Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9686@2003-10-29/da

Indhold

1. Indledning

Ved brev af 16. september 2003 modtaget af Pressenævnet den 17. september 2003 har [en mand – K] klaget over to artikler i Berlingske Tidende den 28. juli 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat. [K] ønsker endvidere genmæle over for artiklernes oplysninger.

I en forsideartikel den 28. juli 2003 med overskriften ” Nauntofte misbrugt i strid om Israel ” hed det i en underoverskrift: ” Tillid: DR-Mellemøstkorrespondent Jens Nauntofte optræder med historisk indlæg på hjemmeside til fordel for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening”.

I artiklen hed det:

”DR-journalisten Jens Nauntofte føler sig misbrugt politisk, og derfor kræver han, at et længere historisk indlæg fra hans hånd omgående fjernes fra hjemmesiden www.palaestina-info.dk. En hjemmeside, der er oprettet og betalt af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

Sørens Espersen, pressechef i Dansk Folkeparti og DR-bestyrelsesmedlem, udvidede i gårsdagens avis sine angreb på DR til ikke bare at omfatte Mellemøst-korrespondenten Ole Sippel, men også Jens Nauntofte og en række andre navngivne DR-medarbejdere. Det skete bl.a. med henvisning til den omtalte hjemmeside, hvor Nauntofte optræder. Espersen beskylder direkte DR-medarbejderne for at skabe en Israel-fjendtlig stemning i Danmark med propaganda.

Nauntofte troede ifølge sin egen forklaring ind til i går blot, at han bidrog til en historikerhjemmeside:

”Havde jeg vidst, at mit historiespeciale skulle bruges af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, havde jeg sagt nej tak. Jeg ønsker ikke at være part i den politisering omkring DRs Mellemøst-dækning, så derfor trækker jeg det,” siger Jens Nauntofte.

Formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Ole Olsen, kender ikke til aftalen med Nauntofte, men han bekræfter, at siden er oprettet og betalt af venskabsforeningen. Det er Venskabsforeningens medlem, gymnasielærer [K], som har stået for oprettelse af hjemmesiden og ham, som har lavet aftalen med Jens Nauntofte.

”Vi har lavet hjemmesiden for at efterkomme et stort behov for undervisningsmateriale,” siger Ole Olsen.”

I en artikel samme dag med overskriften ” Nauntofte føler sig misbrugt ” hed det i en underoverskrift: ” Troværdighed: TV-A journalist Jens Nauntofte kræver sit speciale fjernet fra pro-palæstinensisk hjemmeside. Han føler sig misbrugt i et politisk ærinde”.

I artiklen hed det:

”Den kendte udlandsjournalist på TV-avisen, Jens Nauntofte, skriver for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Det vil sige, at han har leveret et langt historisk indlæg til hjemmesiden www.palæstina-info.dk, som er stiftet på initiativ af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening til oplysning om Palæstina. Af hjemmesiden fremgår det, at bidragene står for bidragydernes egen regning. Men for DR-bestyrelsesmedlem og Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen er hjemmesiden netop en indikator på, at Jens Nauntofte – i lighed med flere DR-kolleger – har nære venskabelige forbindelser med palæstinenserne og ikke er så uvildige og uafhængige, som de som journalister bør være:

Hvorfor lod du www.palæstina-info.dk bruge din artikel?

”Jeg blev kontaktet af gymnasielektor [K], som gerne ville bruge mit indlæg. Det er oprindelig mit historiespeciale, og det lagde [K] selv ud på hjemmesiden. Jeg har ikke før nu været vidende om, at Dansk Palæstinensisk Venskabsforening stod bag det her. Jeg troede, at det var historielærere, der stod bag. Indlægget er en nøje gennemresearchet fremstilling af den britiske politik og det, der gik forud for Israels oprettelse. Det er skrevet i 1960erne og er den nuværende konflikt uvedkommende. Jeg fik faktisk en høj karakter for det, og det holder den dag i dag. Jeg brugte et år i Israel til at studere kilderne.”

Fortryder du ikke din medvirken, når du ser, at Søren Espersen kan bruge det som eksempel på partiskhed i DR?

”Der er intet i vejen med specialet. Men jeg føler mig misbrugt, da de historikere, jeg har haft kontakt til, ikke har fortalt mig, at det indgik i Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings hjemmeside. Og jeg vil øjeblikkelig bede [K] og mellemøstforskeren Michael Irving Jensen, som er medopretter af hjemmesiden om, at indlægget bliver trukket væk. Men når det er sagt, så vil Søren Espersen formodentlig ikke kunne finde noget i indlægget, som han ikke kan skrive under på.”

Uanset indholdet handler det vel om, at man som journalist skal passe på sin integritet, og hvilken vogn man bliver spændt for. Gør det ikke?

”Jeg er ikke tilhænger af, at journalister er medlem af partier eller foreninger. Jeg er ikke medlem af nogle af venskabsforeninger. Og jeg var ubekendt med, at Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening har stået bag den historikergruppe, som jeg blev kontaktet af”.

Tjekkede du ikke, hvem der stod bag, og hvad det skulle bruges til?

”Jeg har udelukkende haft kontakt med lektor [K]. Jeg har bare givet ham lov til at aftrykke det. Der er gik lang tid, fra han fik det, til han pludselig fortalte, at han var færdig med det.

Undersøgte du ikke hjemmesiden?

”Næ, jeg læste mit eget og det indlæg, som Lars Erslev Andersen (terrorekspert, red.) havde leveret. Havde jeg vidst, at det skulle bruges af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, havde jeg sagt nej tak. Der er ingen grund til, at andre skal bruge det som ammunition mod DR. Jeg ønsker ikke at være part i den politisering omkring DRs Mellemøst-dækning, så derfor trækker jeg det tilbage.”

Fik du penge for det?

”Ikke fem øre.””

Den 12. august 2003 sendte klager et indlæg til bladets debatredaktion. I indlægget hed det:

”DF’s SOMMERAGURK

Hjemmesiden www.palæstina-info.dk, Jens Nauntofte og min rolle har i en række artikler og debatindlæg i Berlingske Tidende fungeret som sommeragurk på vegne af Dansk Folkeparti. Omtalen af hjemmesidens karakter og mit arbejde som redaktør er misvisende, men pga. ferie har jeg ikke kunnet reagere på avisens henvendelser. Derfor følgende præcisering:

Hjemmesidens formål er at give et bredt indblik i den palæstinensisk-israelske konflikt med udgangspunkt i en menneske- og folkeretlig synsvinkel. Som anført i den redaktionelle introduktion er den røde tråd, at palæstinensernes menneskerettigheder skal respekteres, at de har ret til frihed for besættelse, samt en afstandtagen fra terror.

Den dækker et bredt spektrum af historiske, politiske, religiøse, menneske- og folkeretlige spørgsmål, og rummer desuden aktuelle analyser, dokumenter og statistik, interview med kristne og muslimske palæstinensere, israelske bosættere og fredsaktivister.

De omkring 50 indlæg og 400 sider tekst er forfattet af jurister, historikere, teologer, økonomer, en tidligere ambassadør, Amnesty og andre kyndige af forskellig baggrund og observans.

Til hvert indlæg er forfattet en kort introduktion/opsummering. Der er links til alverdens hjemmesider om konflikten. Ved den snarlige revision af hjemmesiden vil der bl.a. blive mulighed for at læse manifestet fra gruppen af danske jøder, som har protesteret mod Sharon-regeringens politik.

Initiativet til hjemmesiden er oprindelig udgået fra Dansk palæstinensisk Venskabsforening, men da jeg blev spurgt, om jeg ville medvirke til etablering af informationsinitiativet betingede jeg mig: fuld redaktionel frihed, at hjemmesiden skulle eksistere som en selvstændig aktivitet – uafhængig af andre interesser. På hjemmesiden skulle der være plads til kritik af alle konfliktens parter. Udgifterne er finansieret af Enkefru Plums Støttefond . Bidragene har været ulønnede.

Disse faktuelle forhold er skriftligt blevet meddelt bidragyderne via mail i form af vedhæftede filer. Jeg har selvfølgelig ikke ønsket at føre nogen bag lyset, som det er fremgået af Berlingske Tidende .

Vi har arbejdet med redaktionen af hjemmesiden det meste af et år – inden offentliggørelsen oktober 2002. Intet indlæg – heller ikke den redaktionelle introduktion – er blevet forelagt udenforstående – altså heller ikke Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Det er nyt for mig, at domænet ikke er registreret i web-masterens navn, men i Venskabsforeningens.

Jeg beklager, at Jens Nauntofte ser sig nødsaget til at trække sine artikler. Hans historiske artikel har haft knap 4000 læsere, den om den israelske lobby i USA fra Reagans sidste tango noget færre hits.

Med den samlede udbredelse og anerkendelse www.palæstina-info.dk har fået, kan det undre, at hjemmesiden først opnår medieomtale på nuværende tidspunkt.

[K],

lektor i samfundsfag og historie”

Ved e-mail af 15. august 2003 rykkede klager bladet for svar på, om – og i givet fald hvornår – hans indlæg ville blive bragt.

Ved e-mails af 21. august 2003 meddelte bladets debatredaktør efter endnu en rykker fra klager, at man ikke ønskede at bringe indlægget.

Klageren har anført, at bladet med sine artikler har publiceret urigtige oplysninger og fældet en redaktionel dom, idet klager udpeges som ansvarlig for politisk ”misbrug” af Jens Nauntofte. Dette sker på et løsagtigt grundlag, og uden at klager kommer til orde. Det er en skærpende omstændighed, at det sker på forsiden.

Klageren har oplyst, at han på den baggrund den 12. august 2003 fremsendte et indlæg til bladet, idet han ønskede at forklare sammenhængen, som han så den, afvise påstanden om ”misbrug” samt undgå at hænge nogen ud. I henhold til reglerne om god presseskik ville det være naturligt for bladet uden videre at bringe indlægget. Den 15. august 2003 rykkede klager bladet for et svar på, om – og i givet fald hvornår – man ville bringe indlægget. Debatredaktionen oplyste, at man ville bringe indlægget den 18. eller 19. august 2003. Klager blev samtidig bedt om et foto til det kommende indlæg. Efter en ny rykker den 21. august 2003 meddelte debatredaktøren, at man ikke ville bringe indlægget. Bladet har således nægtet at lade klager komme til orde, efter at han havde haft kontakt med ikke mindre end fire medarbejdere på bladet. I kontakten med bladet er det klart fremgået, at man ville bringe hans indlæg, som understregede hjemmesidens reelle økonomiske finansiering ( Plumfonden), og at hjemmesiden er en selvstændig aktivitet med en faktisk redaktionel uafhængighed.

Klageren har oplyst, at han har fået mange personlige reaktioner på bladets artikler, som beklikker hans redelighed – uden at han har fået lov til at tage til genmæle. Han har derfor anmodet Pressenævnet påtale bladets behandling af sagen. Bladet bør enten bringe hans oprindelige indsigelse eller et forslag til genmæle, som han har fremsendt til nævnet. Dette bør ske på forsiden ligesom den oprindelige artikel.

Bladet har anført, at klagers krav om genmæle er fremsendt til Pressenævnet senere end 4 uger efter offentliggørelsen af de artikler, som han ønsker imødegået. Artiklerne blev bragt den 28. juli 2003, og klagen er ifølge nævnets påstempling modtaget i nævnet den 17. september 2003. Det er derfor bladets opfattelse, at den del af klagen næppe kan tages under realitetsbehandling af Pressenævnet.

For det tilfælde, at klager skulle mene, at han har overholdt tidsfristen som anført i medieansvarslovens § 36, stk. 3, idet hans oprindelige indlæg til bladets debatredaktion dateret den 12. august 2003 skulle – eller af bladet burde – have været betragtet som et rettidigt fremsendt krav om genmæle, har bladet anført, at indlægget af flere grunde ikke kan betragtes som et krav om genmæle, men må ses som et almindeligt debatindlæg. Indlægget var således ikke sendt til redaktøren, som det forudsættes i medieansvarslovens § 36, stk. 3, men til debatredaktionen. Det fremgik hverken af selve indlægget eller af følgebrev, at det skulle eller kunne betragtes som et genmæle eller krav om samme. Ej heller levede indlægget op til kravet i medieansvarslovens § 38, stk. 1 om, at genmæle i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Bladet havde således god grund til ikke at betragte klagers oprindelige indlæg til debatredaktionen som et genmæle eller krav om samme. Bladet afviste indlægget den 21. august 2003, og klager havde således – hvis han havde ønsket at få sit indlæg af 12. august 2003 behandlet som et genmæle eller krav herom – haft tilstrækkelig tid til at præcisere over for bladet, at hans indlæg var ment som et genmæle. Det er endvidere værd at bemærke, at det forslag til genmæle, som klager nu har fremsendt til nævnet, i sin form ligger langt fra det indlæg, han fremsendte til debatredaktionen den 12. august 2003.

For så vidt angår klagen over de to artikler har bladet anført, at den opfattelse, som Jens Nauntofte giver udtryk for i artiklerne, naturligvis står for hans egen regning, hvilket tydeligt fremgår af, at artiklerne er bygget op over direkte citerede udtalelser fra ham. Bladet har ikke bragt forkerte oplysninger i artiklerne.

Bladet har videre anført, at journalisten bag artiklerne forsøgte – i overensstemmelse med god presseskik – at indhente kommentarer fra klager i dennes egenskab af ansvarlig for hjemmesiden. Baggrunden for ønsket om en kommentar fra klager var, at Jens Nauntoftes udtalelser om at være blevet ”misbrugt” af hjemmesiden kunne opleves som belastende for hjemmesidens ansvarlige. Klager blev kontaktet gentagne gange af journalisten, hvilket klager da også bekræfter i sin skrivelse til Pressenævnet. Klager var imidlertid på ferie, og det lykkedes derfor ikke at få en kommentar fra ham. I stedet indhentede journalisten en kommentar fra formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, der må betragtes som en særdeles central og relevant kilde. Selv hvis bladet ikke i klagers fravær havde indhentet en kommentar fra Ole Olsen, er det tvivlsomt, om bladet havde gjort sig skyldig i en presseetisk forsømmelse. Jens Nauntofte havde krav på at få fremsat sit forsvar over for Søren Espersens kritik, og dette kunne ikke udskydes, alene fordi klager ikke var til rådighed for en kommentar.

Bladet har yderligere anført, at debatredaktionens afvisning af at bringe klagers indlæg fremsendt den 12. august 2003 beror på et normalt redaktionelt skøn. Der er intet i henseende til god presseskik, der forpligtede bladet til at lade klager komme til orde på et tidspunkt mere end to uger efter, at de artikler, som han tog udgangspunkt i, var bragt. Der stod ej heller noget i indlægget, der tilføjede sagen nye, relevante nuancer eller oplysninger. At klager modtog en mail med ordlyden ” tak for din ulejlighed ” fra en redaktionssekretær den 15. august 2003, og at han fra en sekretær modtog en opringning om et muligt behov for et foto af ham, er et led i en debatredaktions rutiner. Det er således forkert forstået, når klager anfører dette som belæg for, at han skulle have fået et løfte om, at bladet ville optage hans indlæg.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

For så vidt angår klagen over, at bladet har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre urigtige oplysninger uden at lade klager komme til orde, bemærker nævnet, at fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2, 2. pkt. Såfremt klage inden for denne frist er indgivet til massemediet, kan massemediets afgørelse senest 4 uger, efter at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. § 34, stk. 2, 3. pkt. Da offentliggørelsen er sket den 28. juli 2003, og klagen er modtaget i nævnet den 17. september 2003, er klagefristen overskredet. Nævnet finder ikke, at det kan føre til et andet resultat, at klager i perioden fra den 12. til den 21. august 2003 har haft en – muligvis begrundet – forventning om, at hans læserbrev ville blive bragt. Nævnet afviser herefter denne del af klagen.

Nævnet finder, at klagers indlæg til bladet den 12. august 2003 har karakter af et læserbrev og ikke en anmodning om genmæle efter medieansvarsloven. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af indlægget, at der er tale om et genmæle, at indholdet af indlægget ikke lever op til kravet i medieansvarslovens § 38, stk. 1 om, at indholdet i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og at indlægget er fremsendt til debatredaktionen og ikke til redaktøren som foreskrevet i medieansvarslovens § 36, stk. 3. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i bladet, og bladet er således ikke forpligtet til at bringe klagerens læserbrev. Nævnet bemærker samtidig, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling, hvorvidt klager af bladet er blevet lovet, at hans læserbrev ville blive bragt. Bladet har således ikke handlet i strid med god presseskik ved at afvise klagers læserbrev.

Få vidt angår klagers forslag til genmæle, som er fremsendt til Pressenævnet, bemærkes, at anmodning om genmæle efter medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Da klager ikke har anmodet bladet om genmæle inden for denne frist, afvises denne del af klagen.

Afsagt den 22. oktober 2003.

Versioner

1. 2003-10-29