Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/9760@2003-11-17/da

Indhold

1. Indledning

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over to artikler i Ekstra Bladet den 31. august og 1. september 2003, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.

Artiklen den 31. august 2003 havde overskriften ” DANSK SOLDAT DRÆBTE I SELVFORSVAR ” og underoverskriften ”- Det var ham eller mig, lød det fra 28-årig efter nyt skuddrama med irakisk tab af liv”.

Herefter hed det bl.a.:

»- Det var ham eller mig.

Sådan lød det fra en 28-årig dansk soldat [K’s initialer], der under en hjælpeaktion fredag aften skød og dræbte en bevæbnet irakisk mand i byen Talha nær den danske militærlejr.

Den danske soldat, der gør tjeneste i Bornholms Værns spejderregiment, reagerede spontant og hurtigt. Han affyrede sit våben og sårede sin modstander dødeligt. Trods hurtig lægeassistance stod den såredes liv ikke til at redde.

POLITIET BAD OM DANSK HJÆLP

Skyderiet fandt sted fredag aften, efter at irakisk politi havde anmodet danske militærstyrker om hjælp mod en gruppe bevæbnede irakere, der beskød en officiel bygning.

Da danskerne ankom, tog irakerne flugten og skjulte sig mellem nogle bygninger. Anført af den 28-årige gruppefører optog patruljen forfølgelsen.

BEVÆBNET IRAKER GJORDE FRONT

Men pludselig stod de ansigt til ansigt med to af de bevæbnede irakere. Danskerne affyrede varselsskud, der fik den ene til at kaste sin riffel og stikke af i mørket.

Den anden gjorde pludselig front mod danskerne og tog sigte med et AK 47 stormgevær. I det samme bragede det fra den 28-åriges automatvåben.

I umiddelbar nærhed af den dræbte er der fundet en riffel, et AK 47 stormgevær samt et maskingevær, oplyser Hærens Operative Kommando, HOK.

TALTE MED PRÆST

Skønt den 28-årige østjyde [K’s initialer] i mange år har været professionel soldat med stor international erfaring fra Kosovo og Kroatien bag sig, er han dybt berørt og havde det rigtig skidt i går.

- Men det var ham eller mig. Jeg skød i selvforsvar, har han forklaret.

I går mødtes hans gruppe med bl.a. den stedlige danske feltpræst for at få episoden bearbejdet.

Forsvarets auditør, der i forvejen er i Irak, indledte i går undersøgelser af den nye skudsag, som sammen med irakeres affyring af en panserværnsraket, på HOK’s hjemmeside kaldes ”2 hændelser i Irak”.

«

Artiklen den 1. september 2003 havde overskriften ” JEG ER ALTID BANGE ” og underoverskriften ”- Han gjorde sin pligt, siger mor til dansk soldat, der dræbte bevæbnet iraker”.

Artiklen var sålydende:

»- Min søn gjorde sin pligt. Han skød i selvforsvar, fordi han ikke havde andet valg.

- Om jeg er stolt? Nej, det ord kan det ikke falde mig ind at bruge. Det er mærkeligt at vide, at ens søn har dræbt et andet menneske. Men selvfølgelig er jeg lettet over, at det ikke var ham, der blev skudt.

Hun er 55 år og bor i en østjysk by. Ansat i sundhedsvæsnet. Mor til fire.

En af sønnerne er den 28-årige patruljesoldat og spejder fra Bornholms Værn, [K’s initialer]., der fredag aften dræbte en bevæbnet irakisk mand under nærkamp mand mod mand.

REAGEREDE IKKE PÅ VARSELSSKUD

Det skete under en politiaktion i en landsby nær de danske koalitionsstyrkers lejr Camp Eden i det sydlige Irak, hvor lokale militsfolk kort forinden havde beskudt en bygning.

De tilkaldte danske styrker anført af [K’s initialer] gennemsøgte området og stod pludselig over for to bevæbnede irakere. Et varselsskud fik den ene til at smide sit våben og flygte. Men den anden tog sigte med sit AK 47 automatvåben. Han blev omgående skudt af [K’s initialer] og døde straks efter.

SOLDAT MED HUD OG HÅR

- Min søn er soldat med hud og hår. For ti år siden trak han frinummer, men meldte sig frivilligt som 18-årig. Han har været i militæret lige siden, fortæller moderen, som har bedt om at være anonym.

En frisk buket blomster bestilt fra Irak via satellittelefon pynter op på sofabordet. ”Jeg elsker dig mor”, står der på kortet.

- Så tuder man. Han vidste, jeg havde det svært efter den episode, fortæller kvinden og tænder endnu en Prince.

- Fire gange siden 1995 har han været udsendt som fredsbevarende FN-soldat til Kroatien og Kosovo. Det var hårdt at være pårørende dengang, fordi FN-styrkerne ofte kom under beskydning og ikke måtte forsvare sig.

- Men i dag er det meget værre. Irak-krigen er jo ikke slut, som politikerne påstår. Næsten hver dag hører vi om dræbte amerikanere, briter og desværre også danskeren Preben Pedersen.

SER ALLE TV-NYHEDER

- Krigen vil præge hver eneste dag i mit liv, så længe [K’s forbogstav] er derude, siger den spinkle kvinde.

- Det første, jeg gør om morgenen, er at tænke for tekst-tv og kigge efter Irak-nyheder. jeg ser alle nyhedsudsendelser, og ofte ringer jeg både to og tre gange dagligt til forsvarets telefonavis.

- Jeg går altid rundt med en angst for, at der er sket ham noget. En patruljesoldat lever et yderst farligt liv og må stole på sine instinkter og sine kammerater. Men alligevel kan det jo gå galt. Frygten er der hele tiden.

For nogle år siden var [K’s initialer] og hans kompagni under voldsom beskydning i Kroatien. Lejren blev evakueret under totalt kaos, og i to uger vidste de pårørende ikke, hvor deres sønner befandt sig.

SOLDATERNE BETALER PRISEN

- Jeg er ikke imponeret af forsvarets informationer til os, der i perioder må leve i uvished om vore sønner. Og det er ikke blevet bedre med tiden.

- Hvem skal man tro? Ministeren eller militæret? Eller de politikere, der altid råber op, men ikke aner, hvordan soldaternes virkelighed ser ud?

- Soldaterne betaler prisen, fordi de får for ringe opbakning. Det er, som om forsvarets top ikke stoler på deres egne. Og det svækker den menige danskers syn på soldaterne, siger kvinden.«

I en mindre tilknyttet artikel hed det under overskriften ” JEG HAR SKUDT EN MAND, MOR ”:

”- Jeg er kommet til at skyde en mand, mor. Han er død. Det var selvforsvar, og det var ham eller mig. Men jeg er uskadt.

Sådan faldt ordene, da den 28-årige spejdersoldat [K’s initialer] fra Bornholms Værn sent fredag nat ringede til sin mor og fortalte, at han havde været i åben nærkamp under en hjælpeaktion med irakisk politi ikke langt fra Al Qurnah i Sydirak.

- Jeg kunne straks høre, der var noget helt galt. Han var meget rystet, men virkede alligevel helt fattet, mens han fortalte, hvad der var sket.

- Det var uvirkeligt, men alligevel utrolig dejligt at høre, han var i god behold. Men jeg kan jo ikke vide, hvordan oplevelsen vil præge ham senere, fortæller [K]s mor.

- Jeg sov ikke mere. Resten af natten sad jeg i stuen med en drink og røg mange cigaretter. Det er underligt at vide, at ens søn har dræbt et andet menneske, beretter hun.”

Klageren har anført, at artiklen den 31. august 2003 fremstår som et interview med ham. Han er imidlertid på intet tidspunkt blevet kontaktet med henblik på at give et interview. Det havde været passende, om journalisterne havde valgt enten at kontakte ham for en udtalelse eller skrive en artikel ud fra de oplysninger, de måtte have indhentet fra anden kilde uden at anvende denne fingerede interviewform. Artiklen er således vildledende allerede ved sin form. Det er en skærpende omstændighed, at journalisterne har handlet mod bedre vidende, idet der ikke kan herske tvivl om, at de var vidende om, at han ikke havde udtalt sig i sagen.

Klageren har videre anført, at det ikke er korrekt, når det i artiklen oplyses, at hans gruppe har haft et møde med feltpræsten. Ved at skrive dette antyder journalisterne, at klager og hans gruppe var mere mærket af oplevelsen, end tilfældet måske er. Familie og venner har, på baggrund af artiklens oplysning om den opdigtede bearbejdelse ved feltpræstens hjælp, været unødigt bekymrede for klagers gruppes mentale velvære, da de ved, hvordan gruppen ellers bearbejder oplevelser, og at det kun er ved alvorlige personlige kriser, at man går til sin feltpræst.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at han efter episoden valgte ikke at fortælle familien, herunder sin mor, om omfanget af hans medvirken i episoden, og at han ulykkeligvis havde dræbt en mand. Bladet orienterede ikke klager om, at man havde besluttet at skrive et interview med ham, og han fik således heller ikke et efterfølgende varsel til at orientere sine nærmeste, før artiklen blev bragt.

Klageren har anført, at klagers venner og familie – ud fra oplysningerne i artiklen samt brugen af hans initialer – uafhængigt af hinanden uden tvivl har kunnet identificere ham, og journalisterne har således frataget ham muligheden for på sin egen måde og i sit eget tempo at kunne forklare venner og familie, hvad han har været ude for. Det kan ikke være væsentligt for offentlighedens interesse, hvad klagers initialer er, hvor gammel han er, hvilken funktion han har, eller hvor han i øvrigt har været udsendt. Denne krænkelse af klagers privatliv er således sket helt uden nogen modsvarende fordel for den offentlige interesse i sagen.

Klageren har om artiklen den 1. september 2003 anført, at journalisten har udnyttet klagers moder til at få hende til at udtale sig, på trods af at hun intet vidste. Det er altid lettere at få et følelsesladet ”interview” med én, man lige har trukket tæppet væk under. Denne artikel er ligeledes vildledende, idet klager – på det tidspunkt, hvor bladet talte med hans mor – endnu ikke havde ringet til hende. De andenhåndscitater , artiklen gengiver, er således atter udtryk for journalistens frie fantasi.

Bladet har i forhold til artiklen den 31. august 2003 anført, at der ikke er tale om et fingeret interview med klager, men om en redaktionel udbygning af informationer bragt af Hærens Operative Kommando og Ritzaus Bureau den 30. august 2003 om en episode i Irak aftenen forinden, da en dansk soldat dræbte en bevæbnet irakisk mand i nærkamp. De to korte citater, som bladet refererer klager for, stammer fra hans mor, som første gang blev interviewet telefonisk den 30. august 2003 om eftermiddagen. Moderen oplyste, at sønnen havde ringet hjem til hende den foregående nat og fortalt om episoden. Hun gengav over for bladet sønnens udtalelse: ”Det var ham eller mig”. Det er således ukorrekt, når klager over for nævnet anfører, at han ikke havde fortalt sin mor om episoden. Det gjorde han ifølge sin mor ved 2.30-tiden natten til lørdag. Bladet har ingen grund til at betvivle moderens oplysninger. Netop for at undgå unøjagtigheder er artiklen inden publiceringen læst op for moderen, der godkendte citaterne, herunder også oplysningen om, at soldaterne havde opsøgt deres feltpræst.

Bladet har om artiklen den 1. september 2003 oplyst, at der under bladets telefoninterview med moderen den 30. august 2003 blev aftalt et personligt interview den følgende dag i moderens lejlighed. Der er ikke tale om, at bladet har trukket tæppet væk under moderen i en følelsesmæssig vanskelig situation. Moderen var briefet om emnet for interviewet og var derfor velforberedt. Hun havde i øvrigt tidligere udtrykt ønske om at deltage i en artikel om det at være pårørende til en udsendt soldat.

Bladet har videre oplyst, at samtalen varede 1½ time og sluttede med et mundtligt resumé, baseret på journalistens notater, samt nogle fotooptagelser, hvor klager og hans mor blev anonymiseret. Moderen gennemså på kameraet de digitale fotos på stedet og godkendte det motiv, der blev bragt i bladet. Efter aftale fik moderen også læst denne artikel op telefonisk, og hun godkendte den uden forbehold.

Det er sammenfattende bladets opfattelse, at artiklerne er særdeles relevante for samfundsdebatten, set i lyset af den højspændte politiske og militære situation blot få uger efter vådeskudsepisoden medio august, som krævede en dansk soldats liv i Irak. Bladets journalister har håndteret sagen med rettidig omhu og langt inden for de snore, der trækkes af reglerne for god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard , David Trads , Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke at kunne vurdere, om klager havde talt med sin moder inden offentliggørelsen af artiklerne den 31. august og 1. september 2003. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om klager har udtalt sig som gengivet i citat i artiklen den 31. august 2003. Nævnet har ej heller mulighed for at tage stilling til, om klagers gruppe i Irak efterfølgende opsøgte den stedlige feltpræst for at få skudepisoden bearbejdet.

Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af bladet i anledning af de offentliggjorte oplysninger om klagers personlige forhold.

Som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ej heller grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet den 31. august 2003 interviewede klagers mor om skudepisoden.

Afsagt den 12. november 2003.

Versioner

1. 2003-11-17