt konkurs og mistet mit hus, bil, m.m. og jeg har fået en gæld i størelse af en million. Samt mistet mit Job, det har taget meget hårdt på mig. og for det ikke skal være nemt at rejse sig igen så køre xxx kommune vidre og tærsker løs, jeg bliver hver gang jeg kommer i xxx kommune kørt mere og mere ned, nu har de også styret min økonomi og så er jeg havnet i det her hvor jeg beskyldes for bevist at snyde A-kassen for dagpenge.

Det kan godt være jeg er økonomisk dårlig stillet, Men jeg snyder mig ikke til nogen form for penge. Og det har jeg aldrig gjort. Og jeg er meget vred over at blive beskyldt for sådan noget.

Jeg har hele mit liv klaret mig økonomisk godt indtil jeg overlod det til banken, og satsede på mit jobs muligheder. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Min situation er heller ikke blivet beder af at få en karentæne som jeg ikke kan få lov at aftjene for xxx kommune uden at jeg siger ja til en gæld til dem på ca.100.000,00 kr. der til kommer så renter m.m. og tabet i forskel mellem kontanthjælp og dagpengene er på, 5.000,00 kr. pr månede.

Jeg har flere gange diskuteret min situation med nu 4 forskellige personer i xxx kommune og de kan og vil ikke forstå det jeg siger, derfor har jeg to gange haft xxx A-kassen med til møder på xxx kommune for at forklare dem at jeg er låst fast imellem to systemer og jeg kan ikke komme ud af dem før om 2 år. hvor karentænen forældes, idet xxx kommune ikke vil give mig hjælp mod tilbagebetaling, og fritage mig for aktivering, i xxx kommune. Dermed kan jeg ikke afvikle på min karentæne, og karentænen 1 straffen forlænges af xxx kommune til 2 år.

Det koster mig 5.000,00 kr pr månede i forskæld til dagpenge at være på kontanthjælp 120.000,00 kr. dertil kommer at jeg skal betale transport til aktivering hver dag ca. 56,00 kr. ca. 28.224,00 kr. og så kommer renter på gælden til A-kassen som jeg i de 2 år ikke kan afdrage på. Tilige renter på anden gæld jeg har. Det bliver til sammen vel ca. 200.000,00 kr. som jeg mister i de to år. Og så kommer der frem over afdrag og renter.

Dertil kommer at jeg med den fremtids udsigt er nød til at flytte fra min lejlighed og melde mig ud af fagforeningen og A-kassen for at få økonomien til at hænge sammen.

Det må siges at være noget af en straf for at lade andre styre sin økonomi og være låst fast i mellem to systemer som ikke vil samarbejde.

Jeg kan ikke se at det skal gå udover mig at det er to lovgivninger der ikke er hensigtmæssigt sammensat, så jeg ikke kan afvikle min karentæne.

Jeg kæmper stadig med xxx kommune om min situation, og om muligheder for at komme ud af den. Det er ikke nemt for mig at kæmpe med dem da jeg psykisk har det ad H-til og de er som en lukket dør at snakke til og de siger et den ene dag og noget andet næste dag og så kan intet lade sig gøre når det kommer til stykket xxx kommune's sidste udspil er at jeg kun kan få hjælpen mod tilbagebetaling og fritages for aktivering for hele perioden det vil sige for de 5 måneder der er gået og de 5 kommende måneder hvis jeg raskmelder mig nu og siger ja til at tilbagebetale alt hjælp jeg har fået og får i de til sammen 10 måneder.

De har nu brugt over 5 måneder til at komme til dette udspil, og nu kan jeg også aktiveres et andet sted hvis man tør tro det de siger. Hid til har der kun været et sted hvorjeg skulle aktiveres og det holder min ryg ikke til og det har de været lige glad med, og derfor er jeg blevet sygemeldt af min læge da jeg psykisk ikke kan klare xxx kommune's tovtrækkeri, og min ryg kan heller ikke klare at udføre rygbelastende arbejde og jeg går til fysiotirpi for at få ryggen til at komme sig igen. xxx kommune har ikke ønsket at tage hensyn til min ryg med det tilbudte aktivering, lige som de ikke vil give mig lov til at afvikle min karantæne.

Hvis jeg vil afvikle min karentæne så må jeg ikke være aktiveret i xxx kommune og jeg må ikke få økonomisk hjælp uden at det er mod tilbagebetaling og det ønsker xxx kommune ikke at give mig. Jeg kan kun få hjælp hvis jeg er aktiveret i Nyborg kommune og det er uden tilbagebetaling. Da jeg ikke kan leve uden penge til at betale min husleje, mad m.m. varjeg nødtil at lade mig aktiver, og da jeg ikke kan klare det jeg blev sat til i aktivereningen og xxx kommune sagde at det var det eneste. Og hvis jeg ikke mødte op ville jeg ikke få nogen form for hjælp var jeg nødtil at sygemelde mig, min ryg holder ikke til havearbejde og ligende. Det har jo heller ikke hjulpet mig idet at jeg ikke kan aftjene på min karentæne når jeg er sygemeldt men jeg kan ikke se anden mulighed end at sygemelde mig når jeg ikke kan klare det af helbredsmæssige årsager, både fysisk og psykisk, og jeg håber bare på at jeg kan få en normal ryg igen. Og det vil jeg ikke få ved at være aktiveret i xxx kommune.

Jo. Jeg ved godt at jeg ville være besdt hjulpet med et job men det hænger jo ikke lige på træerne fortiden, og jeg har nok heller ikke de beste kort på hånden, jeg er jo som tidliger skrevet meget ordblind og har en meget dårlig hukommelse, og nu efter sidste job en dårlig ryg, dertil kommer at jeg har en meget dårlig økonomi. Og nu kommer en politianmeldelse som bestemt ikke sætter mig i noget godt lys hos en kommende arbejdsgiver.

Og når jeg skriver at jeg er ordblind så er det rigtigt og jeg har meget svært ved at læse og skrive for overhovedet at kunne læse eller skrive skal jeg have ro omkring mig og jeg bruger meget tid til at læse for ikke at sige det som det er at jeg ofte må gætte mig til hvad der står da jeg ikke kan få bogstaverne til at sige noget når jeg skriver og det gør jeg ikke ret gerne da jeg dårlig selv kan læse det jeg skriver og jeg må så bede andre om at skrive eller rette det jeg har eller vil skrive og det er ikke nemt, hele tiden at skulle bede andre om hjælp til dette.

Dette brev er skrevet over flere dage da jeg ikke kan konsentrere mig om at skrive da jeg samtilig skal diskutere med xxx kommune som trækker tingene i lang drag, og ellers gør hvad de kan for at gøre livet surt for mig. Samtidig skal jeg skrive en klage over deres behanling og deres afgørelse i min sag og der er mange ting der skal huskes og regler der skal bruges og tydes i en sådan klage.

Og jeg føler det meget krænkende at der hele tiden skrives det står skrevet også videre.... Når i ved at jeg har svært ved at læse.

Derfor er samsætningen lidt anderledes end tidligere det må i bære over med da jeg ikke kan klare mere rent psygisk.

Jeg prøver lige at resumere

Jeg er blevet dømt til at tilbagebetale dagpenge, det er helt iorden.

Jeg er blevet dømt til 1/2 år's karentæne, det er jeg ikke enig i idet jeg ikke

kan få lov til at aftjene karentænen. Fordi jeg står mellem to love der har låst mig fast og xxx kommune vil ikke give sig, uden at jeg siger ja til en gæld til dem på ca. 100.000,00 kr. + renter m.m. og forskellen til dagpenge på 5.000,00 kr pr månede. og hvis jeg ikke siger ja så er karentænen 2 år. Og jeg mister mange flere penge. Ren afpresningen far xxx Kommunes side.

Jeg er blevet politianmeldt, det kan jeg ikke være tilfreds med da jeg kun har

gjort det som jeg har fået af vide jeg skulle gøre, og jeg har ikke selv været i stand til at tjekke min indtægt af helbredmæssigegrunde, og har haft andre til det.

Og jeg har på ingen måde bevist snydt mig til dagpenge. Jeg er tværdigmod selv kommet med alle parpir / lønsedler til A-assen.

Nej jeg har vist fået min straf både økonomisk og psykisk, og det så det kan mærkes og vil også kunne mærkes i lang tid endnu. Og jeg går ud fra at det ikke var jeres hensigt.

Mit forslag til en fair afgørelse vil være at:

Jeg selvfølig skal betale de uberettede udbatalte dagpenge tilbage.

Og at karentænen netsættes til max 1 uge, så jeg kan aftjene den. Og så jeg hurtigt kan komme ud af xxx kommunes tovtrækkeri som endtil nu har kostet mig mere end 30.000,00 kr. til dato og også vil koste mig mere endnu hvis karentænen er 1/2 år som så af xxx kommune vil blive forlænget til 2 år. Og så jeg kan få det lidt beder psygisk ved ikke at skulle kæmpe med xxx kommune. Så jeg kan konsentrere mig om at få min ryg til at fungere så optimalt som muligt, og hurtigst mulig få et job igen.

Og så skal politianmeldelsen tilbagekaldes, idet jeg ikke er skyldig i bevist snyderi i sagen om dagpenge, da jeg af helbredsmæssige grunde har måtte overlade det til andre og dermed ikke selv har haft indflydelse på det der er sket i denne sag.

Jeg håber at i vil se på hele min sag og den problematiske situation jeg er havnet i og at i tilnærmelsesvis vil følge mit forslag til en afgørelse."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen den 11. april 2003

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 13. marts 2003.

Medlemmet har i klage af 31. marts 2003 bl.a. bemærket, at han havde udfyldt ydelseskortene efter anvisning fra afdelingen.

I den forbindelse har afdelingen i brev af 20. november 2002 forklaret, at medlemmet tidligere selv havde udfyldt papirerne, og at han var blevet vejledt i forbindelse med ledighed og overgang til aktivperioden. Det var i øvrigt afdelingens holdning, at medlemmet havde haft kendskab til reglerne i forbindelse med udbetaling af ydelser fra a-kassen.

Medlemmet skriver videre, at han ikke havde været klar over, at han havde modtaget dagpenge og løn på samme tid, idet Inkassokontoret i xxx kommune beregnede hans økonomi og udarbejdede budget.

I den forbindelse har xxx kommunes Inkassokontor i høringssvar af 7. april 2003 forklaret, at Inkassokontoret ikke styrede hans økonomi, og at medlemmet havde oplyst til Inkassokontoret, at han selv styrede sit budget, idet han ikke kunne få en budgetkonto i banken. Endelig har Inkassokontoret oplyst, at de ikke var i besiddelse af lønsedler for perioden.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen."

5. Nyt efter klagen

De har den 21. april 2003 anført:

(uredigeret)

"Jeg må igen konstatere at Arbejdsdirektoratet ikke gennemlæser hele sagen idet de kun tager enkle stykker ud og vudere ud fra dem, det syntes jeg ikke kan være rigtigt.

I Arbejdsdirektoratets skrivelse i forbindelse med vidersendelse af klage fremhæves at de har indhente oplysninger hos xxx kommunes inkassokontor, der skrives indvider at xxx kommunes inkassokontor ikke styre min økonomi, det er der vist delte meninger om, xxx kommunes inkassokontor har beregnet min betalinges evne og har ikke godtaget afdrag på min gæld til som de kalder det private for de at som inkassokontoret siger de har vist at der er en risiko ved at lave et afdragslån og derfor kan de heller ikke forvente at få penge før xxx kommune har fået deres dermed er det for mig at se xxx kommunes inkassokontor der har sagt hvem jeg må betale gæld til og dermed styrer de min økonomi, og hvis jeg ikke overholde det som de har beregnet vil de fortage lønindragelse. Mit budget er dermed det som xxx kommunes inkassokontor har beregnet. Med hensyn til lønsedler for perioden det bortforklare inkassokontoret vist sig fra. Men de har haft dem til gennemsyn og de har dermed været tilgængelig for dem så det er ikke min fejl at inkassokontoret ikke har brugt dem eller kikket på dem, hvad jeg ikke kan tro de ikke har.

l Arbejdsdirektoratets skrivelse fremgår der ikke et ord om at jeg i min skrivelse den 31.03.2003 har redegjort for timer i forbindelse med xxx.

Jeg har i forbindelse med og som følge af A-kassens politianmeldelse været hos min beskikket advokat-forsvare og jeg vedlæger hans skrivelse og ber jer om at tage følge her af."

De ( sekretariatet: medlemmet ) har vedlagt brev af 16. april 2003 fra advokat xxx til Politimesteren i xxx

Advokaten anfører:

"Jeg havde et møde med min klient den 11.ds.. "Vi" er klar til afhøring hos politiet - helst en formiddag.

Som sagen foreligger, er der enighed om, at der består en tilbagebetalingsforpligtelse for min klient overfor A-kassen på 49.426 kr.. Det bestrides imidlertid, at der foreligger forsæt til svig.

Summarisk kan følgende oplyses:

Min klient er født med ord-/talblindhed som handicap. I slutningen af 1980-erne, hvor min klient havde arbejdet med organiske opløsningsmidler, blev der konstateret hjerneskade og min klient blev tilkendt erstatning for tabt erhvervsevne.

Handicappet - det medfødte - og "malersyndromet" gav sig udslag i nedsat hukommelse, koncentrationsproblemer og endnu dårligere evne til skrivning, læsning og regning.

I 1999 blev min klients parcelhus solgt på tvangsauktion. Dette kom som en overraskelse for ham. Han havde af sit pengeinstitut - BG Bank - fået oplyst, at han havde 5.800 kr. til privatforbrug pr. måned og det indrettede han sig efter. Han forstod ikke skatteberegning, budget, indtægter og udgifter. Det tog pengeinstituttet sig af. Der var ikke økonomi til privatforbruget og det viste sig, at bankens løbende meddelelser om "tingenes økonomiske tilstand" ikke var blevet forstået af min klient og han havde derfor ikke reageret probat.

Læsehandicappet er selv sagt fortsat en alvorlig hæmsko.

I 2001 blev min klient arbejdsledig. Han rettede henvendelse til sin A-kasse og han fik udbetalt dagpenge. På grund af hans handicap ønskede han hjælp til udfyldelse af oplysningssiderne.

AF kunne ikke anvise job og xxx Kommune besluttede aktivering. Min klient oplyste A-kassen om, at kommunen havde besluttet aktivering og han spurgte, hvorledes han skulle oplyse herom. Efter vejledning skrev han "0" ud for langt de fleste datoer. xxx Kommune v/en incassomedarbejder har bistået min klient med at administrere han økonomi. Efter husleje m.v. har han - ligesom da han boede i sit parcelhus - holdt sig til et månedligt rådighedsbeløb. Resten er anvendt til betaling af mellemværende med xxx Kommune. Grundet sit handicap og arrangementet med xxx Kommunes bistand, har min klient ikke været opmærksom på/de facto vidst, at han udover dagpenge fra A-kassen, har modtaget "løn" fra xxx Kommune via aktivering.

Først efter at "sagen" er startet, har han forstået begreber som supplerende dagpenge m.v..

Jeg skal derfor anmode om, at Politiet ved afhøring af min klient har SL § 16, stk. 2 in mente. Endelig henledes opmærksomheden på, at min klient p.t. befinder sig i en uheldig situation. A-kassemæssigt har xxx allerede besluttet 1/2 års karantæne, da man har afgjort, at min klient har begået svig ved at have modtaget fulde dagpenge samtidig med at han var i aktivering m.v.. Denne afgørelse er rekurreret videre til rekursinstansen. Samtidigt er der nu iværksat politimæssig efterforskning vedrørende samme forhold, hvor indstillingen er som ovenfor tangeret. Kunne der ikke ske samordning mellem anmeldelsen og politiet, så begge funktioner blev samordnet ? Det ville teoretisk være kritisabelt - efter min mening - hvis man får karantæne, men at straffesag opgives eller f. eks. SL § 16 stk. 2 anvendes. To udfald af samme sag !"

Politimesteren i xxx den 1.maj 2003:

"Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttet at opgive påtale mod ovennævnte for overtrædelse af straffelovens § 279, bedrageri, jfr. Deres anmeldelse af 20. marts 2003. Begrundelsen for afgørelsen er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den pågældende findes skyldig til straf.

Eventuelt erstatningskrav må herefter rejses ved civilt søgsmål. Nærmere oplysning herom kan eventuelt fås ved henvendelse til det stedlige dommerkontor.

Jeg har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at det af sagen fremgår, at sigtede er ordblind samt at han tidligere er påført en arbejdsskade, malersyndrom, hvorfor jeg imod sigtedes benægtelse ikke finder, at der under en straffesag kan føres bevis for, at sigtede har haft forsæt til at begå bedrageri. xxx, der den 23. april 2003 har foretaget afhøring af sigtede, har oplyst, at afhøringen var svær at gennemføre, da sigtede ikke har nogen tidsfornemmelse i forhold til bopæl, arbejde eller andet."

Direktoratet den 13. maj 2003:

"Den 11. april 2003 sendte direktoratet pågældendes klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn (AMA). Klagen vedrørte direktoratets afgørelse af 13. marts 2003.1 brev af samme dato til a-kassen, bad direktoratet a-kassen om, at melde pågældende til politiet.

I breve af 28. april og 2. maj 2003, har AMA bedt om direktoratets eventuelle bemærkninger til xxx's breve og bilag sendt til AMA. Flere af disse bilag var ikke kendt af direktoratet, da der blev truffet afgørelse i sagen. Herunder xxx Arbejdsløshedskasses brev af 20. december 2002 om beregning af timetal i forhold til gældende dagpengetakst.

Direktoratets afgørelse af 13. marts 2003 lagde lønsedlerne til grund, og har derfor ikke taget stilling til, om det korrekte beløb blev udbetalt. Det fremgik ikke af medlemmets klage, at denne var uenig i størrelsen af det udbetalte.

Den 7. maj 2003 modtog direktoratet Politimesteren i xxx afgørelse af 1. maj 2003. Det fremgik heraf, at Politiet havde truffet afgørelse om, at opgive påtale mod ovennævnte for overtrædelse af straffeloven.

Politiet lagde ved afgørelsen vægt på, at sigtede var ordblind samt at han tidligere var påført en arbejdsskade, malersyndrom. Det blev ligeledes oplyst, at det havde været svært at gennemføre afhøring af pågældende, da han ikke havde nogen tidsfornemmelse i forhold til bopæl, arbejde eller andet.

På baggrund af disse nye oplysninger til sagen, skal direktoratet oplyse, at direktoratet intet har imod, at direktoratets afgørelse af 13. marts 2003 bliver ændret til uagtsomhed."

De ( sekretariatet: medlemmet ) har i brev modtaget den 28. april 2003 sendt forskellige bilag til ankenævnet, som har ligget hos Deres faglige afdeling, som afdelingen havde modtaget ca. midten af år 2002. De henviser til, at ud fra disse papirer som har manglet i sagen, burde der for længe siden være reageret på, at der var noget galt i sagen.

Direktoratet har den 4. juni 2003 sendt breve af 22. og 26. maj 2003 fra advokat xxx, som direktoratet havde modtaget fra arbejdsløshedskassen, til ankenævnet. Advokaten anmoder om, at karantænen ophæves på baggrund af påtaleopgivelsen. Brevene er medtaget som bilag.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer...

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse:

§ 2 . Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 5.

Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse og dagpenge under ferie, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3. ...

Stk. 4. Er karantænen ikke udstået senest 2 år efter dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 5. ...

§ 4. Har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

§ 5. Et medlem, der tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig, og som på ny gør sig skyldig i svig, skal slettes for svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra direktoratets tidligere afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

§ 6. Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37 timer.

Stk. 2. Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

§ 8. A-kassen skal efter pålæg fra direktoratet anmelde medlemmet til politiet for overtrædelse af straffeloven, når direktoratet har truffet afgørelse om, at medlemmet skal have en effektiv karantæne for svig. Det skal som udgangspunkt ske, når tilbagebetalingsbeløbet er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede. Ved komplot og dokumentfalsk, jf. § 4, stk. 4 og ved slettelse for svig i medfør af § 5 skal der altid ske anmeldelse til politiet.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.

Versioner

  1. 2003-10-17