Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9577@2003-10-17/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den XXX.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient har ret til at få det efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant, som Deres klient har indbetalt i perioden XXX til den XXX.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at:

- Deres klient har indbetalt efterlønsbidrag i perioden XXX til den XXX.

- Deres klient har meldt sig ud af a-kassen og frameldt sig efterlønsordningen den XXX,

- Deres klient er blevet udvist af Danmark, og har derved mistet retten til af få efterløn.

Ankenævnet bemærker, at kontant tilbagebetaling af efterlønsbidraget kan ske, såfremt;

- det indbetalte bidrag ikke overstiger 7 dagpengesatser,

- medlemmet skal være fyldt 60 år,

- medlemmet har fået tilkendt en førtidspension.

Dette fremgår af § 17 i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Deres klient opfylder ikke betingelserne i § 17.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at man kan få efterlønsbidraget tilbagebetalt kontant, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, jfr. § 24 i bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres klient uden egen skyld er blevet udvist af Danmark, og derfor er uden egen skyld i, at hun aldrig ville blive berettiget til efterløn. Ankenævnet finder, at der er tale om en særlig situation, og at Deres klient på denne baggrund skal have dispensation, således at hun kan få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den XXX.

Der henvises til lov om arbejdsløshedsforsikring, lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, § 77 a stk. 9, bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, nr. 514 af 7. juni 2001, § 17 og § 24, og bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, nr. 873 af 2. december 1999, § 18 stk. 4.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R

De har på vegne af Deres klient i klage af den XXX og brev af den XXX anført at:

- fagforeningen i forbindelse med Deres klients indmeldelse i X fik hende til at acceptere efterlønsordningen, uden forinden at have rådgivet hende tilstrækkeligt om konsekvenserne,

- Deres klient på daværende tidspunkt ikke forstod dansk og ikke blev gjort opmærksom på muligheden for tolkebistand,

- Deres klient som følge heraf ikke vidste, hvad hun skrev under på,

- tilmeldingen kunne være undgået, hvis Deres klient var blevet rådgivet om konsekvenserne,

- der ikke var uddelt nogen pjece om efterløn til Deres klient.

Ankenævnet har noteret sig, at Arbejdsdirektoratet med brev af den XXX har givet svar og bemærkninger til Deres spørgsmål og bemærkninger i brevet af den XXX og efterfølgende brev af den XXX.

Efter det oplyste finder Ankenævnet, at a-kassen har vejledt Deres klient fyldestgørende i forbin-delse med optagelsen i a-kassen og tilmeldingen til efterlønsordningen.

Ankenævnet har lagt til grund, at:

- der fra a-kassens side mundtligt var givet vejledning om betingelserne for ret til efterløn,

- en X-dansk talende kollega var behjælpelig med oversættelse i a-kassen,

- Deres klient ikke oplyste, at hun alene var i besiddelse af en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse,

- a-kassen ikke på optagelsestidspunktet eller i forbindelse med 1. opkrævning af efterlønsbidrag havde pligt til at vejlede, idet Deres klient var under 35 år på optagelsestidspunktet og ikke havde fravalgt efterlønsbidraget.

Ankenævnet finder på baggrund af ovennævnte, samt det forhold, at Deres klient ikke ved samtalen med a-kassen gav udtryk for forståelsesproblemer, at a-kassen ikke burde have handlet anderledes end sket.

På ankenævnets vegne

XX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

X – Arbejdsløshedskasse Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Den XXX bad a-kassen direktoratet om tilladelse til at udbetale efterlønsbidraget kontant til XX. A-kassen henviste til, at hendes opholds- og arbejdstilladelse ikke var blevet forlænget, og at hun derfor var nødsaget til at forlade Danmark, samt at hendes pensionsordning ikke eksisterede.

Den XXX bad vi a-kassen om at træffe afgørelse om tilbagebetalingen. Vi oplyste samtidig vejledende, at det var vores umiddelbare opfattelse, at der på baggrund af de oplyste omstæn-digheder ikke kunne gives tilladelse til kontant tilbagebetaling.

Den XXX traf a-kassen afgørelse om, at XX ikke kunne få efterlønsbidraget betalt kontant tilbage.

De har i Deres klage af XXX på vegne af XX bl.a. oplyst, at XX finder det ganske uretfærdigt, at lovgivningen ikke tager hensyn til hendes situation. Hun kom til Danmark i XXX, og i XXX blev hun optaget i en a-kasse og begyndte at betale til efterlønsordningen.

Den XXX sendte a-kassen Deres klage til direktoratet. A-kassen oplyste, at man var nødt til at fastholde afgørelsen, men at man var enig i klagen".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den XXX denne afgørelse:

"XX kan ikke få sit efterlønsbidrag betalt kontant tilbage.

Begrundelse

Man kan få efterlønsbidraget betalt kontant tilbage fra a-kassen, hvis

1) Man har indbetalt et bidrag, der ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen for fuldtidsforsikrede. (Det svarer til efterlønsbidraget for et år. I 2002 svarede beløbet til max. 7*604 kr. = 4.228 kr.)

2) Man er fyldt 60 år.

3) Man får tilkendt førtidspension.

Dette fremgår af § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at XX ikke opfylder de nævnte betingelser.

Vi har i den forbindelse lagt til grund, at XX har indbetalt efterlønsbidrag fra XXX til hun blev udmeldt af a-kassen i henhold hendes anmodning herom af XXX.

Derudover kan direktoratet i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at efterlønsbidraget betales kontant tilbage, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn. Det fremgår af § 24, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse.

Efter direktoratets praksis finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis personen er uhelbredeligt syg, eller hvis personen er overgået til fleksydelsesordningen og heller ikke har mulighed for at få at opnå ret til fleksydelse. Praksis er beskrevet i vejledningen til § 24 i vejledning nr. 111 af 7. juni 2002 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Vi mener ikke, at vi i XX tilfælde skal give tilladelse til, at hun kan få efterlønsbidraget betalt kontant tilbage.

Vi mener således ikke, at oplysningen om, at XX ikke har en arbejdsmarkedspension, og at hun ikke - på trods af sit ønske herom - kunne blive i Danmark, er sådanne helt særlige omstændig-heder, der kan føre til, at vi skal give tilladelse efter bekendtgørelsens § 24".

3. Klagen til ankenævnet

Klage ved medlemmets fuldmægtig, den XXX:

X kom til Danmark i år X og begyndte at arbejde på X, og indmeldt i fagforening incl. efterlønsordningen i XXX, hvilket i hendes daværende situation og forventning til fremtiden var det rigtige.

Der er sket det, at X har afskediget 2 medarbejdere på den afdeling hvor X var ansat. Afskedigelsen var led i en massefyringsrunde i X. Disse afskedigelser er den direkte årsag til, at X ikke får sin opholdstilladelse forlænget og udvises af landet.

Derfor henviser jeg til § 24 i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001, hvor direktøren i ganske særlige tilfælde kan give tilladelse til, at man får sit indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

Da jeg mener, at X situation er ganske særlig tilfælde, og der ikke er taget hensyn til en sådan situation i lovgivningen, beder jeg Ankenævnet om at se noget mere velvilligt på sagen.

Jeg er bekendt med, at direktoratets praksis hidtil har været at paragraffen kun bruges, når en person er uhelbredelig syg eller overgår til fleksydelse.

Derfor mener jeg, at det må være på tide, at prøve denne sag inden for denne paragraf. Jeg, og min svigerdatter X, finder det ganske urimeligt at der ikke kan gives dispensation i denne sag, da hun er fuldstændig magtesløs overfor hendes udvisning af landet.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har ingen bemærkninger til klagen af den XXX.

5. Nyt efter klagen

Brev ved advokat, den XXX:

X kom til Danmark i år X og begyndte at arbejde på X og tilmeldt i fagforening X. Fagforeningen X på vegne af X fik hende til at acceptere efterlønsordningen uden forinden at have rådgivet hende tilstrækkeligt om konsekvenserne.

I denne forbindelse bemærkes, at X, som på daværende tidspunkt ikke forstod dansk, ikke af X forinden hun tilmeldte sig ordningen, var blevet gjort opmærksom på muligheden for at få tolkebistand eller lign. Som kunne anskueliggøre for hende, hvad det var hun "skrev under på".

Set fra X situation, hvis opholds- og arbejdstilladelse var midlertidig og derfor kunne inddrages, da hun blev ansat, var en tilmelding til efterlønsordningen ikke det rigtige. Det kunne have været undgået såfremt X havde rådgivet hende om konsekvenserne.

Efterfølgende får X afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, og bliver udvist fra Danmark.

Jeg skal henstille til, at X situation vurderes som en af de ganske særlige tilfælde, som i medfør af § 24 i bekendtgørelse nr. 514 af den 07.06.2001 kan give anledning til, at et tilmeldt a-kassemedlem, alligevel får udbetalt sin efterlønsbidrag kontant, selvom medlemmet ikke opfylder betingelserne herfor i medfør af § 17.

Dette er tilfældet, da X dels er uden egen skyld i sin opsigelse og dels er uden skyld i, at hun efterfølgende bliver udvist fra Danmark - hvilket hun ikke ville være blevet, såfremt hun ikke var blevet afskediget.

Advokaten har den XXX fremført:

Jeg vedlægger skrivelse af den X samt skrivelse fra X- fagforening af den XXX, til yderligere dokumentation af den indsats X har ydet på vegne af X under ansættelsen af hende på X.

I kopi vedlægges samtidig den skrivelse af den XXX, hvori tillidsrepræsentanten for X- område XX bekræfter, og dette må naturligvis være på vegne af sin fagforening, at der er sket en fejl i og med, at min klient er blevet tilmeldt efterlønsordningen og ikke skulle have været dette.

I besvarelse at Deres skrivelse af den XXX til X - Arbejdsløshedskasse, som jeg modtog til orientering, beder jeg Dem venligst bemærke X sagsfremstilling vedrørende rådgivning af medlemmet i forbindelse med indmeldelsen i fagforening og arbejdsløshedskassen.

De anmoder om modtagelse af eventuelt kopi af det vejledningsmateriale som måtte være tilsendt eller udleveret til X. X - fagforening meddeler i tredje afsnit i skrivelsen af den XXX, at der ikke er udleveret noget. Man har alene i et eller andet omfang haft en X-dansk talende kollega til at oversætte.

Nærmere hvad der er oversat vides ikke, men i det der ikke er udleveret noget vejledningsmateriale, kan det ikke være oversættelse af mulighederne for og imod efterlønsordningen.

Det relevante der skulle have været oversat, var den rådgivning om efterlønsordningen, som X mundtlig gav min klient på dansk, hvilket herefter blev oversat at den X-dansk talende kollega. Alternativt skulle den samme rådgivning have været på dansk, hvorefter X sammen med den x-dansk talende kollega skulle have gennemgået det udleverede materiale.

Dette er der ikke tale om.

For så vidt angår sidste afsnit i brevet af den XXX vedlægges i kopi det udkast til skrivelse af den XXX, som er underskrevet af XX på vegne af X, men som fagforening rent faktisk har dikteret og skrevet for XX. Det er dette brev, som der hentydes til med sidste afsnit på første side i skrivelsen af den XXX.

Det bemærkes hertil, at hvad X går ud fra, er irrelevant for så vidt angår deres rådgivningspligt. Det afgørende må således være, at X udførligt og udtømmende rådgiver for fordele og ulemper ved at tilmelde henholdsvis ikke tilmelde til efterlønsordningen, og ikke at de rådgiver eller undlader at rådgive udfra en situation, som de beskriver på den andens side af skrivelsen af den XXX, at medlemmet eventuelt ville "vende" sig mod X, såfremt situationen var blevet den modsatte, nemlig at hun ikke var blevet udvist fra Danmark.

En rådgivningspligt med udførlig oplysning om fordele og ulemper udfra et medlems konkrete situation består, uanset medlemmets situation. Den er objektiv og skal ydes. Det afgørende er således i denne sag, at den ikke er blevet ydet.

Direktoratet har den XXX bemærket at:

Advokaten har anført, at fagforeningen X i forbindelse med XX indmeldelse i X fik hende til at acceptere efterlønsordningen uden forinden at have rådgivet hende tilstrækkeligt om konsekvenserne, at XX på daværende tidspunkt ikke forstod dansk, og ikke blev gjort opmærksom på muligheden for tolkebistand, og som følge heraf ikke viste, hvad hun skrev under på, at XX på daværende tidspunkt havde en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse, og at tilmeldingen kunne være undgået, hvis hun var blevet rådgivet om konsekvenserne.

I brev af den XXX med bilag har a-kassen bl.a. oplyst, at XX blev optaget i a-kassen den XXX. Hun blev ved optagelsen mundtligt på dansk orienteret om reglerne for ret til efterløn som 60-årig, og generelt om efterlønsordningen, men der ikke blev omdelt en pjece.

A-kassens vejledningspligt i forbindelse med betaling af efterlønsbidrag på det tidspunkt, hvor XX blev optaget i a-kassen, fremgår af § 18 i dagældende bekendtgørelse nr. 873 af 2. december 1999 om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse. Det følger heraf, at a-kassen alene havde pligt til at vejlede, hvis et medlem valgte efterlønsbidraget fra, eller hvis et medlem var fyldt 35 år på optagelsestidspunktet. A-kassen havde således ikke på optagelsestidspunktet eller i forbindelse med første opkrævning af efterlønsbidrag pligt til at vejlede XX, idet hun hverken fravalgte efterlønsordningen eller efterlønsbidraget eller var fyldt 35 år.

At a-kassen alligevel valgte at vejlede XX som oplyst i brev af 3. april 2003 med bilag, at denne vejledning var mundtlig og på dansk, samt ikke umiddelbar fremstår som dokumenteret, fører efter direktoratets opfattelse ikke til, at XX skal have sine efterlønsbidrag betalt kontant tilbage som følge af utilstrækkelig vejledning.

Til det anførte om, at XX ikke er blevet rådgivet om, at hun burde have fravalgt at betale efterlønsbidrag, fordi hun havde en tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse, skal direktoratet bemærke, at a-kasserne i en lang række tilfælde efter reglerne er pålagt en vejledningspligt. Denne pligt anses for overholdt, hvis a-kassen har vejledt om reglerne og de evt. konsekvenser, som reglerne kan få for det enkelte medlem. Pligten til at vejlede indeholder derimod ikke en pligt for a-kasserne til at rådgive det enkelte medlem om, hvad medlemmet bør vælge i en given situation.

I den konkrete sag mener direktoratet i øvrigt, at XX måtte være den nærmeste til at vide, at hun ikke havde en tidsubegrænset opholdstilladelse, og at dette kunne føre til, at hun ikke kunne forblive i Danmark, ligesom hun efter vores opfattelse selv var ansvarlig for at søge vejledning i a-kassen, hvis hun var i tvivl om eller ikke forstod, hvad hendes indbetaling til a-kassen indeholdt.

Endelig skal direktoratet bemærke, at a-kassen efter § 77 a, stk. 4, jf. stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som udgangspunkt skal opkræve efterlønsbidrag af alle medlemmer over 30 år, der ikke skriftligt har fravalgt at betale. Der var således ikke tale om, at SXX tilmeldte sig efterlønsordningen.

På denne baggrund mener direktoratet fortsat, at XX ikke kan få sit efterlønsbidrag udbetalt kontant. Vi fastholder således vores afgørelse af XXX med denne yderligere begrundelse.

Direktoratet sendte kopi af brev af XXX til såvel Dem som a-kassen. Der er ikke kommet yderligere bemærkninger til sagen.

6. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 77 a.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales.

Bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

§ 17. Efterlønsbidraget tilbagebetales kontant, hvis man:

1) har betalt et bidrag, der ikke overstiger 7 dagpengesatser for fuldtidsforsikrede, når det opgøres efter § 20.

2) er fyldt 60 år.

3) får tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, inden man er fyldt 65 år.

§ 24. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at man kan få efterlønsbidraget tilbagebetalt kontant, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn.

...

Vejledning nr. 111 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Til § 24

Man skal skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal sende sin anmodning til a-kassen, som sender den til direktoratet. Når a-kassen sender sagen til direktoratet, skal den sørge for, at sagen er oplyst, så det er muligt for direktoratet at træffe afgørelse, jf. om livstruende sygdom nedenfor.

Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde, f.eks. når man ikke kan blive omfattet af fleksydelsesordningen, eller der er tale om livstruende sygdom.

Er man overgået til fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik, har man som udgangspunkt ikke ret til at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Det skyldes, at bidraget kan regnes med til at optjene ret til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse. Man har dog altid ret til at vælge efterlønsordningen fra og få bidraget overført til en pension eller udbetalt kontant, hvis man opfylder betingelserne i §§ 15-18.

Har man ikke ret til fleksydelse, fordi man ikke kan opfylde de krav, der stilles i lov om fleksydelse, og kan man på grund af fleksjobbet heller ikke opnå ret til efterløn, kan direktoratet tillade, at bidraget udbetales. Tilladelsen vil kun blive givet, hvis man mister ret til både fleksydelse og efterløn.

Er der tale om livstruende sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, giver direktoratet tilladelse til, at beløbet udbetales. A-kassen skal i disse sager sende en lægeerklæring, der dokumenterer, at den sygdom, man lider af, er omfattet af bekendtgørelsen.

Bidraget skal opgøres og udbetales efter § 20, se vejledningen til denne bestemmelse.

Direktoratet gør opmærksom på, at den ny bagatelgrænse, der blev indført pr. 1. juli 2001, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, gør det muligt for a-kassen at træffe afgørelse om at tilbagebetale bidrag, der ikke overstiger 7 dagpengesatser, når bidraget er gjort op.

A-kassen skal dog være opmærksom på, at bidrag, der betales tilbage efter § 17, stk. 1, beskattes som personlig indkomst, mens bidrag, der betales tilbage efter § 24, fratrækkes en afgift på 30 %. Det vil derfor bedst kunne betale sig at søge om en dispensation.

...

Bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999, om en a-kasses pligt til at vejlede

§ 1.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

§ 27. Medlemmet skal medvirke til at fremskaffe de oplysninger, som a-kassen har behov for at kende for at kunne opfylde sin vejledningspligt.

Bekendtgørelse nr. 873 af 2. december 1999, om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse

§ 18.

Stk. 4. Et medlem, der optages efter det fyldte 35. år, skal senest i forbindelse med første opkrævning af efterlønsbidrag vejledes om anciennitetskravene m.v. for ret til efterløn. Samme vejldningspligt har kassen over for medlemmer, der tilmelder sig ordningen med betaling af efterlønsbidrag efter det fyldte 35. år, når det ikke af kassens registreringer om medlemskab m.v. fremgår, at medlemmet ved forsat betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn som 60-årig.

Versioner

1. 2003-10-17