Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9759@2003-11-17/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en forsideartikel og tre artikler i Westend & Omegn nr. 7, august 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Forsideartiklen havde overskriften ” Forhadt mand på retræte – vil hjem til tvillinger i Sorø ”.

I artiklen hed det bl.a.:

»De fleste har hørt om ham. Rigtig mange er trætte af ham. Enkelte råber ligefrem efter ham. Og vidt omkring lyder skudsmålet: ”Vesterbros største plattenslager”.

Navnet er [K]. Den 63-årige ingeniør er ejer og lejer af flere erhvervslokaler i Istedgade, og som sådan er han raget uklar med en hel hær af beboere i kvarteret.

”Han er en ubehagelig type. Han er patroniserende og voldtager folk verbalt,” siger Uffe Hastrup, formand for Andelsforeningen Estlandsgadekarréen, der som en af få tør lægge navn til sin kritik.

Vrede vesterbroere får ikke [K] til at ligge vågen om natten.

”Jeg elsker slagsmål,” siger han.

Alligevel er den gråskæggede mand måske snart færdig med at husere på Vesterbro.

Selv har han nemlig for længst slået sig ned i Sorø, og for fire år siden fik han tvillinger med sin 29 år yngre kone.

”Min familie er det vigtigste for mig. Så hvis jeg kan få en ordentlig pris for lokalerne, sælger jeg,” siger han.

Læs inde i bladet:

”Manden er vanvittig”

”Sandsiger i Fuglebjerg”

”Tre millioner – så er jeg væk”«

Artiklen med overskriften ” Beboerne : ”Manden er vanvittig ” var sålydende:

»Kan beboerne i ti ejendomme på Vesterbro tage fejl?

Selv er de ikke i tvivl. [K] er en skurk, lyder det enstemmigt fra folk, der bor i karréen Istedgade, Saxogade, Dannebrogsgade og Estlandsgade. ”Manden er forrykt,” konstaterer en beboer og lader spidsen af pegefingeren rotere ind mod hovedet.

”Han gør mig edderrasende,” lyder det fra en butiksejer i Istedgade, der ifølge eget udsagn ikke kan tåle synet af [K] på gaden.

Andelsforeningen Estlandsgadekarréen har i flere år forsøgt at få [K] ud af erhvervslejemålet Istedgade 79 og 81. Den 63-årige [K] bruger ikke selv lokalerne, men fremlejer Istedgade 79 til Kunstcafé Riga og Istedgade 81 til en klub. Nummer 81 har i hvert fald periodisk fungeret som hashklub.

Ifølge formanden for Andelsforeningen Estlandsgadekarréen har [K] hverken bedt om eller fået foreningens godkendelse.

”Manden er ligeglad med alt. Han tager overhovedet ikke hensyn til, at han er lejer i en karré, hvor hundredevis af mennesker har deres bolig,” siger Uffe Hastrup og går ned i kælderen under Riga for at vise et eksempel frem.

”Her fandt vi pludselig et fadølsanlæg,” siger Uffe Hastrup og peger ind i et mørkt hjørne af beboernes kælder.

Øllets vej fra ankrene til Riga gik via et cirka en kvadratmeter stort hjemmelavet hul i gulvet.

” Pivulovligt ,” siger Uffe Hastrup og fortæller, at foreningen selv tog affære – satte tingene op i caféen og lukkede hullet til deres kælder.

Fadølshistorien er blot ét af en lang række klagepunkter, der tilsammen har fået andelsforeningen til at gå rettens vej for at få [K] ud. Formelt falder der først dom i sagen i slutningen af august, men foreningen har allerede fået en mundtligt tilkendegivelse om udfaldet.

”Reelt har vi ret til at sige ham op, men på grund af en procedurefejl fra vores side har vi tabt sagen,” siger en ærgerlig Uffe Hastrup.«

I en tilknyttet artikel med overskriften ” Sandsiger i Fuglebjerg ” hed det:

»I 1961 flyttede [K] til Humleby på Vesterbro, og allerede dengang havde han sans for at tjene penge på at udleje gulvplads til andre.

”Jeg lejede stueetagen og førstesalen ud – så boede jeg selv gratis på anden sal,” fortæller [K], der siden er kommet vidt omkring som udlejer.

Blandt andet til Istedgade, hvor han har erhvervslejemålet i gadens nummer 79 og 81.

Den 63-årige ingeniør kan man dog også støde på i helt andre sammenhænge.

”Forleden var jeg sandsiger til en byfest i Fuglebjerg. Jeg sad i en campingvogn i to dage, og jeg havde syv kunder, der gav 150 kroner hver. De var alle glade bagefter.”«

I den tredje artikel med overskriften ” [K]: ”Tre millioner – så er jeg væk ” hed det bl.a.:

»Når [K] sidder på sit kontor oven over Naturbageriet i Istedgade, kan han se lige over på en af sine allerværste fjender: Andelsforeningen Estlandsgadekarréen.

Næsten lige så længe den har eksisteret, har foreningen forsøgt at slippe af med [K], der lejer erhvervsandelen Istedgade 79 og 81 – der hvor blandt andet Kunstcafé Riga ligger.

Striden har holdt både andelsforeningen, [K] og en håndfuld advokater beskæftiget i årevis, og spørger man [K], er der tale om en helt urimelig forfølgelse.

”Foreningen vil selv have lokalerne, og så tænker de: Hvorfor skulle vi købe ham ud, når vi kan smide ham ud,” mener [K], der dog gerne fortæller, at han på sin vis morer sig med at være en del af den verbale og retslige krig på tværs af gaden mellem lejer og udlejer.

”Næ, jeg har ikke lyst til at undvære dét slagsmål. Så længe de ikke bider hårdere, end de gør, er det kun sjovt,” siger [K] og hiver et papir frem. ”Se, her er det sidste, jeg har hørt fra dem. Deres advokat skriver til min, at der foregår ulovlig udeservering på Riga. Hvorfor blander de sig i det?

Hvorfor bruge dyre advokatpenge på det?”

Flere af foreningens kritikpunkter erkender [K] blankt. Blandt andet at lokalet bag Kunstcafé Riga er blevet brugt som hashklub.

”Men da jeg hørte om det, kontaktede jeg politiet og opsagde lejeren,” siger [K].

At han ikke havde lov til at stille et fadølsanlæg op i kælderen under Kunstcafé Riga, indrømmer han også gerne.

”Jeg ville selv have fjernet det anlæg, men jeg skulle først finde et andet rum, det kunne stå i. Og inden jeg nåede det, begik de selvtægt,” siger [K].

At han tjener på at videreudleje erhvervslokalerne, lægger [K] heller ikke skjul på.

”Min leje er 15.000, og alene fra Riga får jeg 17.000 om måneden. Det er der ikke noget underligt i. Jeg vil bare have de investeringer tilbage, jeg har foretaget i stedet.”

Tilsvarende er [K]s pris for at forsvinde fra andelsforeningen et stykke fra de godt 170.000, han i 1998 lagde i depositum for at få sin lejekontrakt.

”Jeg skal bare have tre millioner, så er jeg væk. Tre millioner –det svarer til, hvad jeg har investeret, plus en forrentning på fem procent.«

Klageren har anført, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved sin udokumenterede og anonyme omtale af en retssag, hvor der endnu ikke foreligger en skriftlig dom. Klager finder det ikke af offentlig interesse at omtale hans person i forbindelse med en uafklaret retssag.

Klageren har videre anført, at bladets journalist er fremkommet med ærekrænkende og skadevoldende udsagn i artiklerne. Udsagnene ”ubehagelig type, patroniserende og verbal voldtægt” er endvidere udtalt om klager af formanden for den andelsforening, der vil opsige hans erhvervslejemål. Endelig er der i artiklerne bragt en række udokumenterede og anonyme påstande så som ”Vesterbros største plattenslager”, ”Jeg elsker slagsmål”, ” [K] er en skurk”, og ”manden er forrykt”. Dette er alene gjort med den hensigt at mistænkeliggøre og disrespektere klager. Indholdet af omtalen tilsidesætter fuldstændig hensynet til hans borgerkrav på respekt og personlig integritet. Klager kan ikke genkende en eneste af de anonyme omtaler eller personer, som citeres.

Klageren har endelig oplyst, at det ikke er korrekt, når bladet over for nævnet anfører, at han er lejer af adskillige erhvervslejemål, og at han skulle have jobtrænet nogle personer. Det er her researchkæden knækker. Istedgade nr. 79 er det eneste erhvervslejemål, som han har.

Bladet har anført, at klager optræder i mange sammenhænge på Vesterbro, blandt andet som lejer og andelshaver af diverse erhvervslokaler i Istedgade, som leder af forskellige private aktiveringsprojekter, ligeledes i Istedgade, og som selvudnævnt turist- og erhvervschef på Vesterbro. Det er bladets opfattelse, at der er en oplagt offentlig interesse i en omtale af klagers person.

Bladet har oplyst, at man under interviewet med klager gjorde det klart, at man blandt andet ville skrive om striden mellem ham og andelsforeningen – en strid, der er kulmineret i en retssag. Det havde han ingen indvendinger imod, og han gav velvilligt bladet sin version af sagen. Klager bad bladet sende de ting, som han ville blive citeret for, hvilket skete den 25. august 2003. Dagen efter svarede klager pr. telefon, at det tilsendte var ”fornuftigt og dækkende”, men han ville gerne have, at bladet ventede med at trykke artiklerne, til der forelå en skriftlig dom i sagen. Dette forbehold gav klager på ingen måde udtryk for under interviewet. Bladet svarede klager, at man ikke kunne se noget problem i at bringe artiklerne, eftersom den skriftlige dom ville foreligge den 27. august 2003, og bladet ville udkomme samme dag. Artikler, der publiceres samme dag, som der foreligger skriftlig dom i en retssag, kan ikke være egnede til at påvirke dommerne under en verserende retssag. I øvrigt var retten allerede den 17. juli 2003 fremkommet med en mundtlig tilkendegivelse i sagen.

Bladet har videre anført, at man har citeret andelsforeningens formand om hans syn på striden, og der er derfor ikke tale om en ”anonym omtale” af retssagen. Bladet er i øvrigt ikke klar over, hvad det er i artiklerne, som klager finder udokumenteret. Eksempelvis er det ikke bestridt af klager, at der har været hashklub i en del af hans erhvervslejemål.

Bladet har videre oplyst, at andelsforeningens formand var den eneste direkte involverede, der turde lægge navn til sin kritik af klager. Når bladet valgte at medtage en beboer og en butiksejers vurdering af klager samt at gengive den meget udbredte omtale af klager som ”Vesterbros største plattenslager”, skyldtes det, at sagen ellers ville fremstå som en isoleret tvist mellem to mænd – klager og formanden – hvilket er meget langt fra virkeligheden. At bruge anonyme citater er selvsagt ikke optimalt, og bladet har ikke tidligere gjort det. I dette tilfælde fandt man det imidlertid nødvendigt.

Bladet har endelig oplyst, at bladets ærinde med artiklerne har været at omtale en strid, der optager mange mennesker på Vesterbro. Samtidig har bladet ville portrættere klager, hvilket han selv bidrog til med blandt andet historien om jobbet som sandsiger samt oplysninger om hans familiære forhold.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard , Bo Maltesen , Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved at omtale retssagen, som både andelsforeningens formand og klager har fået lejlighed til at kommentere i artiklerne.

Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af, at bladet med henblik på at beskrive karakteren af striden mellem andelsforeningen og klager har bragt anonyme udsagn fra en beboer og en butiksejer.

Nævnet finder, at oplysningerne om klagers private forhold ej heller er af en sådan karakter, at bladet har tilsidesat god presseskik ved offentliggørelsen af artiklerne.

Afsagt den 12. november 2003.

Versioner

1. 2003-11-17