Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9682@2003-10-29/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 29. juni 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Den påklagede artikel havde overskriften ” PRINS PLAT SLÅR TIL IGEN ” og underoverskriften ”Dansk svindler truer canadisk pige i Bangkok”.

Artiklen var sålydende:

”En canadisk pige har sendt en alvorlig klage til både de danske og thailandske myndigheder over den psykiske forulempning og intimidering, som den danske statsborger [K] har påført hende i Bangkok.

Den danske ambassadør i Bangkok Ulrik Helweg-Larsen bekræfter, at ambassaden har modtaget Dana Rorisons klage over [K]. Ambassadøren siger, at klagen nu føjer sig til en stak, som han beskriver som halvanden meter høj. [K] er tidligere dømt og fængslet for at optræde som blandt andet falsk greve og falsk læge i Danmark.

Dana Rorison, 21 år, er en canadisk mønsterstudent, der sidste år tog den højeste afgangseksamen fra den canadiske filmskole i Victoria. Efter sin eksamen anbragte hun som tusind andre unge et opslag på en internet side for au pair-piger. Her søgte hun arbejde hos en familie med børn.

Over for Dana Rorison omtaler [K] sin hustru som Madame Pintip, og som ofte tidligere påstår han, at Madame Pintip er ud af den kongelige thailandske familie. Han siger endvidere, at han kender kongen godt og har windsurfet med ham. Men som Ekstra Bladet tidligere har påvist, er hans hustru ikke det mindste kongelig. Madame Pintip kommer derimod fra jævne kår i den alt andet end royale thailandske Samut Sakhon provins.

Dana Rorison var chokeret, da hun ankom til ”House of [K]”. Huset var indhegnet af et fire meter højt stakit. Og porten var den type, der skyder til siden med forgyldte spid på toppen. [K] holdt altid omhyggeligt porten lukket, og kun han havde nøgler til den.

Under morgenmaden opdagede Dana Rorison det specielle, at [K] hele tiden talte om kriminalitet i Thailand, og om hvordan man straffede kriminelle i Thailand.

INGEN SØN

- Efter et par dage i ”House of [K]” blev jeg endnu mere nervøs. Jeg ringede til min mor i Canada og sagde, at jeg var nødt til at høre hendes stemme, for der var noget galt her. Jeg var ved at græde, fordi jeg allerede på dette tidspunkt følte mig indespærret. For [K] og hans hustru havde ikke et familiært forhold. Det var som om, han ejede hende. Og den påståede søn viste sig at være en fjern slægtning, der ankom til huset sammen med mig.”

[K] fortsatte med at fortælle Dana Rorison om det brutale thailandske straffesystem. Og så fortalte han hende om en ung pige, der var assistent til en ambassadør, der var nær ven af ham. Den pige gik til sin egen ambassade og fortalte, at ambassadør-vennen havde forsøgt at tiltvinge sig sex med hende. Hun endte i fængsel i Thailand.

BLIVER TRUET

- Jeg var totalt rystet. Jeg opfattede klart hentydningen, at hvis han gjorde noget lignende ved mig, og jeg derpå fortalte noget om det, så ville jeg ende i fængsel. Hele den nat krammede jeg min billet hjem og mit pas i hænderne, og jeg tænkte på at flygte. Jeg vidste, at jeg intet kunne tage med mig, fordi indhegningen af huset var for høj, og desuden ville jeg vække hundene. Jeg græd det meste af natten og var urolig, fordi jeg vidste, at selv om min dør var låst, så havde [K] en ekstra nøgle, fortæller hun.

Næste morgen var det tydeligt, at hun havde grædt. Det gjorde [K] rasende over, at hun var ulykkelig, og han truede med at tilkalde imigrationsmyndighederne.

Dana Rorison begyndte at græde igen. For at slippe væk forsøgte hun sig med at takke for den gode behandling hun fik i ”House of [K]”, og at hendes tårer skyldtes, at hun savnede sin familie i Canada. [K] modtog undskyldningen mod, at hun tilbagebetalte sin billet, så snart hun kom tilbage til Canada.

Siden hjemkomsten til Canada er Dana Rorison blevet truet med alverdens ulykker, hvis hun ikke betaler [K] tilbage, og hans fiktive direktionssekretær K. Miller Jones har meddelt, at man vil efterlyse hende gennem Interpol og få hende straffet.

Ekstra Bladet forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra [K]. Tre gange tog hans hustru telefonen og smed hver gang røret på. Derefter var telefonen lukket.”

Artiklen var ledsaget af tre billeder af henholdsvis [K], klager og klager hus i Thailand.

Klageren har anført, at bladets påstande om voldtægtsforsøg mod Dana Rorison er opdigtede og uden hold i virkeligheden. Dana Rorison havde sit eget værelse, og i værelset ved siden af befandt sig endvidere tre ansatte fra husets household. Under Dana Rorisons ophold var der endvidere andre gæster i huset, og klager, hans hustru og dennes broder delte bl.a. fællesværelse i de dage, hvor Dana Rorison var på besøg. Såvel bladets som Dana Rorisons forklaringer om forsøg på voldtægt passer ikke og er en del af den frie fantasi, som begge parter lever med, eller som de drømmer om skal være sandheden. Husets øvrige ansatte kan – ligesom klager og hans hustru – bevidne, at dette forhold ikke eksisterer, og at ingen i huset på noget tidspunkt har forsøgt at byde Dana Rorison et seksuelt forhold.

Klageren har videre anført, at det er usandt, at klagers hustru skulle være barnebarn af Dronning Sirikit. Klager og hans hustru er ikke på noget tidspunkt fremkommet med en sådan påstand. I øvrigt hedder klagers hustru ikke Naulkaw til efternavn som oplyst i artiklen.

Bladet har anført, at man ikke i artiklen har nævnt ordet ”voldtægtsforsøg” eller påstået, at klager har forsøgt voldtægt. Bladet har i den forbindelse henvist til en række citater fra artiklen.

Bladet har videre anført, at Dronning Sirikits navn ikke har været nævnt i artiklen, ligesom det ikke har været nævnt, at klagers hustru skulle være barnebarn af dronningen. I artiklen påstås det ej heller, at klagers hustru hedder Naulkaw, idet navnet slet ikke er nævnt i artiklen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Artiklen ses ikke at indeholde en omtale af, at klagers hustru skulle være barnebarn af Dronning Sirikit, eller at klagers hustru skulle hedde Naulkaw til efternavn. Nævnet afviser derfor den af del af klagen, der vedrører disse punkter.

I artiklen refererer bladet, hvorledes Dana Rorison har oplevet opholdet hos klager, herunder hvilke tanker, hun har gjort sig i forhold det, som klager skulle have fortalt hende om det thailandske straffesystem og om klagers ambassadørven. Nævnet finder ikke, at bladet herved er fremkommet med en påstand om, at klager – eller andre i klagers husstand – skulle have forsøgt voldtægt mod hende. Nævnet finder således, at bladet ikke har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklens offentliggørelse.

Afsagt den 22. oktober 2003.

Versioner

1. 2003-10-29