Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2003
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9680@2003-10-29/da
Indhold
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over forsiden samt to artikler i Ekstra Bladet den 22. juni 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
På forsiden hed det i overskriften ” Volds-racister hærger dansk fodbold ” og ” NAZI-FANS ”. Der var endvidere bragt et billede af klager med teksten ”Der Führer fra Århus”.
Artiklen havde overskriften ” HER ER AGF’S NAZI-FANS ” og underoverskriften ”Ledelsen af den uofficielle fanklub White Pride er en samling voldsfikserede nazister med 50 tilhængere”.
I artiklen hed det blandt andet:
”Kig godt på disse tilsyneladende pæne og almindelige fodboldtilhængere.
De udgør ledelsen af den voldsfikserede, uofficielle AGF-fanklub White Pride (WP). En samling fodbold-nazister, der jævnligt aflægger besøg hos Danmarks National-Socialistiske Bevægelses ægte danske Nazi-Führer Jonni Hansen i Greve syd for København.
Og som har nære kontakter til nazi-grupperne Blood & Honour og Combat 18.
- Jeg bryder mig ikke om at kalde dem ”pæne”, for de er skræmmende og ikke noget behageligt bekendtskab. Men overfladisk set er White Prides medlemmer pæne middelklassedrenge i 18-30 års alderen, oftest med uddannelse og fast arbejde, siger politiinspektøren i Århus, Bent Preben Nielsen, til Ekstra Bladet.
- De er ikke kendt for at lave kriminalitet i almindelighed. Den kriminalitet, de begår, er først og fremmest vold i forbindelse med fodboldkampe og på gaden som sådan. Vi bruger utroligt mange politi-ressourcer på dem, forklarer politiinspektøren.
TÆSKEHOLD FOR DEN DANSKE FORENING
Ekstra Bladet har over en periode nærstuderet de århusianske fodboldnazister. Den ubestridte leder af White Pride er den 27-årige pædagog [K], der i mange år har været særdeles aktiv på den ekstreme højrefløj. Han er i dag WP’s ”Führer” og indehaver af den nazistiske hjemmeside www.danskfront.dk.
Allerede i 1996 var [K] som 20-årig en fast del af Den Danske Forenings tæskehold. Venstrefløjstidsskriftet Demos har med fotos dokumenteret, at [K] i foråret 96 stod nazi-vagt ved adskillige af foreningens møde på Cykelbanen i Århus, når koryfæer som Søren Krarup og Ole Hasselbalch såede deres fremmedangste sæd hos bekymrede borgere.
Kun politiets massive tilstedeværelse forhindrede dengang den unge [K] i voldelige overfald på de mennesker, der lovligt demonstrerede mod Den Danske Forening.
Siden har fodbold-nazisternes formand – mens han studerede til pædagog – fået et par domme for afstumpet vold.
EX-FORMANDS HØJREHÅND
Den ene var for ”legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter” efter straffelovens paragraf 245. I dag har ”Der Führer” folk til den slags. Han er hævet over den almene hob og sætter sig altid i helt almindeligt tøj et andet sted på stadion end WP’s voldsbøller.
Herfra holder han mere øje med sine undersåtter end med, hvad der sker på banen. Fodbold interesserer ham øjensynligt ikke længere.
Før AGF’s hjemmekampe mødes han med de menige på værtshuset ”Butler” ved Skt. Pauls kirke i passende gå-afstand fra stadion.
Herfra følges han af sin tro væbner, Mikael Møller Grubert, hele vejen ud ad Stadion Allé. Grubert – bedre kendt som vinhandlerens søn fra Guldsmedegade – var i 1998-99 formand for AGF’s officielle fanclub. I dag styrer han med sin mobiltelefon slagets gang, når WP skal slås med hardcore-fans fra Brøndby eller FCK.
Under sig har [K] og Grubert en mindre hær af loyale slagsbrødre, der adlyder førerens mindste vink. De vigtigeste af disse er Mads Andersen, Steven Robert Ryall Kingo, pressetalsmand Jesper Hviid Pedersen og tvillingebrødrene Mikkel og Rasmus Bonde.”
Artiklen var bl.a. ledsaget af et stort billede af nogle tilskuere, herunder klager. Rundt om klager var påført en ring, der hang sammen med en tekstboks med følgende indhold:
””Der Führer”, [K], 27 år, pædagog og indehaver af den nazistiske hjemmeside www.danskfront.dk – her på tilskuerrækkerne i onsdags ved AGF’s hjemmekamp mod Esbjerg.”
I en artikel med overskriften ” DE HEILER PÅ GADEN ” hed det i en underoverskrift ”Politiinspektør: White Pride har tætte nazi-forbindelser”.
I artiklen hed det blandt andet:
” Ekstra Bladet kan nemlig afsløre, at den nazistiske hjemmeside er oprettet af ingen ringere end White Prides formand, den 27-årige pædagog [K], der i White Pride med respekt kaldes ”Der Führer”.
”
Artiklen var ledsaget af et stort billede af tre personer med teksten:
”White Prides ”Führer” [K] (i midten) på vej ind på Århus Stadion for at se kampen mellem AGF og Esbjerg. Fodbold interesserer ham ikke synderligt – han interesserer sig mere for et racerent Danmark.”
Klageren har oplyst, at der i artiklen er bragt en række usande påstande om ham. Han hænges med flere billeder og navns nævnelse ud som ”nynazist” og leder af hooligan-gruppen White Pride. I artiklerne kædes han sammen med en række voldsomme og racistiske episoder. Det postuleres, at klager går under navnet ”Der Führer”, og mere interesserer sig for ”et racerent Danmark” end for fodbold. Endvidere anføres det, at han tidligere har fået et par domme for afstumpet vold, at han i dag har folk til at begå vold for sig, at han har været en fast del af et påstået tæskehold fra Den Danske Forening, at han i den forbindelse har stået ”nazi-vagt” for bl.a. folketingsmedlem Søren Krarup i foråret 1996, og at kun politiets tilstedeværelse forhindrede ham i at angribe moddemonstranter.
Klageren har i forhold til bladets påstande anført, at han ikke er – og aldrig har været – leder eller medlem af den i artiklerne omtalte kriminelle gruppe, og han driver absolut ikke kriminel virksomhed af nogen art. Klager er ej heller nynazist – klagers livssyn er helt og fuldt demokratisk.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at han for ca. to år siden under tragiske omstændigheder fik en dom for vold efter straffelovens § 245, der dog på ingen måde var relateret til hans engagement som fodboldtilskuer. Klager har kun den ene dom og ikke et ”par domme”, som det nævnes i artiklen. Klager kan i øvrigt ikke se nogen grund til, at en tidligere straffesag mod ham inddrages i artiklen – specielt ikke, når han ikke står tiltalt eller er sigtet for noget som helst. Klager har rigtigt nok deltaget i de omtalte møder på Århus Cykelbane midt i 90´erne, men har aldrig været en del af et tæskehold eller for den sags skyld stået ”nazi-vagt” ved møderne. Ej heller har klager angrebet sagesløse demonstranter – tværtom har han selv oplevet at blive overfaldet i den forbindelse.
Klageren har videre anført, at påstandene, som er særdeles krænkende og agtelsesforringende, i artiklerne gøres til kendsgerninger og bringes uden, at den pågældende journalist har besværet sig med at kontakte ham for at forelægge ham påstandene. Det på trods af, at journalisten, som det fremgår af artiklerne, havde klagers fulde navn, og at klagers adresse og telefonnummer var frit tilgængelig via oplysningen. Til bladets anførsel om, at man har forsøgt at få kontakt til klager, har klager anført, at han hverken kan be- eller afkræfte, at bladet skulle have sendt en e-mail til hjemmesiden www.danskfront.dk, da denne ikke ejes af ham. Ved journalistens besøg på klagers bopæl kunne han have smidt en seddel med ønske om kontakt ind af brevsprækken.
Klageren har endelig anført, at han kun kan betragte artiklerne som et groft forsøg på at stigmatisere ham socialt. Med et perverst sprogbrug og en artikel med dødningehoveder påført forsøger man at tillægge ham foragtelige motiver og personlighedstræk – f.eks. gøres han til en slags reinkarnation af Adolf Hitler. Der er helt igennem uanstændigt.
Bladet har oplyst, at den påklagede reportage bygger dels på journalistens egne iagttagelser og undersøgelser, dels på materiale fra Århus politi, hvis ledelse har godkendt de i bladet meddelte oplysninger. Det er i høj grad relevant, at bladet har beskæftiget sig med de tiltagende nynazistiske og voldelige tendenser omkring fodboldklubben AGF.
Bladet har anført, at journalisten har forsøgt at få en kommentar fra klager selv – dels ved at sende ham en mailhenvendelse på www.danskfront.dk, som han ifølge politiet selv har oprettet, dels ved to personlige besøg på hans bopæl sammen med bladets fotograf. Klager blev ikke truffet hjemme, og artiklernes trykning kunne ikke udsættes.
Bladet har endelig anført, at klagen principielt falder uden for Pressenævnets virke, da pressenævnsinstituttet ikke indebærer mulighed for vidneførsel.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Der er ikke mulighed for at føre bevis for Pressenævnet vedrørende de beskyldninger, der er rettet mod [K] i artiklerne, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om de er rigtige.
Nævnet finder, at oplysningerne om [K] er af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for ham, inden de blev offentliggjort.
Efter det oplyste har bladet forgæves forsøgt at indhente [K]s kommentarer til artiklerne ved at fremsende en e-mail til hjemmesiden www.danskfront.dk samt ved personlig henvendelse på hans bopæl to gange.
Nævnet finder, at bladet under hensyn til beskyldningernes alvorlige karakter burde have udfoldet yderligere bestræbelser på at efterprøve dem, herunder ved forelæggelse for [K]. Oplysningerne i artiklerne havde ikke en sådan aktualitet, at bladet ikke kunne have afventet hans eventuelle bemærkninger. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
Den 22. juni 2003 bragte Ekstra Bladet på forsiden og i to artikler en omtale af AGF´s fangruppe, White Pride, der blev betegnet som nynazistisk og voldelig. I artiklerne blev det blandt andet oplyst, at gruppens leder hedder [K], at han går under navnet ”Der Führer” og mere interesserer sig for ”et racerent Danmark” end for fodbold, at han har fået et par domme for vold, at han i dag har folk til at begå vold for sig, at han som del af et tæskehold i foråret 1996 stod ”nazi-vagt” ved en række møder, som Den Danske Forening afholdt i Århus, og at det kun var politiets tilstedeværelse i den forbindelse, der forhindrede ham i at angribe moddemonstranter.
[K] har klaget til Pressenævnet, fordi han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har anført, at oplysningerne er usande og ikke er blevet forelagt ham inden offentliggørelsen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at oplysningerne om [K] er af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for ham, inden de blev offentliggjort.
Efter det oplyste har bladet forgæves forsøgt at indhente [K]s kommentarer til artiklerne ved at fremsende en e-mail til hjemmesiden www.danskfront.dk samt ved personlig henvendelse på hans bopæl to gange.
Nævnet finder, at bladet under hensyn til beskyldningernes alvorlige karakter burde have udfoldet yderligere bestræbelser på at efterprøve dem, herunder ved forelæggelse for [K]. Oplysningerne i artiklerne havde ikke en sådan aktualitet, at bladet ikke kunne have afventet hans eventuelle bemærkninger. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.