Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-77
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9684@2003-10-29/da
Indhold
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over to indlæg bragt i internetmediet www.borgerdebat.dk den 13. og 30. august 2003, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Indlægget den 13. august, der bar overskriften ” Lystmorderen [K]s løgne ”, havde følgende ordlyd:
”Indsendt af Flemming Hansen 13. august 2003 kl. 14:22:39:
Lystmorderen [K]s løgne
Lystmorderen og den patologiske løgner [K] har, via de såkaldte forfattere Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach, fået en platform hvorfra han kan udgyde sine infame løgne om diverse frihedskæmpere i almindelighed og om Frode Jacobsen i særdeleshed.
Men sandheden er den, at der ikke er nogen af de RIGTIGE frihedskæmpere der kender noget til at lystmorderen [K] skulle have været involveret i noget illegalt arbejde af betydning under besættelsen.
Lystmorderen [K] praler i Radio Frederiksberg-Journalen af, at han næsten ene mand og som medlem af modstandsgruppen Holger Danske, bombesprængte Forum i 1943. Det righoldige materiale, der ligger på danske biblioteker vedr. sabotageaktionen mod Forum, navngiver alle de personer der var med til sabotageaktionen og lystmorderen [K]s navn bliver IKKE nævnt én eneste gang. Og hvorfor nu dette – jo sandheden er denne at lystmorderen [K] IKKE var mere modstandsmand end den gængse dansker på dette tidspunkt. Men for at afstive sit meget ringe selvværd gnubber lystmorderen [K] sit lurvede korpus op af nogle RIGTIGE frihedskæmpere, for der igennem ligesom at få et liv.
Hvad gør lystmorderen [K] så for at få lov til at være i samme båd som de rigtige frihedskæmpere. Tja – han foretager såmænd en stikkerlikvidering. Det kedelige var bare at han desværre myrdede en uskyldig kvinde (Fru Meyer), der ud over at være uskyldig også var gift med en jøde.
Efter krigen blev lystmorderen [K] da også dømt for mordet, desværre fik han en meget mild straf, men det skal ikke forhindre mig i at gøre folk opmærksom på hvem lystmorderen [K] i virkeligheden er – en lille sølle løgner der har lurvet sig gennem livet ved at gnubbe sig op af mennesker der har en vis anseelse i befolkningen.
Det er kun naturligt at lystmorderen [K] bruger løgnesprederparret Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach som sine mikrofonholdere.
Visse sleske mennesker som lystmorderen [K] bliver desværre ikke mindre lurvede med årene.”
I indlægget den 30. august 2003, der bar overskriften ” Den Patetiske Løgner [K] ”, hed det blandt andet:
”Indsendt af Flemming Hansen 30. august 2003 kl. 22:10:19:
Den Patetiske Løgner [K]
Den Patetiske Løgner [K] Og Hans Lusede Tredjerangs Skriverkarle; Ole Hans Jensen Og Britt Bartenbach
[K] (init.), udgyder gennem sin længe lovet løgnerpamflet ”Hvem var fjenden”, løgne så som:
5 at [K’s init.] skulle være hemmelig agent for englænderne efter krigen
5 Det er korrekt at [K’s init.] var i forbindelse med den engelske efterretningstjeneste under krigen, men at man brugte denne fantast til efterretningsopgaver efter krigen er ikke kun usandsynligt, det er meget meget usandsynligt.
OHJ og Britt Bartenbach (BB) omtaler ofte [K] som Danmarks James Bond – må jeg i den forbindelse blot sige at James Bond er en fiktiv fantasiagent, der er baseret på Ian Flemings romaner af samme navn. Og når nu OHJ og BB er ude i en fiktiv beretning om en agent hvis meritter er baseret på hvad de tre personer i fællesskab drømmer om, kunne man så ikke lige have givet [K] et par smukke kvinder med i købet. Nu skal jeg jo ikke skrive hele bogen for OHJ og BB, men må jeg foreslå en romance mellem [K] og Magurite Viby og/eller Bodil Kjær – de er jo, meget bekvemt, døde og kan derfor ikke afkræfte postulatet. Eller hvad med denne her: [K] fik sex af Kronprinsesse Ingrid, som tak for at han beskyttede kongehuset mod de grimme og falske modstandsfolk som Jens Lillelund, Frode Jacobsen og stikkerne fra BOPA. De havde sex så ofte de ville, for Kronprinsen rendte hele tiden til sammenkomster med værnemagten
”
Klageren har indledningsvis anført, at personen bag indlægget, Flemming Hansen, er uidentificerbar, og der er derfor tale om et anonymt indlæg, som redaktøren er ansvarlig for.
Klageren har i forhold til indlægget den 13. august 2003 anført, at der er tale om en klar overtrædelse af medieansvarslovens § 34, idet klager bevisligt aldrig er dømt for mord. Indklagede har pligt til at fjerne et sådant indlæg efter medieansvarsloven, såfremt man ikke kan føre sandhedsbevis for, at klager er dømt for mord.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at det ikke er korrekt som anført af indklagede, at han skulle have bekræftet det omtalte mord. Da klager ikke blev dømt for mordet – og ikke deltog i handlingen, da han var på illegal opgave i Holbæk på samme tid, som Fru Meyer blev myrdet – er det groft ærekrænkende, at indklagede tillader, at klager bliver kaldt for ”lystmorder”. Man kan ikke bare klare frisag ved at sige, at indlægget blev taget af og omredigeret, da der stadig står ”morder”, hvilket er lige ærekrænkende – og en grov tilsidesættelse af § 34 i medieansvarsloven.
Klageren har videre anført, at den ansvarlige redaktør bør ikke bringe et sådant indlæg uden først at indhente klagers kommentar til indlægget og uden at have forvisset sig om, hvorvidt indholdet var sandt.
Klageren har i forhold til indlægget den 30. august 2003 anført, at dette oser af ærekrænkelser og injurier mod hans person og hans kommende bog ”Hvem var Fjenden”. Indlægget har karakter af en lang tilsvining af klager, hvor han bliver kaldt for ”patetisk løgner” i overskriften. Der er ligeledes tale om en tilsvining af Dronning Ingrid, som klager havde kontakt med under krigen, hvor hun udførte hemmeligt kurérarbejde for Dannevirke-gruppen, som klager var medstifter af.
Indklagede har indledningsvis oplyst, at personen bag indlægget, Flemming Hansen, ikke er anonym. Han har en fuld legal e-mail-adresse.
Indklagede har i forhold til indlægget den 13. august 2003 henvist til en artikel på www.borgerdebat.dk, hvor klager selv bekræfter det omtalte mord. I øvrigt er udtalelserne med klager båndet, så man ved selvhør kan konstatere rigtigheden af ordene. Det bemærkes, at indlægget blev fjernet fem minutter efter, at det var lagt på. Det blev redigeret og lagt på igen uden ordet ”lyst”, da den ansvarshavende redaktør var i tvivl om, hvorvidt der var tale om injurier. Der er imidlertid intet injurierende eller ærekrænkende i Flemming Hansens udtalelser, idet han blot har skrevet sandheden. Indlægget er dog ikke lagt på igen.
Indklagede har i forhold til indlægget den 30. august 2003 anført, at Flemming Hansens indlæg må stå for hans egen regning. Borgerdebatredaktionen påtager sig intet ansvar for de indsendte indlæg. Det pågældende indlæg blev i øvrigt slettet af redaktionen, straks man blev opmærksom på ordlyden.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og læserbreve indeholder – efter sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler. Uanset dette er der dog grænser for, hvor groft krænkende læserbreve, et medie kan bringe uden at tilsidesætte god presseskik.
Nævnet finder, at indlæggene den 13. og 30. august 2003 overskrider disse grænser, navnlig ved de anvendte betegnelser af klager. Herefter har indklagede handlet i strid med god presseskik ved at bringe indlæggene, og nævnet udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den ansvarshavende redaktør af internetmediet www.borgerdebat.dk. at offentliggøre følgende:
Den 13. og 30. august 2003 blev der på www.borgerdebat.dk bragt to indlæg af Flemming Hansen, der omtalte [K].
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og læserbreve indeholder – efter sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler. Uanset dette er der dog grænser for, hvor groft krænkende læserbreve, et medie kan bringe uden at tilsidesætte god presseskik.
Nævnet finder, at indlæggene den 13. og 30. august 2003 overskrider disse grænser, navnlig ved de anvendte betegnelser af klager. Herefter har indklagede handlet i strid med god presseskik ved at bringe indlæggene, og nævnet udtaler sin kritik.