Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9679@2003-10-29/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en række artikler i Århus Stiftstidende den 21., 26. og 30. juni samt 7. og 12. juli 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

I en artikel den 21. juni 2003 med overskriften ” Århus bliver landets nye nazi-hovedstad ” hed det i en underoverskrift: ” Rekruttering: White Pride-leder startede som medlem af tæskehold”.

I artiklen hed det blandt andet:

”Nynazisterne i Danmark er ved at gøre Århus til landets nye nazi-hovedstad. Sådan lyder advarslen fra flere sider, efter at Århus Stiftstidende har sat fokus på White Pride og gruppens aktiviteter.

Demos oplyser, at White Pride har rødder i et tæskehold, som var vagtværn for Den Danske Forening, da denne holdt møder på Aarhus Cyklebane midt i 1990’erne.

Dengang bestod gruppen af unge skinheads i læderveste, mens medlemmerne nu beskrives som pæne unge mænd i pænt tøj i alderen 20-30 år, flere af dem med uddannelse og fast arbejde.

Fra flere uafhængige kilder har avisen fået udpeget en af White Prides ledere, [K], som var med fra starten i tæskeholdet ved cykelbanen.

Han optræder på billeder i flere sammenhænge ved stærkt højreorienterede møder og demonstrationer samt på billeder fra fodboldkampe, hvor han står sammen med andre White Pride medlemmer, der bærer kasketter med nazi-lignende symboler.

”

I en artikel samme dag med overskriften ” Tæskeholdet blev til nazistisk gruppe ” hed det i en underoverskrift: ” WHITE PRIDE: Gruppen har kontakt med andre nazister i flere lande”.

I artiklen hed det blandt andet:

”ÅRHUS: White Pride har rødder i et vagtværn og tæskehold, som midt i 1990’erne var i sving ved flere møder holdt af Den Danske Forening på Aarhus Cyklebane. Det var møder, som blev mødt med demonstrationer, og blandt de unge mænd i vagtværnet udenfor mødelokalet opstod kimen til det politiske indhold i White Pride.

Leder udpeget

Århus Stiftstidende har af forskellige kilder fået udpeget en af White Prides ledere. Han hedder [K], og der findes billeder af ham fra tæskeholds-tiden ved cykelbanen, fra fester i Århus, fra fodboldkampe og fra en stærkt højreorienteret demonstration mod muslimer i Odense i 2001. Avisen har kontaktet White Pride for at få kontakt til [K], via e-mail som er eneste mulighed, men der er ikke kommet noget svar. Avisen har desuden fået oplyst, at hjemmesiden www.danskfront.dk i virkeligheden varetages af White Pride.

”

Artiklen var blandt andet ledsaget af et billede af klager med følgende tekst: ” [K], en af White Prides ledere, fra tæskeholds-tiden. Billedet er taget ved et møde i Den Danske Forening på cykelbanen i april 1996”.

I en artikel den 26. juni 2003 med overskriften ” White Prides hærgen spreder frygt på værtshusene ” hed det blandt andet:

”

Der Führer

Medlemmerne af White Pride kommer 8-10 stykker ad gangen på Butler, og der har ikke været nogen ballade med dem, bliver der fortalt, uden at nogen dog vil lægge navn til udtalelserne.

Den eneste i gruppen, som bliver udpeget ved navn, er [K], og det fortælles, at han kommer sammen med de andre White Pride folk.

Århus Stiftstidende har tidligere fortalt, at ifølge to uafhængige kilder er [K] leder af White Pride, og af billeder i avisens arkiv fremgår det, at han startede som medlem af et tæskehold, der var i funktion i forbindelse med møder i Den Danske Forening på Aarhus Cyklebane midt i 90’erne. Ekstra-bladet beskriver [K] som White Prides ubestridte leder, der i gruppen går under navnet Der Führer.

”

Artiklen var blandt andet ledsaget af et billede af klager med følgende tekst: ”Lederen af White Pride, [K], som i gruppen bliver kaldt ”Der Führer” ses længst til højre på et billede fra tæskeholds-tiden ved møderne i Den Danske Forening på cykelbanen. Billedet er fra september 1996. Nu om dage kommer [K] på værtshuset Butler i Sct. Paulsgade sammen med andre medlemmer af White Pride, oplyser man på værtshuset”.

I en artikel samme dag med overskriften ” White Pride er lukket land for omverdenen ” hed det blandt andet:

”

Århus Stiftstidende har i et stykke tid næsten dagligt forsøgt at få kontakt til White Pride med henblik på at få medlemmer til at fortælle om gruppen og dens aktiviteter. Det er ikke lykkedes.

Den eneste måde at komme i kontakt med White Pride er via en e-mail adresse, som opgives på gruppens hjemmeside. Svar fra gruppen kommer fra signaturen – bonde, som på hjemmesiden også har skrevet om White Prides historie.

Det gennemgående i – bondes svar på henvendelserne er, at [K] ikke er med i White Pride, og at gruppen stort set ikke kender ham men kun møder ham tilfældigt på stadion. Dette passer dog ikke sammen med oplysningerne fra værtshuset Butler, hvor [K] er med, når White Pride folkene mødes.

Både Århus Stiftstidende og Ekstrabladet bliver i en e-mail til avisen fra White Pride beskyldt for at hænge [K] ud for at være nynazist og hooligan. Signaturen bonde skriver, at [K]s liv bliver ødelagt, og at han risikerer at blive likvideret af galninge på venstrefløjen.

...”

I en forsideartikel den 29. juni 2003 med overskriften ”” Der Führer” gjorde fodboldfans til nazister ” hed det i underoverskriften: ” WHITE PRIDE: Tidligere medlem fortæller om udviklingen fra fodbold til nazisme”.

I en artikel den 30. juni 2003 med overskriften ” White Pride styres af få personer ” hed det i en underoverskrift: ” NAZISME: Leder i gruppen er kendt fra debatforum i AGFs fanklub”.

I artiklen hed det blandt andet:

”ÅRHUS: Tre personer er helt centrale i den selvbestaltede AGF fanklub White Pride. De styrer gruppen og har hver på sin måde været med til at dreje gruppen fra det oprindelige over til at være en nazistisk gruppe.

Gruppens øverste leder er [K], kaldet ”Der Führer”.

Det er desuden signaturen – bonde, altså André Eeg Jensen, der har besvaret de mange e-mails, som Århus Stiftstidende har skrevet til White Pride i et forsøg på at komme i kontakt med gruppen. Men – bonde har ikke ønsket at snakke med avisen. Han har bare oplyst, at White Pride ikke kender noget særligt til [K], og at gruppens medlemmer blot hilser på ham, når de tilfældigt møder ham ved fodboldkampe på stadion.

White Pride har ikke ønsket at udtale sig til avisen.”

I en artikel samme dag med overskriften ” Hurtigt kollaps uden ledere ” hed det blandt andet:

”

- Det er især [K], der har drejet White Pride i retning af at blive en nazistisk gruppe. Men det med racisme og nazisme er ikke noget, man taler så meget om, og der er ikke nogen skoling af medlemmerne. Det er mere sådan, at de andre bare følger med, når de ledende udtaler sig, siger Kaj Sørensen.

Han er helt sikker på, at hvis de ledende nazister i gruppen blev pacificeret på en eller anden måde, så ville hele White Pride kollapse i løbet af ret kort tid, og i hvert fald ville hele det nazistiske

indhold forsvinde ret hurtigt.

”

Artiklerne var blandt andet ledsaget af et billede af en opgang til en etageejendom, hvortil der var knyttet teksten: ”[adresse udeladt] hvor ”Der Führer” i Århus, White Prides øverste leder, [K] bor på et loftsværelse på 3. sal”.

I en forsideartikel med overskriften ” Ballade på nazi-førers arbejdsplads ” den 7. juli 2003 hed det i en underoverskrift: ” AFSLØRING: White Pride-leder arbejder med sindslidende for Århus Amt”.

I artiklen hed det blandt andet:

”Sindene var i kog i sidste uge blandt medarbejdere på den psykiatriske institution [institutionens navn]. Årsagen var artiklerne i Århus Stiftstidende om White Pride, hvor det blev afsløret, at en af gruppens ledere hedder [K]. Han arbejder nemlig på institutionen.

”

I en artikel samme dag med overskriften ” Nazi-førers kolleger delt i to lejre ” hed det blandt andet:

”

Vellidt medarbejder

Ifølge Århus Stiftstidendes oplysninger har [K] i forbindelse med sit arbejde på institutionen [institutionens navn] været til fodbold på Århus Stadion med nogle af beboerne. Dette kender forstanderen ikke noget til.

- [K] er en vellidt medarbejder, og han er god til sit arbejde. Derfor har jeg for nylig forlænget hans vikariat, siger Janne Martinussen.

Avisen har talt med [K] og bedt om en kommentar til sagen, men han ønsker ikke at udtale sig.”

Artiklen var ledsaget af et billede af institutionen [institutionens navn], hvortil der var knyttet følgende tekst: ”White Pride leder [K] arbejder med sindslidende på Århus Amts institution [institutionens navn]”.

Til en artikel med overskriften ” Nynazist melder Stiften til politiet ” den 12. juli 2003 var knyttet et billede af et demonstrationsoptog. Til billedet var knyttet følgende tekst: ”Demonstrationen i Neumünster omfattede bannere, der afviser tyske koncentrationslejre og masseudryddelse af jøder som ”løgne” og ”falskneri”. Med blå kasket under banneret ses [K]”.

Klageren har anført, at der i artiklerne den 21. og 26. juni 2003 er bragt en række usande påstande om ham. Han hænges med flere billeder og navns nævnelse ud som ”nynazist” og leder af hooligan-gruppen White Pride. I den forbindelse kædes han sammen med en lang række voldelige og lovstridige hændelser, ligesom det påstås, at han går under navnet ”Der Führer”. Derudover postuleres det, at han har været medlem af et kombineret vagtværn og tæskehold, der angiveligt skulle have beskyttet et møde på Århus Cykelbane i 1996. Beskyldningerne kommer angiveligt fra anonyme kilder – blandt andet anonyme medlemmer af en forening ved navn ”Demos”.

Klageren har i forhold til bladets påstande anført, at han ikke er – og aldrig har været – leder eller medlem af den artiklerne omtalte kriminelle gruppe, og han driver absolut ikke kriminel virksomhed. Klager er ej heller nynazist – klagers livssyn er helt og fuldt demokratisk.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at han rigtigt nok har deltaget i de omtalte møder på Århus Cykelbane midt i 90´erne, men har aldrig været en del af et tæskehold eller et vagtværn – tværtom har klager selv oplevet at blive overfaldet i den forbindelse.

Klageren har videre oplyst, at journalisten først den 27. juni 2003 pludseligt foregav at være interesseret i klagers syn på sagen, idet han efterlod en besked på klagers telefonsvarer, hvor han bad klager kontakte ham. Klager bedømte, at det på dette tidspunkt var omsonst at kontakte journalisten, da løgnen allerede var bragt, og det virkede, som om journalisten via en skjult dagsorden var ude på at brændemærke ham socialt. Dagen efter blev der da også bragt endnu en artikel med klagers navn og billede og nye spekulationer om hans person. Det er klagers opfattelse, at bladet burde have ventet til den 27. juni 2003 med at bringe artiklerne. Såfremt bladet havde kontaktet klager, havde han med glæde taget til genmæle over for beskyldningerne.

Klageren har videre anført, at bladet i en artikel den 29. juni 2003 ikke blot har gentaget beskyldningerne, men også bragt klagers hjemmeadresse samt et billede af, hvor han bor. I en tilknyttet artikel blev der endvidere bragt en udtalelse fra en anonym person, der udtalte, at ”han er helt sikkert på, at hvis de ledende nazister (det vil ifølge bladet sige klager) blev pacificeret på en eller anden måde, så ville White Pride kollapse i løbet af meget kort tid”. Dette udsagn kan klager kun opfatte som en skjult dagsorden til selvtægt imod hans person.

Klageren har yderligere anført, at bladet den 6. juli 2003 bragte en artikel, hvor det blev ”afsløret”, hvor klager arbejder som terapeut. På ny blev der bragt forskellige beskyldninger, f.eks. at klager skulle have haft sindslidende med til fodbold på Århus Stadion. Klager har som følge af artiklen set sig nødsaget til at opsige sin stilling, idet omtalen ville kunne få uoverskuelige konsekvenser for beboerne. Det er for klager uforståeligt, at det skulle være nødvendigt at oplyse hans fulde navn, arbejdsplads og hjemmeadresse samt bringe fotos af ham og hans arbejdsplads for at belyse et emne, som bladet vurderede som et samfundsproblem – specielt når klager ikke står anklaget for nogen forbrydelse. Artiklerne har karakter af personforfølgelse, og med denne type journalistik risikerer man, at ekstremister tager påstandene for gode varer og loven i egne hænder. Bladet udsætter dermed klager og hans familie for fare.

Klageren har videre anført, at påstandene, som er særdeles krænkende og agtelsesforringende, i artiklerne gøres til kendsgerninger og bringes uden, at den pågældende journalist har besværet sig med at kontakte ham for at forelægge ham påstandene. Det på trods af, at journalisten som bekendt havde klagers navn, og at klagers adresse og telefonnummer var frit tilgængelig via oplysningen. Som påpeget har bladet også offentliggjort klagers adresse. Det er for klager uforståeligt, at han ikke blev tilbudt at svare på beskyldningerne før fem dage, efter at historien var bragt.

Til bladets anførsel om, at man har gjort sig store anstrengelser for at få kontakt med klager, herunder ved at fremsende e-mails til White Pride, har klager anført, at han ikke har noget med den pågældende gruppe at gøre. Af denne simple grund kan bladets journalister have sendt nok så mange e-mails til den pågældende hjemmeside – beskederne har aldrig haft mulighed for at nå ham. Set i lyset af, at bladets journalister ikke var sikre på klagers fulde navn, da den første artikel blev bragt den 21. juni 2003 – hvilket bladet har erkendt over for Pressenævnet – virker det temmelig tilfældigt at bringe historien og betegne klager som leder af den pågældende gruppe og bringe hans billede. Såfremt bladets mange anonyme og velinformerede kilder var så pålidelige, som det påstås, skulle man mene, at de som et minimum var klar over, hvad klager hed.

I forhold til artiklen den 12. juli 2003 har klager oplyst, at den i artiklen omtalte demonstration var en protest mod den kontroversielle vandrerudstilling ”Verbrechen der Wehrmacht. Dimensionen des Vernichtungskrieges 1941-1942”. Udstillingen forsøger at fremstille de tyske værnepligtige som krigsforbrydere og er alle steder, hvor den er blevet vist, blevet mødt med protester fra en række politiske partier og historikere.

Klageren har anført, at den i billedteksten anførte påstand er usand og fremsat mod bedrevidende. Parolerne på det afbillede banner var alle vendt mod den kontroversielle vandrerudstilling og ikke mod kz-lejre eller jødeudryddelse, hvilket tydeligt ses på billedet. Heller ikke andre steder i demonstrationen forekom der bannere med de påståede paroler. Havde journalistens beskyldninger været rigtige, ville den lovlige demonstration ikke have kunnet gennemføres, idet fornægtelse af Holocaust og koncentrationslejre i Tyskland er strengt forbudt og straffes med flere års fængsel.

Klageren betragter det som et forsøg på at brændemærke ham og hetze mod hans person – og dermed skade ham – når journalisten mod bedre vidende kæder ham sammen med ikke eksisterende bannere og paroler med så kontroversielle og følsomme emner. Påstandene er krænkende og agtelsesforringende, og klager kan ikke undgå at få den tanke, at løgnen er bragt som hævn over, at han har anmeldt bladet til politiet.

Klageren har endelig oplyst, at demonstrationen ikke blev omtalt, da han talte i telefon med journalisten dagen før offentliggørelsen, og løgnen blev således heller ikke forelagt ham, således at han kunne have korrigeret postulaterne.

Bladet har anført, at man har gjort sig særdeles store anstrengelser for at komme i kontakt med klager, idet der – også før den 21. juni 2003 – er sendt e-mails til White Prides hjemmeside for at få kontakt med klager og de øvrige ledere og medlemmer af denne gruppe. De fremsendte e-mails indeholdt opfordringer til at skaffe bladet kontakt med klager og til at kommentere indholdet af artiklerne. Der er således i perioden fra den 20. juni 2003 til den 1. juli 2003 sendt seks e-mails. Da den første artikel blev bragt den 21. juni 2003 vidste bladet udelukkende, at klageren var en af lederne, men man var usikker på, om hans navn skulle staves [K] eller [k], ligesom man ikke kendte hans mellemnavn på det tidspunkt. Derfor havde bladet ikke mulighed for at finde klagerens navn og adresse via oplysningen, som klager påstår over for Pressenævnet. I artiklen den 21. juni 2003 står der i øvrigt kun følgende om klager: ”Fra flere uafhængige kilder har bladet fået udpeget en af White Prides ledere, [K], som var med fra starten i tæskeholdet på cykelbanen”. Først den 27. juni 2003 fandt man frem til [K]s adresse, og her blev der lagt en telefonbesked, som klager aldrig svarede på. Igen den 30. juni og 3. juli 2003 blev der lagt telefonbeskeder for at få klageren til at kommentere de kommende omtaler.

Bladet har videre anført, at oplysningerne om klagers forbindelse til White Pride og nynazisterne i Danmark er efterprøvet særdeles grundigt og bekræftet af vidt forskellige kilder. Det gælder folk på både den politiske højre- og venstrefløj, kilder i offentligt regi samt tidligere medlemmer af White Pride. Selv om klager over for nævnet fastholder, at han ikke har noget at gøre med White Pride, er det en kendsgerning, at han er afbildet sammen med medlemmer af gruppen på Århus Stadion, blandt andet webmasteren for gruppens hjemmeside. Det må derfor anses for relevant, at bladet har forsøgt at få kontakt med klager ved at sende e-mails til netop den pågældende webmaster, der jo enten kunne have givet oplysningerne videre eller hjulpet bladet med at finde frem til klager. Da klager ikke har ønsket at ringe tilbage på bladets beskeder på hans telefonsvarer – eller i det hele taget ønsket at henvende sig til bladet – har man været afskåret fra at bringe hans version af sagen. Klager kan ikke undgå offentlig omtale af sin person, når det gælder aktuelle problemer med nynazister i Århus, blot fordi han tilsyneladende bevidst har valgt at forholde sig tavs. Der er på ingen måde tale om personforfølgelse, men om veldokumenteret journalistik om en gruppe, der udfører samfundsskadelig virksomhed – ikke mindst i forbindelse med sportsbegivenheder. Hvis klager opfatter de offentliggjorte oplysninger som ærekrænkende, er det ikke en sag for Pressenævnet, men derimod en sag for domstolene.

Bladet har i forhold til artiklen den 12. juli 2003 erkendt, at teksten på et af de afbillede bannere er en anden, end hvad der fremgår af billedteksten. Her er tale om en fejl, som man beklager, og som man straks havde korrigeret i bladet, såfremt klager havde henvendt sig til bladet, f.eks. med krav om genmæle.

Bladet har videre anført, at man ikke har skrevet noget ”mod bedre vidende” eller ”som hævn”, men har fuldt bevidst sat journalistisk fokus på de stadig mere omfattende nynazistiske aktiviteter i bladets udgivelsesområde.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Der er ikke mulighed for at føre bevis for Pressenævnet vedrørende de beskyldninger, der er rettet mod [K] i artiklerne den 21., 26. og 30. juni samt 7. juli 2003, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om de er rigtige.

Nævnet finder, at oplysningerne om [K] er af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for ham, inden de blev offentliggjort.

Efter det oplyste har bladet i perioden fra den 20. juni til den 1. juli 2003 forsøgt at indhente [K]s kommentarer til artiklerne ved at fremsende en række e-mails til White Pride. Den 27. juni 2003 lagde journalisten endvidere en besked på hans telefonsvarer og bad om at blive kontaktet. Nye beskeder blev lagt på hans telefonsvarer den 30. juni og 3. juli 2003.

Nævnet finder, at bladet under hensyn til beskyldningernes alvorlige karakter burde have udfoldet yderligere bestræbelser på at efterprøve dem, herunder ved forelæggelse for [K]. Oplysningerne i artiklerne havde ikke en sådan aktualitet, at bladet ikke kunne have afventet hans eventuelle bemærkninger. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

[K] blev den 27. juni 2003 bekendt med, at bladet ønskede hans kommentarer til de kommende omtaler af ham, men han ønskede ikke at kontakte journalisten. Under hensyn hertil finder nævnet ikke, at der er grundlag for at udtale kritik i anledning af, at artiklerne den 30. juni og 7. juli 2003 blev bragt uden [K]s kommentarer.

Nævnet finder, at bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved at bringe [K]s navn og billede i forbindelse med omtalen af hans påståede forbindelse til White Pride. Nævnet finder derimod, at det ikke var nødvendigt for denne omtale at bringe oplysninger om hans privatadresse og arbejdsplads og billeder derfra i artiklerne den 30. juni og 7. juli 2003. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I artiklen den 30. juni 2003 blev der bragt et anonymt udsagn om, at White Pride ville kollapse, hvis de ledende nazister i gruppen blev pacificeret på en eller anden måde. Nævnet finder, at der ikke heri ligger en opfordring til at begå selvtægt mod [K], og at der derfor ikke er grundlag for kritik af, at bladet har offentliggjort udsagnet.

Bladet har erkendt, at der i artiklen den 12. juli 2003 blev bragt en billedtekst, der ikke var korrekt. Nævnet udtaler sin kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen. Uanset at bladet har beklaget den forkerte billedtekst, finder nævnet, at bladet bør offentliggøre nævnets afgørelse på dette punkt under hensyn til oplysningens karakter.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:

Den 21. og 26. juni 2003 bragte Århus Stiftstidende en omtale af AGF´s fangruppe, White Pride, der blev betegnet som nynazistisk og voldelig. I artiklerne blev det blandt andet oplyst, at gruppens leder hedder [K], at han går under navnet ”Der Führer”, og at han har været medlem af et vagtværn og tæskehold, der har beskyttet en række møder, som Den Danske Forening afholdt i Århus i 1996.

Den 30. juni og 7. juli 2003 bragte bladet endnu en omtale af White Pride og [K] med oplysninger om klagers privatadresse og arbejdsplads og billeder derfra.

Den 12. juli 2003 bragte bladet et billede med en tekst, der angav, at [K] under en demonstration i Tyskland havde båret et banner, der afviste tyske koncentrationslejre og masseudryddelse af jøder som ”løgne” og ”falskneri”.

[K] har klaget til Pressenævnet, fordi han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har blandt andet anført, at oplysningerne i artiklerne den 21. og 26. juni 2003 er usande og ikke er blevet forelagt ham inden offentliggørelsen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at oplysningerne om [K] i artiklerne den 21. og 26. juni 2003 er af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for ham, inden de blev offentliggjort.

Efter det oplyste har bladet i perioden fra den 20. juni til den 1. juli 2003 forsøgt at indhente [K]s kommentarer til artiklerne ved at fremsende en række e-mails til White Pride.

Nævnet finder, at bladet under hensyn til beskyldningernes alvorlige karakter burde have udfoldet yderligere bestræbelser på at efterprøve dem, herunder ved forelæggelse for [K]. Oplysningerne i artiklerne havde ikke en sådan aktualitet, at bladet ikke kunne have afventet hans eventuelle bemærkninger. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder, at det ikke var nødvendigt for omtalen af [K]s påståede forbindelse til White Pride, at der i artiklerne den 30. juni og 7. juli 2003 blev bragt oplysninger om hans privatadresse og arbejdsplads og billeder derfra. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Bladet har erkendt, at billedteksten i artiklen den 12. juli 2003 ikke var korrekt. Nævnet udtaler sin kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen.

Versioner

1. 2003-10-29